Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Transkript

1 Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka ha i Danmark. Den stadigt stigende interesse for reduceret jordbearbejdning skyldes i dag primært et ønske om at spare tid og at øge kapaciteten til afgrødeetablering. Det er især på større ejendomme over 300 ha, at reduceret jordbearbejdning finder udbredelse. Kornpriserne er igen blevet lave, og omkostningerne til blandt andet gødning er steget kraftigt. Det er derfor aktuelt at se på, om indsatsen i marken kan mindskes. Mange års forsøg med reduceret jordbearbejdning og pløjefri dyrkning har vist, at der Dyrkning ved reduceret jordbearbejdning Strategi For at undgå udbyttetab ved reduceret jordbearbejdning er det især vigtigt at sætte kort stub ved høst og enten fjerne halmen eller snitte den kort samt sprede halm og avner jævnt, have avnespreder på mejetærskere, der er større end cirka 20 fod/6,6 meter, gennemføre en stubbearbejdning inden såning, som er tilpasset den anvendte såteknik, modvirke opformering af græsukrudt gennem sædskifte og en målrettet bekæmpelse, være opmærksom på angreb af sygdomme, specielt hvedebladplet og Fusarium, sørge for at opretholde en god jordstruktur. Strategi Fordele ved reduceret jordbearbejdning En forbedret etablering på den meget svære jord, JB 7 til 9. Markens bæreevne forbedres. Markerne bliver mere jævne, hvilket er en fordel ved lejesæd og store mejetærskere. Færre problemer med manganmangel. En forbedret vandhusholdning - flere afgrøderester på overfladen betyder mindre udtørring ved etablering. Effekten forsvinder hen over dyrkningssæsonen. Bedre afdræning, primært på grund af flere kontinuerte makroporer. Mindre jorderosion, bedre infiltrationsevne (evne til at opsuge nedbør). Ulemper ved reduceret jordbearbejdning Krav om sædskifte for at håndtere græsukrudtsproblemer. Maskiner til reduceret jordbearbejdning kræver stor trækkraft måske nye investeringer. For at kunne udnytte den større kapacitet og herved få lavere omkostninger pr. ha kræver det mange hektarer. Svampesygdomme som hvedebladplet og Fusarium er svære at styre. Problemer med at styre spildkorn specielt et problem på fremavlsarealer. På ejendomme med mange sten skal man de første år være villig til at samle mange sten. 259

2 kan opnås de samme udbytter som ved traditionel dyrkning, hvis man tilpasser dyrkningsstrategien til forholdene. Omvendt viser flere års forsøg også, at reduceret jordbearbejdning kan medføre tab, hvis der er en brist i dyrkningsstrategien. Forsøgsresultater Mange af forsøgsserierne inden for jordbearbejdning slutter i år, og der er således lavet sammendrag af forsøgene for de år, de har været udført. I 2009 påbegyndes et projekt, som blandt andet skal belyse jordpakningens indflydelse på udbyttet. Jordløsning Forsøgene fra 2006 til 2008 med mekanisk og biologisk jordløsning viser ingen statistisk sikker forskel på udbyttet i forhold til de forskellige jordløsninger. Forsøgene med mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning fra 2008 understøtter tidligere års forsøgsresultater (forsøg fra perioden 1984 til 1993), som har vist, at der ikke er et generelt behov for løsning af dansk landbrugsjord. Jordbearbejdning og svampeangreb i Fire års forsøg fra 2005 til 2008 har ikke vist en statistisk sikker sammenhæng mellem udbytte og jordbearbejdning. Forsøgene har heller ikke vist, om der er sammenhæng mellem jordbearbejdning og svampeangreb. Discountdyrkning af vårbyg Seks års forsøg i vårbyg viser, at man i gennemsnit kun taber 2,5 i udbytte, når man harver udsæden ned i stedet for at pløje og så. 260

