Kærligheden glæder sig ikke over uretten!

Kærligheden glæder sig ikke over uretten! Til de danske biskopper vedrørende kirkelig velsignelse af homoseksuelle par Udgivet af: Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, Luthersk Missionsforening, Evangelisk Luthersk Missionsforening, Menighedsfakultetet, Dansk Bibel-Institut, Kristeligt Forbund for Studerende, Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse og Kirkelig Fornyelse

December 1996 Forord I december 1995 blev Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet af en række kirkelige organisationer bedt om at nedsætte et udvalg til at behandle spørgsmålet om en eventuel kirkelig velsignelseshandling for par af samme køn. Baggrunden var, at de danske biskopper havde nedsat et udvalg under ledelse af rektor Niels Thomsen, Løgumkloster, hvori der ikke var nogen, som man i de kirkelige organisationer kunne identificere sig med, eller som man kunne formode ville varetage de synspunkter, som de pågældende organisationer har i denne sag. Nærværende rapport er det arbejde, som de kirkelige organisationers alternative udvalg fremlægger. Udvalget har bestået af: Adjunkt, cand.theol., Ph.D. Carsten Elmelund Petersen (formand), lektor, dr.theol. Kurt Christensen, forstander, cand.theol. Jens Ole Christensen, læge, cand.med. Ellen Kappelgaard, sognepræst, cand.theol. Flemming Baatz Kristensen og diakon, evangelisationssekretær Johan Schmidt Larsen. Hermed rettes også en tak til de to konsulenter, cand. psych. Lillian Tinglund og forlagsredaktør Helle Sejergaard, som på kyndig vis har bistået udvalget. Fredericia, december 1996

Indholdsfortegnelse Indledning... s. 1. 1. Homoseksualitet og biseksualitet - et umage par En kritisk analyse af 25 års dansk kirkelig debat om homoseksualitet 1. Nyt spørgsmål i en gammel kirke... s. 2. 2. Kirkens historie... s. 4. 3. Begrebet homoseksualitet... s. 7. 4. Dansk forskning blandt homoseksuelle... s. 10. 5. De brede definitioner... s. 13. 6. Kinsey-rapporten... s. 15. 7. Videnskabelige fortolkninger og kønsrollerne... s. 19. 8. Partnerskabets rollemønstre... s. 23. 9. Biseksualiteten... s. 26. 10. Kamp for ligestilling med ægteskab... s. 29. 11. Befrielsesteologien... s. 32. 12. Bibelbrugen som er imod Bibelen... s. 36. 13. Bibelsk aktualitet... s. 39. 14. Den aktuelle kirkelige debat... s. 40. 2. Bibelen og homoseksualiteten 1. Bibelen som etisk norm... s. 42. 2. Den aktuelle betydning af de bibelske tekster om homoseksualitet... s. 42. 2.1.1. Det Gamle Testamente... s. 44. a. Tredje Mosebog 18,22 og 20,13... s. 44. b. Første Mosebog 19,1-11... s. 46. 2.1.2. Det Nye Testamente... s. 46. a. Romerbrevet 1,26-27... s. 47. b. Første Korinterbrev 6,9ff.... s. 50. c. Første Timoteusbrev 1,10... s. 51. 2.1.3. Sammenfattende om de bibelske tekster om homoseksualitet... s. 51. 2.2. Den aktuelle gyldighed af de bibelske tekster om homoseksualitet... s. 52. 2.2.1. Den teologiske helhedsforståelse bag teksterne... s. 52. 2.2.2. Ekskurs om ægteskabet i Bibelens lys... s. 53.

2.2.3. Kærlighed og/eller institution... s. 54. 2.2.4. Forholdet mellem de bibelske tekster om homoseksualitet og vor tids homoseksualitet... s. 54. 2.2.5. Er den ægte homoseksuelle skabt sådan?... s. 55. 2.3. Konklusion... s. 55. 3. Kirkelig velsignelse af registreret partnerskab 1. Forholdet mellem ægteskab og registreret partnerskab... s. 57. 1.1. Sociologisk analyse... s. 57. 1.2. Teologisk bedømmelse... s. 58. 1.3. Kirkens holdning til registreret partnerskab... s. 60. 2. Analyse af begrebet "velsignelse" som et grundbegreb i forhold til menneskeligt samliv... s. 61. 2.1. Hvad ligger bag ønsket om velsignelse?... s. 61. 2.2. Velsignelsens væsen... s. 62. 2.3. Velsignelse af ægteskabet... s. 64. 2.4. Velsignelse i forbindelse med det registrerede partnerskab... s. 65. 3. Synspunkter vedrørende ritual for registreret partnerskab... s. 67. 4. Sjælesorg i mødet med homoseksuelle - nogle overvejelser til videre tænkning og praksis 1. Indledning... s. 72. 2. Etiske, sjælesørgeriske og kulturelle konsekvenser af et ritual... s. 73. 3. Ingen særlig sjælesorg... s. 74. 4. Sjælesorgen har et bundet mandat: Guds ords lov og evangelium... s. 75. 5. I sjælesorgen flyder åndelige og menneskelige elementer sammen... s. 77. 5.1. Vigtige faktorer i forandringsprocessen... s. 80. 5.2. Personlig motivation... s. 81. 5.3. Et trygt kristent fællesskab/socialt netværk... s. 81. 5.4. Et levende trosliv... s. 83. 5.5. En tryg sjælesørgerisk ramme... s. 84. 5.6. Terapeutisk hjælp... s. 84. 5.7. Konkrete tilbud om kristent fællesskab for homoseksuelle... s. 84. 6. Sjælesorgen er en proces... s. 85. 7. Kirken presses fra flere sider... s. 86. 8. Indsigt i nyere forskning... s. 88. 9. Bearbejdelse af kristnes negative holdninger over for homoseksuelle... s. 89. 10. Diakonalt arbejde i homoseksuelle miljøer... s. 90. Konklusion... s. 92.

