for mødet den 24. september 2009, kl. 19.15 på Christianshavns Bibliotek, Dronningensgade 53.



Relaterede dokumenter
for mødet den 24. marts 2010 kl i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34

13. Etablering af lommepark ved Rådhuspladsen 77 st.tv. ( )

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG

for mødet den 25. august 2010 kl i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG. for mødet den 31. Oktober 2012, kl , Beboerhuset, Dronningensgade 34

ØSTERBRO LOKALUDVALG

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG. for mødet den 26. oktober kl i Beboerhuset, Dronningensgade 34.

FORRETNINGSORDEN FOR CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG Vedtaget den 30. maj 2018

5. Medlemsforslag: Henvendelse til Socialudvalget om Tjek-punkt ( )

BORGERREPRÆSENTATIONEN. for mødet den , kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal

2. Godkendelse af dagsorden CHL 36/2009 Christianshavns Lokaludvalg skal godkende dagsordenen for udvalgsmødet.


Afbud fra Hanne Simonsen, Anne-Marie Bossen Arrøe deltager i Hanne Simonsens sted, samt Vera Eckhardt.

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG. For mødet den 29. september 2010 kl i Beboerhuset, Dronningensgade 34

INDSTILLING OG BESLUTNING

Ældreråd. Referat. Mødelokale 2, 28. november 2016 Kl. 10:15. Medlemmer. Bemærkning: Afbud fra: Flemming Pihl, Marianne Jensen og Helmut Madsen.

12. Udvidelse af den kommunale renholdelsesordning (tillægsdagsorden)

for mødet den 26. januar 2011, kl i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG. for mødet den 28. april 2010 i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34

Stk. 3. Udvalgets næstformand forbereder, indkalder og leder udvalgets møder ved overborgmesterens kortvarige forfald.

Eksterne deltagere: Under punkt 4 deltager økonomidirektør Hanne Baastrup, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (kl ).

Udmøntning af den nye integrationspulje

INDRE BY LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 18:30 i Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Grenaa Marina. Grenaa Lystbådehavns Fond v/ bestyrelsen. Referat fra bestyrelsesmøde nr. 04/2018 Dagsorden:

Referat. Teaterrådet

Afbud: Svend Aage Sørensen Eksterne deltager: Specialkonsulent Helene Botilde Rønne, Center for Sundhed deltog under punkt 9 fra kl

BESLUTNINGSPROTOKOL FRAVÆRENDE BJØRN BORRE MELDTE AFBUD, SUPPLEANT INGE KOBBELTVEDT DELTOG I HELE MØDET.

1. at lokaludvalget godkender dagsordenen for det tredje ordinære møde.

Folkeoplysningsudvalget

Idrætsrådet. Referat. Medlemmer: Ikke til stede: Til stede fra administrationen: i Karlslunde-Hallerne

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Driftsstøtteaftale for det lokale miljøarbejde i Indre By og på Christianshavn

Referat Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Regulativ - Lokaludvalgene

for mødet den 25. april 2012 kl i Beboerhuset, Dronningensgade 34

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 29. marts 2012

Referat fra mødet i Demokrati- og Borgerudvalget

REFERAT For mødet den 15. december 2010 kl i beboerhuset, Dronningensgade 34

FORRETNINGSORDEN. for Amager Øst LOKALUDVALG. Udvalgets konstituering

1. Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Rammeaftalen Budget 2016/

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG

Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune

Afbud fra Henrik Hansen i stedet Poul Poulsen. Afbud fra Lis Lund i stedet Jette Jørgensen. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

1. at Sundhedsudvalget godkender referat fra seneste udvalgsmøde den 19. april Evaluering af temadagen den 12. juni 2017 om En værdig død

1. at lokaludvalget godkender dagsordenen for det andet ordinære møde. Christianshavn Lokaludvalgs beslutning på mødet den 20.

CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG. for mødet den 31. august 2011 kl i Beboerhuset, Dronningensgade 34

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Ældreråd. Lukket Referat. Lokale 2, St. Heddinge, Rådhuspladsen 4, 4660 St. Heddinge Mødelokale februar 2015 Kl. 10:15-12:15

DAGSORDEN. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Referat af Forretningsudvalgets møde

Referat til ÆLDRERÅDSMØDE

Handicaprådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat

Ældrerådet. Referat af Ældrerådets møde mandag den 14. august 2017 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Udkast til offentligt REFERAT Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 18. september 2018 kl. 14:00 18:30 IDA Conference, København

Lokaludvalgene er reguleret i Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune. Lokaludvalgenes opgaver er beskrevet i Kommissorium for Lokaludvalg.

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 24. januar Kl. 18:00 i Mødelokale 2, Allerslev

REFERAT. Mødedato: Tirsdag den 8. oktober Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:30. Bemærkninger:

Åben. HANDICAPRÅDET Dagsorden. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød. Mødedato Torsdag den 6.

