Kornm,c lit Eigc r,oit DAEGRY. Vi har vaaget, vi har vgntet Prc{etiers stsnle Dag, da fra Jorden skal forsvinde Nattens Skygsers tette Lag. Vi har vaaget, vi har ventet Morgenstjernen, lys og klar. Syndens Nat saa l@nge vared, nu den snart en Ende har. Vi har vaacet, vi har ventet paa Retferdighedens Sol, som igennem sine Straaler lege skal ira Pol til Pol. Alt vi ser det lyse Daggry al det sksrne Tusildaar. Snart lor evigt er forsvundgt Slagfells dybe Syndesaar. TREDJE KAPITEL, VENI'ETIDEN FOR RIGETS KOM.ME. - Dan. 12. - Iljget6 Gerning s,ammoniatfet i Konthod- Kunds&abens Foloaels og det livlige Sarnkvem rndlil rn Fiolken ar et Sefk nd for Venieirid,en. - Sir Isaac Newtons Forud6rigolrse om Jembaner. - De 1260 Dagie. - F{oden tra Dragens Mund. - De 1290 Ddge for r trem LiJ den Tid, h\,$r Syner.kulde bl,ive dotvjs net lors4,a et. - Skulielgen, Proveleen og Fdl,cteme., De 1335 Dage. -.Den Velsiginglse, so.in da lllev d fofast >v,en'tende< til Del. -,Herl en6 H ntydning ti{ disse VentedaS i L/igl r]sen om d ti Jomfruer, Ell'l'EB al nendens Ti,l. er hlevet behaor.llet i,lot l-r llte KapiteJ. vises der ider l?le Kapirel lren ril Riget, og der tales om dcn Forveutning o. s. y., som i Lsbet af nndens Tid vil gaa forud {or Rigets Oprettelse. I,cle forste tre Vers,skildres med laa Ord det storslaaecle enclelige Resultat af Gucls Plan. "Og paa den Tid skal Mikael staa frem, den store Fyrute, der staar sorn Varn for dit Iroks Brlrn, og der ikal rere an Trang'elslid, "om dpr ikkp har vrrpt fra r:len T,id, et tr'olk blev ti1, in'diil clen Tid. OE paa den Tid "kal dil Folli undkomme. hver dpn, sjm lirrrjes skrevet i Bogen. Og matrge, dej som sover i Jordens Siov, skla,l opyaagner somme til eyigt Liy og sornme til i'de] Skam, til evig Afsky. Men de forstandige skal skinne, som l{immelhvelvitrgen fsolen - Matt. 13.431 skinnar. og dc. der lorle de.mango ril Ror. far.dighed, som Stjernerne, evindblig og altid.< Var det korte Sammendrag af 2300 Anrs Verrlens, lrislorip j det l lip Kapilel rrrffpldp og k)a1r. er'.lelrrr. korte Skil,lrirrg pda krrrr {ip Ver" rrf Meeciae'r Iirgirli-.rdrige Regpring /let pndnrr rnplp. Og log er del alr rammen iaget nred der. lfikael (der rbetyder,hvo.um Gudo cller on. rler optrmdcr. 1'aa Crrd. Vegno) oy
54 li onnn e l.it Bige dci Navn, ciler her gives lior storc (]enloser', som i Slu.lhed er tleu ijt'ore Fyrste, der er beskikl<et a{ G'ud iil al, staa Jrem og udfri Darriels lolk, Gud,s!'olk - alle, som elsker Gud i Sandhed,og Oprigtighed, alle sancle Israel.itter. (Rorn. 9, 6. 25. 26; Gal. 6, t6.) l{au vil udfri deu lra deres Uviclenhed og fra al Svnd og Litdelse og Dod og fra alie dc!'orlolge1ser og Angrcb, tle har vieret (ienstand 1or fra Satans forblinllcje Tjencres Side, saa at de iil Tider har varet r,ed nasterr at blive overvrcldetle. rni1e, mm findes sklc,,.nc i Lammets Livets Bog, vil for stedse blive udfriet fra alle X'jerder. Detie g&lcler saavel dem, der i der jodiske Tidsalder og paa Starnfa:drcnes Tid er blevet opskrevet som verdige til Lir,, som dem, der er blevet opskrevet nu i Lolef al Jli.angeliets lflidsaldcr, og dem. der i Lobet af Tu".indanr.srigels ll'idsaldel endnu li1 bllive opskrer,et. 'Skort alle ()uds Bon (a11e, som vi1 clske og adlyde hain, sktrl Llile udfriet, gores der clog.ornliyggeligi Reie fol clen store Oplrr.rjelse og -r0le, cler skal blive nogle, nerirlig Sejltinrlernc, ti,l Del, ligesnm dpr 'i"ps.. rroglo rt,lprr..,i-r,i.i..gpr, L,l.\ l'"- trugtet som -ctore, solu l'. Eks. en Aleksalder, en Nero, cn Napoleon, l{ciscnre og Pavernc o. s. v., dcl imidlertitl misbmgte cleres Er.uel tiil al underklre Yei - clen og holde den nede i l-tvidenhed, cla gkal lblive set i tleres rette L,ys og blir,e beskiprnmeile i i,obet af de tusinde Aar. Dennc korte Olersigt over Kristi Regeliag uncllader hr:ller ik&e at,oirtalc rlen storc lllrrtrrgselsticl, h.vormed,:len skal bcgtnde - en 'frmrgsel, som ilgen af de foregaaenilc Revolutioner \;iri rnaale sig med. en 'Irengsel, inod hr,ilken selr. den franskc Revol'uiion vil -eynsg ubetvrielig, jtr, en Trnngsel saa sior. solr,1er ikke lrr trlcl fra Vcr.rlcrs Begvndelse indtil di og 1rc11er ikkc skal lrornrrrr': thi rlen slolc Fyr,ste, MiJrael. sklrl ililrc hlof leggt' hcle Yercler ul- Llcl sig, rlen hatrs lige skrl ra.re ct evigt Rige. Ilel er hans Trones Gr.uudlolrl. og naar Mertcskeslegtcn forst engdng har nyilt Godet ne under hans negering, v.il Ilenl:etitlen for lli 11e 5-D det store F lertal aldrig godkende nogen anden; thi harrs Rige sl.al vere,alle Folkenes Attraan. Il:ag. z, 7 t edg. uvers. IIer slutieldenne Proleiis Traad efte.r ai vere lolet til Ende, r:g de ovrige Yers i dette Kapiiel er skrevet i den llensigt at {remsatte (ikke for Daniels og hans samtidige tr{edtjeneres Skvlcl, men ti1 [lavn for.guds Folk, Daniels llecltjenere, som [ever i >Enrlcns Ticl.) visse Tid,speriocler paa henholdsvis 1260, 1290 og 1335 symbolske Dage. Disse Skulde da i rette Ti.il gir:e os sik[er Underreining om ilen Tid, i hvilkbn r.i lever - rise os, at nu er det virkelig Hostens Ticl el1er Evangetrietidsalderens,Endeo. Daniel, som havde hort den lange Bcrettring om Ilampene,mellem denne Ver.ilens Riger og nu ii1 siilsf om Guds Riges Sejr ved Mikaels, tlen store Fyrstes, Fremtreden, ongkede inderligt atr laa at'trde, huornaar dette Rige skulde rdfri llerrene Folk. Men der lllev svaret tham:,luk ilu, o, Daniel, til for Ordele, og forsegl Eogen indtil Endens Tid. Mange s'kal [da] 'fare hid og did, og K'undskaben skal ibli,ve foroget.u At Endcns TicI begi'rilte i 1799, saaledesom Daniel lerte os, bekraftes ikke bloi af den magtige 'Forogelse af Kund"skaben, 'iler har funclet Sted, men ogsaa af det florerende ilsomme Rejseliv, den forud,sagie Faren hid og did. Allt dette tilhsrer Enders T'icl. Det fsrste Daurpdkib togcs i Br,Lrg 1807, ilen forste Dampvogn i 1831, den forste Telegraf i 1844; men i lore Dage fsrer Tusjnder af Kempevognc og Dampskibe Ma'sser arl Mennesker "hid og c1i.d", frem og tilbage. Sir Isaac Newton, det l Tde Aalhundredes iberomte Astronom. var stelkt interesseret i dett Udsagr af Profeten Daniel; og rhrn ucltalle som sin Overbevisnilg, ai }lennes)renes lnrlsigt som en Opflldelse heraf i rlen Clrad lilde tage til, at man mrrligr.is vikle komme ti1 at mjse med cu Htltig'hed af 50 (eng.) Mil i Timen.
56 llomma Llit lliqe Vcn.l,atitlen for lli,tet b7 Den bergmte franske X'ritenker Vo]lailc lruste ileiure Udtalelse og bemerkede,haanligt: nse bare paa den ifltelligente Nevton, den store F,ilosof, som opdagede Tyngdelovenl Da han tler gamrnel og begyndte at gaa i Barndoa, gav han sig til at siudere den Bog, der kaldes Bibelen, og for at faa os til at feste Lid til dens iabelagtige Vrovl vil han have os til ai tro, at Melneskenes Kundskab yderligere vil blive saa st@rkt ioruget, at vi engang skal blive i Stand til at rejse 50 (ens.) Mil i Tirnen! Siakkels, gamle Narr. Begge diese Mend dodq bnge for Endens fid var kommet rlred sin vidunrlerlige Kuntlskabsrigdom, som mere eud opfylder den kristne Filosofs Forudsigelse, iler da ogsaa var bygget paa Guds aalbenbarede Ord. Den Samtale, der 'er gengivet i Yers 5-?, gjaldt ikte saa meget Daniel som de Gucls Born, der iever i Eodens Tid: ',Og jeg, Daniel, saa, to andre sto[, en paa denne iside ved Floclens Brerl og en paa den anden ved Flodens Brerl. Og en sagde til den Mand, sorn var ifori Kleder af bvidi Linned og stod oyen over Flodens Vanrle: T{ror langc,aroi dnl nred EnLlen I,ra disse uhorte Ting? Og jeg horie den Mand, sorn var itort Kla:der af lhvidt Linned, og som stod oren over Flodens Yande, og ihan oploftode sin ihzjre og sin venstre Ilaand moil llimmelel og svor ved ham, som lever evindelig: Inrliil een ibcsteml Ticl og beste.mte Tider 08 pa halv T'd pr lil Ende lda skulde-endcn konrroe]. Det, som Daniels Sporgsinaal srerlig gja4ili, var cl'en i 5ap. 11, 31-33,orntalte )odeleggende Vedcrstyggelighed<, som Daniel med Rette satte i Forbinilelse med den frygtelige Slri'kkelse, han havdc set :i sine tidligere Syner, der er bedkrevet i Kap.?, 8-11. 21. 24-?6 og 8. l0-1?. 24-?6. Den Tid, Tider og en halv lliil eller tre oe en hah, Tid ellpr Aar (360 X 3 V2 71260 Dage. symbolsk Ti,l - l?c0 bogstavelige Aar). der her oniales, vjses aude,- ;leds at.vere-tids)engden for Povedommeio trfagt. (Sam'nprlign Dan. 7,?5;12,2 og Aah. l?. I4 n;,1 Aab. 1?. 6: 13, 5.; Den,.Flod., i;ller rrnrlpr hlilk,,n disse Pavemagtens 1260 Aar endte - hvilket fremgaar af, at Engelen etotl paa Floden og tiilkendegav Tidernee tlrense - var Billedei paa en f ingenes Tilsiand unrler den Jranske Bevolution, som vi allerecle har omtalt. Det er den samme,flodn, som ombt es i r\ab. 12, 15. 1ti, hvor clen furstil4es mere uclforligt. Der siges rler, at den,kom ud af 'Slangens eller Dragens Mund, og at Satans egentlige llensigt urecl at udspy den r:ar at soge at faa Bugt mecl Guds Menighed, ubortsk/1e Kvinder<, som det irilledligt,utlirfkkes, da henrles tre og en halv Tids (1260 Aars) Olkenvandring var led at afsluties, og hur var vcd at krornme frem til en mere fremskudt Plads,,stottende sig paa sin elskedeu, paa han'.s Arm, Gu,cls Ord. - Hojs. 8, 5. I Bibelens Rilleclsprog betegner Vanil i A'huimcleligbed Sandhad, og Betydningen forandres ikke, fordi der' siges, at det udgaar fra Slangerre ellcr Dragcns Mlnd. Den Tanke, der indgives os ved denne billecllige tr'remstilling, er, at der Skr.rlltle udgaa Sari.di,eder gennenr slette Reds}aber og i en daarlig Hensigt. Og netop dette firder vi at vrere Tilfeldet. Der,frarrill<e Revolutions Siyr'ke laa deri, at den bler ibaarct 'frem af mange droje Sandbadar om Pra:ster,trldet og Kongeriragten og om den enkeltes Rettigheder og Friheder. otare tr[ enneskerettiohed er n var i Sandhed rilenne Revcrlutions Feltraatr rirod lerilslig og kirkelig Underirvl<kelse. Sand,heden om Menneskerethighederne blev set og fremsat saa klart deirgang, at tlct rnaa Ir']l<ke r'or Forunclring, laal r.i tacrlker paa cten Tiils Yallrundig- 'hecl, Or ertro og Tlr'ldom, som Masserle,"aa lengc bavcle ievet og lidt nndcr. Ifange af de Sandhoder, som da skyllecle som en uflod. hen,over Frankrig og or"ersr.smmecle det med Rlod, blirer mr ganske almiudelig arerkendt af alle cir.iliserede FnlkeJag; rnen de lar alt for ;kraftige for den Tid,lg freinstod a.jt for trl udseligf. Det fremgaar klart af Profetiel. at Slargen, Satan, ikke ha'vde tilsietet rlet. gom vecl Gtds T,edelse alli-