Introduktion Denne rapport behandler spørgsmål vedrørende en eventuel kirkelig velsignelse af personer af samme køn, som lever i registreret partnerskap. I første hovedafsnit bliver en del baggrundsstof for selve problemstillingen fremdraget, og der fokuseres på hovedargumenterne bag det fremførte ønske om en kirkelig velsignelseshandling. Disse hovedargumenter vurderes på deres egne præmisser. I andet hovedafsnit bliver det bibelske tekstmateriale, der omhandler homoseksualitet, behandlet. Her bliver der svaret på spørgsmålet om, hvorvidt det er bibelsk legitimt eller illegitimt for kirken at velsigne et homoseksuelt parforhold. I tredje hovedafsnit behandles begrebet velsignelse, og nogle af de ritualforslag, der er fremsat i Danmark med henblik på en kirkelig velsignelse af par af samme køn, bliver vurderet. I fjerde hovedafsnit bliver der redegjort for sjælesorgens mulighed over for homoseksuelle. Det skal indledningsvis slås fast, at det bærende i rapporten er hovedafsnit 2 og 3, idet der her gives svar på de spørgsmål, som biskoppernes kommissorium lægger op til, nemlig at "undersøge forholdet mellem ægteskab og registreret partnerskab", at "analysere begrebet "velsignelse" som et grundbegreb i forhold til menneskeligt samliv" og herunder at "fremkomme med synspunkter vedrørende velsignelsesritual for registreret partnerskab". 1 De direkte svar findes i hovedafsnit 3, men i kristen teologi og i en kristen kirke kan der ikke svares på sådanne spørgsmål, uden at det først er undersøgt, hvad Bibelen siger om sagen. Derfor bliver de bibelske præmisser fremdraget i hovedafsnit 2. Hovedafsnit 1 og 4 rummer indhold, som udvalget tillige finder vigtigt, og som er at betragte som bidrag til den aktuelle debat om sagen. 1 ) Claus Vincents: Rektor i spidsen for arbejdsgruppe om partnerskab, Kristeligt Dagblad 30. oktober 1995. 1

1. Homoseksualitet og biseksualitet - et umage par En kritisk analyse af 25 års dansk kirkelig debat om homoseksualitet 1. Nyt spørgsmål i en gammel kirke Spørgsmålet om eventuel kirkelig velsignelse af mennesker af samme køn, som lever i registreret partnerskab, er nyt i den evangelisk-lutherske kirkes historie. Udgangspunktet for den danske debat om sagen er 1973, hvor Harald Søbye, der blev fradømt sit præsteembede i 1964, første gang i fuldt ornat foretog en "velsignelse" af et homoseksuelt par. Det blev vist i en TV-udsendelse. Spørgsmålet om "kirkelig velsignelse" af homoseksuelle par blev derefter emnet for en folketingsdebat. 2 Spørgsmålet er senere blevet rejst med jævne mellemrum. I 1978 blev det taget op af Jens Brøndum, Theodor Jørgensen, Knud Münster, Jens Christian Nielsen og Johannes Nøhr Sørensen. 3 I 1989 blev sagen igen rejst, denne gang af Thorkild Grosbøll og Claus Oldenburg, 4 i 1994 af Lars Ole Gjesing 5 og i 1995 af 6 præster under "Arbejdskonvent for homoseksuelle præster i Folkekirken". 6 Sagen er endvidere fremmet af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Sagen er skærpet af to omstændigheder, dels at loven om registreret partnerskab er indført, og at 2 ) Paul Honoré: Kirken og homofilien. Nogle hovedlinier i de senere års diskussion i Danmark, Præsteforeningens Blad (Pr.f.Bl.) 1978/25, pp. 402-403. Karin Lützen: At prøve lykken. 25 lesbiske livshistorier, København 1988, p. 132. 3 ) Se Et arbejdspapir om kirkelig velsignelse af homofile par, Pr.f. Bl. 1978/41, pp.683-686. 4 ) Se Velsignelse af homofile. Et foreløbigt ritualforslag, Pr.f. Bl. 1989/39, pp. 754-755. 5 ) Lars Ole Gjesing: Velsign, forband ikke...(i + II) Et teologisk defensorat for en kirkelig velsignelse af par af samme køn, Pr.f. Bl. 1994/26, pp. 541-549 og 1994/27, pp. 557-563. 6 ) Forslag til vielsesritual for par af samme køn, underskrevet af Ivan Larsen, Leif May, Olav Poulsen, Margrethe Tranberg, Steffen Vasby, Ulrich Vogel, Pr.f. Bl., 1995/19, pp. 423-425. 2

nogle præster, som er i embede, har indgået et registreret partnerskab, og dels at der er præster, der udfører en uautoriseret velsignelseshandling over for homoseksuelle par. Det er et fænomen, som har været tiltagende i hyppighed i løbet af de sidste 20 år, omend det stadig er marginalt. Harald Søbyes initiativ, der var taget uden for kirkeligt regi, fik konsekvenser for kirken. Thorkild Grosbøll har motiveret sit ritualforslag med, at han i forvejen har foretaget velsignelse af homoseksuelle par. Ligeledes gjorde han opmærksom på, at det var kendt, både at det foregik flere steder i København, og at biskopperne var orienterede. 7 Pastor Ivan Larsen udtalte i 1994, at han havde foretaget 25 velsignelseshandlinger, mens Theodor Jørgensen fortalte, at han havde foretaget to. 8 Da Harald Søbye blev ældre, aftalte han med pastor Henning Reelsbo, at denne kunne overtage hans praksis med "velsignelser". Det var for Harald Søbyes vedkommende blevet til 210 par gennem årene. Parrene var kommet fra hele Europa. 9 Henning Reelsbo havde frem til 1995 "velsignet" 24 par. 10 Tallene er små, og det må antages, at opmærksomheden om sagen til dels skyldes fokuseringen på den nye partnerskabslov, hvor Danmark var foregangsland. Et af de centrale indlæg i den aktuelle kirkelige debat er sognepræst Lars Ole Gjesings (LOG) forsvar for en kirkelig velsignelse af par af samme køn. LOG medgiver i sin indledning, at den videnskabelige litteratur om sagen er et "tag-selv-bord", der let fører til "en strategisk læsning" - en læsning, hvor konklusionen er givet på forhånd - og hvor læsningen kun tjener til at understøtte dette forudgivne resultat. Ifølge LOG er det indlysende, at der både i GT og NT er en "utvetydig fordømmelse af det mandlige samleje". At der i 1.Mos.19 er tale om et kollektivt forsøg på homoseksuel voldtægt er klart, men LOG mener ikke, at der i Bibelen eller i den antikke jødedom findes spor af det, der efter 1869 har fået betegnelsen homoseksualitet. LOGs forudsætning kommer frem i indledningen til hans forslag, hvor han siger, at man altid har kendt homoseksuelle handlinger, men det er "først i dette århundrede, man er blevet klar over, at der findes homoseksuelle mennesker i betydningen mennesker, der ikke kan bringes fra at fatte erotisk kærlighed til personer 7 ) Velsignelse af homofile par er en udbredt praksis (sim), Kristeligt Dagblad 5. oktober 1989. 8 ) Peter Birch: Præster velsigner homoseksuelle par. 100-200 homoseksuelle par har fået kirkelig velsignelse, Kristeligt Dagblad 20. august 1994. 9 ) Interview med Harald Søbye ved Jørgen Steens i Kristeligt Dagblad 17. juni 1996, Inge Methling: Biskopper ser på homo-vielser, Politiken 29. december 1994. 10 ) Henrik Dørge: Præster velsigner udenfor kirken, Jyllands-Posten 6. januar 1995. 3