Borgerrådgiverudvalgets beslutning under mødet den 10. december 2010:

Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden

Det Frivillige Samråd

Ældreråd. Referat. Mødelokale 2, 13. marts 2017 Kl. 10:15. Medlemmer. Bemærkning: Afbud fra: Flemming Pihl og Tina Mørk.

Torslunde-Ishøj Idrætsforenings Støtteforening afholder bestyrelsesmøde torsdag den 8. januar 2015 kl i klubhuset på Torbens Vænge 10.

Overborgmesterens rolle 2. Overborgmesteren har ansvaret for udførelsen af udvalgets beslutninger og påser, at ingen sag unødigt forsinkes.

REFERAT Møde i Forretningsudvalget Dato: Den 11. november 2015 kl Sted: Sjællandsgade 40, 3. sal, lokale i 402. Til stede:

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 27. januar 2011

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde

Viborg Ældreråd. Referat

Afbud: Hjørdis Espensen, Bjarne Mortensen, Knud Johnsen, Steen Reinhold Jeppson og Svend Aage Sørensen.

Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Eksterne deltagere: Under punkt 6 deltog direktør Lars Gregersen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ( )

Referat af. møde i. Gladsaxe Kommunes Integrationsråd. Mandag den 18. marts 2019 kl til Gladsaxe Rådhus, lokale 2607

Beslutning: Steen R. Jeppson blev valgt som ordstyrer. Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af et ekstra Punkt 9a: Det Grønne Råd.

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Dialogforum for socialt udsatte BESLUTNINGSREFERAT

Referat. Fællesmøde i Sundheds- og Omsorgsudvalget Dato: Mandag den 20. august 2018 kl Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102

Forretningsorden. for. Nærdemokratiudvalget

Referat. Den 7. maj 2014

for mødet den 28. september 2011 kl i Beboerhuset, Dronningensgade 34

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Folkeoplysningsudvalget REFERAT

Referat fra bestyrelsesmøde i LAG Fanø-Varde tirsdag den 13. marts 2018 kl ca Restaurant Ambassaden, Hovedgaden 57, Nordby

Halsnæs Ny Boligselskab

Handicapråd. Referat. Mødelokale 7, 15. november 2018 Kl. 16:00. Medlemmer

Referat. Dato: Torsdag den 26. november 2015 kl til Tilstede

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Dato: Onsdag den 29. april 2014 kl Sted: Københavns Rådhus, Udvalgsværelse D, 1. sal værelse 103

Center Kultur & Fritid Skørpingvej Terndrup REFERAT KULTURRÅDET

Referat Handicapråd Medlemmer Bemærkning:

For mødet den 30. juni 2010 kl i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34

Referat af. møde i. Integrationsrådet. Mandag den kl Gladsaxe Rådhus, lokale 2608

Referat Udvalget for Kultur & Fritid mandag den 8. januar Kl. 19:00 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Regulativ for Christianshavn Lokaludvalg

Referat af Ældrerådets møde mandag den 5. december 2016 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Det Frivillige Samråd

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Referat af Ældrerådets møde mandag den 4. september 2017 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune

Transkript:

PROTOKOL for mødet den 24. september 2009, kl. 19.15 på Christianshavns Bibliotek, Dronningensgade 53. 1. Åben spørgetid (2009-124527) 2. Godkendelse af dagsorden (2009-124537) 3. Lokaludvalget og lokalrådet (2009-124949) 4. Eget projekt: Arrangement på Arsenaløen - evaluering og forhøjelse af udgiftsrammen (2009-125512) 5. Kulturstrategi 2009-2011 - høringssvar (2009-125881) 6. Københavns Kommunes budget 2010 - høringssvar (2009-125457) 7. Status på økonomien (2009-124544) 8. Ansøgninger om puljemidler (2009-120977) 9. Drøftelse af retningslinierne for tildeling af puljemidler (2009-125859) 10. Mødeplan for lokaludvalgsmøderne i 2010 (2009-124457) 11. Orientering fra arbejdsgrupperne (2009-124552) 12. Meddelelser (2009-124575) 13. Eventuelt ()

PROTOKOL for mødet den 24. september 2009 kl. 19.15, på Christianshavns Bibliotek, Dronningensgade 53 1. Åben spørgetid (2009-124527) INDSTILLING OG BESLUTNING Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde. Intet. 2. Godkendelse af dagsorden (2009-124537) Christianshavns Lokaludvalg skal godkende dagsordenen for udvalgsmødet. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender dagsordenen for mødet. PROBLEMSTILLING Lokaludvalget skal formelt godkende dagsordenen for mødet. LØSNING Dagsordenen godkendes og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret. ØKONOMI - VIDERE PROCES 1