3 Jordbearbejdningssystemer I tabel 1 er vist resultatet fra tre fastliggende forsøg, hvor de samme jordbearbejdningssystemer er anvendt gennem ni år. Forsøgene er gennemført i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Forskningscenter Bygholm og LRØ. Forsøgene er i 2008 sået med en HORSCH tandskærssåmaskine. De anvendte behandlinger og maskiner er beskrevet i tabel 1 og 2. Forsøgene i 2008 har i lighed med de fleste tidligere års forsøg ikke vist signifikante forskelle mellem behandlingerne. I det ene af årets forsøg har der været en stor bestand af græsukrudt i forsøgsled 3. I dette forsøgsled er der kun stubharvet og ikke sprøjtet med glyphosat. Se Tabelbilaget, tabel O1. Det har været muligt at fastholde udbytteniveauet uden pløjning gennem mange år. Disse fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning har vist, at der ikke er en statistisk sikker effekt af den gennemførte jordbear- Tabel 1. Fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning. (O1, O2) Reduceret jordbearbejdning Udbytte, 2000, vårbyg 2001, Udbytte og merudbytte, 2002, vårbyg 2003, 2004, Antal forsøg Pløjning. Kombiharve/såmaskine 1) 68,1 88,4 52,1 72,4 80,9 2. Tung tallerkenharve. Kombiharve/såmaskine (Dalbo) 71,5 70,6-0,2-7,6-1,0 0,9 3. Stubharvning. Skiveskærssåmaskine (Kultiseeder) 69,2 68,9-0,7-4,2 5,9 1,4 4. Stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) 76,2 70,3-0,1-5,2 6,2 1,2 5. Direkte såning. Vingeskærssåmaskine (Köckerling) 2) 76,9 74,8 1,4-6,7 9,1 2,1 LSD ns ns ns ns ns ns Reduceret jordbearbejdning 2005, vårbyg Udbytte og merudbytte, 2006, vinterbyg 2007, vinterraps 2008, Forholdstal for udbytte, gns. over 7 år , 2008 korn Antal forsøg Pløjning. Kombiharve/såmaskine 68,8 72,1 43,0 92, Pløjning efter 5 år uden pløjning. Kombiharve/såmaskine 3) 1 gang stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) (2006) 4) 0,0-3,3 1,2 7, gange stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) -2,3-2,8-2,5 1, gange stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) 4) -2,0-2,5-0,2-2, gang stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) 4) -1,0-2,4-1,6-0,5 100 LSD ns ns ns ns 1) Intet resultat. 2) Fra og med 2003 er der gennemført en stubbearbejdning lige efter høst. 3) Pløjet den 14. december ) Hvert år sprøjtet med glyphosat efter høst. Tabel 2. Anvendte maskiner i forsøget i tabel 1 Forsøgsled Maskine Fabrikat Type Arbejdsbredde Listepris, kr. 1. Plov Kverneland 4-furet 16" 1,6 m Kombiharve Doublet Record CombiDan ,0 m Såmaskine Nordsten NS ,0 m Stubharve Horsch Terrano 5,0 m Plov Kverneland 4-furet 16" 1,6 m Kombiharve Doublet Record CombiDan ,0 m Såmaskine Nordsten NS ,0 m Stubharve Kongskilde VibroTill ,0 m Tandsskærssåmaskine Horsch Sprinter 4ST 4,0 m og 5. Stubharve Horsch Terrano 5,0 m Tandsskærssåmaskine Horsch Sprinter 4ST 4,0 m

4 bejdning, når det vurderes ud fra udbyttet. I tabel 2 er vist de maskiner, der er anvendt i de enkelte forsøgsled i De fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning er i 2008 sået med en Horsch tandskærssåmaskine. (Foto: Henrik Mortensen, Forskningscenter Bygholm). Fastliggende demonstrationer med pløjning kontra ingen pløjning I tabel 3 og 4 er vist en oversigt over fastliggende demonstrationsarealer, hvor udbyttet efter pløjning er sammenlignet med udbyttet uden pløjning. Demonstrationerne er anlagt i storparceller med tre gentagelser i hele markens længde. Den pløjefri dyrkning er gennemført med forskellige teknikker på de enkelte demonstrationsarealer. Foruden udbytte er der registreret forekomst af ukrudt og sygdomme, ligesom en del af arealerne er inddraget i forskellige forskningsprojekter, hvor Tabel 3. Oversigt over