af deres eget køn". 11 LOG søger her at ramme en påstand, som er grundlæggende for de organiserede homoseksuelles arbejdsprogram, nemlig at vi står over for noget afgørende nyt i menneskehedens historie. Om LOG rammer plet i sin beskrivelse af det saglige indhold i påstanden er ikke umiddelbart givet, men LOG ønsker, at kirken skal være imødekommende over for det anliggende, der er rejst af de organiserede homoseksuelle. Theodor Jørgensen, der gennem 20 år har været en markant fortaler for kirkelig velsignelse af homoseksuelle par, har også sagt, at vi her står over for noget afgørende nyt. Han har skrevet: "På bibelens tid anede man intet om homofili som disposition. Nu ved vi bedre og må selv ud fra bibelens egen selvkritiske instans, Kristus-vidnesbyrdet, tage afstand fra denne umenneskelige og ukristelige fordømmmelse...". 12 Ret beset hviler både Lars Ole Gjesings og Theodor Jørgensens argumentation her på et ikketeologisk synspunkt, nemlig et evolutionistisk historiesyn. I det følgende skal vi se på holdbarheden af dette postulat, som indebærer, at den homoseksuelle disposition er en nyopdagelse i menneskehedens historie. 2. Kirkens historie Kilder viser, at homoseksualiteten har været kendt siden oldtiden. Det har imidlertid ikke i de områder, hvor kristendommen har haft indflydelse, ført til det, som nu kaldes partnerskab mellem personer af samme køn. Den kristne kirke har ikke anset partnerskab for en løsning for sådanne mennesker endsige ønsket at velsigne sådanne parforhold. John Boswell har i kilder fra middelalderen fundet ritualer for en samkønnet "vielse" efter samme model som datidens ritualer for heteroseksuelle bryllupper. Han er dog selv opmærksom på, at der kan være tale om noget andet, f.eks. ritual for "blodbrødre", men refererer til andre, der mener, at der ofte var noget homoseksuelt bag sådanne broderskaber. 13 11 ) Velsign, forband ikke...(i), Pr.f.Bl. 1994/26, pp. 541-543. 12 ) Theodor Jørgensen: Kristendom og homofili, Kristeligt Dagblad 15. august 1983. 13 ) John Boswell: Christianity, Social Tolerence, and Homosexuality, Chicago - London 1981, pp. 4, 92, 128, 277, 333-334 John Boswell: The Marriage of Likeness. Same-Sex Unions in Pre-Modern Europe, London 1995, 4

Boswells tese er, at fra 400-tallet og frem betonedes cølibatet så kraftigt i teologien, at det for nogle medførte foragt for kvinder. Dette kulminerede, da homoseksualiteten havde en glansperiode i 1100-tallet. Det er derfor først ved 3. Laterankoncil i 1179, at homoseksualitet egentlig bliver behandlet i kirkeligt regi, mener Boswell. Der sker derefter en mental omstrukturering, hvor jøder, muslimer, hekse, kættere - deriblandt albigenserne, der var specielt under mistanke for homoseksuelle aktiviteter - blev gjort til kirkens fjender, som skulle bekæmpes. Derefter følger som bekendt inkvisition, korstoge mv. Middelalderkirken stadfæster cølibatstanken for præster, munke og nonner, men på 4. Laterankoncil i 1215 erklæres ægteskabet mellem lægfolk for at være et sakramente. Fra 1300-tallet blev homoseksualitet fordømt som en af de værste synder. Boswell hævder, at ritualerne for samkønnet partnerskab nød kirkelig anerkendelse. Det må siges at være en sandhed med modifikationer. Han fravælger nemlig det synspunkt, at de bibelske tekster var normativ basis, eftersom han - der er katolik - hævder, at kanonspørgsmålet var åbent, indtil Tridentinerkonciliets afgørelse i 1546. Det forekommer også overdrevet at hævde, at der foreligger en kirkelig anerkendelse, blot fordi der har foreligget ritualer. Til sammenligning kan man sige, at der ikke foreligger nogen kirkelig anerkendelse, blot fordi der over et tidsrum på 20 år er trykt nogle ritualforslag i Præsteforeningens Blad. I Bibelen fremstilles sagen sådan, at ægteskabet er hovedreglen (Matt.19,1-10), men at nogle få ikke egner sig til ægteskab og derfor må leve i cølibat (Matt.19,11-12). Middelalderkirkens problemstilling - tvangscølibat contra ægteskab som sakramente - går imod Bibelen. Disse præmisser ses der spor af i Confessio Augustana art. 23 og art. 27, hvor der argumenteres med "de som ikke er egnede for cølibat", dvs. mennesker, som retteligt burde leve i heteroseksuelt ægteskab, men som er holdt i tvangscølibat. De ting, der var sket i middelalderkirken med tvangscølibat for præster, munke og nonner, forsøg på at legitimere samkønnede parforhold og en dogmatisk påstand om, at ægteskabet var et sakramente, ses i nogle af reformatorernes skrifter. Interessant er det, at der i Confessio Augustana art. 23 henvises til, at cølibatet blev påtvunget de tyske præster i 1100-tallet. Middelalderkirken opfattede én civilstand, cølibatet, som sideordnet eller rettere overordnet ægtestanden. Det reagerer pp. x, 115-116, 178-282. 5