- Lokaludvalget godkendte den udsendte dagsordenen og tillægsdagsordenen med punktet Ansøgning om puljemidler: Teaterfestival Teater på kanten af København. Det blev besluttet at behandle Tillægsdagsordenen efter punkt 8 på dagsordenen. 3. Lokaludvalget og lokalrådet (2009-124949) Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte forholdet til Christianshavns Lokalråd. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter forholdet til Christianshavns Lokalråd PROBLEMSTILLING Christianshavns Lokalråd er en privat paraplyorganisation, der i flere årtier har fungeret som talsrør for bydelen. Det har sin egen kultur med hensyn til debatform, beslutningstagning og udførelse af beslutningerne. Lokalrådet er åbent for alle foreninger med lokalt tilsnit. Christianshavns Lokaludvalg er nedsat af Københavns Kommune i efteråret 2008 og har et kommunalt tilsnit. Lokaludvalget råder over puljemidler, som kan anvendes til egne projekter og projekter, som andre står for. Medlemmerne er valgt af et repræsentantskabsmøde. Flere af lokaludvalgets medlemmer sidder også i lokalrådet. I denne sag er de ikke inhabile, da der ikke skal træffes beslutninger. LØSNING Lokaludvalget drøfter forholdet til lokalrådet, herunder fx - den gensidige repræsentation - hvad er lokaludvalget gode til og hvad er lokalrådet gode til? - mulighed for samarbejde - puljestøtte til lokalrådets projekter 2

ØKONOMI - VIDERE PROCES Afhængig af udfaldet af drøftelsen kan der blive tale om en henvendelse til lokalrådet om et samarbejde. Henvendelsen vil skulle vedtages på et lokaludvalgsmøde. Lokaludvalget drøftede forholdet til Christianshavns Lokalråd. Formanden oplyste, at Forretningsudvalget vil fortsætte drøftelsen for senere at fremlægge en indstilling for lokaludvalget om muligheden for at understøtte lokalrådets aktiviteter økonomisk. Formanden oplyste, at der i november-mødet vil komme en indstilling med oplæg til drøftelse af arbejdet i arbejdsgrupperne. 4. Eget projekt: Arrangement på Arsenaløen - evaluering og forhøjelse af udgiftsrammen (2009-125512) Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte aktivitetsdagen samt godkende en forhøjelse af udgiftsrammen for projektet. Endvidere skal lokaludvalget træffe beslutning om en gentagelse af aktivitetsdagen i 2010. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at der i alt afsættes op til 40.000 kr. af puljemidlerne til arrangementet på Arsenaløen den 12. september 2009 2. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter planlægningen af arrangementet på Arsenaløen den 12. september 2009 samt forløbet af dagen 3. at Christianshavns Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt man vil gentage arrangementet i 2010. 4. Hvis lokaludvalget beslutter at gentage arrangementet, skal lokaludvalget tillige 3

udpege medlemmer til en arbejdsgruppe, som står for planlægningen af arrangementet. PROBLEMSTILLING Lokaludvalgets aktivitetsdag den 12. september 2009 skal evalueres. Af hensyn til planlægningen skal der allerede nu træffes beslutning om, hvorvidt man vil gentage arrangementet i 2010. Lokaludvalget har af puljemidlerne afsat i alt 30.000 kr. til aktivitetsdagen den 12. september 2009. Som det ser ud lige nu, bliver denne ramme overskredet med 5-10.000 kr. LØSNING Evaluering Som oplæg til drøftelsen af arrangementet vil Julius Lund mundtligt orientere om den forudgående planlægning af dagen samt om hvordan han oplevede forløbet af dagen. Sekretariatet samler synspunkterne i et evalueringspapir. Regnskab Regnskabet for arrangementet er endnu ikke afsluttet, men ser foreløbig således ud: Disponeret Forbrugt Plakater 150*A4, 10*A3, 16*A2 6.400 Mad og drikke (180*25) 3.600 4.500 Telt mv, udbringning og opsætning 8.576 Boksering, transport 3.960 3.025 Boksering, opsætning og nedtagning 2.500 2.500 Borde og stole, inkl. udbringning 2.209 Annonce i Christianshavneren 1.530 Annonce i Cityavisen 1.400 Annonce i Amagerbladet 1.800 I alt 31.975 10.025 Der er usikkerheder vedr. udgifterne til plakater, mens de øvrige oplyste udgifter skulle stå til troende. Udgifterne til mad og drikke samt bokseringen er afholdt. ØKONOMI 4

Lokaludvalget skal afsætte i alt 40.000 kr. af puljemidlerne til arrangementet. VIDERE PROCES Sekretariatet skriver et evalueringspapir med de synspunkter, der bliver fremført i lokaludvalgsmødet. Papiret mailes/sendes til lokaludvalget og suppleanterne. Hvis lokaludvalget træffer beslutning om at gentage arrangementet og udpeger medlemmer til en arbejdsgruppe til at stå for det, vil arbejdsgruppen med jævne mellemrum skulle give lokaludvalget en status på, hvordan det går med planlægningen. 1. Lokaludvalget godkendte, at der i alt afsættes op til 40.000 kr. af puljemidlerne til arrangementet på Arsenaløen den 12. september 2009 2. Lokaludvalget drøftede planlægningen af arrangementet på Arsenaløen den 12. september 2009 samt forløbet af dagen. Sekretariatet skriver et evalueringspapir med de synspunkter, der blev fremført. 3. Lokaludvalget gentager arrangementet i 2010 under navnet Christianshavnerdagen 4. Lokaludvalget nedsatte en arbejdsgruppe bestående af Peter Ole Sahl, Marianne Lykke, Poul Cohrt, Julius Lund, Axel Køie, Dan Sørensen og Michael Lerche, som står for planlægningen af arrangementet. Info-gruppen står for promoveringen. Efterfølgende har arbejdsgruppen aftalt, at Christianshavnerdagen finder sted lørdag den 4. september 2010. 5