ni års demonstrationer af reduceret jordbearbejdning. (O3, O4) Reduceret jordbearbejdning Svinninge/Jerslev Nakskov Hillerød Forholdstal for udbytte, JB 7 Forholdstal for udbytte, JB 7 Forholdstal for udbytte, JB demonstration Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterraps Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Fabriksroer 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterhvede Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterhvede Vinterhvede Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Markært Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Sukkerroer Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Sukkerroer Vinterhvede Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterhvede Vårbyg Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning

5 Tabel 4. Oversigt over fastliggende demonstrationsarealer, seks til syv år. (O5, O6) Reduceret jordbearbejdning Udbytte og merudbytte, demonstration, Aulum, JB 3 Triticale Vinterbyg Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Vinterbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 53,1 49,6 47,7 73,1 63,8 53,8 71,6 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -0,8 1,2-10,7 1,7-12,5-4,1-2,4 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,2 0,7-0,2 0,5 1,8 2,6-8,2 Reduceret jordbearbejdning Hadsund Randers Vipperød Udb. og merudbytte, Udb. og merudbytte, Udb. og merudbytte, demonstrationer Vinterhvede Udgået Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 95,2 50,1 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -39,1 16,3 3. Pløjning hvert andet år, pløjning ,5 16, demonstrationer Vinterhvede Udgået Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 83,8 61,0 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -7,4-1,7 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,1-5, demonstrationer Vinterhvede Udgået Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 86,5 72,5 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -7,0 9,9 3. Pløjning hvert andet år, pløjning ,3 13, demonstrationer Vinterrug Vinterraps 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 60,9 20,0 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -2,2 11,4 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,6 7, demonstrationer Vinterhvede Vinterraps Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 91,4 27,0 56,7 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -1,6-10,4-2,9 3. Pløjning hvert andet år, pløjning ,8 12,5 2, demonstrationer Vinterhvede Vårbyg Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 81,9 33,9 79,9 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning 7,1-0,8-7,2 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,5-0,2-9,4 man undersøger konsekvenserne af at undlade pløjning i en årrække. Demonstrationsarealerne, som er anlagt i 2002, indeholder desuden et led, hvor konsekvensen af at pløje hvert andet år er undersøgt. Resultaterne af disse forsøg fremgår af tabel 4. På demonstrationsarealet i Svinninge/Jerslev på Sjælland har årets afgrøde været efter vinterraps. Udbyttet har været 88,1 i det pløjede led og 80,2 hkg pr. ha i det upløjede led. Arealet i Nakskov er udgået. I Aulum har afgrøden dette år været vinterbyg efter vårbyg. Led 1, det pløjede led, har givet 71,6, led 2, det upløjede led, har givet 69,2, mens led 3, pløjning hvert andet år, ingen pløjning 2007/2008, har givet 63,4. I led 2 har der været det største ukrudtstryk. I Hadsund har årets afgrøde været efter. Udbyttet har været 95,2 hkg i det pløjede led, 56,1 hkg i det upløjede led og 93,7 i led 3, som dette år er pløjet. Det lave udbytte i de pløjede led skyldes, at der har været meget græsukrudt. I Vipperød har årets afgrøde været vårbyg efter vårbyg. I det pløjede led har udbyttet været 50,1, i det upløjede led har udbyttet været 66,4 og i led 3, der dette år er pløjet, 66,1. 263