reformatorerne kraftigt imod. Luther ville tilbage til den bibelske forståelse af ægteskabet som en skaberordning. I Den Store Katekismus siger han i forklaringen til det sjette bud, at ægteskabet er rigt velsignet af Gud, og at mennesket i Guds tanke er bestemt for ægteskabet "med undtagelse af nogle få, som Gud har fritaget, fordi de ikke er egnede dertil, eller frigjort ved høje overnaturlige gaver, så at de uden ægteskab kan bevare kyskheden". Ægteskabet og det sjette bud skal ifølge Luther betragtes "ud fra Guds ord". Pavestolens fejltagelser var oprettet "uden Guds ord og bud". Det er ikke kun utugt og hor i heteroseksuel forstand, der er under Luthers kritik. Der er formentlig tale om en slet skjult henvisning til homoseksualitet som en konsekvens af cølibatet, når Luther taler om "andre skammelige laster, der er udsprunget af foragt for det ægteskabelige liv". 14 I afsnittet om ægteskabet i skriftet Om kirkens babyloniske fangenskab afviser han også tanken om, at ægteskabet er et sakramente, ved at understrege, at det er en skabelsesordning. Men begrebet "impotens" spiller en tankevækkende stor rolle, når det gælder undtagelsestilfældene. 15 Luther kendte tydeligvis en lille gruppe mennesker, der seksuelt ikke var disponeret for det modsatte køn. I denne gruppe kunne rummes f.eks. de eksklusivt homoseksuelle. I Confessio Augustana findes der en principiel overvejelse om ægteskabets stilling i forhold til andre muligheder. Munkeløfterne, som bandt folk i cølibat, siges at være både ugyldige og ugudelige, fordi de er givet "imod Guds påbud". 16 Anderledes forholdt det sig med ægteskabet, der "har Guds bud for sig". 17 I Apologien gives der flere steder et dybere indblik i, hvordan reformatorerne tænkte. Der drages den sammenligning, at romerkirkens cølibatstvang på samme måde som de seksuelle udskejelser i Sodoma påkalder sig Guds vrede. 18 Disse to forhold - cølibatstvangen og sodomien - parallelliseres, fordi de begge er et anslag imod ægteskabet. Der er også taget stilling til det teoretiske tilfælde, at en mand forlader hustru og børn til fordel for en anden civilstand - den gang 14 ) Martin Luther: Den Store Katekismus, København 1996, pp. 79-83. 15 ) Martin Luther: Om kirkens babyloniske fangenskab, København 1982, pp. 125ff. 16 ) Confessio Augustana, artikel XXIII,40. 17 ) Confessio Augustana, artikel XXIII,58. 18 ) Apologien for Confessio Augustana, artikel XXIII,54. 6

f.eks. munkestandsens cølibat. I dag sker det, at biseksuelle mænd forlader hustru og børn i ægteskabet til fordel for et homoseksuelt partnerskab. I Apologien siges, at "Guds bud forbyder os at forlade hustru og børn". 19 Det er derfor korrekt, at reformatorerne gjorde "en kraftig indsats for at få ordnede og tålelige forhold for de i seksuel henseende ængstede samvittigheder". Det er også rigtigt, at: "I argumentationen spillede "skriftbeviser" en afgørende rolle. Men de blev ikke så meget brugt som et bevis for en bestemt ordning (...), men som et bevis mod, at der skulle eksistere en sådan bestemt forordning". 20 Reformatorerne brugte skriftbeviser imod, at andre civilstande blev lige- eller sidestillet med ægteskabet. Det er et kendemærke på luthersk teologi også i dag. 3. Begrebet homoseksualitet Betænkningen fra 1988 homoseksuelles vilkår 21 er et af de hoveddokumenter, som ledte frem til vedtagelsen af Lov om registreret partnerskab. 22 I 1984 fik et flertal af Venstresocialisterne, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i Folketinget vedtaget, at der skulle nedsættes en kommission til at undersøge de homoseksuelles vilkår i Danmark. Dette arbejde blev afsluttet med betænkningen fra 1988, og Lov om registreret partnerskab blev vedtaget i 1989. Det var den foreløbige kulmination på debatten om homoseksualitet. Den danske forskning om homoseksualitet har et fælles referencepunkt. Det understreges således flere steder i litteraturen, at selve begrebet homoseksualitet er konstrueret i 1869 af den østrigsk- 19 ) Apologien for Confessio Augustana, artikel XXVII,41. 20 ) Ninna Jørgensen, som citaterne er hentet fra, drager imidlertid konklusioner imod det opstillede præmis. Det skyldes to forhold. For det første, fordi hun siger, at det var sjælesorgen og ikke det eksegetiske arbejde, der drev reformatorernes engagement. Det er forkert, for reformatorerne var bibelbrug og sjælesorg nøje forbundet, og ikke de falske alternativer, som Ninna Jørgensen gør det til. For det andet synes Ninna Jørgensen mere optaget af, at skrive imod nogle end at skrive om noget. Fjendebilledet kommer frem meget klichéagtigt: "ureflekteret biblicisme", "naiv og vilkårlig biblicisme" og "umoden og "sværmerisk" biblicisme", (Ninna Jørgensen:..".. med mindre den indbyrdes kærlighed og fred krænkes" Om Luthers syn på Skriften og ceremonierne i: Kirsten Busch Nielsen m.fl. Forkynd evangeliet for al skabningen - Om kirkelig velsignelse af registrerede par, København 1996, pp. 10-32). 21 ) homoseksuelles vilkår, Betænkning nr. 1127 afgivet af kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet, Statens Informationstjeneste, København 1988. 22 ) Lov om registreret partnerskab, 1989-06-07-L.372. Schultz LovBibliotek nr. 13. 7