58 liontlle, lit l'i.iqc gevel tiev Resultaiet, rlen lige det rnodsatbe. -Han forregnede sig her som saa o-tte ellers. Satair uclserclel aldrig 'Saldhedens Vand for at velsigne og r.eclerkvalge og fol at udfri fra Treldon; nej, hans Sestrrebelser er tla:rtimocl altid gaaet ud paa at foriblirrde og binrle Ilenneskene saa forsvarligt som inuligt i tlvidenhedens og Overtloels Lrenker. Deite pludselige Sanil hedsvel.d val cla ogsaa bestent iil at dkul'le rilke sotn et Vomitiv (Brrckmiddel),,tor at faa f'ollccl lil at kaste den tr'rihedens Mol op, som Relourat.iolerr all'erede havde blagi dct fra Bi}rclen. Ifyrster og l,terere -rkulile iierigennern bringes lil at trtde op imod Sandheden af X'rygt {or Anarki. Satans llensigt rned at anstifte derr franske Revohtior lar at skabe Ur:o over hele E,uropa og serlig blandt cte inclflydelsesrigc, som var ugunstig lternte overlor!'riheden. Hans Tanke lar her at r-ise alle. at dersom man vitrde afskaf{e Romerkiy'kens Overtlo og gii'e Friheden frit Lsb, vilde det snart vere for,bi med al Lor. og Orden. Det r.ar et mesterligt Kneb, del ret var,sin listige Ophavsmand vardigi. Det var, som lrolcten viser, hebternt til at "rbort.qkvllc l{r,itdcnn (den protestantiiqke Mcnig{tred) og drive allc konservative og fredelskende - baade llerskere og Under, saatter - tilbage iil Forening,og Saml<larg mecl Par-edommet. At Planen slog fejl, dlryldtes ikke }langcl paa Klogt eillcr Lirsl hos dens Ophavsmanrl; rnen ilet skyldtes Guds styrencle llaand, som er i Stanil til nt lade alle Ting samvirkc ti1 dei gode. T dette Tilfpldc kan i'i let se. hvilken Plan Gud 'havde lagi for ai beskytie okvindenu (Menigheden) imod Satans snedige Anlnb og for at taa clet tilsigtede Oncle til al udrette noget godt: thi den Forudsigelsc, rlel var fremsat sytten Aarhrrnrlr'crlcr tidligcre, er rojagiig, gaaet i Opfvldelse. \rj la'.ser i.aab. 12. liii:,, Og Jorden kr:m Ktiuilen til Hjrclp ; og.iorden arrbnede sin Mund og opsllgtc Jiloden. som Dragen har.de urlsplet rf sin lfund.n Sorn alleredc lorl<lruet, Lre- I'u tetitlett for Riget 59 tegre>joldcnn i Bibelens Billetlsptog Sa'uLfundet - ordenselukelde Foijk; og det el el historisk l(endsgcllirg, at den Sandlhedsflod, der v*lclede ud over i,r'ankr-ig og arlklagede Paledomtnet og 'clets I'resteralde,rg Kolgenagten og 'dets krybende Aristokraii iol lt.i.:ere dem, dcl egentlig!a-r Sliylcl i og for en stol De1 bar r\nsva.ret Lor Folkets Ut'iderlhed,!'attigrlom og Overtro, blcl opslugt cller inddlul&et at l)uropas lolk i AllLindelighed (den roinerske,jordu). I stra hoj Grad var dette Tilfreldet, at 'rtagtet Paveclomrnet og Aristdklatict b1er. grrundigb opskrrenrnet, 1o,ile dog ogsaa grundigt ad9ki1t, clels ved at Pavels Indflydelse gik fil Grunde, og clels r,erl Ntipoleons Hales.F remgang. Da saa,rskabnens lvlcrreskeu omridcr Lrlev knust, og Eulopas Fyrster clannede clel saak:rldte,hellige Alliance., der s'kulde undertrykke lrolkets X'riheder og bofa:ste tleres egne Tronet, rar rlet alt lor sent at innkebinde Folkene: lhi efter trt LLe thavdc drulrket I'loilens \rand, vilde,:le illrkc rnelc utderkaste sig. Det \.ar og"saa for sent at trcnke paa dt genoplette Pavedomrnet, som var blevet saa frygteligt vdmyget, og hvis Banclstraaler mocl'triheden cg mrod Franskmendenc i saa hoj en Gmd var lalclet tilbage paa det setrv. Paren }lev saaledes ilt:ke englang opfordrtt til at strutte sig til "den hellige Alliance.,,'.om han tid,ligere vilcle have veret det se,lvskrevne Oserhoved for. Paa den Maade :lllev ukvindenu, Guds tr{enighed, hju$et, slkaanet f'or at blive boriskyl- 1et, og Frihed og Sandhed krm til at staa hojl hos llennedkene: fra den Ticl af har tr'ri'hedens Aand og [,iuds Ord ledet arlle, som var viltrige ti] at folge efter, iil stadig storre og storre Lys og Sandhed. I)et var ogsaa rlenne 'Floil<, som afmarkerle baade flnr'lcn paa Pavemagtt:Lt og Begvndelsern til llelrels.ltot,berr,r]dlsesdagn eller',enclclis l'lido. T)et var aa rleme Flocl. Pr.dfeten saa llerrens Senclebrd strra lor' ri,for1l<vntle A,fslutningeir af een Tid, Tider og en hal'r' Tid sorn Svar pna Sporgsmaalet; nl{vor ltenge valer
60 Iiomm,e d,it Ei,qe det med Enden paa disse uhorte Ting?. De >uhorte lling., dei forunderlige, der her tales om, var ikke det, der i Kap. 12, 1-3 blev sagt om Guds Rige; ihi det var ikke noget ouhorto eller forunder'ligt, men kun, hvad man forventetle. De Iorunderlige, nuiirorte Tingo var de Trangsler, Forfolgeiser og Provelser, der fiartt skutde komme over Guds helllige Folk, i SttrdtlesheLl under og som en Folge af den ejerdrommclige llagts, det "lille Hornsu, Pavedommets, Over$erredomme. Daniel havde tidligere snrlig spurgt trjngelen ud om dette Horn eller denne Magt. (Dan. 7, 19-22.) llvor lenge vil Gurl tillaile denne forunderlige For, drejelse a{ Sandrheden, denne besynderlige Forforelse af trans B6rn og af Folkene? var Sporgsmaalet. Sorn Svar udregnes Tidsla:ngden for Paveus Magt, idet Ticlen for rlens Op'hor noje angives, og saa tilfojes der: 'Naar det he11.ige Folks tr{agt er fuldstendig knusi,, skal alle disse fforunderlige, uhortel Ting {'uld- KOm mes.4 Vers 5 taler om to Personer, som Daliel Baa; rle stod paa hver sin Side af,x'loclen<, og'bcgge sporger i Forening om, hvornaar de ulhsrte Ting lil vere iil Ende. De[]e synes at tilkendegive. ri eplv pltnr at Pavedsmmets Rolle var udspillei, sktlde Folk dog endnu kunne vere i Tvivl om, hvorvii[ rlcts Magt iil ni forfolge og lilinietgore nrr virkelig var fonbi ollpr ikke. Vi kan ikke undres herover. naar vi trenlrer naa. ;t selv eftpr al dptre.horn." tr4agt var brudr. efter al Horrcdommel var del frlfaget. ia. cndog "ne.lprrs,let lar ted at biivp lilinlefgjorl. ia"io dpttp Horn, -.aa sonl som i 18?0, store Ord,om ein Ufejlbalhed. Dariel. der staar sorn Reprasenlani fo',le hel'ige..iger (Dan.7, 11) : Jeg iagttog rlet da fcfier at. dets llerre-,lomme var folbi, nu,?a. del r-ar ude af Starrd til l*'ngere at nerlslaa Sandheden. rlel hellige Folkr Magrl pt Arutd nl I.yden af df store Orr,l..orrr dolre Horn ialte, og jeg saa, at llvden af cle store Oril ikke flk logen Magt over de hellige og Sanclheclcn, mcrr Vanteliden far higat 61,ler,ilrod berirkede, ai] Dyret,blev slaaei ihjel, detr lirop bitiltetgjori og olergivet ill del bre.ntlerde Ild - almindeiigt Anar:ki. Saaledes skitdres den Undergaug, del skal ilomme or,er de Lilorersblelrre llagter inden for det gamle rourelshe Rjge, el llndergong, der skyldes den vildledeude Ind:Ilydelse, som Paiedonmets stadig lige dristige og tuastiske Ucltalelser formaar at udove, Eelv riu efter at "Ilerredsmmet er {rataget det<. B{tersom ilet ik'ke bloi er tyde.ligt fastslaaet, at Ticlen for Pavens Magt skulde udlsbe under clen franske Revolution, men da tillige de Begiveniheder, som er omtalt i Kap. 11,40-44, yderligere a,fmrcrker 1799 som det aojagtige Aartsal derfor, saa kan vi let.rnaale 1260 Aar iilbage i fiden Jor at s, om Parvemagten vitkelig i:egyndie der. Om vi finider, at det er saa, thar vi saa sterke og klare Beviser for vor 'I'ro, som vi kan onske os. Lad os saaledes sose Bskre,Jtelse paa. hvad vi alt bar fundet. 1260 Aar tilbage fra 1799.lsrer os til Aaret 5it1), h\ior a,ltsaa Pavemagten skulde begynde, hvilket vi nu skal vise, at den gjorde. Men Pavesystemet har veret en 'saa indviflrlet Blanding af Statsklogt og Pnedtevrelde og havde en lige saa ubeiydeiig og gradvjs Begvndel,se, som det fik en grailvis Afslutning, at man med ['oje vil kunne opstille en Mangfoldighdd af Anskuelser om, hvotaaar ddts Magtfrist begyndte og enclte, indtil vi fiqder de af Gud fastslaaede A{rslal for dets Opkomsr og Falil og ser, hvor nsjagtige de er. Pavedornnet gjbrde Kmv paa Overhojhed i Kilke- og Statsanliggender og blandede sig i Politik, entlnu inden dets Modstandere 'beg1'ndte at regne med tlet; paa samme Maade har det ogsaa forsogt at udave verclslig }{ynclighed og har elkleret sit Overhoved {or rfejlba.rt, -qelv efter at dets Magt ifalge Profetien var brudt, og dets Oplosning.begyndt. Men siden Uvidenihedens Dpkke bler )ofrcl. og den overtroiske,4refrygts Fortryllelse blev bludt urder den fransrke Revolution, har Prr.edsmmet ililrc rmrct anerkenilit af Romaana. Stslt
