Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Kvalitet i offentlige serviceydelser Maj 2014 Mål Bidrage til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i leverede offentlige velfærdsydelser med borgeren i centrum. Anvende relevante metoder og redskaber til at sikre kvalitet i offentlige velfærdsydelser. Arbejde ud fra grundlæggende kendskab til principper, standarder og kvalitetsmål på centralt og decentralt niveau med afsæt i rammer og værdier i gældende politik og lovgivning. Samarbejde om at vurdere forventninger og krav til ydelsens kvalitet og sammenholde dem med de muligheder for kvalitetsudvikling, som følger af politiske fastsatte mål og rammer. I det interne og eksterne samarbejde, medvirke til at understøtte og udvikle kvalitet i overgange mellem forskellige tilbud og ydelser. WHOs fem elementer i kvalitet (i sundhedsvæsenet) I 1984 formulerede WHO mål for kvalitet og kvalitetsudvikling i sin sundhedsstrategi»sundhed for alle år 2000«. WHO er nået frem til en definition af kvalitet i sundhedsvæsenet, der omfatter fem hovedelementer, som skal være til stede, før der er tale om høj kvalitet: Høj professionel standard Minimal patientrisiko. Effektiv ressourceudnyttelse Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet og et godt resultat for patienten. 1
Den professionelle, tekniske udførelse skal være i orden, den organisatoriske tilrettelæggelse skal være i orden den brugeroplevede kvalitet skal være i orden. Definitioner kerneydelser Fælles for patienterne er som oftest en fysisk lidelse, der kræver undersøgelse og/eller behandling. Dette skal ske indenfor en, for patienten, rimelig tidsramme. Kvaliteten af disse kerneydelser skal for patienten medføre en forbedret livskvalitet i form af fravær af smerte/lidelsen. Pakkens indhold = kerneydelsen. Ved kerneydelsen forstås selve rengøringen. Det er den kontrakt/aftale, der er indgået med kunden. Det kan være et rengøringsprogram, der angiver daglig og ugentlig gulv- og inventarrengøring i f.eks. kontorer, gange, toiletter, mødelokaler, klasseværelser o.s.v. Eller det kan være en beskrivelse af et bestemt kvalitetsniveau for lokalet/området efter endt rengøring Hvad ser I som kerneydelser i det arbejde i udfører? 2
Hvad er så periferi-ydelser? Definitioner periferiydelser I tilknytning til kerneydelsen, knytter der sig en række periferiydelser som f.eks. information, pleje, genoptræning, forplejning og rengøring. Disse indtager en meget central plads, idet de supplerer og understøtter kerneydelsen. (sygehuse) Pakkens indpakning = periferiydelsen. Ved periferiydelsen forstås den del af servicepakken, som supplerer kerneydelsen. Det kan være pæne og velholdte rengøringsvogne og udstyr, og det kan være præsentable, veluddannede, venlige og fleksible servicemedarbejdere, som gerne giver en hjælpende hånd i visse situationer. Det vil ofte være periferiydelserne, som adskiller den ene servicepakke fra den anden 3
Maslows behovspyramide Behov Maslows behovspyramide Fysiske behov: Betingelsen for at overleve: Mad og væske Søvn/hvile Varme Luft Tryghed/ sikkershedsbehov: Når det fysiske behov er helt eller delvist dækket, vil man ønske at dække behovet for sikkerhed: Sikre fortsat dækning af de fysiske behov Føle sig i sikkerhed, tryghed 4
Sociale behov: Når de to nederste behov i et vist omgang er dækket, begynder det sociale behov at melde sig. Opnå accept Tilhøre en gruppe Være i kontakt med andre Behov for anerkendelse og respekt: Kærlighed Anerkendelse Status Opmærksomhed Selvrealisering: Når man i et vist omfang har fået dækket de fire underliggende behov, vil man søge at få dækket behovet for selvrealisering. Skabe noget Udvikle sig nye udfordringer Føle et ansvar 5