5. Kulturstrategi 2009-2011 - høringssvar (2009-125881) Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar om Kulturstrategien INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret, der fremgår af løsningsafsnittet. PROBLEMSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen har med svarfrist den 18. september 2009 sendt Kulturstrategi 2009-2011 i høring. Christianshavns Lokaludvalg har fået udsat svarfristen til den 25. september 2009. LØSNING Arbejdsgruppen om Kultur, Skole og Fritid drøftede sagen den 8. september 2009 og har foreslået høringssvaret, som formanden indstiller til beslutning. Forslag til høringssvar Christianshavns Lokaludvalg har i sit møde den 24. september 2009 behandlet Kulturstrategi 2009-2011, som Kultur- og Fritidsforvaltningen sendte i høring den 7. august 2009. Indledningsvis vil vi gerne takke for, at vi fik udsat høringsfristen en uge. Borgerinddragelse Lokaludvalgets Arbejdsgruppe om Kultur, Skole og Fritid, som alle borgere med tilknytning til Christianshavn kan være med i, har drøftet sagen. Derudover blev sagen fremlagt på lokaludvalgets månedlige borgermøde den 2. september 2009. Lokaludvalgets holdning Multihal: Som allerede påpeget over for politikerne i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation i marts 6

måned i år, har christianshavnerne i snart 30 år bedt politikerne om at bevilge penge til en idrætshal eller en multihal i vores bydel, men uden at det har ført til noget. I 2004 bevilgede Kommunen 180.000 kr. til udarbejdelsen af et skitseforslag til en multihal på Arsenaløen, og overborgmesteren tog det første spadestik, men så skete der ikke mere. Christianshavns Lokaludvalg henleder nu igen opmærksomheden på, at vores bydel stadig ikke har en eneste idrætshal eller multihal, skønt bydelen nu har ca. 10.300 indbyggere. Sammen med Indre By har vi heller ikke nogen idrætshal eller multihal, skønt de to bydele til sammen har ca. 46.000 indbyggere. Til sammenligning har Vanløse, der jo også er en bydel i Københavns Kommune, 36.000 indbyggere og 12 idrætshaller, mens vi har 0! Hvor længe kan kommunen forsvare at opretholde denne skævvridning? Vi kan stadig ikke tilbyde beboerne på Christianshavn kultur- og idrætsfaciliteter af tidssvarende karakter. Der tales og skrives meget om, at vi skal fremme trivsel og sundhed, og at vi skal forebygge sygdom og fedme ved at tilbyde børn og unge ordentlige fysiske og kulturelle udfoldelsesmuligheder. Det er derfor stærkt kritisabelt, at Christianshavn efter snart 30 års henstillinger stadig ikke har fået bevilget penge til en multihal. Vi er i den henseende en forsømt bydel. Dette er så meget desto mere beklageligt, som vi kun har få alternative aktiviteter at tilbyde de mange unge, der bor i bydelen, også selv om de eksisterende fritids- og ungdomsklubber gør et godt stykke arbejde, men de kan ikke tilfredsstille børns og unges behov for fysisk udfoldelse. Imidlertid er det ikke kun børn og unge, der lider under manglen på tidssvarende lokaler, hvor de kan udfolde sig. Bydelen ejer ingen lokaler, der er tilgængelige for borgere med bevægelseshandicap, bortset fra biblioteket. Ældre og handicappede er udelukkede fra meget af det sociale liv i bydelen. Men mange politikere har gennem årene taget tilløb til at udbedre manglen. Det skitseforslag, der af kommunen blev bevilget og udarbejdet i 2004, viser en hal (klik ind på www.christianshavnslokalraad.dk), som giver fleksible og mangfoldige anvendelses-muligheder til idrætsudøvelse, kulturelle arrangementer, møder m.v. i større eller mindre lokaler og via muligheder for skiftende rumopdeling efter behov. Således er skitseforslaget i harmoni med de visioner om at tilbyde borgerne kultur- og fritidsoplevelser, der aktiverer, glæder og udfordrer, der oprulles i kommunens kulturstrategi 2009-2011, ligesom skitseforslaget lægger op til et byggeri, der vil tilbyde tidssvarende og arkitektonisk interessante rammer for kultur- og fritidslivet i bydelen. Hvor længe skal christianshavnerne vente på, at kommunen opfylder sin forpligtelse til at sikre os lige så gode kulturelle og sportslige udfoldelsesmuligheder som borgerne i andre bydele? 7