ungarske forfatter Karoly Maria Kertbeny. 23 Tidligere blev det, som ofte senere er kaldt homoseksualitet, kaldt enten sodomi eller pæderasti. Sodomi er en betegnelse, som er kommet fra en bibelsk-kristen tradition, mens pæderasti er en udløber af den klassisk-græske oldtidstradition. Forudsætningen var, at et ægteskab bestod mellem én mand og én kvinde. Det er inden for denne institutionelle ramme, det seksuelle forhold, der kaldes omgang i overensstemmelse med naturen, findes. Utugt og hor er begreber, der brugtes om seksuelle forhold mellem mænd og kvinder, som ikke var gift med hinanden. Sodomi er brugt om omgang mod naturen, bl.a. mænds samleje med mænd og drenge. Pæderastien dækkede specielt seksuelle forbindelser mellem en voksen mand og en dreng i teenagealderen. 24 Pæderasti som begreb blev dog ikke brugt i Danmark før 1821. 25 I tiden omkring 1869 opstod der en del nye begreber, og en lang række synonyme betegnelser, som alle er brugt om mennesker, der tiltrækkes af personer af deres eget køn: tvekønnede, bærere af det 3. køn og kontrærseksuelle m.fl.. Det vigtigste begreb er imidlertid homoseksualitet, som dækker over en seksualitet, der retter sig mod personer af samme køn. Oprindelig skulle begrebet homoseksualitet dække seksuelle forhold mellem mænd. Det blev dog hurtigt en samlebetegnelse for seksuelle forbindelser såvel mellem mænd som mellem kvinder. Betegnelsen homofili er af nyere dato. Det var oprindeligt ikke et fagudtryk, men snarere et værdiladet begreb, der skulle medvirke til en samfundsmæssig anerkendelse af homoseksualiteten. 26 Begrebet homofili blev introduceret i Danmark i 1950 af Helmer Fogedgaard, en af initiativtagerne til Forbundet af 1948, 27 som et udtryk for en defensiv strategi. I begyndelsen af 1970-erne skiftede de homoseksuelle til en mere offensiv strategi og erstattede homofilibetegnelsen med hhv. bøsser og lesbiske. Begrebet homoseksualitet havde indtil 1980 en betydningsnuance i retning af en diagnose. Det er senere anvendt af de betydeligste danske forskere i homoseksualitet (Lützen, Bech og von 23 ) homoseksuelles vilkår, p 141. 24 ) Wilhelm von Rosen: Månens kulør, bind 1, København 1993, p. 155. 25 ) Ibid. p. 297. 26 ) homoseksuelles vilkår, p. 142. 27 ) Henning Bech: Mellem mænd, Viborg 1989, p. 9. 8

Rosen) og brugt i betænkningerne, der lagde op til Lov om registreret partnerskab. 28 Homoseksualitet har været brugt om stærke eller svage seksuelle følelser rettet mod personer af samme køn og tillige konkret udførelse af den seksuelle akt. Homofili har været brugt til alene at pege på den følelsesmæssige tiltrækning. I denne rapport er begrebet homoseksualitet brugt bredt om seksualitet mellem personer af samme køn. Dette brede begreb rummer en række andre begreber. Eksempelvis er en ægte homoseksuel en person, der ikke kan tiltrækkes af det modsatte køn, mens en biseksuel er en person, der i kortere eller længere tid kan reagere som homoseksuel og heteroseksuel. Det vil fremgå af sammenhængen i det følgende, hvad begreberne betyder. I de følgende kapitler skelnes der ikke skarpt mellem homoseksuelle og biseksuelle. Begrebet homoseksualitet, som blev konstrueret i 1869, er altså relativt nyt. Imidlertid er der bag den senere forskning en kamp om begreber og tillige i endnu højere grad en kamp om forståelsen af selve sagen. Kampen har bølget mellem to yderfløje i debatten, nemlig mellem tilhængere af den konstruktivistiske tolkning af homoseksualiteten og tilhængerne af den essensialistiske fortolkning. Den essensialistiske tolkning hævder som grundlæggende synspunkt, at der altid - omend usynligt - i ethvert samfund op gennem historien har været homoseksuelle mennesker, fordi homoseksualiteten er så dybt forankret i disse personers væsen, at den ikke kan ændres. Den konstruktivistiske fortolkning hævder derimod som grundlæggende synspunkt, at homoseksualiteten er fremkommet som et produkt af samfundets udvikling på samme måde, som skik og brug over en årrække ændrer sig i mange af livets forhold. I en redegørelse fra kommissionen til belysning af homoseksuelles forhold i samfundet, der var en del af forarbejdet for Lov om registreret partnerskab, siges det, at der i det vestlige samfund fremkom et nyt holdningskompleks i sidste halvdel af 1800-tallet. Dette holdningskompleks, som 28 ) Helmer Fogedgaards motiv for det nye begreb, homofili, var et pege på, at de homoseksuelle ikke gik efter sex, men i stedet søgte kærlighed, varme følelser, omsorg, mv. Dette synspunkt virker ikke overbevisende, efter at Helmer Fogedgaard har fortalt offentligheden, at han i de 38 år, han har haft en fast partner, samtidigt har haft 150 andre løse seksualpartnere (Interview i Ekstra Bladet 9. juni 1993, pp. 22-23). Henning Bech, der har skrevet den største danske systematiske fremstilling om homoseksualitet, beskriver, at begrebet "homo-sex-ualitet" ikke har ladet sig eliminere. Bech beskriver mange steder i sin fremstilling, at de homoseksuelle går efter sex, ja de opfatter sig som mere seksuelle end de heteroseksuelle (Henning Bech: Når mænd mødes. Homoseksualitet og de homoseksuelle, København 1987, p. 20, 128, 161, 187-188). 9

