Mødereferat Grupperådsmøde d. 22. februar 2012 Dagsorden 1. Velkommen og valg af dirigent og referent 2. Tilbageblik på alt det sjove (og sure) i 2011 3. Gennemgang af regnskab for 2011 4. Gruppens fremtid - Planer - Budget 2012 5. Indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen 7. Andre valg 8. Evt. Lersøparkspejderne Bispebjerg bakke 2 2400 København NV www.spejdergruppen.dk 1. Velkommen og valg af dirigent og referent Bestyrelsesformand Susse bød velkommen. Gruppeleder Laura blev valgt som dirigent og Susse blev valgt som referent. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at mødet er blevet rettidigt indkaldt idet indkaldelsen blev modtaget 25. januar 2012, som er mere end de påkrævede minimum 3 uger før mødets afholdelse. 2. Tilbageblik på alt det sjove (og sure) i 2011 Der blev udleveret en folder med skriftlige beretninger på mødet. Derudover blev der kort aflagt mundtlige beretninger fra bestyrelse og ledergruppen. Beretning fra bestyrelsen Der er afholdt 6 møder i 2011. Bestyrelsen har haft fokus på gruppens økonomi, gruppens hytter (Fuglebakkehytten ved Egemosecentret og Mosehytten (mødehytten) og behandling af løbende gruppesager. Specielt har der været fokus på Moshytten som der har været diskuteret hvorvidt skal renoveres eller om der skal bygges nyt. Bestyrelsen har haft synlighed, ny hytte og indtjening som overordnede fokusområder i 2011 Beretning fra ledergruppen Mikrogrenen: Laura: Der er nu et godt lederteam med 3 faste ledere, Katja, Pablo og Laura. Efter sommerferien er der kommet mange børn til. De er delt i patruljer, da arbejdet fungerer bedre i mindre grupper. Der er taget mange mærker og der er god deltagelse i ture. Minigrenen: Sjæff: Minierne har fået et godt lederskab med Steffen, Katrine og Sjæff. Der tages naturmærker, for at give
børnene færdigheder til at færdes i naturen. Desværre er der ikke så mange, der deltager i de små ture og kurser, flere har måttet aflyses. Der er bedre tilslutning til de store arrangementer. Der er et stabilt fremmøde til møderne og mikroerne, der er rykket op er glade for at være minier. Juniorgrenen: Choko og Fnug: Der er to patruljer med lidt færre medlemmer sidst på året end i starten da en del blev rykket op til troppen i sommer. Spejderne lærer at tage ansvar og at udvikle sig og at planlægge selv. Troppen: Johnny: Sommerlejren blev holdt i Nordjylland sammen med deltagelse fra andre lande. Der er en udviklingsproces i gang, hvor spejderne lærer at blive mere selvstændige, fx holdes møder uden tropslederne. Seniorerne: Fnug: Der er 10 seniorer og der holdes møde 1 gang om ugen. Der arbejdes med selvstændige projekter uden for gruppen, fx er der snart tur. De har også samarbejde med andre grupper, bl.a. passer en anden seniorgruppe børnene i aften under dette møde. Grupperådet godkendte beretningerne. 3. Gennemgang af regnskab for 2011 samt godkendelse Gruppens kasserer Niels gennemgik regnskabet for 2011. Der har været et samlet overskud på små 40.000 kr. mod sidste års overskud på 42.000 kr. Indtægterne er primært kontingent, turbetalinger samt tilskud. Der har også været indtægter fra deltagelse på Bellahøj Kræmmermarked og Ferie Camp, disse er dog desværre ikke tilbagevendende aktiviteter, idet Bellahøj Kræmmermarked har ændret strukturen og FerieCamp vurderes at kræve alt for meget i forhold til gevinsterne ved det. Udgifterne er større end planlagt, hvilket især skyldes en ekstraordinær stor elregning og høj deltagelse i kurser, hvilket jo er meget vigtigt og udviklende for de spejdere og ledere som tager afsted på kurser. Mht. elregningen så har vi taget skridt for at undgå en lignende elregning næste år. Gruppen har pt. en egenkapital på 244.000 kr, hvilket vurderes som rigeligt højt men forventes at blive udnyttet i relation til renovation af Mosehytten eller nybygning. Grupperådet godkendte regnskabet for 2011. 4. Gruppens fremtid Folderen med skriftlige beretninger som blev udleveret på mødet indeholder også planerne for 2012. Planer for gruppen som helhed - udviklingsplan Gruppeleder Laura fortalte om gruppens udviklingsplan 2012. Gruppens udviklingsplan vil fokusere på det arbejde, som vi allerede er i gang med dvs. ny hytte, udvikling af grenarbejdet, samt større synlighed i lokalmiljøet. Det er målet at få 5 % flere medlemmer.. Side 2 af 5