62 Ii ontna dil Ri,gt Iraven til 'fider, meilem Rer-oLutiouclle, al Nnvrt llar' ltgelet over Pa'r'estatel, hai- tlet rlog rliurt r ttterl so,n i,l freurmed, ildlra:ngeirdc Angliber'. idet han ltll re 'lloppel pritsellterct 0stlig cller lrrtitillig, Lri; LrI lolshellige lider har hjulpet,htrm til at iudtage denrre sr :11- ng. Nu, da vi ved, at tlc 1Zij0 Aar begyntlie i Aarct 539, er vi i Staricl til at filde, lhvail der ikl<c lor r,ilde v:ere blevet.{orstaaet..jlatolilldreme er se1\: inerc tilbojelige til at regne deles X{agttid lra Ilejsel Konstartins Ourvenclclse Aar 328, da't1et rolnerake Rjge blel kristent rff Navn, ellel ogsaa frrr Aar 800, da Karl den Storc skmnkede Palestaterr tii Iliril<er. Dei er imirllertid er kendt Sag, at Konslautirr alclrig paa rtogcn X{aade crhcldte, at Kirken h*de liet til at udor,e le.r'cls(ig }Iagt. Nej, seh. om han begun,stigetle Ilristcltlorrolen) \.at ilet dog sriarere Ilirken, som gjorde Kejserel i det minclste titl slt X,l ed-oterhottd, saa at l(ejseren sammenlkaldte l{irkerltrder og blauilede sig i Kirkcns Anliggender, uclen at lliriken clelfolfik Lor. lil at lianrle sig i Statens Sager. Aar' 539,,50- r'j altsaa 'har lnlrlet ved at benyttc den profetiske Tidsangir.else, 1260 Aar, som Maalestok. ligger nesten rniilt imellcm di'rse to Aar - 3?8, da Kirke og Ilejserrige llev fotclet, og Aar 800, da Karl den Store fuldt utl rnerikendte Kirken som Hoved for al Myndighed, som den. rler alene kan iililele saavdl lerdslig som gej,stlig IIyn- '1ighed. Lige siden Konstantins Tid ha le Biskopirerne i Rom irdtagct cn meget fremragende Stilling i Yerden, og de begyndie 'snart at paastaa, nt cler tilkom dem Myndi$hetl,over alle andre - saar.el i Kirken som i Yelden - idet de nemlig gjorde greldercle, at cen Person lrlrde anerkende.s sonr overst llyrdighed i Kirken, som Kir,kens Overhoved, og at Roms Riolrop brrlde vere denne ene. lde htei.dede. at,baade Petcr og Paulrs havdc lcvet i Rom. og at llon rlerve'cl var ii cn.tctii on. for P,i.l;1ct 63 LrLlvalgl til i1i r,ale Sarde for den aporfolskc Myndig lrl:,1: rlesurlot, sagdc 11r:, r,al rlct indgr,oet dybi i!-ollils ljcr,idsilied, lt ir1 i\iyrrc{ighecl uclgik ft,r Rolr, r,ltcr,joxr llorr sair ltnrtgc lulclc itlct liejsercrtr og Re' gt.ringeus Sade. lji':se l(r.ar, paa 0rertojrhcd l.rlel dog ililie udetr vi- 11r'rc stottel og aner.kendt. Skirlsyge og }laglbegar Lclhelsltcde alle, og rrdrc liidkopper i andre store StErler gjontre ligeledes Klav pat Overhrjlhc,:1, rogle metl en og andlc tlied cl rlden liegrrndelse. Det rar folst i Aaret 533, at.biskoppen i Rom opraaede at blir.e srtrledes arier'kendt af Kejserer, Justirrial I. Dettc skete i Forbitdelse Dleil err hdftig leligios Meniirgsrrrlvel<s1ing, i trrilken Kcj,scrcn tog l'arti &rr R{rnis ilisirop, idet han anerkendte. at.jorn'fru Malja lmlde tilbeiles, og bestrccl Il,Lrty'lrianerlcs og '\:cstorianernes L*rrlornme orir, at rler faridtes en Sammenblanding cller en Sammenltnytniug a f to Naturel I Jes,us. Ilejseren flygteile,{or, rt Menilgs-l'orskellen lmnde splitte Kilken og derveil splitle Eiget, son ihan gcrnc vilde inile lastere sammen: thi allercde da r.ar Navnltirke:r og Riget et og det sarnme -,Klistenheden.. Da Jtstirian lu onskerle, at del skulde vere en hojeste.\lrioritet, der lnrnde afgorc 'Stride.rr og,sige Iolket, hr.acl clei skrdile tro og ikke tro. og da han {ardt, at Biskoppen i Rom allerede lar den rnest populere al rlem, som gjorde Fordring paa Overhojhed (Pavevtcrrlighed), saar.el som tlen mest,ortoddkseu - den, der stod l(ejserens Anskle]sc nierrnest i disse Sporgsmaa'l - saa udstedte han et Ediki, i ihvilket han ilike alene l'olclsmte Ertylrian rnes og Nestorialernes Lerdomme,,rtsr trnrtidig anprkendtp Rorrr- Bi"kop som lrplp Kir-,kens 0i.erihoi'ed, idet han tiltalie ham som Houed, Iot' rr11c de heliige Meniglhedcr og for alle CJ,lds hej,lige Pruster og ucltalte Onsket om al bistaa Paven mecl at tnrdertrlkl<e Ka"tteriet og befeste Kirkers llnihed.
64 litut nt,t: tli,l )ii4 t I tn t,cl,i.l an, lor Bioat 6lt I l'orbinclelse rued dette ltrdikl tilskrev Keiserel Pare Jcihames, Rous Patriar-k, pa.l lolgende Maaile:*),Den sejrrige.luslillian, de[ irornme, den ]l.kke]ige, de llavnk'llndige, den triuutereude, den altid.erverdige, til Johaulss, den allelh lligste Patriark og.4rkebiskop for Modeftyer, Rom. - Idet vi yder den apostoliske Stol og eders Hellighcd.4re (hvilket altid har v ret og er vort Onske), og idet vi n@rer.4refrygt for Eders OpnojettreO, som.det sommer sig overior el1 Fader. har ryi hastet med at bringe lil Eders Helligheds Kundskab alr, hvad der angdar Menighedernes Tilstand, eirersom vi altid sterkr har lagr Vind paa at v rne on1 Eders Apostelsades Enled og Guds hellige Menig'heders Stilling, som end,nu er sikker og iorbliver urorkket, uden at nogen Modsiand iorfiaar noget. Og derfor har vi hastet med at bririge alle Prresterne i det ostlice Distrikt til Underdanighed under og til Enhed rued Eders Helligheds Sede. Derfor har vi nu auset det for nodvendigt, at Eders Heliigheds Opmerksomted h nledes paa de T'ing, der s.ett r Sindele i Bevagelse, hvor ligeiremme og klare de end er, og,hvor trolig dc edd altid er blevet varetaget os iorkl'ndt ai alle Przesternc i Overensstemqnels med Eders apostolisko Stols Lare. Thi vi til_ *),Victor Justinianus, pjus, ielix, inclyilrs, triumplator, semper Augustus, Johanni, sanctissjmo Archiepiscopo alme Unbis Rome et Patriaroha-. Reddentes ihonorem aposiolice sedi, et vestf,e sanctitati (quod semper nobis in voto et fuit et est), et ut decet pairem honorantes vestrcm beatitudinem, o{.nnia qua ad ecclesiarurn statum pertinent iestilaylmus ad notitiam deferre \estra sanctil^atis: qrronirm semper nobis fujr magnum \tudium. unitatem vestrae aposlolice sedis, er slatum sanclarum Dei ecclesiarum c[siodire. qui hacienus obtinet, et incommota perrnanent, nulla intercedente contrarietate. loeoque omnes sacerdotes universi Orientalds tractus et subjicere et unire sedi vestra sancti!aljs properivimu.. Tn presenli ergo qua commola sunl t,ruarvis'm;nii;.; et indubitata sint t sequndum apostoliie vestre sedii Lloctrinam ab omnib!\ semper slcerclotibu. iirme iustouiri et predicata) necessariurn duximus. ur ad notitiam vestree sanctilatis pelvenia,i1t. Nec enim patimur quicquam, quod ad, ecclesiarum statum pertinet. quamvis manifestum et rn0ubitatum sit. quod movelur. ut non etian vestre inno_ Iescat sanctilati. que caput est omnium sarctarirm slarum.. eccle_ Per offnia enim (ut dictum esl) properanus honorern ct auctorltatem crescere vestr e sedis.< ladcl ikke, at del rejses llogel Sporgsmaal med Hensyrr lil lloget sonl helst vsdrolende Kirkernes -lilstatd, hvor ligclremt og utvetydigt det end er, uder at det ogsaa til kcndegives Eders Helliched, som er Hovod Jor alle de hcllige Menighcder. Thi i alle Henseendcr (som ior sagt) 1)cstrieber vi os for at foroge Eders Sades Hseder os Myndished.< Skrivelsen bersrer dernest risse Anskuelser, der steiuples som ketterske, og som var Skyld i clen starke Ber.egelse, Den viser, at Kcjserens Tro i'ar i Overerrs- -r,.mrnp je med -Romor'lirken". Slulningon l.,,der som 1'n1ger: *) -6. W indromnrer LGylJigheden all iire hellige Kirkemodcr. nemlig de 318 hellige Fedres, hvilhe var forsamlede i Byen r-ik@a lkirkemsdet i Nik a], os de 150 'hellige Fadres Sammenkomst i denne kongelige Stad [Kirkemsdet i Kon- ") osuscipimus altc sancta quattuor codcilia: id cst, lrecentiorum decem et oato sanctorum patrulm qui in Nic.ena llfbe congregati sunt: et centum quinquaginta sanctorum patrum qui in hac regia urbe convenerunt: et sanqtorum patftun qui in Epheso primo congregati sunt: et sanctorum patrum qui in Chalcedone convenerunt: siqut vestra apostolica sgdis docet atque pracdicat. Omngs ergo saoerdotgs sequentes doctrinam apostolicee sgdis vestr@ ita credunt et predicant. Unde properavimus hoc ad notitiam dsierre vestr@ sanctitatis per Hypatium et Demetrium, beatissimos episcopos, t rieo vestram sanotitaltem laieat, qu e et a quibllsdam paucis monachis male et Judaice secundum Nestorii pefidiam deregata sunt. Petimus ergo vestrum paternum afiecium, ut Icstris ad nos destlnatls lltterls, et ad sauctisslmum episcotll]]n hujus alma rbis, et patriarcham 'vestrum iratre (quoniam et ipse per eosdem scripsit ad vestram sanctitaiem, iesiinans in omnibus sedem sequi adostol,icam beatitndinis vesitree), lnanifestu{n nobis faciatis, quod omnes qlli predicia recte coniitentur, suscipit vestra sanctitas, et eorum, qui Judaice ausi sint rectam denegare iidem, conclernirat periidiam. Plus enim ita circa vos omnium aror, ei vestr@ sedis e.escet auctoritas; et quae ad vos est rnitas sanctarlrm ecclesiarum i'lturbata servalbitur, q ando per vos didicerint omnes beatlss[mi episcopi eortm, que ad vos relata sunt, sinceram vestre sanctiiatis doctrinain. Petimus autem vestram beatiiudinem orare pro robjs, et Dei nobis :l dqulrere providentlam,< III 5