Kvalitetsstandarder Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang om året udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens 83 og 86." Socialministeriets bekendtgørelse, nr. 1614 af 12. december 2006. Kvalitetsstandarder Det har siden 1998 været lovbestemt, at kommunens serviceniveau for den personlige og praktiske hjælp skal fastsættes i kvalitetsstandarder. Fra 2001 er det fastsat, at kvalitetsstandarderne også skal omfatte den kommunale træningsindsats. Sammenhæng mellem "det man siger, og det man gør" Rammerne synliggør det kommunale serviceniveau og de kvalitetsmål, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Københavns kommune har desuden udarbejdet ydelseskatalog for sygepleje Kvalitetsstandarderne er forskellige fra kommune til kommune Kvalitetsstandarderne beskriver hvad medarbejderne skal gøre for borgeren 6
Navn Navnesen - København d. 31-03/11 Formål At dosere og administrere medicin korrekt med udgangspunkt i seneste gældende ordination fra egen læge, hospitalslæger og speciallæger. At borgeren indtager/får indgivet den ordinerede og doserede medicin på rette tid og måde. At observere medicinens virkning og bivirkning i forhold til borgerens aktuelle sundhedstilstand. At observere borgerens forbrug af medicinske præparater herunder fx håndkøbsmedicin, stærke vitaminer mhp. at forebygge interaktioner. At rapportere observationer vedr. medicinens virkning, bivirkninger og interaktioner, samt resultater af målinger fx BT og BS til borgerens læge. Navn Navnesen - København d. 31-03/11 Ydelser Medicindosering Medicinadministration Hjælp til indtagelse af medicin Igangsættelse af dosisdispenseret medicin Modtagekontrol af dosisdispenseret medicin Oplæring til selvmedicinering Navn Navnesen - København d. 31-03/11 Medicindosering OPGAVEN OMFATTER TYPISK: At sikre sig, at den rette borger får den rette medicin på den rette måde i de rette doser til den rette tid herunder: Bestilling af medicin hos praktiserede læge Kontrol af overensstemmelse mellem lægens ordination, medicinskemaer og apotekets følgeseddel, således at lægemiddelnavn, medicinstyrke, mængde, doseringshyppighed svarer til lægens ordination 7
Navn Navnesen - København d. 31-03/11 Kontrol af navn og cpr-nummer på alle doseringsæsker, så lægemidlet ophældes til den rigtige borger. Dosering af den ordinerede medicin Dosering af håndkøbsmidler, jf. aftale med praktiserende læge Ajourføring af medicinoptegnelser i borgeres omsorgsjournal Navn Navnesen - København d. 31-03/11 Formidling af kontakt mellem borger og praktiserende læge vedr. risici for interaktioner mellem ordinerede medicin og håndkøbsmedicin mv. Observation af medicinens virkning samt eventuelt bivirkninger og interaktioner Observation af om borgeren selv er i stand til at administrere den doserede medicin Bortskaffelse og destruktion af lægemidler Navn Navnesen - København d. 31-03/11 OPGAVEDELING OG DELEGATION Opgaven kan varetages af sygeplejerske. Dele af opgaven kan varetages af social- og sundhedsassistent. Methotrexat, AK-medicin samt andre typer af risikomedicin må kun doseres af sygeplejerske. Der doseres maksimalt til 2 uger af gangen 8
Medicinadministration OMFATTER TYPISK Bestilling af medicin hos praktiserede læge Indgift af medicin: Pr os (mund) Øjendrypning Øredrypning Næsedrypning/spray Påsættelse af medicinske plastre Påsmøring af receptpligtige præparater Gennem inhalator, turbohaler eller diskos Vagitorer eller suppositorier Klyx Formidling af kontakt mellem borger og praktiserende læge vedr. risici for interaktioner mellem ordinerede medicin og håndkøbsmedicin mv. Observation af medicinens virkning samt eventuelle bivirkninger og interaktioner OPGAVEDELING OG DELEGATION Opgaven kan varetages af SOSU-assistent eller sygeplejerske. Medicinering via ernæringssonde skal altid ske under en sygeplejerskens ansvar 9
Hjælp til indtagelse af medicin OPGAVEN OMFATTER TYPISK Ansvarlig for, at borger indtager den doserede medicin korrekt og rettidigt Ansvarlig for, at borger indtager lægeordineret, doseret håndkøbsmedicin, kosttilskud, stærke vitaminer og naturlægemidler, hvis borger ønsker dette Rapportere til medicinansvarlig ved afvigelser fra korrekt indtagelse Rapportere til medicinansvarlige, hvis der er åbenlyse fejl i medicinen Meddele relevante observationer til medicinansvarlig SÆRLIGE KRITERIER FOR TILDELING Borgeren scorer som udgangspunkt: 2 i mindst to af følgende områder: Personlig pleje Mobilitet i egen bolig Sygdom og handicap Mental og psykisk tilstand OPGAVEDELING OG DELEGATION Opgaven kan varetages af social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, men delegeres som udgangspunkt altid til hjemmeplejen. Det er sygeplejen, der har ansvaret for delegationen, og derfor sker tildeling af ydelsen efter sygeplejens anmodning. Borgere der kan administrere egen medicin, men ikke kan åbne medicinposerne visiteres til ydelsen Hjælp til åbning af medicinposer (personlig pleje ydelse) 10