Kulturarenaer: Også afsnittet om kulturarenaer giver os anledning til en vis undren: Lokalt ville denne passus indebære, at den kommende multihal, biblioteket og Beboerhuset skulle samles i en organisation med fælles administration. Bortset fra at påpege, at dette for Beboerhusets vedkommende næppe kan lade sig gøre, da Beboerhuset er en foreningsstyret aktivitet med kollektiv ledelse (og ikke en kommunal aktivitet) så er det lokaludvalget magtpåliggende at fremhæve, at disse 3 organisationer kun har meget få fællesnævnere men mange markante træk, der adskiller dem fra hinanden. Fusionsgevinsten er derfor svær at få øje på, hvorimod risikoen for ekstra (ikkepåkrævet) administration synes indlysende. Andet: Når dette er sagt, skal lokaludvalget både udtrykke sin påskønnelse af initiativet til at lægge en samlet kulturstrategi og bemærke, at de punkter, der hermed ikke er kommenteret, forekommer os både gode og hensigtsmæssige. ØKONOMI - VIDERE PROCES Når lokaludvalget har truffet beslutning om høringssvaret, sender sekretariatet det til Kultur- og Fritidsforvaltningen. BILAG 1. Kulturstrategi 2009-2011 Asbjørn Kaasgaard deltog ikke i behandlingen af denne sag. Indstillingen blev godkendt, idet ordet Også i starten af høringssvarets afsnit om kulturarenaer slettes. 8

6. Københavns Kommunes budget 2010 - høringssvar (2009-125457) Christianshavns Lokaludvalg skal tage formandens høringssvar vedrørende budget 2010 til efterretning. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg tager formandens høringssvar vedrørende budget 2010 for København Kommune, som fremgår af løsningsafsnittet, til efterretning. PROBLEMSTILLING Økonomiforvaltningen har den 2. september 2009 bedt om et høringssvar vedrørende forslag til budget 2010 for Københavns Kommune. Høringsfristen var den 18. september 2009, hvorfor formanden har fremsendt et høringssvar på vegne af lokaludvalget. LØSNING Formanden har fremsendt nedenstående høringssvar efter drøftelse i forretningsudvalget på mail. Lokaludvalget skal tage høringssvaret til efterretning. Budget 2010 - høringssvar Vi har med glæde bemærket, at forslaget til budget 2010 er sendt i høring. Det er godt for demokratisk indflydelse. Men, når dette er sagt, er der også nogle punkter, der synes at trænge til en nærmere kommentar: Generelt Fristen for høring er uanstændigt kort. På ca. 14 dage er enhver form for borgerinddragelse umulig = demokratiet afspores! Materialet er af en uigennemskuelig karakter. Selve forslaget fylder godt 300 sider + bilag af lignende omfang. Uden en stab af analytikere er det umuligt at sætte sig sagligt ind i helheden på den tilmålte tid. 9

Gældende for hele forslaget Det synes som om man bevidstløst fortsætter med nedskæringer efter grønthøstermetoden på trods af, at selv den siddende regering øger de offentlige udgifter for at hjælpe på landets økonomi i denne finanskrisens tid. I særdeleshed synes idéen om at reducere bevillingerne til lokaludvalgene at være et udsøgt selvmål. Efter mange anstrengelser er det nærdemokratiske system ved at fungere hvorefter man straks spænder ben. Det er en næsten ubærlig tanke, hvis dette ikke kun skyldes ubetænksomhed, men også kunne være udtryk for modstand mod demokrati og borgerinddragelse? Specielt for Christianshavn Ingen steder ser vi i forslaget bevillinger til den multihal, lokalsamfundet nu i snart 40 år har fået lovning på. Det er næsten trivielt at nævne, at Christianshavn fortsat ene af alle bydele ingen ordentlige faciliteter har. Der er bydele, der har op til 12 anlæg Christianshavn har fortsat 0. Det må vist være en udeladelsessynd? På vegne af Christianshavns Lokaludvalg Poul Cohrt ØKONOMI - VIDERE PROCES Borgerrepræsentationen skal beslutte budget 2010 i sit møde den 8. oktober 2009. BILAG Høringsmaterialet fra Økonomiforvaltningen (Sendt til lokaludvalgets medlemmer med mail. En papirversion ligger til gennemsyn i sekretariatet.) Lokaludvalget tog sagen til efterretning. Julius Lund oplyste, at Christianshavn har ventet på en multihal i 30 år og at man for 4-5 år siden blevet lovet den. Julius Lund oplyste, at budgetaftalen indebærer yderligere 750.000 kr. til gadebelysning på Christianshavn ud over de 450. 000 kr., Teknik- og Miljøforvaltningen allerede har afsat. 10