66 Komrn,c, Lit Ri,ge Vantatid,en, for Riget fi7 stantinopel] og de hellice Fedres, som {srst lorsarnledes i Eiesus [Kirkemodet i Efes.us], og de hellige Fedres, som sammentraadte i Kalkedon [Kirkemudet i Ka]kedonl, saaledes som Eders apostoliske Stol l@rer og stadi@ster. Alle Prester, som fslger Eders apostoliske Stols L re, tror og bekender og stadlester derfor dette. Al den Grund har vi haste't med gennem Hypatius og Demetrius, de hsjvelsignede Biskopper, at lrirge dette til Eders trlell'icheds Kundskab, ior at det ikke skulde vare sklult for Eders Hellighed, hvilke [Leerepunkter] der er blevet loiregtet af nogle iaa Munke eiter iodisk Vis ifolge Neslorius's Katteri, Vi retter derlor den Bege ng til Eders iaderiice Velville, at I sender et Brev iil os og tii deue skonne Bys hirjhellige Biskop og Patriark, Eders Broder (eftersom han ogsaa selv har skrevet gennem de samme Personer til Eders Hellished, idet han l@gcer Vind paa j alle Punkter at iolge Eders Helligheds apostoliske Stols Myndtghed), lor at Eders Hellighed derved kan lade os vide, at I vedkeflder Eder all dem, som noje overholder alt, lvad der er ibefalet, og fordomaner deres K etteri, som har vovei e{ter judisk Vis at forn@gte der sande Trc. Tlhi saaledes vil alies Kerlighed til Eder og Eders Sedes Myndighed vokse desto fruriigere, og de hellige KirkeJs Enhed, som er blevet forstyrret, vil tlive beyaret for Fder, eftersoln alle de hojhellige Biskopper da gennem Eder vil have lert Eders Hellicheds retti Lere.'r1ed Hensyn til de Punkrer. der er blever iremsliller for Ede_r. Vi -anmoder Eders Hellighed om at bede for os og skaffe os Himlens Reskyrtelse." Pave Johannes svarede paa ovenstaaende ved en Skr{vel'se dateret den 24r1e Marts 534.*) --- *) Vi aniorer folgende Uddrag af hans Svar:,Gioriosiss;mo et cjemenris\imo filjo Justiniano A!- guslo, Johannes EpiscopLrs Urbis Rome. ^ Inler claras sapientie ac man\ueludinis ve\rf.e ldude., ( hristianissime principum. puriore Iuce lanq am aliquod sydxs irradiat, quod dmore iidei. quod chariratis studio ed'octi ecclesiastici\ disciplinis. Romane.edis reverenriam conservdtis..et ei cuncta subjic;ljs. er ad ejus dedlrcitis ad Clrjus auctorem. hoc est apostolorum primum, ultilatem, Domino loquenrc pr@ceptum est: PASCE OVES MEAS, qua{n esse omnium vere ecclesiarum capul, er patrum reg;la el prin_ crpum sratua dectaranl. et pietatis vestre reverendjssinti lesta_ntur affaius. * * " Proinde serenitali\ vestr;e per adicc\. Hypatium arque Demetrium. sanctiesimoj uir;i, i;ir". er coeprscopos meos. reverentia consuela suscepimus: quo_ Ved samme Lejli$hed skrev Kejsereri til Patriarken i l(ou8ta ntid opel. Deu fslsle Del af Blelet llder saaleder : * ),Tjl Epifa[ s, denne kongelige Stads ]toj'hellige og velsignede Biskop og okumeniske Patriark. - Da vi onsker, at Eders Helliched skal vide alt, hvad der vedrarer Kirkens 'Iilstand, har vtr anset det ior nodvendigt at gore Brug af disse kinkelige Breve og ved Hjelp af dem tilkendegive, Ilvilke Beyegelser der alierede er rbegvndt, skont vi er Lrverbevist om, ai I ogsaa kender til dem. E{ier at vi var kommet paa det rene rned, at visse Personer, som sfaar uden Forbindelse med den hellige katolske Kirke, havde fulst den ugudelige Nestorius's os Eutykes's Keetieri, udstedte vi et kirkelict Edikt (hvad Eders Helliched ogsaa ved), i hvilket vi fordomte K@tternes Galskaber. rum etiam relatione comperimus, quod iidelibus populis proposuistis edictum amore fidei pro subm-ovenda hareticorum intontione, secundum apostoiicam doctrinam, lratlum et ooepiscoporum nostrorum interveniente consensu. Quod, quia apostolica doctrine convenit, nostra auctor;tate confirrnal11us,( ) -Epiphanio sanclissimo et beatissimo Archiepiscopo Rcgie hujus Uftis et Ccumenico Pa'triaroh@. ( ognoscere vole,nles tuam sanctitalern ea omnia que ad ccclesiasticutn spectant statu'm; necessalium duximus' hisce ad eam uti divinis compendiis, ac per ea manifesta eidem iacere, qu@ jarn moveri ccepta sunt, quamquam et illa eandem sognoscere sumus persuasi, Curn itaque comperissemus quosdam alieflos a sancta, catholica, et apostolica ecclesia, impiorum Nesiorii et Eutychetis sequutos deaeptionem, divinum antehaa promulgayimus edicium (quod et tua novit sanctitas) per quod hereticorum furor s r prehendimus, ita ut nullo quovis omnino modo immutaverimus, immutemus aut pretergressi sirnlls eum, qui nunc usque, coadjuvante Deo, servabus est, eccleslasticum statum (quenadmodurn ei tua novit sanctitas) sed in omnibns servato statu uniiatis sanatissimarum ecclesiarum cum ipso S. S. Papa \',eteris Rome, ad quem similia hisce perscripslmus. Nec enim patimur ut quicquam eorum, quee ad ecclesiasticum spectanl statum, non etiam ad ejusdem releratur beatiiudinem: quum ea sit caput omnium sanctissimorum Dei sacerdotum; vel eo maxime quod, quoties in els locjs lare-. tici pullularunt, et sententja et recto i!dicio illius venerabiljs sedis coerciti sunt.n
fi8 [on,ma rli l Riqe Vi har ikke paa lloget Punkt iora[drei os og viil he]ler ikke gore det, ej heller er vi paa nogcn Maade (hvad Eders Flelligihed ogsaa ved) gaaet udet onl Kirken, som ved Guds Naadc hidiudlil er blevct bevaret; rncn i alle Henseender EI DE HOJHELLIGE KJRKE.RS ENHED MED HANS OVERSTE HELLIGHED, DET GAMLE ROMS PAVE (hvem vi ligeledes har skrevet til), bleyet opretholdt. Thi vi tillader ikke, at nogen at de Sager, der vedrsrer Kirkens Stilling, ikke ogsaa hervises til HANS OPHOJEDE HEL- LIGHED, EFTERSOM I]AN ER HOVEDET FOR ALI-E DE HOJIIELLIGE CUDS MENIGHEDER, ganske serlig ai den Grund, at han, saa oite der er opsiaaet K tteri i disse Egne, har gendrevet dem [ordret: aiskaarct dem, som man kapper Grene ai et Tral med hint erverdige Sedes Visdom og rcti@rdige Afgorelser.n De "Blcve, hvora{ r.i thar givet ovenslaaelde Uddrag, lirtdes optagnc in plelo tillige ned Jristini:rns- ointalte ndiki*) i clet store Ya:rk orn Civilretten. - Codicis lit. r. tit. r. Denne del -lrarsle oi.[icieile Anerkenclelsc a] Pave. rlommets Krav bler. selere statljcestct a.4 Irokus oe de "t Er Uddrag af dclre Edikr lyder som folger:,lind. Justinian. A. Constantinopol,itis, Cum Salyatorem et Dorninom omnium Jesum Ohrjstum verum Deum nostrum colamus per omnia, studemus etiam. (quatenus datum gst human e ment; assequi) imitari j,us co[- descslsio em seu demissionem. Etenim cu,m ouosdam invenerimus morbo dtque illsania detenlos impiorum Ncstorii ct ELrtyche[is. Dei e,.ancra culholica el apostolica ecclcsire hostium, nempe qri detrectabant sallatam glorlosam semper virginem Madam Theotocon sive Dsiparam appellare propric et secundum veritatem: illos iestinavimus ou e sit recla Chrislianorum iirles edncere. Narn hi incurabilcs cum sint.celantes glrotem :suum passim circu'meunt (sicut didicimus) et simpliciortm animos exturbaxt et scandaljzant. ea astruentes que sunt sancte catholice ecslesie contraria. Necessarium igitur esse putavilnus, tam h.eretic,orum vaniloqilia et mendacia dissipare, quam omnibus insinuare, quomodo aut sentiat sancta Dei et catholica et apostolica eaolesia, aut pr@dicent salctissimi ejus saceldoies; quos et no-s sequuti, mani'festa constituirnus ea qu e fidei nosire sunt; non quidem innovartes {itlem (qu.od absit) sed ooarguantes eorum in5aniam qui eadcn cl n impiis h.erciici senriuur. c)llod qlridem et 'tn\ in noclri imperii p'inorjiis pridcm satagen tes cunciis iecimus manifestum.<. l'entetidut for Bi,1ct 69 elterfolgelde Kejsere paa en stadig mere og mere tydelig Maade. tr{en forelabig }rar.tle Parel clog ingen serlig loldel af at vrcre bler.et anerkendt som llersker: eller Preste- Kejser ud over det bloite Navl; thi Justinian r'4r langt Lorie fra Ront, da hans flovedstacl jo lar Koustantitiopc1. Rom og del ovrigc ltalen beherskecles a1 anclre, ncmlig Ostgoterne, som lor storste Delen lar Arianele og folgelig ikke anefkendte Roms l3iskop sonr kirkeligt Oi'elhored. Pavetlsminets Ophojelse og l3cglnstigehe var saaleiles lnn iil Stecle af Navn, i Iiraft af Kejserens Anelkenilelse, iriltil det ostgotiskc Riges X'ald; da bler' clets Ophojelse iil Vn'kclighed. Nasten som on clet 'ha!rle \' ret affali paa Ilothaald, scnclte Kejseren straks (Aar 534) Belisarius mecl en ITar til Italien, og seks -\al elier Kejserens Anerl<endelse af Par-en var tlet rrstgotiske Valdc besejret, og Kongen, Yitigcs, og Blomsten af hans IIrcr tillige rnetl andle Sejlstegr tbler bragt for Justinians Fr;dder. Det skete i laret 539, som derfor er det ll'idspunkt, hlorfra li maa regle, at 'dcn odeluggende Vcderstvggelig red" ble.r oltstille{.. Der har"clc Par.emagten sin ringe Rcg-yrdelse. Det lillc,..jendommelige,ilorno, som Dauiel taler orri (Dan. 7, 8. 11. 20-9?. 25), begyndte netop cla at skyde op paa dr,.t romerske Dyr. Det jbegyndte at rlanles ellel slaa Ilorlcler 200 Aar iidligerc, og 200 Aar e{ter dets linge Fremtreden,var 'det af Ildsecncle storre encl dets!'a:1jcr. (tle andre IIorn, Myndighetler c1ler l{agber' inilen for det gamle Romcrrige), og ilets Ojne og clets Nund. der taltc store Ord, begyndt'e at udlikle sig, nrerlens det opkastede sig til Herre over ile antlte Horn, idet det paastoil at havc glcldommelig Ret til at gorc raa. Profeten havde sagt, at ire llorn skulile oprvkkes ned Rocle for at give Plads for e1ler rettere ibereric Vcicn for denne cjendommelige Magi, rlctte 'IIornu. Det stcmmer med, hr"acl Historien i'iser os. I(onstantr'n }vggede Konstantinopel..som han gjordc til sin fremiirlige Hor.edstad. Det bler til Tlremme for Prrerlorr