Hvordan hænger borgerens krav og forventninger sammen med de ydelser du leverer? Hvad er en forventning? En forventning er en følelse, der opstår ved usikkerhed. Det er en tanke centreret om fremtiden og kan være både realistisk og urealistisk. Et mindre heldigt udfald giver anledning til skuffelse. Ved en hændelse, der ikke er forventet, fremkommer en overraskelse. Hvis en forventning indfries vil den typisk resultere i glæde for personen, der har haft forventningen. Hvordan kan kvalitetsarbejde imødekomme borgerens krav og forventninger? - og skal vi det????? 11
Indfriede forventninger er bedre end høj kvalitet???? Forventningsstyring?????? Hvis kunden forventer en daglig telefonopringning, løbende orientering eller indflydelse på bestemte forhold, så skal kunden have det - eller have at vide, hvis det ikke er kan lade sig gøre. Forventningerne skal udtrykkes helt klart, og der skal være enighed. Man skal ikke tage ting for givet. Intet er givet med mindre man kender hinanden meget godt. Giv klart udtryk for, hvad der forekommer selvfølgeligt. Det øger sandsynligheden for at forventningerne indfries. Værdigrundlag Værdigrundlaget kan være en beskrivelse af, hvad den pågældende organisation ønsker at lægge særlig vægt på i forhold til brugerne, samarbejdsparterne og i det interne samarbejde. Værdigrundlaget er retningsgivende i hverdagen Betingelser for kvalitet Den professionelle, tekniske udførelse skal være i orden kerneydelser den organisatoriske tilrettelæggelse skal være i orden periferiydelser? den brugeroplevede kvalitet skal være i orden periferiydelser? 12
BUM - modellen En måde at organisere arbejdet på, hvor der er adskillelse imellem: Bestiller - B - Visitator Udfører - U - Medarbejder Modtager- M - Borgerne Fælles sprog Fælles sprog benyttes til at beskrive borgernes helhedssituation, med brug af samme ordvalg. Et ensartet sprog, hvormed visitatorerne kan dokumentere kommunale afgørelser. FUNKTIONSVURDERING Fællessprog anvendes i vurderingen af borgeren Borgeren vurderes inden for 4 niveauer Klarer selv Klarer stort set selv Har vanskeligt ved Er ude af stand til Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 13
Overkomme refererer til den fysiske funktionsevne Overskue refererer til den mentale funktionsevne, forstået som evne til at strukturere og planlægge en handling på baggrund af viden og erfaringer. Herunder evnen til at modtage råd og vejledning Klarer selv Klarer stort set selv Har vanskeligt ved Er ude af stand til Tage refererer til den psykiske funktionsevne, forstået som evne til at igangsætte, grad af overskud og motivation. Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Nøgleord til beskrivelse Borgeren kan Borgeren klarer stort Borgeren har Borgeren er ude af funktionsniveauet overkomme og set at overkomme/ vanskeligt ved af stand til at overskue og tage overskue/tage initiativ at overkomme/ overkomme/ alle til en eller flere overskue og tage overskue/tage funktioner inden funktioner inden for de fleste funktioner for vurderingsområdet funktioner inden for inden for vurderingsområdet med/uden vurderingsområdet vurderingsområdet med/uden hjælpemiddel med/uden på trods af hjælpemiddel hjælpemiddel hjælpemidler. Graden af borgerens Borgeren har ikke Borgeren er den Borgeren kan med Borgeren kan under behov for og/ behov for hjælp på aktive part og kan støtte og hjælp forudsætning eller afhængighed dette område. med støtte eller hjælp deltage aktivt i af, fuldstændig hjælp af hjælp fra andre varetage egne behov. varetagelsen af egne og/eller Fysisk/verbal for at kunne udføre Borgeren kan have et behov. Borgeren kan guidning, medvirke i funktionerne lille behov for støtte have et stort behov varetagelsen af egne eller hjælp til at for støtte og hjælp behov. Borgeren har bevare og genvinde til at bevare eller behov for fuldstændig evnen. genvinde evnen. hjælp og/eller fysisk/verbal guidning. De 9. vurderingsområder De otte vurderingsområder Præcisering af, hvad vurderingsområdet omfatter 1. Personlig pleje Personlig hygiejne, af- og påklædning, toiletbesøg og kropsbårne hjælpemidler. 