knytter sig til homoseksualitet og homoseksuelle, rummer en homoseksuel rolle, en identitet og en subkultur. 29 Tilhængerne af den konstruktivistiske tolkning ser således det store nybrud som noget, der sker i sidste halvdel af 1800-tallet. 4. Dansk forskning blandt homoseksuelle Den betydeligste nyere danske forfatter om lesbisk kærlighed er Karin Lützen, der i bogen Hvad hjertet begærer beskriver kvinders kærlighed til kvinder i dansk sammenhæng fra 1825 til 1985. Lützens fremstilling er centreret om begæret. 30 Lützens fremstilling følger det konstruktivistiske mønster, at det først er i nyere tid, at kvinders kærlighed til kvinder kan udfolde sig i egentligt samliv mellem kvinder og i lesbiske subkulturer. Det kvindelige seksuelle begær har været der tidligere i undertrykt form. Det nye er, at det nu er erkendt og accepteret og tillige kobles sammen med homoseksuel identitet, samliv og subkultur. Lützen redegør meget tidligt i bogen for et eksempel fra den græske oldtid, hvor en kvindelig digter besynger kærligheden til kvinder. Det er digteren Sappho fra øen Lesbos i Det ægæiske Hav i det 5. århundrede før vor tidsregning. Lützen bruger eksemplet til at hævde, at "Kærlighed mellem kvinder har eksisteret til alle tider". Hvordan det så konkret kommer til udtryk har varieret gennem historien. 31 Lützen nævner altså selv et eksempel på, at den begærsorienterede kærlighed imellem kvinder var til længe før, man fra slutningen af 1800-tallet konstruerede de nye samlivsformer, som nu ses blandt lesbiske par. Den betydeligste nyere danske bidrag til afdækningen af historiske aspekter i bøssers kærlighed kommer fra Wilhelm von Rosen. Hans disputats fra 1993 på 872 sider er interessant, fordi von Rosen langt på vej tilslutter sig den konstruktivistiske tolkning og ønsker at nedtone de essensialistiske elementer. Med et metodisk udgangspunkt - hentet fra første bind af den franske 29 ) Lyst eller Nød? Kvinders og mænds homoseksualitet. Redegørelse for synspunkter og resultater i videnskabelig litteratur, Udarbejdet af Henning Bech og Karin Lützen, Redegørelse fra kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet, København 1986, pp. 12-13. 30 ) Karin Lützen: Hvad hjertet begærer. Kvinders kærlighed til kvinder 1825-1985, København 1986, pp. 34, 37, 125, 140-144, 152, 154, 163, 173, 243, 252, 262-266. 31 ) Karin Lützen: Hvad hjertet begærer, København 1986, p. 15. 10

idéhistoriker Michel Foucaults trebindsværk om seksualitetens historie, hvor der netop tages udgangspunkt i "begæret" og "det begærende menneske" - søger von Rosen at finde linierne i dansk bøssehistorie fra 1628 til 1912, omend det dog ikke lykkes at begrænse stoffet til det specifikt danske. Begrebet "homoseksuel" indeholder ifølge von Rosen en vigtig kobling mellem en bestemt seksuel adfærd og bestemte følelser, som ikke fandtes før midten af 1800-tallet. Men denne kobling er ikke i sig selv konstituerende for begrebet homoseksuel. von Rosen skriver, at "det er tilstrækkeligt at konstatere et emotionelt forhold, tilstedeværelsen af en bestemt drift eller en bestemt seksuel orientering, som derefter tillægges karakter af potentiel genitalseksualitet". 32 Der er sammenfald i metode og hovedsynspunkt hos Lützen og von Rosen. Begge definerer homoseksualitet primært som emotionelt begær og først sekundært som konkret udøvelse af genitalseksualitet. Begge påstår, at homoseksualiteten er konstrueret i sidste halvdel af 1800-tallet. von Rosen giver dog også eksempler på, at der var subkulturer for samkønnet maskulin seksualitet før den tid, f.eks. i hæren og i fængsler. Han nævner bl.a. et eksempel fra strafferetten, der belyser, at sodomi fandtes i hæren, og han antyder, at dette forekom i større målestok end tidligere antaget, idet det blot var sodomi i form af overgreb som homoseksuel voldtægt, der førte til konkrete retssager. von Rosen påviser også, at sodomitiske subkulturer fandtes længe før slutningen af 1800-tallet. I storbyer som Paris og London var der sodomitiske subkulturer i år 1700, og i de hollandske byer Amsterdam, Rotterdam, Haag og Utrecht var subkulturerne veludviklede med bordeller og kroer for sodomitter i år 1700. Allerede i det 16. århundrede var der spredte domme for sodomi i Geneve. Det interessante spørgsmål er, om sådanne sagsakter viser noget, som med von Rosens formulering "blot var den synlige top af et større isbjerg". Med påvisningen af sådanne subkulturer på det tidspunkt skrider den konstruktivistiske tese. I København fik myndighederne kendskab til en sådan subkultur i 1814. Sodomi blev afkriminaliseret efter den franske revolution, hvilket indebærer, at der må have været noget at afkriminalisere. Rousseau havde sagt, at i Italien og Sydfrankrig var "slige ting" næppe usædvanlige. von Rosen beskriver også, at der spredt i litteraturen - bl.a. i Ludvig Holbergs Epistler fra 1748 - findes eksempler helt tilbage fra oldtiden på, at mænd bliver forelskede 32 ) Wilhelm von Rosen: Månens kulør, København 1993, p. 16, 18 og 24. 11

i mænd. 33 I denne sammenhæng er det interessant, at de to betydeligste danske forskere vedrørende den historiske udvikling af henholdsvis lesbisk kærlighed og bøssekærlighed begge hælder til den konstruktivistiske tese, at homoseksualitet er konstrueret i slutningen af 1800-tallet - men begge leverer eksempler, der viser, at selve sagen tilsyneladende var kendt meget tidligere. Lützen og von Rosen bekræfter, at kvinders begær efter kvinder og mænds begær efter mænd har været kendt siden oldtiden. Disse to former for seksuelt begær er imidlertid marginale set i relation til mænds begær efter kvinder og kvinders begær efter mænd. Det afgørende nye er, dels at dette begær bliver identitetsskabende, hvorved enkeltpersoner opfatter sig tilhørende gruppen af homoseksuelle og dels samlivsformerne (dvs. parforhold og promiskuitet) og subkulturerne. Ifølge Theodor Jørgensen er det nye, at vi nu kender en homoseksuel disposition. Lars Ole Gjesing siger, at det nye er, at vi nu ved, at der findes mennesker, der har en sådan seksuel identitet, at de ikke kan bringes fra at fatte kærlighed til mennesker af deres eget køn. Det påståede nye er altså opdagelsen af en konstant faktor i homoseksuel retning. Seksuel disposition er en konstant størrelse fra fødsel til død i modsætning til seksuel orientering, som teoretisk kan tænkes at skifte i forskellige faser af menneskelivet. Men er opdagelsen af dispositionen ny? Den historiske forskning underbygger ikke denne påstand. Jesus kendte en kategori af mennesker, der var uegnede til heteroseksuelt ægteskab. Det fremgår af Matt.19,11-12. Platon kendte en kategori af mennesker, der var uegnede til ægteskab pga. en faktor, der var konstant gennem livet. Han lader i Symposium Aristofanes sige følgende om personer af mandskøn, der begærede personer af samme køn: "Når de bliver voksne bliver de pæderaster, og til ægteskab og børneavl har de ingen tiltrækning af naturen, men de presses imod det af sædvanen. De er imidlertid tilfreds med at leve sammen ugift. 34 Her falder Lars Ole Gjesings hovedsynspunkt. Om den seksuelle praksis siger Platon gennem en af personerne i Lovene, at når mænd ligger med kvinder for at få børn, er vellysten, som opnås, i overensstemmelse med naturen, men det er imod naturen, når mænd ligger med mænd, og når kvinder ligger med kvinder, det er i 33 ) Wilhelm von Rosen: Månens kulør, København 1993, pp. 72, 105-106,123-127, 163-189, 271, 275-276, 299, 418. 34 ) Platon: Symposium, 192B. 12