7. Status på økonomien (2009-124544) Christianshavns Lokaludvalg skal tage en økonomioversigt til efterretning. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg tager oversigten over økonomien til efterretning. PROBLEMSTILLING Lokaludvalget har besluttet, at der til hvert lokaludvalgsmøde skal være en sag på dagsordenen med en status på økonomien. LØSNING Lokaludvalget skal tage oversigten over økonomien til efterretning. ØKONOMI - VIDERE PROCES Lokaludvalget får en opdateret oversigt i oktober-mødet. BILAG Økonomioversigt Sekretariatet oplyste, at der snarest vil blive indkøbt en pc til kontoret i beboerhuset. Lokaludvalget tog sagen til efterretning. 11

8. Ansøgninger om puljemidler (2009-120977) Christianshavns Lokaludvalg skal træffe beslutning om to ansøgninger om puljemidler. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg meddeler tilsagn til HavneForum København om støtte på 7.500 kr. til en debataften om havnen og kanalerne 2. at Christianshavns Lokaludvalg meddeler afslag på ansøgning om støtte på 5.040 kr. til valgkampagne for kandidat til Borgerrepræsentationen, idet det er en fast antagelse, at der er forbud mod kommunal støtte til partipolitiske formål. PROBLEMSTILLING HavneForum København har søgt Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg om 7.500 kr. til arrangementet Debataften om havnen og kanalerne. En borger har søgt om 5.040 kr. til projektet Valg af konservativt medlem af Borgerrepræsentationen. LØSNING 1. HavneForum København: Debataften om havnen og kanalerne HavneForum København har søgt Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg om 7.500 kr. til arrangementet Debataften om havnen og kanalerne. Det fremgår af ansøgningen, at debataftenen afholdes den 21. oktober 2009 i Christianskirken i Strandgade og at følgende kandidater til kommunevalget er inviteret til at sidde i panel: Frank Jensen (A), Klaus Bondam (B), Mogens Lønborg (C), Bo Asmus Kjeldgaard (F), Birthe Skaarup (O), Pia Allerslev (V) og Mikkel Warming (Ø). Sekretariatets bemærkninger: Lokaludvalget har besluttet at behandle ansøgninger om puljemidler fire gange om året, næste gang i oktober-mødet. Dog besluttede man i mødet den 25. juni 2009, at ansøgninger om støtte til aktiviteter og arrangementer på Christianshavn, der angår planerne om broer over Inderhavnen og kanalerne, kan behandles af lokaludvalget i august-, september- og oktober-møderne. Lokaludvalget afsatte 30.000 kr. af puljemidlerne til sådanne aktiviteter og arrangementer. Der er således intet til hinder for at behandle ansøgningen fra HavneForum København i mødet den 24. september 2009. 12

Imidlertid er der ikke benyttet ansøgningsskema og ansøgeren har ikke specificeret, hvor mange penge man søger hhv. Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg om. Indre By Lokaludvalg vil tage stilling til ansøgningen i sit møde den 12. november 2009. I forhold til Christianshavns Lokaludvalgs retningslinier for tildeling af puljemidler, vurderes arrangementet at være bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, identitetsstøttende og lokalkulturelt bevarende, ligesom det vurderes at øge borgernes involvering og samle borgerne på tværs af sociale forskelle samt skaber dialog og debat om og i bydelen. Arbejdsgruppens anbefaling: Arbejdsgruppen om Teknik og Miljø har drøftet sagen på mail. Flere medlemmer har tilkendegivet, at de kan anbefale, at lokaludvalget støtter arrangementet med det fulde beløb, 7.500 kr. Formanden indstiller: Lokaludvalget meddeler tilsagn til HavneForum København om støtte på 7.500 kr. til en debataften om havnen og kanalerne. 2. Valg af konservativt medlem af Borgerrepræsentationen En kandidat til kommunevalget, der er bosiddende på Christianshavn, har søgt om 5.040 kr. til sin kampagne for at blive valgt til Borgerrepræsentationen. Det fremgår af ansøgningen, at det pga. de demografiske ændringer på Christianshavn vil være ønskeligt med en bredere repræsentation i Borgerrepræsentationen af de politiske synspunkter, der er i bydelen. Støtten vil ansøgeren bruge på at købe 20.000 løbesedler til uddeling. Sekretariatets bemærkninger: Ansøgeren har telefonisk bedt om, at ansøgningen behandles i mødet den 24. september 2009. Selv om lokaludvalget har truffet beslutning om at behandle ansøgninger om puljemidler fire gange om året, næste gang i oktober-mødet, har formanden indvilget i at sætte ansøgningen på dagsordenen for mødet den 24. september. I forhold til lokaludvalgets retningslinier for tildeling af puljemidler, vurderes aktiviteten at være bydelsrelateret, dialogskabende og netværksdannede, og vil skabe debat om og i bydelen, ligesom den kan være med til at styrke sammenhængen mellem de forskellige boligområder i bydelen.. Men aktiviteten er ikke sig selv en af de typer af aktiviteter, der i retningslinierne er nævnt som det, der kan søges støtte til (kultur, idræt, sociale formål, byudvikling, miljø og integration) ligesom aktiviteten ikke i sig selv er med til at øge borgernes involvering og indflydelse. Derudover er det - når henses til kommunalfuldmagten sammenholdt med partistøtteloven - en fast antagelse, at der er forbud mod kommunal støtte til partipolitiske formål. Hvis lokaludvalget beslutter at imødekomme ansøgningen, må beslutningen derfor antages at være ulovlig. 13