2. Spise og drikke Tilberedning og anretning af mad samt indtagelse af mad og drikke. Derudover oprydning og opvask efter indtagelse af mad og drikke. 3. a Mobilitet indenfor boligen 3. a Mobilitet udenfor boligen Ressourcer/funktionstab i forhold til bevægeapparatet. Gangfunktion, forflytning, trapper i boligen. Gangdistancer, offentlig transport, trapper udenfor bolig. 4. Daglig husførelse Rengøring, tøjvask, indkøb og økonomi. 5. Aktivitet Evnen til at gennemføre aktiviteter, der giver mening for borgeren. Hvad der er aktiviteter, afhænger af den enkelte borger og kan derfor være mange forskellige ting og foregå såvel i borgerens eget hjem som på eksempelvis et dagcenter eller lignende. 6. Socialt samvær og netværk Evnen til at skabe og fastholde ønsket kontakt til andre. Det handler således ikke om netværkets størrelse. Professionelt personale indgår ikke i netværket, men kontakten til personalet kan naturligvis sige noget om, i hvilken udstrækning borgeren evner at skabe ønsket kontakt. 7. Mental og psykisk tilstand Dækker intellektuelle og psykiske evner. Intellektuelle evner henviser til, evnen til at tilegne sig ny viden, bevidsthed om egne behov, kommunikative evner, hukommelse og evnen til at strukturere. Psykisk tilstand henviser til borgerens stemningsleje, som eksempelvis depression, angst, glæde, sorg og vrede. 8. Sygdom/handicap Evnen til at varetage egne helbred/helbreds-problemer på trods af sygdom og handicap. For eksempel: Indtagelse af medicin, forebyggende foranstaltninger, kontakt til hjælpere ved behov for akut hjælp i forbindelse med kendt sygdom. Det er borgerens evne til at kompensere for symptomer / konsekvenser af sygdomme og lidelser, der er i fokus, ikke diagnoser eller organsvækkelser i sig selv. 9. Boligens indflydelse Beskrives i forhold til borgerens samlede funktionsevne. 41 1. Personlig pleje: Personlig pleje tager udgangspunkt i borgers mestringsevne. Her ses niveauerne Borgeren kan overkomme/ overskue/ tage Personlig hygiejne 1 2 3 4 Borgeren kan stort set overkomme/ overskue/ tage Personlig hygiejne Borgeren har vanskeligt ved, at overkomme/ overskue/ tage Personlig hygiejne Borgeren er ude af stand til, at overkomme/ overskue/ tage Personlig hygiejne Klarer selv personlig hygiejne. Klarer de fleste opgaver i Klarer selv bad og oprydning i forbindelse med personlig forbindelse med hermed. hygiejne, men eksempelvis ikke badet/ oprydning i forbindelse med bad. Kan klare få ting omkring personlig hygiejne. Eksempelvis vaske ansigt og hænder, men ikke at forberede eller rydde op. Kan ikke selvstændigt klare Kan medvirke i enkelte elementer af personlig hygiejne. Af- og påklædning Klarer selv af- og påklædning, herunder på- og aftagning af kropsbårne hjælpemidler. Af- og påklædning Af- og påklædning Af- og påklædning Kan klare de fleste elementer i Kan klare få elementer i af- og Kan ikke selvstændigt klare af- og påklædning, herunder påklædning, herunder på- og kan medvirke i enkelte på- og aftagning af kropsbårne aftagning af kropsbårne elementer af af- og hjælpemidler. Kan hjælpemidler. Kan påklædning, herunder eksempelvis have problemer eksempelvis kun tage skjorten på- og aftagning af kropsbårne med strømper eller af og på. hjælpemidler. støttestrømper. Toiletbesøg, herunder kateder Toiletbesøg, herunder kateder Toiletbesøg, herunder kateder Toiletbesøg, herunder kateder og stomipleje. og stomipleje. og stomipleje. og stomipleje. Kan klare toiletbesøg Klarer de fleste opgaver i Kan klare få opgaver omkring Kan ikke selvstændigt udføre herunder for eksempel skift af forbindelse med toiletbesøg. toiletbesøget. nogen opgaver kan medvirke ble. i enkelte elementer omkring toiletbesøget. 14