stedet et udtryk for slaveri under lysten. 35 Det (homo)seksuelle begær er heller ikke nogen nyopdagelse - ej heller hos kvinder. Aristoteles siger i Den nichomachiske Etik om mænd, der har seksuelt samkvem med personer af deres eget køn: "Nogle gør det af deres naturlige disposition, mens andre gør det af vane, som de der er misbrugt fra barndommen af". 36 Aristoteles kendte altså også den homoseksuelle disposition. Her falder Theodor Jørgensens hovedsynspunkt. I Aristoteles' udsagn ligger der nemlig dels en erkendelse af, at en gruppe mennesker af naturen har begær efter personer af samme køn, og dels en kritik af den pæderastiske kultur, der var i filosofskolerne i det klassisk græske samfund, hvor den voksne pæderastiske filosof (erastes) havde seksuelle forhold til store drenge og unge mænd (eronomos). 37 Det er disse unge mænd, som misbruges, og som derved ledes ind i vanen. Hverken Platon eller Aristoteles er normative for den kristne kirke, men historisk er det interessant, at begge synes at kende den homoseksuelle disposition. Der er altså en del forhold og tekster fra oldtiden, som peger i modsat retning af påstanden om, at opdagelsen af den homoseksuelle disposition er ny. Skønt hverken Jesus, Platon eller Aristoteles brugte begrebet homoseksualitet, er selve sagen imidlertid klar. Hovedsynspunktet fra de markante fortalere for kirkelig velsignelse af homoseksuelle par er derfor ikke bæredygtigt og må afvises. 38 5. De brede definitioner Homoseksualiteten har dybe historiske rødder. Thorkil Vanggaard har i sin bog Phallos en interessant skelnen imellem to former for pæderasti i den græske oldtid. Han skelner mellem den doriske pæderasti, der var meget sanselig, og den atheniensiske pæderasti, som var mindre sanselig, 35 ) Platon: Lovene, 636C. 36 ) Aristoteles: Den nikomachiske Etik, VII,v,3. 37 ) Begge begreber - erastes (elskeren) og eronomos (den elskede) - er afledninger af ordet eros, som betyder begær. (Steffen Kieselberg: De gamle grækere og den nye mand, København 1982, p. 35). Det er samme problemstilling, der er nævnt i 1.Kor.6,9 om dem, som udøver unaturlig utugt, og dem, som lader sig bruge til den. 38 ) Det nytter ikke, at LOG i et senere debatindlæg taler om, hvad han "opfatter som ny og forpligtende indsigt" (Lars Ole Gjesing: Svar til Okkels og Værge om velsignelse af par af samme køn, Pr.f.Bl. 1994/50, p. 1042). Det gavner heller ikke, at LOG skriver om "en velunderbygget indsigt i, at der findes noget som homoseksuel kærlighed" (Lars Ole Gjesing: Velsignelse og teologi, Pr.f.Bl. 1994/39, p. 793). 13

og som rummede en appel til at beherske, undertvinge og afstå fra det sanselige i de personlige relationer. Selve den kendsgerning, at man i oldtidens Athen argumenterede for, at det homoseksuelle begær skulle undertvinges, ser Vanggaard som et bevis på, at der er tale om en grunddrift, som altid har været der, enten over eller under bevidsthedstærskelen. Det eneste nye ifølge denne tankegang er, at homoseksualiteten i dag ikke i samme grad som tidligere er fortrængt. 39 Henning Bech har leveret det betydeligste systematiske danske bidrag til belysning af mænds homoseksualitet. Bech giver - ligesom Lützen og von Rosen - eksempler på mænds kærlighed til mænd uden for den vestlige kulturkreds og tidligere i historien. Han nævner eksempler ikke blot fra oldtidens Grækenland, men også fra Sambia på Ny Guinea og hos indianerne i Amerika, hvor det fra 1500-tallet har været praksis, at nogle mænd påtog sig en kvindelig kønsrolle. Skønt Bech afviser, at dette har noget med homoseksualitet af gøre og i stedet koncentrerer sin fremstilling om homoseksualiteten i det moderne vestlige samfund, kan han ikke tages til indtægt for en ensidig konstruktivistisk tolkning. Han mener ganske vist, at der er fremkommet mennesker med homoseksuel identitet. Men en grundlæggende faktor i hele hans fremstilling er storbyen og dens miljø, hvor den homoseksuelle rolle og subkultur opstår. Det er altså den homoseksuelle identitet, som rollen og subkulturen lægger op til, der er et nyt historisk fænomen. Men af Bechs fremstilling fremgår det også, at homoseksuel lyst, drift, erfaring og adfærd har noget universelt over sig og har eksisteret "i alle samfund og tidsaldre", ja ikke nok med det - den homoseksuelle drift "har eksisteret hos alle mennesker i alle samfund og tidsaldre". Homoseksualiteten kommer derfor hos Bech til at stå i en spænding mellem det almenmenneskelige og det historisk specifikke. Bech går langt i retning af at sige, at seksualitet mellem mænd er en almen mulighed, selv om det i vort samfund ikke er en almen virkelighed. Imidlertid må fremtidige analyser i højere grad koncentere sig om begæret for at finde svar på, hvordan homoseksualiteten opstår, foreslår han. Homoseksualiteten er der, selv om den ikke er der, det er Bechs tese. Homoseksualiteten findes som en latent mulighed, og det homoseksuelle begær eller den homoseksuelle drift kan fremkomme i situationer, hvor mænd er sammen med mænd. Dette underbygges af undersøgelser fra fængsler, 39 ) Vanggaard kalder denne grunddrift for "det homoseksuelle radikal", på samme måde som Løgstrup kalder den etiske fordring radikal. (Thorkil Vanggaard: Phallos, København 1969, pp. 15-17, 57-59, 167 og 176). 14