6 Grubbesåning af vinterraps Årets forsøg viser som tidligere års, at jorden bør løsnes før såning af vinterraps. I årets forsøg ser skiveskærssåning, tandskærssåning og grubbesåning ud til at være jævnbyrdige, når såningen finder sted efter harvning til 20 cm dybde eller pløjning. Resultaterne fra forsøget i 2008 er vist i afsnittet Raps, tabel 8. I praksis er der mange marker, der er mislykket som følge af blandt andet snegleangreb, hvor der er grubbesået. Det afspejles ikke helt i de gennemførte forsøg. Jordløsning Der er i 2008 kun gennemført ét forsøg med mekanisk og biologisk jordløsning forud for vårbyg. Forsøgene har kørt i perioden 2006 til I 2007 blev der målt eftervirkning i to forsøg fra Der er ingen statistisk signifikante forskelle på udbyttet efter de forskellige jordløsninger. Der er en tendens til et større udbytte i forsøgsled 3, hvor der er udsået olieræddike før høst, men det er ikke muligt at sige, om denne udbyttefremgang er på grund af en jordløsnende effekt eller på grund af en kvælstofopsamling fra olieræddiken. Resultaterne kan ses i Tabelbilaget, tabel O7. Der er i år gennemført tre forsøg med mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning, et forsøg i havre og to i vårbyg. Resultaterne er vist i tabel 5. Jordløsningen er foretaget i 30, 40 og 60 cm dybde. Kun det ene forsøg har givet merudbytte for jordløsning. Afgrøden i forsøget har været vårbyg, og merudbyttet har været henholdsvis 2,8, 5,4 og 6,9 ved henholdsvis 30, 40 og 60 cm jordløsning. Se Tabelbilaget, tabel O8. Tabel 5. Mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning. (O8) Mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning Udbytte og merudbytte, Udbytte og merudbytte, Antal forsøg 1 2 Afgrøde Havre Vårbyg 1. Ingen jordløsning 32,3 46,1 2. Heva, 30 cm jordløsning -1,1 0,3 3. Marsk Stig, 40 cm jordløsning -0,4 1,8 4. Marsk Stig, 60 cm jordløsning -1,4 3,2 LSD ns ns Denne udbyttefremgang ved jordløsning er ikke set i de to andre forsøg. Et gennemsnit af forsøgene viser således ingen statistisk signifikante forskelle i udbytterne set i forhold til dybden af jordløsningen. Dette understøtter tidligere års forsøgsresultater (forsøg fra perioden 1984 til 1993), som har vist, at der generelt ikke er behov for løsning af dansk landbrugsjord. Jordbearbejdning og svampeangreb i Reduceret jordbearbejdning kan medføre en øget forekomst af svampesygdommene hvedebladplet og Fusarium samt af skadedyr som snegle. Disse skadevoldere kan påvirke udbyttet i negativ retning og samtidig forringe foderkvaliteten. Der har i fire år været gennemført forsøg for at belyse en eventuel sammenhæng mellem jordbearbejdning, svampeangreb og udbytte. Resultaterne af årets forsøg er vist i tabel 6 sammen med tidligere års resultater. Det har været nødvendigt at kassere to af årets fire forsøg på grund af tørke. Der har i årets forsøg været ret store merudbytter i de pløjede forsøgsled i forhold til de ikke pløjede forsøgsled. I årets to godkendte forsøg er der kun registreret svage angreb af hvedebladplet, men en tendens til, at der er mindre hvedebladplet i det pløjede forsøgsled. Se Tabelbilaget, tabel O9. En stor udfordring ved reduceret jordbearbejdning er risikoen for opformering af aksfusarium på kernerne. Store mængder af ikke omsatte halmrester i det øverste jordlag eller oven på jorden forøger risikoen for smitte, når hveden blomstrer. Aksfusarium angriber akset og kernerne, specielt ved megen regn under afgrødens blomstring. Der er udført Fusariumanalyser i forsøgene i det forsøgsled, hvor der er harvet øverligt, anvendt svampestrategi A, og halmen er snittet, altså det forsøgsled, hvor man kunne forvente det største angreb af aksfusarium. Indholdet af toksinet deoxynivalenol (DON) har ligget langt under grænseværdien for korn til human ernæring, som er på µg pr. kg. Der er derfor ikke foretaget yderligere analyser for aksfusarium i forsøgene. Den tørre 264