2. Spise og drikke Tilberedning og anretning af mad samt indtagelse af mad og drikke. Derudover oprydning og opvask efter indtagelse af mad og drikke. Borgeren kan overkomme/ overskue/ tage Tilberedning og anretning af mad Borgeren kan stort set overkomme/ overskue/ tage Tilberedning og anretning af mad Borgeren har vanskeligt ved, Borgeren er ude af stand til, at at overkomme/ overskue/ tage overkomme/ overskue/ tage Tilberedning og anretning Tilberedning og anretning af mad af mad Klarer selv tilberedning, Klarer stort set at tilberede, Kan med hjælp klare få Kan ikke tilberede, anrette og Anretning og oprydning i anrette og rydde op efter alle opgaver omkring måltidet. rydde op efter måltider. forbindelse med alle måltider. måltider. For eksempel: For eksempel: Opvarmning af færdiglavet Smøre brød, hvis det er stillet mad eller tilberedning af frem, men ikke hente mad fra enklere måltider. Eller hente køkken eller vaske op. mad fra køkken. Kan øse maden op.. Indtagelse af mad og Indtagelse af mad og Indtagelse af mad og Indtagelse af mad og drikke drikke drikke drikke Kan spise selv og drikker hensigtsmæssigt Spiser og drikker hensigtsmæssigt. Kan skære maden i stykker Spiser, når maden er serveret Ude af stand til at indtage og skåret i stykker. Skal mad og drikke selvstændigt. opfordres/ støttes til at spise Kan medvirke til enkelte og drikke. elementer i indtagelsen af mad og drikke. 3.A Mobilitet i egen bolig Ressourcer/funktionstab i forhold til bevægeapparatet. Gangfunktion, forflytning, trapper i boligen. Borgeren kan overkomme/ overskue/ tage Bevægeapparat Borgeren kan stort set overkomme/ overskue/ tage Bevægeapparat Borgeren har vanskeligt ved, at overkomme/ overskue/ tage Bevægeapparat Borgeren er ude af stand til, at overkomme/ overskue/ tage Bevægeapparat Har ingen funktionstab i forhold til bevægeapparat eller/ Klarer at Kompensere for funktionstab i forhold til bevægeapparat. Har kun få problemer i forhold til Har vanskeligt ved at kompensere Klarer ikke at kompensere funktionstab i bevægeapparatet for funktionstab i bevægeapparat for funktionstab i bevægeapparat. / Klarer stort set at kompensere For eksempel: har meget For eksempel: Tager ikke initiativ for funktionstab i bevægeapparat. vanskeligt ved bøje i ryggen/ til bruge arme/ kan ikke bøje i For eksempel: Kan godt bruge udtrættes ved let aktivitet/ kan ikke ryggen. arme og hænder, men ikke få gribe og holde fast med armene op over hovedet hænderne. Gangfunktion Færdes frit i egen bolig. Gangfunktion Kan stort set klare at færdes alene. Har eksempelvis problemer med at færdes på trapper i egen bolig. Usikker gangfunktion. Gangfunktion Har vanskeligt ved at færdes alene. Kan eksempelvis gå med personstøtte. Faldepisoder (har været faldet flere gange) og forsat faldrisiko. Gangfunktion Er ude af stand til at færdes alene. Forflytning Forflytning Forflytning Forflytning Kan varetage alle forflytninger. Kan stort set klare forflytninger. Kan eksempelvis have behov for let støtte til at komme ud af Sengen Har vanskeligt ved at forflytte sig Er ude af stand til at forflytte sig selv/ kortvarig standfunktion. Kan eller tager ikke initiativ hertil. Kan eksempelvis være stole- og eventuelt medvirke i enkelte sengebunden. Kan ændre elementer i forflytning. Er stole og Stilling sengebunden. 3. B Mobilitet udenfor egen bolig Gangdistancer, offentlig transport, trapper udenfor bolig. Borgeren kan overkomme/ overskue/ tage Gangfunktion Borgeren kan stort set overkomme/ overskue/ tage Gangfunktion Borgeren har vanskeligt ved, at overkomme/ overskue/ tage Gangfunktion Borgeren er ude af stand til, at overkomme/ overskue/ tage Gangfunktion Færdes frit uden for egen bolig Kan stort set klare at færdes alene. Har eksempelvis problemer med at færdes på trapper. Usikker gangfunktion Har vanskeligt ved at færdes alene. Kan eksempelvis gå med personstøtte. Faldepisoder (har været faldet flere gange) og forsat faldrisiko Er ude af stand til at færdes alene Offentlig transport Kan benytte offentlig transport Offentlig transport Klarer stort set at benytte offentlig transport, kan have problemer med nogle typer af offentlig transport. Offentlig transport Offentlig transport Kan kun benytteoffentlig Klarer ikke at benytte transport offentlig i meget begrænset transport omfang og med ledsagelse. 15
