Status efter 8 år uden plov

Transkript

1 Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte såning?

2 Status efter 8 år uden plov Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand)

3 Landbrugsjorden mishandles!

4

5 I starten: Reduceret jordbearbejdning Rotorharve og såmaskine med dobbeltskiver Lemken Smaragd stubharve Hankmo 4 rækket spaderulleharve Jordbearbejdningen: Øverlig harvning lige efter mejetærsker. Ikke optimal opblanding Lav kapacitet Dybere harvning inden såning. Brede vingeskær Ikke velegnet! Såning med rotorharve og dobbelt skiveskær. Præcis dybde Ingen gødningsplacering

6 Det fungerede, men. Problemer med gødningsplacering til vårbyg Stubharven uegnet! For stor tandafstand, for brede vingeskær og 2- bullet opbygning. Endvidere egnede stubharven sig ikke til brug udenvingeskærene. Vingeskærene kunne glitte jorden ved fugtige betingelser

7 I dag: Reduceret jordbearbejdning Tandsåmaskine, Airseeder Lemken Thorit stubharve HE-VA Discroller, Kompaktdisk

8 Nu er det optimalt: Præcis gødningsplacering til vårbyg med PPF skær Stubharven altid monteret med smalle spidser aldrig vingeskær. Langt billigere i drift! Kompaktdisk efter mejetærsker: Har fantastisk kapacitet og præcis arbejdsdybde. Kan følge med mejetærskeren Mixer halmrester effektivt og pakker. Også god til såning af efterafgrøder.

9 Indført fast sædskifte: 40% vårbyg 40% vinterhvede 20% vinterraps Aldrig samme afgrøde 2 år i træk! Sund hvede med højere udbytte N flyttes fra vårbyg til hvede = optimalt hvedeudbytte

10 Jordbearbejdningen ved traditionel muldsåning : Kompaktdisk lige efter mejetærskeren 5 cm dybde Stubharve, smalle spidser, cm dybde Såning 5-6 liter/ha 7-10 l/ha 4-5 l/ha 15 min/ha 25 min/ha 20 min/ha

11

12 Jordbearbejdningen ved traditionel muldsåning : Kompaktdisk lige efter mejetærskeren 5 cm dybde Stubharve, smalle spidser, cm dybde Såning 5-6 liter/ha 7-10 l/ha 4-5 l/ha 15 min/ha 25 min/ha 20 min/ha

13 Lad naturen gøre arbejdet! Reduceret jordbearbejdning

14

15 Jordbearbejdningen til vårbyg: Kompaktdisk lige efter mejetærskeren 5 cm dybde Såning 5-6 liter/ha 0 l/ha 4-5 l/ha 15 min/ha 0 min/ha 20 min/ha

16

17

18

19 Den med 200 mm nedbørsunderskud Reduceret jordbearbejdning

20 Resultat af afprøvningen af de forskellige bearbejdninger: Direkte: = 83,6 hkg/ha Disc: = 83,6 hkg/ha Thorit: = 76,6 hkg/ha

21 Fordele ved minimal jordbearbejdning: Masser af dybdeborende regnorme

22 Regnorme reetablerer hurtigt jordstrukturen: Regnorme halmdepoter i sprøjtespor efter gyllekørsel:

23 Foto med 11 regnorme på et område der kun repræsenterer ca m2

24 Fordele ved minimal jordbearbejdning: Masser af dybdeborende regnorme

25

26

27

28 Efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning.. Reduceret jordbearbejdning Gavner jordstrukturen sparer bearbejdning Producerer biomasse 4-5 t tørstof hektar+1-2 t rodmasse Reducerer N udvaskning til gavn for afgrøden og miljøet Forøger fødegrundlaget for regnormene Freder jorden til gavn for regnormene Reduceret jordbearbejdning i almindelighed og med efterafgrøder i særdeleshed: forøger mængden af gavnlige insekter! Bedre vandkapacitet i tørre forsomre som 2007 & 2008 og???? Forbedrer jordens bærevne og afvanding af overskudsnedbør Reducerer erosion Forøger biodiversiteten Lagrer CO2 i jorden og sparer CO2 via lavere energiforbrug!

29 CO 2 lagres i jorden= Forøget mængde humus og dermed kulstof Jordbundsanalyser viser humusprocenter i visse marker på helt op til 6% På samme målested er registreret en stigning på 0,93% humus på 6 år blot ved halmnedmuldning og reduceret jordbearbejdning Med intensiv brug af efterafgrøder vil indholdet af humus og kulstof stige betydeligt.

30 Hvorfor ikke udnytte bælgplanternes evne til at Producere kvælstof via knoldbakterier? (Vi har N restriktioner i Danmark) I august såede jeg sennep som efterafgrøde og samtidig ærter efter høst af vinterhvede med halmen snittet. Ideen er at sennep planterne skal opfange resterende N som mineraliseres i efteråret. Ærterne skal producere ekstra kvælstof til gavn for vårbyg i foråret Ville ærterne nå at frigøre kvælstof inden frosten stopper væksten? Mange konsulenter sagde nej!

31 Den : ærter er kraftigere end sennep Reduceret jordbearbejdning

32 Den : sennepplanterne er kraftigst Reduceret jordbearbejdning

33 Kraftig efterafgrøde nedvisnet i januar: Reduceret jordbearbejdning

34 Ærter producerer kvælstof til sennepen Reduceret jordbearbejdning

35 Færre sprøjtninger imod skadedyr.. Reduceret jordbearbejdning

36 Stadig mange ubesvarede spørgsmål og mange eksperimenter venter forude! Kan der praktiseres regelmæssig direkte såning af vårbyg med godt udbytte! Hvorledes vil det gå i et år med overskudsnedbør i maj-juni? Hvorledes går det med hveden og vinterrapsen, hvis der også her kun harves overfladisk eller helt uden harvning? Er CTF (faste kørespor) eller blot minimal jordbearbejdning med lavt dæktryk fremtiden?