7 Tabel 6. Jordbearbejdning og svampeangreb i. (O9, O10) Procent dækning med hvedebladplet Udbytte, hkg kerne pr. ha Vinterhvede Halm snittet Halm fjernet Halm snittet Halm fjernet 1) 2) 1) 2) 1) 2) 1) 2) Antal forsøg Pløjning, rotorharvesåning 0,3 0,01 0,6 0,03 95,5 96,8 94,8 96,7 2. Ingen jorbehandling, tandskærssåning 3 0,7 3 0,4 74,9 75,8 76,3 79,2 3. Efter høst stubharvning 4 cm, tandskærssåning ,5 86,5 86,2 89, Efter høst stubharvning 4 cm, nedmuldning lige før såning 9 cm, tandskærssåning ,5 88,1 88,5 90,3 93,3 LSD 1 = 6,5; LSD 2 = ns; LSD 3 = ns Antal forsøg Pløjning, rotorharvesåning ,5 77,1 76,4 78,8 2. Ingen jorbehandling, tandskærssåning ,8 70,9 70,8 74,6 3. Efter høst stubharvning 4 cm, tandsskærsåning ,8 74,7 76,2 76,8 4. Efter høst stubharvning 4 cm, nedmuldning lige før såning 9 cm, tandskærssåning ,9 74,7 75,8 78,5 LSD 1 = 2,0; LSD 2 = 1,4; LSD 3 = 1,4 1) Svampestrategi A i 2008: st. 31: 0,1 liter Opus + 0,15 liter Tern; st : 0,25 liter Opus; st : 0,25 liter Opus. 3) 2) Svampestrategi B i 2008: st. 31: 0,25 liter Zenit 575 EC; st : 0,2 liter Proline EC 250; st : 0,4 liter Proline EC ) 3) For kan svampestrategi A hhv. B findes i forsøgsplanerne for de enkelte år. Indekstal Fyn Sjælland Indeks for goldfodssyge Traditionel Øverlig, halmnedmuldn. Midtjylland Sønderjylland Direkte Gennemsnit Figur 1. Indekstal for goldfodssyge. Der er udtaget stubprøver i tre forsøgsled. Forsøgsled 1, traditionel jordbearbejdning; forsøgsled 2, direkte såning og forsøgsled 3, øverlig stubbearbejdning og halmnedmuldning. Alle tre prøver er udtaget i forsøgsled med svampestrategi B og snittet halm. Der er ingen systematisk variation i angrebet af goldfodssyge. Gennemsnittet viser stort set ingen forskel i angrebet i forhold til jordbehandlingen. forsommer har formentlig medvirket til, at angrebsniveauet af aksfusarium har været lavt. I et af forsøgene fra 2007 blev der observeret en væsentligt større forekomst af goldfodsyge i de pløjede forsøgsled. Derfor er der i årets forsøg lavet en stubanalyse for at undersøge, om der har været forskel på angreb af goldfodsyge i forsøget. Der er udtaget stubprøver i tre forsøgsled. Forsøgsled 1, traditionel jordbearbejdning; forsøgsled 2, direkte såning og forsøgsled 3, øverlig stubbearbejdning og halmnedmuldning. Alle tre prøver er udtaget i forsøgsled med svampestrategi B og snittet halm. Analyserne har ikke vist systematik i angrebet af goldfodsyge i forhold til forsøgsbehandlingerne. Indekstallene for goldfodsyge har været meget forskellige fra forsøg til forsøg, mens gennemsnittet viser nærmest ingen forskel på indekstallene. Se figur 1. Der er endvidere foretaget en omfattende statistisk analyse af udbyttedata fra alle år for at undersøge, om der er behandlinger i forsøget, der har givet positive effekter på udbyttet. Det har ikke været muligt at påvise med statistisk sikkerhed. Der er en svag, positiv tendens til, at udbyttet stiger, hvis man pløjer, fjerner halmen og anvender strategi B som svampesprøjtning. Den overstiger dog ikke 5. Der er en svag tendens til, at direkte såning, øverlig jordbearbejdning og halmnedmuldning har en negativ indvirkning på udbyttet i forhold til pløjning, en enkelt observation 265