4. Daglig husførelse Rengøring, tøjvask, indkøb og økonomi. Borgeren kan overkomme/ overskue/ tage Rengøring, tøjvask, indkøb og økonomi Borgeren kan stort set overkomme/ overskue/ tage Rengøring, tøjvask, indkøb og økonomi Borgeren har vanskeligt ved, at overkomme/ overskue/ tage Rengøring, tøjvask, indkøb og økonomi Borgeren er ude af stand til, at overkomme/ overskue/ tage Rengøring, tøjvask, indkøb og økonomi Varetager alle funktioner i forbindelse med daglig husførelse.. Klarer stort set alle funktioner i forbindelse med daglig husførelse. Klarer kun få funktioner i forbindelse med daglig husførelse Er ude af stand til at varetage funktioner i forbindelse med daglig husførelse selvstændigt/ Kan medvirke i enkelte elementer af daglighusførelse 5. Aktivitet Evnen til at gennemføre aktiviteter, der giver mening for borgeren. Hvad der er aktiviteter afhænger af den enkelte borger - og kan derfor være mange forskellige ting og foregå såvel i borgerens eget hjem som på eksempelvis et dagcenter eller lignende. Borgeren kan overkomme/ overskue/ tage Har ingen problemer med at holde sig selv beskæftiget. Udfører daglige gøremål og planlagte tilbud, aktiviteter efter eget valg. Borgeren kan stort set overkomme/ overskue/ tage Klarer stort set at holde sig beskæftiget. Kan eksempelvis have behov for vejledning og støtte til valg eller udførelse af aktiviteterne. Borgeren har vanskeligt ved, at overkomme/ overskue/ tage Har vanskeligt ved at holde sig beskæftiget. Har behov for hjælp til at vælge og gennemføre Aktiviteter Borgeren er ude af stand til, at overkomme/ overskue/ tage Kan ikke holde sig beskæftiget. Kan kun være til stede ved aktiviteter 6. Socialt samvær og netværk Evnen til at skabe og fastholde ønsket kontakt til andre. Det handler således ikke om netværkets størrelse. Professionelt personale indgår ikke i netværket, men kontakten til personalet kan naturligvis sige noget om, i hvilken udstrækning borgeren evner at skabe ønsket kontakt. Borgeren kan overkomme/ overskue/ tage Skaber ønsket kontakt til andre. Oplever at have et velfungerende netværk. Føler sig ikke ensom. Føler sig tryg. Borgeren kan stort set overkomme/ overskue/ tage Har lettere problemer med at skabe ønsket kontakt til andre. Oplever at have lettere problemer med at bruge sit netværk. Føler sig til tider ensom. Borgeren har vanskeligt ved, at overkomme/ overskue/ tage Har vanskeligt ved at skabe ønsket kontakt. Har vanskeligt ved at have positiv kontakt til andre. Har vanskeligt ved at bruge sit netværk. Føler sig ensom. Borgeren er ude af stand til, at overkomme/ overskue/ tage Skaber ikke selvstændig ønsket kontakt til andre. Har ikke noget netværk. Er ude af stand til at bruge sit netværk. Er ensom eller isoleret. 16
7. Mental og psykisk tilstand Dækker intellektuelle og psykiske evner. Intellektuelle evner henviser til, evnen til at tilegne sig ny viden, bevidsthed om egne behov, kommunikative evner, hukommelse og evnen til at strukturere. Psykisk tilstand henviser til borgerens stemningsleje, som eksempelvis depression, angst, glæde, sorg og vrede. Borgeren kan overkomme/ overskue/ tage Intellektuelle evner Borgeren kan stort set overkomme/ overskue/ tage Intellektuelle evner Borgeren har vanskeligt ved, at overkomme/ overskue/ tage Intellektuelle evner Borgeren er ude af stand til, at overkomme/ overskue/ tage Intellektuelle evner Evner at tilegne sig og Kan modtage råd og Kan forstå simpel og gentagen Kan ikke modtage vejledning anvende ny viden. Bevidst om vejledning. Er stort set bevidst vejledning. Har vanskeligt ved og er handlingslammet. Kan egne behov. Evner at om egne behov. Har