hvor situationshomoseksualiteten er et velkendt fænomen. Mænd vælger her mænd som erstatningsobjekter for deres seksualitet. Bech eksemplificerer det med en personlig beskrivelse om en kvæker fra USA, der via ophold i fængsel blev homoseksuel. Bech leverer dermed indirekte støtte til dem, som er fortalere for smitte- eller forførelsesteorierne, som han ellers selv søger at afvise. Bech har et bud på, hvad der er årsag til homoseksualiteten. Den homoseksuelle elsker sig selv, og derfor vælger han seksualpartnere af samme køn. Det kaldes "narcissistisk objektvalg". Homoseksualitet og narcissisme er ifølge Bech to sider af samme sag. Dette kunne pege i retning af en psykologisk forklaring på, hvad homoseksualitet er. Men det kan Bech ikke tages til indtægt for. Han beskriver nemlig også differentieringen blandt de homoseksuelle. De homoseksuelle er en varieret gruppe, og de tilfælde er få, hvor to homoseksuelle mænd kan passe sammen i de to kønsroller, på den ene side mand og på den anden side punk/fisselette (den "kvindelige" rolle). Bech skildrer den opbrydning i kønsrollerne, der har været i samfundet generelt i de sidste årtier. Kvinderne har trængt sig frem på alle områder, hvilket har ført til en "funktionstømning" af mandigheden. Bech siger om manden: "Der er snart kun sport tilbage, selve hans "nøgne" krops fysiske præstationer, hvor han kan være sikker på, at han er noget særligt, hvor han kan, om man så må sige være sig selv som mand". Det eneste, der bliver tilbage af mandigheden på disse indsnævrede præmisser, er at udøve kønsakten på kvinder. Det er her, de homoseksuelle selv søger at definere deres egen kønsidentitet uden at sætte den i relation til kvinder. Bech er klar over, at der blandt de homoseksuelle mænd etableres kønsroller i parforholdene, omend han siger, "at ikke alle i disse forhold spiller mand og kone", men et vist funktionelt rollemønster er der, hvis parforholdet skal fungere. Grænsen for Bechs fremstilling er imidlertid nået, når han afviser en "diskussion om homoseksuelles (mangel på) parforhold" med den begrundelse, at en sådan diskussion ikke kan føres videnskabeligt, men i stedet udtrykker en moral. 40 For Bech er homoseksualitet en mulighed for alle til alle tider, et synspunkt, som ligger tæt på Vanggaards. De definerer begge homoseksualitet meget bredt. Det kan tillige anføres, at homoseksualitet har været kendt i næsten alle kulturer siden oldtiden; japansk, kinesisk, indisk, 40 ) Henning Bech: Når mænd mødes. Homoseksualiteten og de homoseksuelle, Viborg 1987, pp. 12-13, 29-39, 40-41, 44, 47, 49-53, 56-57, 67, 73, 114-120, 201-209, 213-215, 276. 15

arabisk, afrikansk kultur osv. 41 Det har været kendt i stort set alle kulturer, omend som randfænomen. Homoseksuelle parforhold og subkulturer er derimod et nyere fænomen, der hører de moderne vestlige storbymiljøer til. 6. Kinsey-rapporten Forskningen har ikke kunnet give noget definitivt svar på, hvorfra homoseksualiteten kommer. Trods undersøgelser af psykologisk, biologisk, kemisk, hormonel og genetisk art har man ikke fundet ud af, hvad der er årsagen til homoseksualiteten. Betegnelsen "en naturgåde", 42 som blev brugt i 1868, er derfor stadig anvendelig. Derimod kan man både historisk og sociologisk analysere homoseksualitetens udbredelse og dens fremtrædelsesformer. En af de undersøgelser, som næsten har haft status som endegyldig sandhed, er Kinseyrapporterne fra 1948 (om maskulin seksualitet) og 1953 (om feminin seksualitet). En af de oftest fremsatte påstande er, at 4% af befolkningen er født homoseksuelle. Man må imidlertid ikke overse de videnskabelige resultaters relativitet. Læren om menneskets seksualitet hører nemlig ikke til de eksakte videnskaber. Den norske professor i socialmedicin, Berthold Grünfeld, har sagt: "Kinseyrapportene formidlet ikke bare faktiske kjensgerninger om befolkningens seksuelle adferd. De formidlet også verdianskuelser om seksualitet. Noen ganger var værdiene godt skjult bak de statistisk-vitenskapelige resonnementer, andre ganger mer åpenbare. Ofte bygget de ikke på faktiske forhold i det hele tatt". 43 Et eksempel på, hvordan Kinsey-rapporterne har fremmet en bestemt ideologi, er påstanden om, at homoseksuelle kvinder lettere fik orgasme end heteroseksuelle kvinder. 44 Kinsey-rapportens undersøgelsesresultat viste altså, at 4% af de hvide mandlige deltagere i 41 ) John Boswell: The Marriage of Likeness, London 1995, p. xxvi. Geoffrey Parrinder: Sexual Morality in The World's Religions, Oxford 1996, pp. 20-21, 99, 122, 146, 177, osv. 42 ) Wilhelm von Rosen: Månens kulør, København 1993, p. 480. 43 ) Berthold Grünfeld: Kinsey: Radikal i går, reaksjonær idag, kronik i Aftenposten, 15. juli 1995. 44 ) Karin Lützen: Hvad hjertet begærer, København 1986, p. 282. 16