8 Aksfusarium i hvede. Store mængder halmrester forøger risikoen for smitte. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret, Planteproduktion). helt ned til -12, men det er ikke det generelle billede. Det er årsspecifikt, om disse tendenser er signifikante eller ikke signifikante. Konklusionen på de fire års forsøg er, at der ikke kan påvises nogen statistisk sikker sammenhæng mellem udbytte og jordbearbejdning. Forsøgene har heller ikke kunnet påvise, om der er en sammenhæng mellem jordbearbejdning og svampeangreb. Discountdyrkning af vårbyg Seks års forsøg viser, at man i gennemsnit kun taber 2,5 i udbytte, når man i vårbyg harver udsæden ned i stedet for at pløje og så. Se tabel 7. Forsøgene er gennemført på JB 1 til 4. I 2008 er der gennemført tre forsøg, hvoraf det ene er udgået til høst på grund af tørke. Der er i 2008 tilføjet et forsøgsled 4 i forsøgsplanen, som det fremgår af tabel 7. Årets resultater er vist i tabel 7 sammen med resultaterne seks år tilbage. I 2008 har der ikke været signifikant forskel på udbytterne i forsøgene. Et gennemsnit af alle årene viser, at der er en statistisk signifikant nedgang i udbyttet, både i forsøgsled 2 og 3, i forhold til forsøgsled 1. I afsnittene Vinterhvede og Vårbyg kan man læse mere om discountdyrkning. Det er interessant at se på dyrkningsomkostningerne i forsøget. I tabel 8 er vist et bud på omkostningerne ved de tre dyrkningssystemer. Udbytterne er de faktiske udbytter fra forsøgene. Kornprisen svarer til den pris, som er anvendt i Oversigt over Landsforsøgene de enkelte år. De øvrige omkostninger er fastsat ud fra Budgetkalkuler de pågældende år. Selv om den almindelige dyrkning med pløjning i forsøgsled 1 har et udbytte, der er mere end 7 større end forsøgsled 3, discountleddet, så er nettoresultatet 188 kr. pr. ha ( kr. pr. ha) højere ved discountdyrkning. Dette er under forudsætning af fuld tilpasning af maskinkapaciteten. Der er kun en begrænset forskel på omkostningerne mellem systemerne til udsæd, gødning og kemikalier. Derimod er der væsentlig forskel i omkostningerne til maskiner. Se figur 2, hvor der er regnet med de marginale Tabel 7. Discountdyrkning af vårbyg. (O11) Vårbyg Plantebestand, planter pr. m gns. alle år Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. ha gns. alle år Antal forsøg Pløjning, såning kombisæt, bejdset udsæd, kvælstof efter norm, svampebekæmpelse ,2 48,0 58,2 41,1 52,7 41,0 49,5 2. Ingen pløjning, udsæd nedharvet, bejdset udsæd, kvælstof efter norm, svampebekæmpelse ,2-2,8-2,8-5,1-0,2-2,8-2,5 3. Discountdyrkning: Ingen pløjning, udsæd nedharvet, egen ubejdset udsæd, 90 kg N pr. ha, ingen svampebekæmpelse ,2-17,2-5,9-4,7-6,5-7,9-7,3 4. Ingen pløjning, såning kombisæt, egen ubejdset udsæd, 90 kg NH 4 -N pr. ha i gylle, svampebekæmpelse 251 5,3 LSD ns 7,8 ns ns 2,8 ns 2,4 266

9 Tabel 8. Et bud på omkostningerne ved de tre dyrkningssystemer i vårbyg, som er beskrevet i tabel 7 Behandling Årstal Udbytte, Kornpris, kr. pr. hkg Bruttoudbytte, kr. pr. ha Omkostninger til udsæd, gødning og kemikalier, kr. pr. ha Marginale maskinomkostninger, kr. pr. ha Nettoudbytte, kr. pr. ha , , Led 1: Pløjning, såning kombisæt, bejdset udsæd, kvælstof efter , norm,svampebekæmpelse , , , Gennemsnit 49, , , Led 2: Ingen pløjning, udsæd nedharvet, , bejdset udsæd, kvælstof efter norm, svampebekæmpelse , , , Gennemsnit 47, , , Led 3:Ingen pløjning, udsæd nedharvet, , egen ubejdset udsæd, 90 kg N pr. ha, ingen svampebekæmpelse , , , Gennemsnit 42, Kr. pr. ha Gennemsnit Led 1 Led 2 Led 3 Marginale maskinomkostninger Nettoudbytte Omkostninger til udsæd, gødning