70 I(ornme dit Rige met. Ller urs-re og rxcte kom til Maglen i Caearerlcs gamle, alvardige By; men det blev til Skade for Kejsefnget; slart blev det fundet ijenligt ai dele Big t, og Italien gi)i clerefier under Navn af det vestromerske Rige rned Ravenna sout Hovedstacl og Regeringenr Serle. Dette Rige val et a.l,hornenen ; det tblev Aar il76 omstyrtei af Herulerne, cler som et andet af flornene rejste sig paa dets Ruiner. DereJtet kom clet sstgotistke Rige sorn endnu et ohornu ; det omstyrtede llerulernes Magt og tog selv Herredsmmet over Italien i Aaret 489. Xledens dette,horn" (det Lredje, der skulde oprykkes for at s,kaffe Plads ii1 det pavelige Horn) var vcrl l{agten, r,ar det tia, sorir vi netop har set, it,lrr.liniarrir-rker,lro r.1en pavelige Overhojhedl og ciet \.ar paa'hans l3efaling og ved drans Hetforer og IIa.r, al der blcr opr;"^kcr. Vi har lige)ede.5c, ar de1. Oprykkelse var noclvendig, for at Par.edomrnet kunde liomme til Magtcn som en ejendommelig Rlanding af polltisk og retigio.sb Vetde - ei ejendommeligt,,iloin", ganske anderledes encl dets Fal1er. Del er slet ikke usanclsynligt, a.t Pavedsmmet i atl Heinnelished begunsligede dissp Horn.. ellor )lagror'- Fal,l.,l"t Hra".r derved_ seh' at naa {r'em ii1 itagt og dore, hvilket jo netop blev dei enclelige Udfald. I{ter Osigoternes Nederlag regerede del lomerske Kejser i nogen Ticl u,be.qtrjdt over ltalien gennem siue Ek.,rller: mcn Jr d.s.e hri,l" dcr, " Ho.cds all i Rarenna og ik*e i Ron, og da de som )lolge af cleres Kei_ -rers Stilling maatte anertkende l,avedomnet, saa fremgaar det heraf, at Pavetlotrmet fra Aar 589 ral anerlcpndt_somrlprr c,prste I\Iyndi{hed j Staden Ronr. og lra den Tid al (,lr,ler blev.opc'iller, ) bogvndre rlel follelig at vokse og trives som et >Iy'orn,u eller cl,lfnal blandt il-e 'rn,lrp. Horn. cllnr lfagler og ropra-pnlero,ir derr lidl._ gcre forcnecle rouelske llaet. Italien og iser Rom llr tra den Tid i en meger opleret 'f ilsland, rrdslt sorrr,lnl rar Jor Overfald ne Tr,lnlv"dr;ne nf X'ol),es rg. rler:t<o,n rror'lfrr. snaiel sorn for lvngende Skarter.,ler pnalag,lcs V autcticlut' for Riget 77.t den, der i oienlkk.l lau \cj llagre!' hvem det iaa ercl var. Dette b,fuog ganske nal u-rligi ril at nedh-lyde rten politiske Troskab moci den kejserlig Mget i K.onsiantinopel, saa at Kirke{yrsterlre) Eou altid rar hos 'lcrn og'talle deres eger Sprog og delte gollt ondt.og r',eu rle-rn, hur[igl og \illigi blev rniaget ai lrol]ct som llaadgivere, Beskyiiere og HelSkere i Siaden Rom og riens Omegn. Det kai nappe d'-ages i Tvivl, at da Justinian anert.lclre Biskoppen af Roms Kra,' paa Overhojhcd over anjre. \ar hans H ensjgr' blandt andel ogsaa den at faa hans Ned,irkniog id; Krig. han var i Fa"d med al Drirbegynde mod -Octgot"rne lor al rinde lrlliel titrbage suor ; Del c.[ dpt oslromer8ke Rige: rbi Prvels og Kirkens Indflydelse var selv dengang ingen4unde ube- Lr,lplis. os ai iaa dem paa sin Side i Krigen belod det -"nl.i,jro, at Krigcn allprede fra Begyndelsen var halvt l'undet. Skont Colerne gjor'lp Opror mod Kejsercn og plyn-,l-o.le Bven Rom. ionopreilodo de dog ikke dprps Hprr-- dgmme over den, og tlen eneste Regering, B1'en havde, r,ar Kirkens. Ganske visi kom Longobarderne snart og ii'ioq siq I\4aglen over slof"fe Dplen af ltalien. jl. omstvri-ede"endogsar Eksrrkaref. det kcjserlige styre. som Jusiinian havde indfort; men vi 'bor noje largge Merke til. at LonEobarderne anerkend'te Pavedommets Mynaished i n;n. Ikke forend dette Rige i ctet 8de Aarhunrilrede naesten Yar gaaet til Gruncle, blev der reitet doeet alvorlist Angrpb mod Pavedsmorets Myndighed' rg" Beretning"en herom Iiener kun til rr fasl"laa. at P'averne afliste rhverandre. sorr Roms virkelige trierskere,,casarernes Efterfolgereu, ude aandelige. Ceesar r(, som de udgav 'sig for at vare, slront de gjorde Fordrinq paa BpslrultPlsp al Rcgeringen i Konsfaofi,,onel. sia leense d" sra rlpreq Fordcl deri. Da Longolarde;ne til,"iclst sogte at tage Rom i Besicldeisc, henverdte Pai.er sig ti1 rlel lranske Konge og bad ham om at beskufie ltirhan (Pawc)ommmet) og hjelpe den
72 liont,n I lit li.iqr til at belare sil saa lange ufor.styrrede Raacligllied or.er, hvacl de kaldte >St. Peters Ari'egodsn, sour de paastod*) r.ar skpniket Ilirlkcn aj Konstautin. De franske Ilonger Pepil og Karl clen Slore sendie begge to, hvcr paa,rin Tid, tler.es llrer tit ltaliel fol at \".kv lc I'a\oJom ne. og,ln be;pjre,lc LongohalJernc. Det rar den sidstnr \,nte af ili.sse, som i Aaret 800 fornrelt skpnkede Pavedornmet forskellige Stater., del til-.qammen er kenclt,uniler. Navn af,pavestatenn, som ri tidligere htrr omtalt. Derhos besad det Ii i,ge llyen Rom mecl lotstrecler, sorir i Vlrkclig}ieden har,de vuet i Pa.e lomrrrpr. Bp-idJ"l-- jgo.i,lpn \nr ;Ig. Altir,, hiltlrede det lon}ariliske Rige eller,hornu ilike det par.elige fiorn og irdtog heller jkke dets p1nds, slom irogle,har rnerrt, skont dei til Tider trungte clet sterkt. Ou Longobardernes Angreb paa Romiigcr Gib,bon: tl r]riad<\,eidigt tklenrpel pa:t Anger og Fronrhed blev JLlvi\t,rl LolgobarLlcrko qe LiurpfrnJ, \ irabelrkledr lj t_ lcde Lrubrercn ved!alikrnel. Porr lil Crcaof 1." Ord, riak.inc Tropp^.." rirbrg(. gjrv AikalLl p;a trobrinr.rr. be,o]re 6eroo(rtt. 5L l-eterskrrken uc olrede ciler Ardlq,c r.it i.\cr0. \.r uotk..ilt tsrjnje. \in Krppe. r;l solvkors o!.in L,.rldkrorc pja Apo.lclen5 Crdv. i\4rn hans llterfolger., Aistulf, erkleredc, at han var cn lige saa stor FjendJ ai Kejseren som al Paven.... Rom rblev opiordret tii it inei_ kcnde den sejrrige Longobard som sin ietmassige Herskci....Rc.mcrne nnlcde.,'e hontaitlt og.le klageae."og Ce-iii_ r,de ttxrbafer btcv l.oldl lilbagc nred Magl os, ved UlrJer_ hardliiiger, INDTIiI- PAVERNE,havde faiet tnvji"i'vi"- skabslor,birl'delse med en Forbundsfaelle oe Hevnir hinsia;s AljleIne.< _ -Par,en (Stefanus III.),besogtc Flaakrig. hr.or clet lllikedcs han al faa dcr noch'c.ldigc I{jeli, og, sigcr {liltbon, han leri.rrlte tilbage som en Sejfherre i Spidseu lor.n l'lan-l\ Hrpr. Jor' ;trtis"t,,:t' Kong". p.r1o1 i -4,.n P*r'.orr. E'tpr kuo ingp Mo '-tarrj n rar.o l_sngq- *) At dette var en falsk i)aastand, der skyldtes Forvanskning -,de forlalskede Dekretaler. - indromnnles 11!!for_ lreholdent. endog a'f Kaioliliker, Konstantil gav ikke nogcn s r.rjarr Cr\ c: PtveJotn.nct npnaaede srn Magt og rit Hrrr.coorrn\ nvcr Rnrr. \J.,redcs som vi her har irerrrholdr der. I'r,rt latidc n for Biget 73 barderle slutte en \ alelencle Frcd og atlergo paa at i ilie 4c,oyel,te Rourerkirkens Besiddel.qer og lesp tktcre dcni flelligihecl. tr'or ai belyse r1e l'atstalcle, Paverne freinl<orn rned, sairt Irten rl' del }tagt, cle gjolde X'ord'-iug paa, og som sattc clern i Stanci ti1 nt udrlle dcles llerreclorunc, anforel li atter fra Gl'bbol el ]Jlev -[ra I'ur,e Slelanus IiI.. sonr han ved clenlc 'l'id seldte I(ongel af Frallilig. LongobiLr,leme har dc paa ny alrgrebel Ronr, kolt eltcr at ilen Jlanske Her lar rendt hjcm, og Par,cn odskerie forn)'ei'iij&lp. 'Htrr skret i.\l'o.r'"1 l', 1pr. Nfl'I.aalcllei:,Apostglen forsikrer de Sonner, ftan har artaget sig, renrlig l'rankrigs Konse, Gejstlighed,og,4del, om, at skent larl er dod i Kodet, er han dog endnu levende i Aanden, rut de nu horer og MAA ADLYDE den rornerske Kirkes Cnudleggers og Beskytters Rost, at Jomiru Maria, Erglcrre, Helgenernc, Martyrerne og alle llimmelens llerskarer enstemmigt 'anbefaler Begaeringe1l og vil staa ved FORpLIGTELSEN, at Risdomne, Sejr'og Paradiset vil krono deres irommc Foretagende, os at EVIG FORDOMMELSE vil blive Strafien ior deres Fors{rmmelse, dersom dq taaler, irt hans Crav, han.s Tempcl og hans Foik ialder j Henderue paa de forraderiske Longobaider." Oc Gibbon tiliojer:,pepins a'ndet Krigsiog var,ikke m'indre 'hrrtigt og heicligt nd det iorste; St. Peter Yar tilfredsstillet; Ron var atter ftelst,n Eftelsom clennc Regt'nclclse til Parelncs l1errciluntme -tat saa uberna:rket- cg det tlog er rigtigt, al rlen ses klart, har vi allet det 1'or rtodvendigi al gole -.iaa Doje og omlhyggeligt Rede f or c1en, som Ii ovenfor har gjori. Idct vi nrl afsluiter vor Bevisforel'se {or, at 539 var clet Aarstai, cler paa Fofhaald rar fastsat i Plofetien, anforer vi o\geu1e hckreflerrle Virlrtes- Lr,r'd fra katolske I'-orlattercs Skrifler: "Efter det vesiromerske Riges Undergang blev Pavern9s Dolitiske lndflydelse i llalier af endnr st{rrre Betvdring; thi Paverne maatte nu tage det ulvkkelige il-and, iseer dog Rom og dens Omegn, under deres Beskyttelse, da Landet jo s:rr o{te havde maattet skifte I{errer og sfadig vrar udsat ior Indfald aj raa og grllsomrne Erobrere. Medens St. P ters Ilfterfolgere saaledes var ivrjg optagre ai at se til Italiens
74 l(omnra tlit llige Yettel,ilet lor Rirtet 7b Indbyggeres Veliard, blev disse iuldst eudist iorsomt af de estromerske Keisere, som iremdeles GJORDE KRAV PAA at styre Landet. Selv efter at Justinian I. havde generobret en Del af Italien [Aar 539.] og giorl dot til en gresk Provins, blev Indbvggernes Lod ikke bedre; thi de byzantinske Keisere kunde kun udsuge Undersaaiterne al Elrsarkatet i Ravenna ved.hoje Skatter; rnen de kunde ikke paa nogen Maade I'de dem der nsdyendige Beskyttelse. Under disse Omst ndigheder kom det saa vidt, at... Kejserne... mistede al VIRKELIG MAGT og KUN AF NAVN vedblsv ai vere Regeringens Herrer, hvorimod Paverne i KraJt ai Ojeblikkets Behov PRAKTISK TAL'I KOM I BESIDDELSE AF OVERHERREDOMMET OVER DET ROMERSKE OMRAADE.... Dette uvilkaarlis Resultat af en @del Bestr@belse blev senere laf Pepin og Karl den Storel godkendt som en RETM.4SSIG ERHVER- VELSE. Pepin,TILBAGEGAV", som samtidige Forfattere udtrykker det, det erobrede Landomraade til den apocto- I'iske Stol. Denne Pepins Gave ELLER TILBAGEGI' VEI-SE blev.stadiestet og udvidet ai hans San, Karl den Store, som Aar 774 c,jorde Ende paa Longobardcrnes Heffedornme i Italien. PAA DENNE RETM.TESSIGE MAADE BLEV PAVERNES VERDSLIGE MAGT OG HERSKERRET ved Guds Forsvn CRADVIST oprettet.n Ovenstaaende er anlort fra,del kalolskc Kirkes Jlist'orien af Dr. theol. II. Brteck. Da detle Verk horer til Katolikl<ernes Standardvrrker og b4iver benyttet vecl deres Llniversiteter og Semilarier salrt ei godkendi af tle pavelige Autoriteter, er clets Vidneebyrd om &en grad,ttise Opkonrst af Paredommeis verdslige Magt og om, paa hr.ilken'l1id den fandt Sted, begunstiget af Omstaniligheilerne, af stol Verdi. Det beriser, at det ostgotislie Riges }.al1 Aar 539 var, som dct klart Iremgaar af den profetiskq Tidsangivelse (1260 Aar), det nojagtige 'Iiilsptrnl<t, da dette orlelnggencle og i Guds Ojne verlerstyggelige System blev ooretlet - eller',onrrtillein. I Overensstem;relse med clenne nl'artkegtng og nted det for Oje afgjorl rt vise., at Pau'ens Myndighed begyndie lor Karl den Siores 'Jlid..rigcr et arclet katolsk Yerk, "$f. Peters Stol.. i et Kapitel om, [Tclviklingen al den r-erdslige )lagt. (s. 173): "Rorn'hlev krln ai \fl\'lr sljfpt al en Patr,cier. sonr Kejser'.n lrardo iud- :at; men i, Virkal,igheden blev veil Onsttendi$hedernes ]lagt Pivprne Bvpn. orersle Herrnr'o som Belis lor 'lnrr-oe lrlynrlighed rn[orer For falteren,lerpaa eu Far4<ke historidke Vidnesbyrd om Paverres Magl og om de roriiinelle Tlerskeres triagtcsloshecl. I{an nievner Pave L,lregor dcn 'Store (Aar 590 - kun 50 ;\ar clter ai Pa.