lettere at erkende egne behov. Har ikke erkende egne behov. Kan kommunikere.god kommunikationsproblemer. svære ikke kommunikere. Har hukommelse. Kan strukturere Lidt glemsom. Kan have få kommunikationsproblemer. problemer med såvel kortproblemer med at strukturere Glemsom. Manglende som langtidshukommelse. Kan korttidshukommelse. Har ikke orientere sig i tid, sted og vanskeligt ved at strukturere egne data. Kan ikke aktivitet/ dagligdag strukturere aktivitet/ dagligdag Psykisk tilstand Psykisk tilstand Psykisk tilstand Psykisk tilstand Psykisk velfungerende Har lette psykiske problemer. Følelsesmæssigt ustabil. Lidt nervøs eller skrøbelig Har svære psykiske problemer. Periodevis angst. Er utryg. Tab af livslyst. Lettere forvrænget virkelighedsopfattelse. Urealistisk om egen situation Psykotisk. Urolig. Rastløs. Konfus. Invaliderende angst. Ingen erkendelse af egen situation. Kan ikke tage vare på sig selv. 8. Sygdom/handicap Evnen til at varetage egne helbred/helbredsproblemer på trods af sygdom og handicap. For eksempel: Indtagelse af medicin, forebyggende foranstaltninger, kontakt til hjælpere ved behov for akut hjælp i forbindelse med kendt sygdom. Det er borgerens evne til at kompensere for symptomer/konsekvenser af sygdomme og lidelser, der er i fokus, ikke diagnoser eller organsvækkelser i sig selv. Borgeren kan overkomme/ Borgeren kan stort Borgeren har vanskeligt Borgeren er ude af stand overskue/ tage Kan imødegå problemer i forbindelse med sygdomme, sanser, smerter, søvn, hvile, kost, forbrug af medicin og nydelsesmidler. Klarer eksempelvis medicindosering og kontakt til læge. set overkomme/ overskue/ tage Klarer stort set problemer i forbindelse med sygdomme, sanser, smerter, søvn, hvile, kost, forbrug af medicin og nydelsesmidler. Borgeren kan eksempelvis sørge for at bestille medicin, men ikke at dosere medicin, klare forberede et forbindingsskift. Kan stort set kompensere for følger af eksempelvis deformiteter af leddene i hænderne ved, at overkomme/ overskue/ tage Har vanskeligt ved at klare problemer i forbindelse med sygdomme, sanser, smerter, kost, søvn, hvile, forbrug af - medicin og nydelsesmidler. Kan eksempelvis betjene nødkaldet, men skal have hjælp/ støtte til at tage senderen på. Skal have støtte hjælp til at administrer/ indtage doseret medicin./ Har vanskeligt ved at kompensere for følger af eksempelvis inkontinens/ smerter/ åndenød. til, at overkomme/ overskue/ tage Er ude af stand til at klare problemer i forbindelse med sygdomme, sanser, smerter, kost, søvn,hvile, forbrug af - medicin og nydelsesmidler. Kan eksempelvis ikke betjene nødkald. Kan ikke kompensere for smerter. Visitators opgaver: En individuel vurdering af en borgers funktionsniveau med henblik på en afgørelse af, om borgeren har behov for og er berettiget til ydelser fra kommunen 17
Visitators opgaver: Funktionsvurdering af borgeren. Funktionsvurderingen tager udgangspunkt i at afklare borgerens behov for hjælp. Behovsafklaringen sker i dialog mellem borger og visitator, hvor borgeren eller dennes pårørende bidrager med oplysninger, der skal beskrive borgerens hverdag, hvad der volder problemer og hvad der kunne være en hjælp. Funktionsvurdering Efter afdækning af borgerens behov udarbejder visitator en individuel vurdering af borgeren. Det betyder, at den enkelte borger vurderes uden sammenligning med andre borgere og ud fra denne borgers særegne forhold. Krav til funktionsvurdering 1. Funktionsvurderingen skal indeholde en beskrivelse af borgerens funktionsevne - ikke en beskrivelse af ydelser. 2. Visitatorerne skal se helheder frem for enkelt opgaver. 3. Beskrivelsen af borgeren skal være fagligt begrundet. 4. Dokumentationen skal indeholde de faktiske omstændigheder. 18
Efter udarbejdelsen af funktionsvurderingen skal visitator: bevilge ydelser og beskrive det borger-rettede formål med den bevilgede hjælp. Udarbejde skriftlig afgørelse til borgeren Hjælpen gives efter Københavns Kommunes Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp. Funktionsvurdering Funktionsvurderingen er opdelt i de ni områder fra Fælles sprog: 1. Personlig pleje 2. Spise og drikke 3a Mobilitet i egen bolig 3b Mobilitet uden for egen bolig 4. Daglig husførelse 5. Aktivitet 6. Socialt samvær og netværk 7. Mental og psykisk tilstand (kommunikation) 8. Sygdom / handicap 9. Boligens indflydelse på borgerens samlede funktionsevne 19
