Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt."

Søren Mikkel Petersen
7 år siden
Visninger:

1 Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse år taler vi meget om fundamentalisme. Som oftest taler vi om det i forbindelse med islam, men fundamentalister findes i flere sammenhænge og bruges ofte som et skældsord. I dag bliver ordet mange gange benyttet som synonym med fanatisme og beskriver en religiøs holdning, der er kritisk overfor et moderne sekulariseret syn på bl.a. skriften og videnskabens rolle. Men den fundamentalistiske holdning findes ikke blot i den radikale islam også blandt visse kristne råder en sådan skeptisk holdning til moderne bibel-kritisk forskning og et ikke-kristent samfundssyn. Og man finder også fundamentalister blandt jøder. Når jeg forsøger at indkredse begrebet fundamentalisme netop denne søndag formiddag, så udspringer det af dagens evangelium, hvor Jesus jo fortæller om dels en klog bygherre og dels en tåbe, der bygger hver deres hus på henholdsvis klippegrund og sand. 1

2 Når husets grund var lagt på klippen, så holdt det til alle belastninger og alle former for uvejr og stod urokket gennem det alt sammen. Og grunden under et hus kunne kaldes fundamentet, som jo altså er det ord, der gemmer sig bag ordet fundamentalisme. Fundamentalisten sikrer sig et meget stærkt fundament og afviser alle relativerende udlægninger. Det står skrevet og sådan er det! Men det er meget svært at være fuldstændig upåvirket af moderne forskning og nye tolkningsmodeller. I dag er det færre mennesker, der f.x. hævder, at jorden faktisk blev skabt på 6 dage, som det er beskrevet på Bibelens allerførste blade. Mange af os er påvirket af moderne forsknings teorier om den meget lange tilblivelseshistorie for universet, der er i tydelig modstrid med talen om blot 6 dage. Noget andet er så visse videnskabsmænds forsøg på også at skrive en gud helt ud af verdens tilblivelse dér overskrider de deres faktiske kompetence og forgriber sig på troens verden, som de dybest set ikke er klogere på end de fleste. Men ordet fundamentalisme har også på det seneste fået en mere positiv klang. F.x. når en Naser Khader kalder sig demokrati-fundamentalist. Så lyder det i mange danskeres ører som en fastholden ved et væsentligt dansk princip om, at intet står over eller ved siden af Folketinget. Og i samme boldgade er også de mennesker, som påberåber sig at være ytringsfriheds-fundamentalister. 2

3 Dagens evangelium lægger op til at tale om Kristus som det afgørende fundament for menneskets liv. Moderne filosofi stiller det væsentlige spørgsmål: hvorfor eksisterer der overhovedet noget i stedet for intet? Og evangeliet forsøger at give et svar: fordi Gud elsker! Kristus er Guds kærligheds åbenbaring, men jo også Guds ultimative forsøg på at vinde menneskers kærlighed. I mange sammenhænge har vi i dag opgivet troen på en helhedstolkning og i stedet valgt at dyrke det meget relativerende en holdning som kan udtrykkes i udsagnet: Man har et standpunkt, til man tager et nyt, som Jens Otto Krag gjorde landskendt i Her er ikke tale om et urysteligt fundament, men om en parathed til til stadighed at lave nye tolkninger og vælge nye retninger, når de gamle viser sig ikke at slå til. Her er der ikke længere noget, der står urokkeligt fast nej, alt er i spil alt kan anfægtes. Her er man ikke bundet af fordums indsigter og beslutninger ja, end ikke af sine egne tidligere synspunkter. Med billedet af de to bygherrer skaber Jesus et modbillede til denne nye trend. Der er behov for noget, der står helt fast - noget, der ikke kan rokkes, lige meget hvad der sker. Ikke forstået som en bestemt politik for i et så omskifteligt samfund som vores, må der til stadighed skabes nye løsninger, der kan man ikke blot blive stående på fordums vedtagelser. Men derimod nok på et lidt dybere plan - som man kunne kalde et helhedssyn. 3

4 I et gennemsekulariseret samfund som vores, er der rejst tvivl om muligheden af at hævde et helhedssyn eller et menneskesyn. Hvis mennesket selv er højeste instans, så kan vi vel ikke hævde et menneskesyn eller et fundament, der omfatter alle mennesker. Så bliver sandheden jo ofte gjort individuel, så vi kun kan tale om min sandhed og din sandhed. Det skaber et helt fragmenteret billede af verden, hvor vi hver især har vores egen lille brik, som ikke nødvendigvis er delt af andre. Mod denne opfattelse lyder i dag en helt anden stemme: Kristus er fundamentet et udtryk for Guds kærlighed, som ingen kan være foruden, uden at det skaber en dyb ensomhed. Evangeliet kalder mennesket ud af dets selvforskyldte ensomhed og påstår, at kærligheden er tilværelsens grund eller fundament. Lidt smart udtrykt kunne man måske ligefrem tale om kærlighedsfundamentalisme. I kirken vil vi ikke vige fra det synspunkt, at tilværelsen rummer tre væsentlige elementer: tro, håb og kærlighed, og vi insisterer med Paulus på, at kærlighed er det største. Det er et synspunkt eller rettere en tro som ikke kan bevises af moderne videnskab ligesom den heller ikke kan modbevises, fordi troen hører hjemme i en anden kategori. Og den kærlighed, der her tales om, er ikke en flygtig følelse, som man undertiden kan få indtrykket af i megen nutidig tale om kærlighed. Nej, den kærlighed som Paulus udnævner til det største, det er den kærlighed, der har vist 4

5 sig for os i Jesus Kristus. Den kærlighed, der tror alt, håber alt og udholder alt som det blev synligt i påskens afgørende begivenheder: Guds kærlighed! Når vi hører evangeliet, er vi som børn, der elsker at få fortalt, hvordan far og mor fandt hinanden. Vi blev til i kærlighed. Fortæl det igen! Den slags kan man ikke få nok af. Den slags kan man ikke vide, men tro. Og det er, hvad vi opfordres til at gøre i dag! Amen. 5

Relaterede dokumenter

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.