Arbejdsgruppens anbefaling: Tre medlemmer af forretningsudvalget, der har drøftet sagen på mail, anbefaler, at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen, idet det er en fast antagelse, at der er forbud mod kommunal støtte til partipolitiske formål. Formanden indstiller: Formanden indstiller, at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen, idet det er en fast antagelse, at der er forbud mod kommunal støtte til partipolitiske formål. ØKONOMI Hvis begge ansøgninger støttes fuldt ud, vil puljetrækket være 12.540 kr. Pr. 17. september 2009 var der disponeret for 454.744 kr. af puljemidlerne og forbrugt for 282.769 kr. Økonomiforvaltningen har oplyst, at lokaludvalgets puljemidler er blevet beskåret med 9.000 kr., således at lokaludvalget nu har et puljebudget for 2009 på 776.000 kr. Ændringen skyldes, at Københavns Kommunes sats for prisfremskrivning i indeværende år er ændret fra 3,5 % til 2,2 % i forhold til 2008-niveau. Ændringen sker på baggrund af, at prisudviklingen (inflationen) har vist sig at være lavere end forudsat ved vedtagelsen af budgettet for 2009. VIDERE PROCES Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning. De ansøgere, der får tilsagn om støtte, skal aflægge regnskab samt evaluering af projektet/arrangementet, før støtte kan udbetales. BILAG Ansøgninger: 1. HavneForum København: Debataften om havnen og kanalerne 2. Valg af konservativt medlem af Borgerrepræsentationen 1. HavneForum København: Debataften om havnen og kanalerne Christianshavns Lokaludvalg besluttede at meddele tilsagn til HavneForum København om støtte på 7.500 kr. til en debataften om havnen og kanalerne. 2. Valg af konservativt medlem af Borgerrepræsentationen Ruth Lønskov deltog ikke i behandlingen af denne sag pga. inhabilitet. Christianshavns Lokaludvalg besluttede at meddele afslag på ansøgning om støtte på 5.040 kr. til 14

valgkampagne for kandidat til Borgerrepræsentationen, idet det er en fast antagelse, at der er forbud mod kommunal støtte til partipolitiske formål. T1. Ansøgning om puljemidler: Teaterfestival Teater på kanten af København Christianshavns Lokaludvalg skal træffe beslutning om en ansøgning om puljemidler INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg meddeler tilsagn til Teatret Asterions Hus om støtte på 50.000 kr. til arrangementet Teaterfestival - TEATER på kanten af København. PROBLEMSTILLING Teatret Asterions Hus har ansøgt Christianshavns Lokaludvalg om 50.000 kr. til arrangementet Teaterfestival - TEATER på kanten af København (bilag 1). Ansøgningen er modtaget den 21. september 2009, men formanden har besluttet at lade lokaludvalget afgøre, om ansøgningen kan behandles selvom den er indkommet for sent i forhold til fristen for behandling af puljeansøgninger (jf. tidsplan under løsnings-afsnittet). LØSNING Teatret Asterions Hus: Teaterfestival - TEATER på kanten af København Teatret Asterions Hus har ansøgt Christianshavns Lokaludvalg om 50.000 kr. til arrangementet Teaterfestival - TEATER på kanten af København Støtten skal bruges til at dække et forventet underskud på 45.500 kr. i forbindelse med teaterfestivalen (bilag 2). Teaterfestivalen udspiller sig fra d. 15.-18. oktober 2009. Under festivalen spiller teateret i alt 10 egenproducerede forestillinger (fem forskellige stykker), hvoraf fire er for børn og seks for voksne. Der tages entré. Under Kulturnatten den 9. oktober vil teateret lave levende PR. Arrangørerne ønsker med arrangementet at skabe offentlig opmærksomhed omkring Christianshavns nye teaterscene og at etablere sig som et lokalt Christianshavnerteater, i Teatret Asterions Hus beliggende på Refshalevej 320/William Wains Gade 9-11. Med festivalen ønsker arrangørerne ydermere at gøre opmærksom på Refshaleøen som et af Christianshavns yderområder. 15