Fælles Sprog Når visitator har lavet funktionsvurderingen færdig: sammenfattes funktionsvurderingen og der opstilles et formål med hjælpen samt et retningsgivende mål for den pleje, personalet i hjemmeplejen skal arbejde videre med. Formålet med hjælpen kan ikke ses i funktionsvurderingen, men står i afgørelsen til borgeren. Formålet tager udgangspunkt i kvalitetstandarderne. Borgeren og kvalitetsstandarderne Eksempel på formål for borgeren i relation til praktisk hjælp: Formålet med praktisk hjælp er, at du kan leve så normalt og selvstændigt et liv som muligt. Målet er, at du får hjælp og støtte til opgaver, som du ikke eller kun vanskeligt kan udføre på egen hånd. Den hjælp, du kan få, afhænger af, hvad du selv kan klare, og hvad andre i dit hjem kan hjælpe dig med. Hjælpen er hjælp til selvhjælp, så du så vidt muligt selv er med til at løse opgaverne. 20
Formålet med hjælpen Formål med hjælpen Mål: Udredende Udviklende Fastholdende Lindrende / understøttende Formål m. Hjælpen og et Retningsgivende mål For plejen Overordnet mål for fokusområderne Fastsat af Visitationen Mål Hjemmeplejen/plejehjem Handlinger 21
Retningsgivende mål Funktionsvurderingen oversættes til et overordnet retningsgivende mål for indsatsen, der bevilges til borgeren. Det retningsgivende mål fortæller os hvad visitator forventer at vi med vores faglige kunnen og viden kan opnå hos en borger. Det retningsgivende mål er ikke en aftale mellem visitator og borger, men skal ses som, hvad der er toneangivende i leveringen af den indsats borgeren skal modtage af udførerne. Retningsgivende mål For at kunne fastlægge det retningsgivende mål er visitator nødt til at vurdere borgerens udviklingspotentiale. Dette skal forstås som et fagligt skøn af, hvorvidt borgeren ved en målrettet indsats vil kunne forbedre sin funktionsevne eller funktionsniveau. 22
De 4 retningsgivende mål: Udrede Udvikle Fastholde Lindre / understøtte Udrede Definition/ præcisering af målene: At afklare behov og / eller udviklingspotentiale mhp. at identificere relevante og nødvendige handlemuligheder i relation til den enkelte. Kommentar Her skal udfører være særlig opmærksom på at afdække, hvad borgeren kan / ikke kan og de mulige årsager til, at borgeren evt. er begrænset. Herunder vil det være væsentligt, at der er en tæt dialog i gruppen. Fælles Sprog II s. 34 Udvikle Definition/ præcisering af målene: At generhverve tabte eller udvikle nye funktioner. Kommentar Her vil borgeren ofte være bevilget målrettet træning eller læring. Borgeren deltager aktivt og det forventes, at borgeren på sigt kan udføre mere selv helt eller delvist. Fælles Sprog II s. 34 23
Fastholde Definition/ præcisering af målene At fastholde eksisterende funktioner. Herunder at forhindre / udsætte yderligere tab af funktioner. Kommentar For at fastholde borgerens funktionsevne er det nødvendigt at inddrage borgerens ressourcer i at udføre aktiviteter. Fælles Sprog II s. 34 Lindre / understøtte Definition/ præcisering af målene At bevare borgerens livskvalitet og værdighed til trods for svækkelse / sygdom eller handicap. Kommentar Livskvalitet og værdighed er subjektive størrelser og det vil være forskelligt fra borger til borger hvad der giver livskvalitet. Fælles Sprog II s. 34 Den røde tråd Visitationen udarbejder funktionsvurdering og Fastsætter formål med hjælpen samt det retningsgivende mål ud fra Fælles sprog Her arbejdes udfra det faglige mål og borgerens kvalitetsmål Personalet arbejder med målet for det overordnede kvalitets- område, der tager afsæt i kvalitetsstandarderne Udarbejdelse af fokusområder og borgerens uge og døgnplan Fokusområdet indeholder en vurdering og beskrivelse af problemet, hvortil der opstilles mål, handling og evaluering af problemet 24