\'ddummet val,>opstillet<) sorn el. llhsemltel, paa dtrt,l[aql, Patartto allered,e tla besatl, ldet han siger:,vi trinder, at hah udsender Lgontius som Guver[or til ljepi i Etrurien og paal gger Indbyggerne at.rdlvde harn ILeonriusJ. ligesom de vilde adlyde ham solv lgregorl Han inds@tter ogsaa Konstantius paa den vigtige Post som Guvernsr i Neapel. Derr@si skriver han til Blskopperle oin deres Byers FORSVAR og Forsvning med Levredsmidler, rl'dsteder ORDRER TIL DE MILIT,I8RE OVRIG- HEDSPERSONER,... kort sagt, han bliver ttaliens VIR- KELIGE HERSKER og Beskvtter, saa han har fuld Ret til at sige: 'Den, der skal udivlde min Plads som Hvrdc, vii v@r; alvorligt oiltaget af ydre Omsorg, saa at det ofte bliver uvist, om han ldforer en Hyrdes eller en verdslig Fyrstes Gerning.'u Saa sterht var altsaa den verdslige Magi taget ti1 blot i Lsbet af disse 50 Aar siden dens ringe Begyldelse Aar 539. Yi kan derfor nu fole os forvisseclc om, ;rt,je 1260 Aar eller tre og en halv Tid, der var be-.tn"nl for Jer prr'.l,g, H"rleJoulne. er LIarl og tydeligt afma:rket ved begge Endepunkterne.- Daniel havde hsrt om den Grense, der var sat for \rederstyggeligthedens Magt iil at legge I(irken -ode os knuse Lsandheden, Guds Foiks Kralt: mel han sia, ai dermed vitrde,mil<aele (Kristi) Rige llog enchu ikke komme og de hetlige ikke rblive opthojet til Magten' rnen at dei kun vilde befri'clem fra deles llnclcrtrykker. IIan. havde clcrfor endnu ikke laact clel Forstaaclsc, trnn saa inilerligt onskeclc: >Jeg horie dct, mel for stod rlet fencltul ilrke, og jeg sagrle lrlal: lliri Herre, hvad er dbt sidsie af fel'ler: Hvacl skal sl{c efterl didse 'lling? Og han sagde: Gak bort, Daniel ldet er frugteslost for dig at prole paa at forstaa deitel; thi tilluk-
76 [(ortt nrr: rlit [iir1e ketle og lorseglede er' Ordeue iniltil llldcns Titl.... Og lra deir Tid af, da det tbcstandige OfIel blivel a{- skaffct, og tnan opstiller clen odelzeggencle Vedelstyggelighed faar 5391. skal der thellgaa 1290 Dage LAar].... Xfange skal ldal reuse luclskille] sig og fsaaledes] trrcttc sig hvide og lutte srig Ib1ile pr6\,ct sollr led Itd]; og lmenl ugridelige skal handle ugrldeligt, og ilgen ugudclig sl<al lorstta 11etl uren de folstandige slrrrl {orstaa det fdal.... Salig er den [ja, hvilken Salighetl for den!], som biel og naar freur til 1335 Dage lsorl staar i en ir,r'ig rcnterde Stiiling, naar dcruc 'Iiil er til Endel. IIen gaa du din Enile i Xforlel Og du skal hlile og staa op til dil Loil [din Anilel eller Belonningl recl Dagenes Encle.n - Dan. 12,8. 9. 11. 10. 1?. 13. Den oruhyggelige L;eser vil legge tr{erke til, at disse 1?90 og 1335 proletiske Dage, bo,gstar,'elige Aar, har s:rmrnc llilgangspunki som cle 1260 Aar, i Lobet af hiilke Pavedommet skulde have Magt til at unclertrr"l<ke, nernlig fra den Ticl, da den oclelmggende Vederstvggelighecl blev,oltstillet. - Aar 539. Hvor der som i dclte Tilfrelile tales om to Begivenherler, iler hendte paa liorskellige 'l'ider - Afskaffelscn af rlet bcstandige Offer og Opsiitlingen af YedeLstvggeligheden - rnaa vi altid regne fra clen Tid, rla bgge havile fundet Sted. Afskaffel,-"en af >det bestandlge Offer" fandt,stecl, nogle Aar for Vedcrslvggelighedel blev 'opstillet" i 539, som vi skal vise i nastc Kapitcl: og clet var Hoveilaarsagen til, at dei titel kallt for " Yederst)'ggeli fheden.. Yi maa derfor rt-.gne mecl den 'liirl, da del siilsle af disse to Begir,enheder fardi Sietl, rem:lig Aar 539, da \reilerstl'ggeligheden blev >op-.stillet". Leg endvidere Merkc til, at hcgge dis.re Tid-qmral flemsetfes som Svar paa Daniels Sporgsrnaal om, hvorledes dei skllde gaa flucls hellige X'o1k, efier at deres Magt I'Sandhedenl var ibler"et urlfrict frrr der pavelige llndertrl&kelse (c1. v. s. efter 1799) og inden Oprettelsen af }Ie,qsias'"q. Niktrels, Rige. Sr-rrcts Hor,eil- I'u lel.irltn, for Rigcl, 77 intlhi,lcl er, at Daniel ikke maatte gorc sig Haab onr at lio11rrdc lil t Iorslila rllere, n]cll at del :l() AaI ellci llegyuilelser a{ Tlrrlcus 'll'd (12c0 + 30: 1?90) sltulle igalgsattes et al'sondlende, lutrcrtcle Velli jhlandt de 0re1lige, og at Lde forstnndige b.lanclt diise provecle, lirtrede og udskilte derigetrnem sl<ukle blive ledet til Forstaaelse al Proleticrt; dog lilcle Kuntlskiiben blir.e rnccldeit paa el -"aaclan lfaade, at tle trguilelige og urene r'kke kunde faitc ellel rnocltage den. Yiclere lremgaar det a{ deite Srar, at den rette Foraaelsa ai Synet langt fra i'il.de r,rtre lnldstrendig; nej, relr' nogle af cle i,igtigste Punkter vilde kun blire nangelfulilt folstaaet indtil 45 Aar senere (1290 f 45:1335), hr,ilket altsaa \.il sige 75 Aar efter Begyndelsen af Endens Tid, Aar 1799. Dette lremgaar -r;ertig klart ai Gruulteksten, dcl skildrer clet, som,om de vaageodej der allerede har sel noget og ntt ventcr taalmodigt, pluilseiigt (elter at tle 1335 Dage cl til Ende) faar et klart og fulili lndblik i det hele, Jangt ud over, hr.a cl dc ']ralde lentct. -,0, hvilken Salighecl lor den I" Regnet fra Aar 539 cndte de 1290 symtiolske Dage i 1829 og clc 1335 Dage i Slutningen af 1874. I,a'- seren rraa ul selv onrhyggeligt dorlme om. hi'or nojagtigt clisse Aarsial ajmeerket der Tid, ila dette Slr skulde'lrlire forstaaet tillige med alle de Profetier, der: angaar Endens'Tiil og den Aclskilielse, Lutring og Renselse, som var Irotlrendig ior ai bringe Guds Bsrn til ilen barrlige, rrtlmyge, tillidcfutlcle Sinds- og I{jerletilstand, der kunr.le gore c'lem rede ti1 at modtage og r erdstetic Guih Yerk i harl-c egen 'f id og iraa hals tgen Maade. I)n religios l3evegelse naaede sit Hojdepunkt i 1844. Dens Tillhaengere gik dengang og ihar sirlen gaaet unrler Navn af,adrentisteru og tmilleriitcr'". fordi de r-entede Kristi andet lloin'me lccl den Tid. og fordi aler.s Leder, den cgentlige Drivkraft i Relrgelser, herl \Villiam I'Iiller. I)eune Bevregel-se, der rbegyndte ornkring
78 Iit,ttr.ine d,it Rige 1829, liavde inden 1844 (dei Aar, rle ventcde Kristi f:lenkomst) tiltlukket.sig Oprna:r'ksomlterl blardt nlle Klasser af Kristne, isar i Ost- og llellern sta lerle (i de!',orenecle,stater), htol del fremrkalclte et sterkt Rore. Lenge forincleu rar Prolessor Bengel i Tiibingen, Tyskland, begyndt at thenlede Opmrrksomheclen paa Profctiernc og paa I[essias's kommende Rige, niedens den beromte Missioner Wu1f4 gjorde det samne i Asien. Dog skulde Arnerika blive Midrpunktet for denne Bevagelsel tlri de sociaie, poliiiske og religiose Tilstande der har i useclvanlig troj Grad veret forclelagtige for ei frii og uafhmngigt Studium af Bibdlen saavel som af andre Ting. Paa samme Ma,ade var ogsaa den Bevagelse, der gik forud for Jesu forste Komme, indskrankcvt ti1 Judaa, skont alle fromne I smelittcr alle Vegne horte mere eller mindre ilern'n. - Ap. G. 2. 5. Alte,kender nogei ti1, hvorledes Broder llillers X'or' ventninger slog tr'ejl. Ilerren kom ikke i 1844, og Verclen blev i'kke cfbrendt med Iicl, som han har,de r.eltet og lert andre at lente; dette var en stol Skuf- Jelse for disse,hcllige,x'olk", som saa fortrostningsfutrdt, havde skuet ud efter Kristus (,Mikaeln) og rentet, at ba.n da gkulde komme og ophoje clem til at vere ined sig i Magt og Herligtred. Men trocls Skuffelsen liavde Reveegelsen dog den tilsigtede,virkning, nemlig at vzekke Interesse.{or Sporgsmaalet om Kristi Genkornst og at bringe dette Emne i Vanry som tr'olge af,lp fp.ilslagre Forrenlninger. Vi sigcr tilsigiodc Virkning; thi rden Tvivl havde Tlerren sin Haand rned i dette. II&e blot, hnad det rensende og forheredende Albejde angaar, svarer clennc Bevegelse iil Bevrgelsen ';ed Kristi forste Komme, da de vise lfrni kom fra Osterland og,alle var i Forventning om ham" (Matt. 9, 1.2; Luk. 3, 15), rnen ogsaa med Hcnsyn til Tiden svarer den n6jagtigt dcrtil; thi denne fsrste Bevegelse fandt paa lignende Vis Sted, nctop 30,{ar fo} llerren blel salvet til at begvnde sin Gerning som Mes- Ventetitlen, lor Biget 79 sias, 30 Aar gaurmel. Denne nmillerske Bevegelseu, som clel Iolagteligt kal'des, bragte ogsaa rlei,helligc l'olku, sodr deltog r1eri, en personlig Velsigrelse, idet den fik dem til omhyggeligt at ransage iskri{terne og fylilte dem mecl 'lillid og I'ortrostning til Guds Ord lremlor til mcnnoskeligc Olerlei,eringer. Den varmede og nierede Guds Borns Iljerter og forenede dem i et usekterisk indbyrdes Sanful'd; de interessercde tilhorte nenrlig mange forskellige Sekter, skont de fleste r.ar Baptister. Det er,. efter at denne Belcegelee opharle, al nogle af disse thar sluttet sig sammen og dau^ ruet lye Sekter og derv al gjort sig selv blincle overfor en De1 ai,hostens( serlige Velsignelser. Sksni vi, som Laseren vil have tremarket, nesten ikke paa noget Punki kan stemme overcns med Millers Fortolkninger og Slutninger - idet vi ser Hensi,gten rrrecl Krisli Komme saavel 'so:rr. Maaden os Tidan defior e, ganske arr.ict Lys. holder vi dog for. at denne Bevegelse var {orurd }estemt af,gud iil ai udfsre en neget ligtig Gerning, nemlig at udiag, rense, lutre og berecle ei liolk, der vnagede og var recle til at modtage IIerren. Ikke blot udforte den et rensende og provcncle Verk paa den Tid; men ved at deri bragte Studiet af Profetien og af Lteren om Kristi andet Komne i Miskredit, har den lige siden tjent til at pror.e cle indvieclc, nden Hen.syn til, om de havdc noget med Mi)lers Synsmaader og X'orlentninger at gare eller ikke. Blot det at nevne Sporgsmaalet om Profetierne, om Kristi Komme og om llusindaarsriget freml<alder nu de verclsligvises X'oragt, serlig de Navnkristnes. LTden Tvivl skete dette vecl Ilerrens Ledelse og i eu noget lignende Herlsigi som den, der laa til Grund for at sende Baruet Jesus for en llid til Nazareth,,for.rr han,-kuldc kaldcs \azarlueprn. skont han i Virke- Iiglheden var forlt i den ervrrdige By Beihlebem. [[ensigten r.ar ejensynligt ilen, at Sandheden skulde sllrille rle nsande Israelitteru fra Ar,nerne inden for Guds rrdvalgie Folk. Ai.nerne bor[r.ejrecles vecl at hore, at