og kemikalier Figur 2. Det høstede bruttoudbytte og beregnet nettomerudbytte for almindelig dyrkning med pløjning (1), dyrkning uden pløjning (2) og discountdyrkning (3) af vårbyg. Den samlede søjle viser det høstede bruttoudbytte som gennemsnit af årene 2003 til Den røde kasse viser omkostningerne til udsæd, gødning og kemkalier. Den grønne kasse viser de marginale maskinomkostninger. Kr. pr. ha Kornprisens betydning 85 kr. pr. hkg 120 kr. pr. hkg 185 kr. pr. hkg Normal Uden pløjning Discount Figur 3. Kornprisens betydning for nettoudbytte ved dyrkning af vårbyg. Ved en kornpris på 85 kr. pr. hkg er der bedst økonomi i discountdyrkning. Ved en kornpris på 120 kr. pr. hkg er de tre systemer næsten ligeværdige, mens en kornpris på 185 kr. pr. hkg betyder, der ikke er økonomi i at dyrke vårbyg efter discountmetoden. 267

10 maskinomkostninger. Der er kun medtaget de maskinomkostninger, som er forskellige mellem systemerne, det vil sige mejetærskning, halmbjærgning etc. er ikke medtaget, men forudsat ens. Kornprisen har betydning for, om det kan betale sig at anvende discountdyrkning. Ud fra data i tabel 8 er der i figur 3 regnet på nettoresultatet for de enkelte forsøgsled ved en kornpris på henholdsvis 85, 120 og 185 kr. pr. hkg. I figur 3 er vist nettoresultatet i kr. pr. ha ved de tre behandlinger og de tre kornpriser. Ved en kornpris på 85 kr. pr. hkg er der bedst økonomi i discountdyrkning. Ved en kornpris på 120 kr. pr. hkg er de tre systemer næsten ligeværdige, mens en kornpris på 185 kr. pr. hkg betyder, at der ikke er økonomi i at dyrke vårbyg efter discountmetoden. Læplantning I sæsonen 2007 til 2008 er der i alt anvendt cirka planter til etablering af levende hegn og småplantninger. Dette svarer til en halvering i forhold til sæsonen 2006 til 2007, hvor det samlede plantetal var på cirka 1,7 mio. Tallene i tabel 9 er oplyst af Plantning og Landskab, Landsforeningen. Hertil kommer en del individuelle plantninger, der ikke fremgår af denne statistik. brede 6-rækkede læhegn. De mindre plantninger indgår i opgørelsen under de brede 6-rækkede læhegn i tabel 9. Der har været tilbagegang for den kollektive plantning. Tilbagegangen gælder for både de 3-rækkede og 6-rækkede læhegn på henholdsvis cirka 60 og 10 procent. Tilbagegangen i forhold til sidste år skyldes først og fremmest den lavere tilskudsramme. Plantning og Landskab, Landsforeningen oplyser, at andelen af planter med tilvalg for særligt miljøindhold fortsat er stigende, og andelen af nyplantninger uden forudgående rydning er fortsat høj. Dette underbygges af statistikkerne for tilskuddenes størrelse i år, hvor 63 procent af de 3-rækkede læhegn er etableret med et særligt miljøindhold. I de brede hegn, det vil sige seks rækker eller mere, er det hele 84 procent, der har inddraget de særlige miljøindhold. Ny bekendtgørelse Den 19. juli 2007 trådte der en ny bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger i kraft. Den kan findes på hjemmesiden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. ( fvm.dk) Med denne bekendtgørelse vil administrationen af loven fremover blive varetaget af FødevareErhverv, Tønder. Kollektiv plantning Statistikken for dette års opgørelse af læhegn følger ikke samme struktur som tidligere år. I år er opdelingen fortaget på mindre hegn (under 150 m), smalle 3-rækkede læhegn samt Tabel 9. Kollektive læplantningsaktiviteter Region Mindre hegn, 1000 planter Mindre hegn, km Kollektiv læplantning rækkede læhegn, planter 3-rækkede læhegn, km 6-rækkede læhegn inkl. små plantninger, planter 6-rækkede læhegn inkl. små plantninger, km Nordjylland Midt-Vest Sydjylland Østjylland Øerne Øst Fyn Danmark