Ny hytte: Der skal arbejdes videre med at få afklaret om gruppen skal have en ny hytte. I 2012 skal vi have en arkitekt/projektleder på projektet, som skal lave et bud på en ny hytte: tegning, budget og tidsplan. Der er afsat 15.000 kr. i gruppens budget til det. Der blev spurgt til om kommunen hjælper med et byggeri. Svaret er at det gør den ikke. Alternativet til en ny hytte er at renovere den gamle, men det kræver også penge og ressourcer. Ressourcerne findes ikke lige pt. i bestyrelsen. Udvikling af grenarbejdet: Sammenhængen mellem grenene skal forbedres gennem bl.a. oprykningsmøder mellem mini og junior samt junior og trop. Lederne vil desuden gennemfører en evaluering af grenstrukturen inkl. Sammenhængen mellem trop-, senior- og ledergrenen. Derudover har ledergruppen sat ekstra fokus på at forbedre patruljearbejdet i grenene. Planerne for bestyrelsen Bestyrelsen skal fortsat være en god sparringspartner for ledergruppen. Arbejdet med at forberede bygning af ny hytte eller renovation af den nuværende fortsættes. Der skal drøftes nye muligheder for indtjening, herunder hvordan der etableres ressourcer til selve indsatsen. Planerne for grenene Mikrogrenen: Der skal arbejdes med at være en god kammerat, at der er mere end mig. Der indføres en månedlig udmærkelse for den bedste kammerat og den bedste lytter. Der kommer også mange ture. bl.a. Pandaløbet i april, Spejdernes lejr i juli på ½ tid, tur i efteråret med divisionen og juletur. Minigrenen: Der fokuseres på at få taget naturmærker og i marts holdes én-dags overnatning i Mosehytten for at få spejderne trygge med at tage på tur. Derudover deltager minierne selvfølgelig i en masse andre ture mange at de samme som mikroerne. Juniorgrenen: Spejderne skal gøres meget sejere, bl.a. ved at lave flere udelivs-aktiviteter fx sove udendørs. Efter sommerlejren mangler grenen to ledere, men håbet er, at der kommer unge aktive kræfter ind. Planerne efter sommeren er ikke specielt præcist fastlagt grundet lederudskiftningen. Troppen: Spejderne skal motiveres af mange turtilbud og guleroden er adventure og det mere hard core udendørsliv. De nye patruljeledere skal have god støtte af lederne. Grupperådet godkendte planerne for 2012. Side 3 af 5
Gennemgang af budget for 2012 samt fastsættelse af kontingent Niels: Der er afsat midler til at overtage nabogrunden via Bispebjerg Kulturcenter. Der er afsat mange penge til kurser, da det er en vigtig del af udviklingen for spejderne og lederne. Udgiften til ture er også sat højt, da der til sommer kommer deltagelse i Spejdernes lejr og der er afsat et pænt beløb til lederpleje og til hytte- og lejrpladsleje. Budgettet giver derfor et underskud på 18.000 kr. Kontingentet forbliver uændret, men der varsles forhøjelse til næste års rådsmøde hvis ikke nye og gode indtjeningsarrangementer dukker op. Forskellige forslag og muligheder for indtjeningsopgaver blev drøftet på mødet og vil blive behandlet videre i bestyrelsen. Grupperådet godkendte budgettet og det uændrede kontingent. 5. Indkomne forslag Der er ikke indkommet nogen forslag. 6. Valg til bestyrelsen Laura redegjorde kort for bestyrelsens arbejde. Antallet af medlemmer i bestyrelsen Det blev besluttet at nedsætte en bestyrelse med 11 personer. Valg af formand Susse Holm er ikke på valg og fortsætter som formand. Valg af Kasserer Niels Wedenborg er ikke på valg og fortsætter som kasserer. Andre forældre: Veronika Gadzhyeva er ikke på valg og fortsætter som forældre. Frans Bevort, nvalgt forældre. Martin Sørensen, nyvalgt forældre. Ledere: Laura Villemoes er på valg, men er som GL sikret plads. Johnny Petersen er ikke på valg og fortsætter som leder. Thomas Teudt er på valg og blev genvalgt som leder. Rasmus Bengtsson er ikke på valg og fortsætter som leder. Unge: Emil Martiny blev valgt, da Louise Snoer Mørup (Simba), ikke på valg, frivilligt ophører. Simon Sundgaard blev valgt, da August Kviesgaard Simonsen, ikke på valg, frivilligt ophører. Grupperådet godkendte valgene til bestyrelsen. Til bestyrelsesmøderne deltager desuden en lederrepræsentant fra hver af gruppens grenen. Side 4 af 5
Andre valg Valg af revisor og revisorsuppleant Brian Laursen blev genvalgt som revisor. Peter Jørgensen blev valgt som revisorsuppleant. Valg af 2 deltagere til korpsrådet (10.-11. november) Martiny valgt som ung repræsentant til korpsrådet Laura blev valgt som den anden repræsentant Valg af 5 repræsentanter til divisionsrådet (19. april) Felix, Fnug, Allan, Simon og Susse blev valgt Grupperådet godkendte andre valg. Godkendelse af referat for grupperådsmødet På vegne af bestyrelsen: Bestyrelsesformand Susse Holm Dirigent og Gruppeleder Laura Villemoes Side 5 af 5