80 K onttnc di.l. Birtt Jcsns rar ed f{azarrel i thi ilc trerrkte:,liatr rrogci gcxlt kottrnc,ila Nlrzareltlr?. Nelrilr laitlt'iles slrorglt rtogle rtu lolagtcligl:,j(r.n rlcl korrrre uoget gorli rr Arivcl}ti-qru ed i'n og saa Ior'liastcl dc IIel'l'eus,.\poslleues og l)rolctcrncs Vidneslb,'r'd tden at unilelsoge dct. N[r:n cle yrirnyge,,lieilige og i (]uds 0jne for'- stanclige, skont rle el Daarel j Yerdeus Ojne,.<ti1ler sig ikke saa. Dog lar dcn,nillerskc Bevegelse< mele encl dette; rlen val BegyrLclelsen til den rigligc Iorstaaelse af Daniels 'Syner, og dcn korl tillige paa den rella Tid for en Forstaaelse delal. trrlillels Alrendelsc af.lc tre og eu halv lfill (1960 Aar) var praktis'k talt den sanme sorn den, li netop har' lrensatl lren han begik den Feji ikke a.t rcgne de I?90 og de 1335 Dage fra tlet sarrrme Tidspunht. I{alrle'han gjort det. vildc han Jiave funclet dct rigtige. T{an 1od den irnidlertitl beg)rnde 30 Aat tidligere - omkring 509 i Steclei for 539, hvorvecl (le 1335 Dage kom iil at ende i 1844 i Stcdct lor i 1874.iF) llet i.ar i,hke ilesto ininclre llrgundelten til dcu rette For.staaelse af Profctien: thi lrrar alt kommcr til alt, fandt han dog Noglcn, nemlig de 1260 Dage, sorn liar opfattcde rigtigt, og 1lorkyndel.qen af r'lennc,sariclhetl tha r.de (til llrocls for at r.len var opblandet med \ri111 f ar.e1ser, urigtige Anrenclelser og falske Slutniuger) alligevel clen Virkning ai rrdski1l' og f.itre rnngn. ra'of 1'aa den Ti,l. Hcrrnr linvile forudsagt. Miller l<endte ikke Maaderi for Kristi andct Konme og lorstod thellcr ikke Hensigtcn clermed, men ventede, at rhan pludselig lku1de komme til Sync, og at alle Tings,Enc1e da skulcle finde Sied paa een Dag: dettc {ik tham til at tro, at allc 'llidsprofetierne naatte ende "g alie hans Bestrdbelser gik ud paa at :9_$, *) Det ftar ikke veret os muligt at laa ial i Millers Skri,iter for at undersoge hans Fortolkninger. Vi har kun iaaet de Aarstal at vide, som han betragtede soln ang;vnc i Proietien. It cn tati.d en. t'or Riget. 81 blinge dem ti1 at samles i dette felles Enclepunki. Dette val rhans Fejltagelse, som maatt bringe Skuffelie med sig; men Gucl havde ikke givei noger 6torle Lls dengang; thi den rette Tid iil, at det klarere Lys -"kulcle skinne lrem, r'ar endnu ikke kommet. trfiller var et alvorligt og agtet tr{ed]en af l}aptilturenigheden, og da han var en ornhyggelig Gransker rf Skrilten, 'begynclte Profctierne at lukke sig op for ham. Efter,forst selr, at r'rcre blevet helt overbeviet om siue X'ortolkringers Rigtigrhed begyndte han at.cprede sin Oi.erber,isning blanclt Prtedlkanterne, til at. begyncle med hor,ecl-"agelig blanclt Baptisterne, men senere blandt alle lllasser og alle Trossamfunil. Da Vilksonrheden antog et storre Omfang, rejste han selv og mange Medarbejdere rundt og prailikeile -''idi og bredi. Begyndelsen tjl denne Yirksomhed blanclt l}rptisrpredikanterrre hn'{t. 'ra ridt man kan so af hans Memoirer,,Sted i Aaret 1829. I'u1ler, -4ldrie for Baptistmenig{heden i Poultney, Vermont, var den {orste, der blev vundet lor lhans Anskuelser og fremsattc dem for Odfentlighcden. I et Brev, dcr er ilrrevet cirka tre Aar senere, siger Miller:,Herren spreder Seden. Jeg kan nu regne med I Pr edikanter, som mere eller mindre pr@diker denne L re, foruden mig selv. Jeg keflder ilere end 100 Legbrsdre, som siger, ai de Lhar antaget mine Anskuelser. Dette iaar v re, som det vil; Sandheden er magiig og vi1 vinde Sejr.. Man kan saaledes se, at " llillerbevegelsens < adskillelcle Arbejde begyndie paa, den lorudsagte Tid, r'ecl llnden af cie 1290 Dage - i Aaret 1829. Men irvor'leiles {orholder clet sig lu ln d den i?rigo 1-enten indtil de 1335 Dage var omme? Ilvem har lcntet saaledes? Nogle af Clucls Borrt, dei,hellige Folkn, derirblandt Forfaiieren, har ivrigi spejdet og 'biei" efter Mikaels Rige, s'koni uden Forbindelse med den urnillerske Beregelseu eller me.l det senere organiserede Eamfund,,rom kalder sig >Ach,entisiern; og med Glade aflegger III 6
82 IL ornttt lit Riqrt ri Yidnesbyrd om den >Saligtredo, der er blo'et os ti1 Del,'ved at li lrar faaet al,qe derr lidtnderlig kialo llclfoldelse af vor Faders I' la.n lige siden 1874, da de 1335 Dagc lar til Ende. Ord kan ikke bes'lrrive rlerrne Sali$hed! Men selv om r,i kunde beskrii'e clen, vilde kul saadanne, som.clr er blprol.ederklegot Ai-rrr,lprr al Je,rno Rigeis n1'e Yin, kuune forstaa det ret. Det er derfor noget, som bedre kar erfar.es end Joriklares. Det r,ar leil Alslutningen af de 1335 prdfetiske, symbolske Dage og clerefter, at man fik den dyreliare Ifolstaaelse af Krisii Nartarelse og af, at vi letop nu lerer i denne Evangeliets Tidsalders nhost" og i llliden.for Oprettelser af Mikaels (Krisii) Rige. 'O, hvor "salig" er ikke clenne unclerfulder Tid! O, h or Guils Plan dog er harmonisk, skon og ophojet, saaledes som den tegynclic at udfolde sig dor os, efter at de 1335 Dage rar >naaet<! Det er for, saa godt vi fonnaar. at give Uiliryl< -lor derne,lsalighecl" og for denne klarere Udfcidelse af 'Guds Plan, -qom nu kan og ril rblir,e forsiaaet af ftrele Guds,rhellige Fo1k. i denne f iil, at disse,r-sfuidiar i Sl;riften. udgir.es. Kut ilet,ihellige FoLk" ril forstaa disse llenstilliuger. Det er iioget, der g'iles som en Naailegar.c.,Ingerr rrgudelig skal forstaa del,. og rle af clet,heliige Folk". som rhar Sarnfund ned Verden, som uklogt staar i cle ugudeliges tr.orsarrling og sirlcler i Spotteres Sreile, skal iikike forstaa det og skat ikkc erfare dcnne Salighcd. som nrr kur blir.er de,heljigen iil Del, der i Saudhed er,for"standige" og har deres Lyst i Her rens Lor. og grunder paa,hals Lol f)ag og Nat. - Ps. 1. l. 2. Dette Budskab onr Mikacls Rige, der i en -.iacljg klarele og klarere Form er rrdgaaet lige -riden lg29_. fremstilles billcdligt i Aahenrbaringen (Kap. 10, f. 8-10) som en,lillc Bog". som Johannes, dcr reprrcsen-terer de,,forstandige< iiblandt det,heilige Fo1k., opfordre-c til at ede. IIvad Johannes da erfar.erle, son I enlotiden ior l:i.ig t l. 83 rrrlilykt i Yels 10, r,r'lalel alje rle, clel rnoililger rlir,'t liandberler. De blingel eu ridunderli6; Ssdme. O, hviilien laii$hecl! Xlerr Il l ter lirhlilger.rie er altjrl rnele ellel mindle en Lllaudilg ai l:orlnlgelsens Bitterherl og Sorimer. Itor cleur. sorr taaltlocligt lholclel uil ildtil Enden, vil det lirke fenscrlde, llrhertcle og lot rrdlcnde og saaledes gore delr rorrl I(r'i,stj Brud rede ti1 Brylluppet, til den slore 0phojclse. der slial rblire rlerrr iil De1 rcd Slutnilger :rf dcnnc Forbei eclelsesclag. On clenne Skuffelse, sotl ikke clesto nrjldre rar el \relsigneise, idet tlen rigtige Fortoiknilg af Daniels Syn dermed hegyndte at bljre Gtds liejlige til De1, laciel GLrd Profetel tlabalnrlk saa optiurltrelde sige (I{ap. 2, 2):,Skrit Synet qr og skrir dct tydeligt paa 'Tavlerne ikort], for at man let kan larse cletl... flu det tor.er, saa bi, tfter tltt.t O. hlol salig cr clet, son Dicr og rarr fr:en til 1335 Dagell Thi konrmc,skal det, ikke udeblive." Det.r tilsvncladencle Tolen eller Udqblivelse rar clog ingen Toven, rnen en lelvis f'ojltagel,re {ra,millers Sitle, hr.ilkei Herren ifor- 'haand 1aa r,iclstc og tillod for at prole -qit,hellige Follr". Som et Bevis paa clen Helligelse, det liibelsiuclium "g,len 'l ro. dpnrrp Bela.gcl.,. alfojtn.,.iicrer. i fol, gende ljddrag af et Brer., son.r }{iller elter Sku{felsel i 184.1 s:l<rct til ilen. rler tar blelet skrrffet sarrrnen iled ham:,vi takker Gud altid for eder, naar vi horer, at eders og vor tunge Sku ielse har fremkaldt i eder, og vi haaibel ogsaa i 06, er dl'b Ydnygelse og en omhyggclig Ransagelse ai vbre Hjerter. Og sksnt vi er ydmj'gei og for en Del smerteligt berort at en oid og iorvendt Sl@gts Haan og Spot, er vi dog ikke forieerdede elier modialdno. I kan alle, naar I bl'iver spurut om Grundene for eders Flaab, aabne edels Bibel os rned Sagtmodished og Frt'gt v;se \oorseren. hvorior I haaber paa den store Cuds og vor Hcrres og frelserc Je\u Krisli hcrlige Aabenbarelse. I behover ikke i et ereste Tilielde henvise Sporgeren til eders Pr.edikant, ior at han hos ham kan iaa at I'ide Crunden lor eders Tro. Eders Trosbekendelse er Skriiten;.. eders F-ilosoii er den Visdom, som konmer lra Gudi eders For-
84 l( om nr tl,il ll.igt enirgsbaand er de heliiges Karlished og Samiund; cilers Lerer et dell hel]ige Aand, og eders Bekender er den llerre Jesus Kristus.... Vi J()rllaner cdei ved de helliges hele Kerlighed og Saniund lil al holde iast ved deito Haab. Det er bekreitet ved elhvelt Lsite i Cuds Ord. Det er sikret eder ved lo lioranderlige Ting, Cuds Raadslutnjng os Guds Ed, i hvilke det er umul(gt, at han kunde lyve. Det er stadieestet og beseglet ved Jesu Krisii Dod, IJlod og Opstandelse og ved hans Liv.... Fryst aldrig, Brsdre! Gud har sagt eder, hvad I skal sigc. Gor, som han byder eder, og han vil drage Omsorg ior Fslgerne. Gud siger: 'Sig iil dern: TIDEN ER N/AR OG VIRKELIG- GORELSEN.AF HVERT SYN!" tse Ez. 12,22. 23i ens. Overs.]... Det er rior mig n@sten et Bevis paa, at Gud har sin Haand rned i denne Sag. Mange Tusinder er ved Forkyndelsen om Tiden ;lllevet ledet til at ransage Skriften.... Guds Visdom har ior en stor Del aimeerket vor Sti, SOM HAN HAR Or/ERVAAGET OG BESTEMT TIL NOGET GODT, SOM HAN VIL FULDBYRDE I S]N EGEN TID OG PAA SIN EGEN MAADE.. El af Jesu Lignelser blev fremsat netop lor at belyse denne Ventetitl tur Skuffelsen i 1844 iil Virkelig-.gorelsen ved Slutningen af de >1335 Dageu. Vi sigter Llgnelsel om de tl Jomlrtler. - Matt. 25, l-12. - l)enne Lignelse begynder ued,dau og angiaer sadledes, at den ikke kunde anlencles straks, paa Jesu Tid, men forst engang i Fremtiilen. nda skal Hirr.- ineriges Rige li defs Fostertilstand, dets Vorden * reprarsenteret r,ed nogle af eller hele dei,hellige Folk<, sorn endnu,qtaar paa Prove for at opnaa }lerlarleret til dette Rige] Iigries r,ecl ti Jomfruer, som tog dere,r Lainper og gik Brudgonimen i tr{sde. lfen fem af dem r,ar Daarer, og fem kioge.u Antallet af Jomlruer har inger Beiydning, det, at der var {em af hver Slags, heller ikke. Lignelsen taler om en Revegelse biandt Rigets Arringer, som er opf1'ldte al Forventning om at mode Brudgotnmen - en I3cvegelse, i hvilken to Klas;er vil hlive aalenbaret, her letrgnerle som,klogen og,daarero. Orclet.fomfm. itcnltl,iden. for Biget lrct.vcler ren; baade cle kloge og dc rlaaragtige Jomfroer, rom Lignelsen taler om, horer derfor til det,heltige tr'olk". Deeuden kan ingen, som elsker Brudgommen og lenges elter at iaatle ham, elske Slnclen, selv om rrange af de11 spdaaragtige(. Den Bei'age1se, som Herren skildler hel i denne Liplnelse, svaier noje til den, som begrlclte rned den rlillerske Bevagel-se, og iorii endlu rcdtarer' Skont den paabeglndles af en llaptist, val cleri dog en usekicrisk Belregelse, 'hvortil rlc mest nidkrere og trofaste at alle Tro-"sarLfund sluttedc sig. Beretninger om disse Tider og dlsse hclliges blrntlenrle Njdkerhed o. s.r'. {-r'lder os med Reunclrilg for Mend og Kvinder, som var oprigtige nok til at handle efter deres Overbevisning. om vi cnil ifke kan dele detue cleres Overber.isning. Penge blev ritlsst som Varcl til 'l'ryknilrg af Traktater og Rtraile paa lorskcllige Sprog og til Uclbreclelse af Brdskabet Verrlett oler. Der fortelles, at der gik en Veeltkelsesatrntl igcmrem alle de forskellige Kirkesamfrrntl. og at i nogle Menighecler, thvor alle var nrdel Inclllvdelse a{ denne La:re. lagde de, som havde Penge at unrltre, di'ssc paa et Rord forun T,alerstolen, hvor dc stod til fri Raadighed fol a1le, -"otr.t havde dem Behov: og cle trocnc'les 'Oprigtigherl og Nidkefhecl var rlengang raa stor. -oiges der'. at det ilike rar nodvendigt at holde Ojc rnecl de Penge, der sanlecles irdtieilcs iil I{erren, eftersom cle, der ikke irergte til denr. hellcr ikkc rilde rsre dem. Lignelsen fremstiller alle Jotrfruerne med puclsede cg lysende I*lrnper. Disse Lamper flem'stiller S'kriften (,,dit Ord er en Ll'gte for min Foiln). En raadan ildgaaend.e Pudsning af I-amperle - en saa emndig nansagejse af Skrifterne - -oon alle Kristne,lengasre loretog. harde sards.vnligvit trld-t"ig for ftndei $teil. Ollen lremetijlsr Saudhedern Aand. Den ktndr 'h tvdelfgi sel i allei Lamper: men ikkc allt hnrde Snnrlher'lcns Annci i sig seli'- i ',Kartengn. 8b
86 lt'o trt ttrt lil Riqe S,kuffelsel i 1844 ravnes gauske hort. i Liguelsen red Udtalelsen om, at,brudgommen tovedeo, d, r', s. det forel<om de renteude, at. lhau tovecle. Den tr'orlirring og det Nlorke, cler &om or,er a1le, og de mange falske og fautasfiske Drorrrmerier, son nogie al dern, rler c1a bler skuf{et, hengar. sig til, faar ri ei Indtryk af i Lignelsen rerl det Udsagl:,Og rta Bludgommcrr torerfe, tlumrclle cle trllc ilrl og sov.n Ja, og i deres Morkc og Sluuiler ch'ointe mauge af dem underlige og ulirrlejigc'fing. Lignelsen skildrel clernest el rruden Beltgelse blandt rle sarume.lornfruer', en'i3er,algelse, der ligriede iler forstc, men dog var for-rkellig fra rlen.,i)er trles siadig orl derr sarnlre Klasse. mcn ikte noclvelcliglis om de samme Persouer. Den fsrste Betregelse opstocl sour Irolge af det Lys, du 'bler. ka;t t over Profeiierne onr 'l'iden for l{essias's andet Komme som,mentgheden-r Bruclgorn, og,qaaleiles vrr rlet ogsaa n'ied den andel Ber,egelse. Men del er flcrr-. LIlig'heiler. I r'len forsie l,r'a.n,l1p rlle Jorrrlrrr, rre. l,rnrper 'ige \lrrt. og dnr lar cn blanilet tskare. der veutede paa Rrudgommel: i tlen trnden derimocl skal ganske r,ist alle blir.e r.terkket, men kun de vil blile l'ort ufl. sonr har Sandhedens Aand i deres lljerter saavcl sorn Kendskab til Biheleu * en pudset Lampe. I)el r.ar forudsagt, at dcn lorste Be, vrgelse skutrde encle merl cn Skuffelse, og cler'efter var det noclrendigi at bie, indtil cle 1335 Dage r.ar ti) Encle; rnen clen anden var ingen Skuffelse, og det \ilr ikko lrcngere nodvendigt at bie: thi Opfvlclelsen koir, raa slart cle 1335 pro{eliske Dage var udlobet - i {)ktobcr 187.1. idet var uniildelbart eftel Afsluttingen af.lc 1335 Dage, den {orudsagte Yenlet'id, at uan begvlrlie at se u,cl fra de foranna:vnte Protetier, at lferten val narverende. I)et '.,ar i den nye Tichiildqr8 forbt., 1{LrrgordlrrLriue, rrerl ilet lar i "Nfirlrrats, f!nsn', hvarl JomflLrelncs dybe Sovl angij<, rla 11r.1 llaai (.ror1 erclnr e-ial.ler Lrrl or.er Jordenj lqd:,,se Tenletiden for Ri gal, 8? Bruclgommeu!n - ikke: Se, 'Bludgomnen kommer,*) men: 'Se, ntat et ltont tet, l'i lever nu i Menneske' sonn,airs Ner!@relse * Ttarou'sia Forkyndelsen om Herrens Naruerelse og on den Rigets Gerning, der nu sarl fot.ig, har lign.ider'\frot et SFrpr[Pg for Jpnne il,.vrgnl"." Iorfaltoren og han" Medar'bojdero lorlcvniite llerrels Neranral;e og belisie den ud tra Piofetiel ved Hj.elp af saaclanne Kort cller Tavler, som bruges i denne Bog, ildiil Ilfteraaret 1878, tla iler blev truffet Foranstaltninger til at udgive lolt nuv r nale Blacl,Zit,n's IIt qtch TotL'er an,l Ilerold of ( lltrist's P rc.settce u (Zions Vagtiaarn, Forl<ynderen af Kristi Nerv:erelse). Ved Herrens Velsignelse har flere Millioner Eksenrplarer af dette Blad udspredt det Buclskab, at Ticler er fuldlkommet, og ai llri-<ti Rige jusi nu er vecl ai bli\.e oprettet, nedens Mennesker-* Rigcr og Systemer smuldrer hen og gaar cleres fuid' siaelclige Urder''gang i llode. Lignelsen giver o-" paa Forrhaancl at forstaa, at skout alle Jomfruerne pudser ilele-" Lamper, kan dog ikke rlle se. Knn de, der ltar Olie i deres I(ar (i sig selv - ile flldt inclviede), kan faa Lvs fra deres Lamper og g} de sig over, lhvad de ser. De anclre (a11e, som er rene - cle ovrige Jomfruer) fil engalg faa baade nl:p os Ly. og blir'. "ror1 g rcl.ignet,1e 'ed: rrrcn tun,lp. som or lvi,lt me,.l Olioi'. Sandhp.lens {and. vil faa [,vs i rette Ticl og opnaa clen store Velsignel-<e. Kun ilisse gaar ind metl Brtclgommen iil Brylluppet. Olien el1er Trd\.ielscns Aand og rlei Lys, som folger dermed. kan ikke meddeles fra clen ene Jomfrr til den anrlen. Hler for sig maa'blive fvldt metl Aanclen, enhver maa faa sin egen tr'orsyning af denne Olie (Sandheden og dens Aancl, som er sand Tnclvielse og HelliShed), og det koster rnegen Selvforttegtelse at oplad den og ind- )nlal er' megon Miekpr',lplse og msngp []dltoler. Dpn o) De eldste graske Haandskriiter (det sinaitiske og det vaiikanske) udelader Ordet okotrttner. og ll'der blot:,se lhldgornrnen l(
88 Kotnrttt,dit R.iqe Erfaring, de daaragtige Jomfruer vil ildhoste i den store Trungselslid, kan.lges ar tere der triarked, h'or de maa ksbe dpres Olie. Men der vil da vrre for sent at komme,med ind iil Bryl)uppet som MedlemnLer af Bruden, Lammets llustru. Skrilten viser imidlertid, at cle vil angre deres Daarskab og tlelfor som,kar til mindre -4re. ikkc blive tilinietgjort, inen, efter at Trengseler har gjor.t clem skiirkecle til at kunne hruges af l\{esteren, faa Lov til at t.iene ltam i hans Tempel. Vi vender tilbage til Daniels Profeti (Kapitel 1p), hvor vi leser iyels 13 (eng. Overs.), at llngelen.siger til Daniel:,l{en gaa du bort incltil Enile-n ; thi iu skal hi,-ile og staa op iger ti1 din Locl lclin Alr1e1 ellel Belonnllg1 rveil lefterl Dagenes fde lbbi Dagesl Enrie,, - umiddelbart cfter llsstens Tiil. Man rnaa lmgge trferke ti], at Orclet,Eldcnn her i Udtrykket:,Gaa du bori indtil Enclenn har en pjanske anden Betyilning enrl Betegnelsen,,Endens Tid". Ilssteu er Ticl.qalderens En,ii, og l{ostel cr. som allpredp vjsr. nr Tidsrum paa 40 Arr, knrr plt"r lld'obpr af,le I3!g tr2gp. I den.en,ln.l'nr H",- iid.,*al D;:r'nl f,,,.i" D"l. ", Lor, Lnd ; triik,r"'. (Krisii) Rige. tillige med alle ile hclliqc profetel sra- Ipl-_-son mpd rlp Iolrigo fra F.tangelic[" Ti;]:rl/.1.r. lli'ke si.l"lo imid'prrrd rrl h'irp rlp fors,n, baarl^ h.a,l Tid^og Stilling anganr - irjet cle baade opstaar forst og faar den stsrste.4re i dette Rige. (He'b. 11,,16.y Se,Slzrdic.r i lkriften,., Bind I, Slde i08.