Sekretariatets bemærkninger: I forhold til lokaludvalgets kriterier for tildeling af puljemidler, vurderer sekretariatet, at arrangementet er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende og lokalkulturelt udviklende. Arrangementet styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer, samler borgerne på tværs af sociale forskelle, og styrker sammenhængen mellem de forskellige boligområder i bydelen. Sekretariatet vurderer derfor, at der intet er til hinder for, at ansøgningen kan støttes. Arbejdsgruppens anbefaling: Da ansøgningen er modtaget den 21. september 2009, har der ikke været muligt for en arbejdsgruppe at behandle ansøgningen. Formanden indstiller: Christianshavns Lokaludvalg meddeler tilsagn til Teatret Asterions Hus om støtte på 50.000 kr. til arrangementet Teaterfestival - TEATER på kanten af København. ØKONOMI Hvis ansøgningen støttes fuldt ud, vil puljetrækket være 50.000 kr. Pr. 18.september var der forbrugt 282.769 kr. af puljemidlerne og disponeret for 454.744 kr. VIDERE PROCES Sekretariatet orienterer ansøgeren om lokaludvalgets beslutning. Får ansøgeren tilsagn om støtte, skal der aflægges regnskab samt evaluering af projektet/arrangementet, før støtte kan udbetales. BILAG 1) Ansøgning 2) Budget Lokaludvalget stemte om indstillingen: For stemte 1 lokaludvalgsmedlem Imod stemte 12 lokaludvalgsmedlemmer. 5 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme. Christianshavns Lokaludvalg havde dermed besluttet at meddele afslag på ansøgning fra Teatret Asterions Hus om støtte på 50.000 kr. til arrangementet Teaterfestival - TEATER på kanten af København, idet arrangementet med den fastsatte entrépris ikke vurderes at være offentligt 16

tilgængelig for alle, jf. lokaludvalgets retningslinier for tildeling af puljemidler. Lokaludvalget opfordrer dog Teatret Asterions Hus til at søge om midler fra lokaludvalgets pulje til andre projekter eller arrangementer, da lokaludvalget ønsker at støtte aktiviteter, der styrker Christianshavns kulturelle ressourcer 9. Drøftelse af retningslinierne for tildeling af puljemidler (2009-125859) Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte retningslinierne for tildeling af puljemidler. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter retningslinierne for tildeling af puljemidler PROBLEMSTILLING De gældende retningslinier for tildeling af puljemidler blev vedtaget den 20. november 2008. Siden da har lokaludvalget behandlet en lang række ansøgninger og dermed gjort sig nogle erfaringer med retningslinierne. LØSNING Lokaludvalget drøfter retningslinierne for tildeling af puljemidler. Sekretariatet samler synspunkterne i et evalueringspapir, der kan bruges som afsæt for en eventuel revision af retningslinierne. ØKONOMI Puljebudgettet for 2009 er på 776.000 kr. Pr. 17. september 2009 har lokaludvalget disponeret for 291.348 kr. af puljemidlerne til støtte af arrangementer og projekter, som eksterne står for, mens der er disponeret for 163.396 kr. til lokaludvalgets egne projekter. 17

Pr. 17. september 2009 er der brugt 164.348 kr. af puljemidlerne til at støtte arrangementer og projekter, som eksterne har stået for, mens der er brugt 118.421 kr. til lokaludvalgets egne projekter. VIDERE PROCES Afhængig af drøftelsen vil formanden komme med en indstilling til lokaludvalgets oktober-møde om revision af retningslinierne. BILAG 1. De gældende retningslinier for tildeling af puljemidler Lokaludvalget drøftede sagen. Sekretariatet samler synspunkterne i et evalueringspapir. Formanden kommer med en indstilling til lokaludvalgets oktober-møde om revision af retningslinierne. 10. Mødeplan for lokaludvalgsmøderne i 2010 (2009-124457) Lokaludvalget skal beslutte datoer for lokaludvalgets møder i 2010 og for behandling af puljeansøgninger. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at lokaludvalgets møder i 2010 i udgangspunktet holdes i den store sal i Beboerhuset 2. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at møderne i 2010 i udgangspunktet holdes den sidste onsdag i måneden, og således godkender mødeplanen for lokaludvalgets møder i 2010, som fremgår af løsningsafsnittet 3. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at puljeansøgninger behandles i møderne i januar, april, september og november 18

PROBLEMSTILLING Af hensyn til forvaltningernes planlægning af høringer af lokaludvalget, skal en mødeplan for 2010 besluttes nu. Der skal holdes ét møde i hver måned; dog ikke i juli måned. Lokaludvalget har besluttet at behandle puljeansøgninger 4 gange årligt. LØSNING Behandling af puljeansøgninger Lokaludvalget har besluttet at behandle puljeansøgninger 4 gange årligt, næste gang den 29. oktober 2009. I 2010 foreslås ansøgningerne behandlet i møderne i januar, april, september og november. Når september foreslås i stedet for august, skyldes det, at fristen for puljeansøgningerne og behandlingen i arbejdsgrupperne ikke bør ligge i sommerferien, viser erfaringerne fra i år. Som konsekvens heraf foreslås tillige, at lokaludvalget behandler puljeansøgninger i november-mødet og ikke i oktober-mødet som i år. Datoer for lokaludvalgsmøderne Af hensyn til arbejdsgangen i sekretariatet skal møderne i Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg koordineres. Christianshavns Lokaludvalg har for 2009 besluttet at holde møde den sidste torsdag i hver måned, mens Indre By Lokaludvalg for 2. halvår af 2009 har besluttet at holde møde den anden torsdag i hver måned. Denne kadence fungerer godt for sekretariatet og ønskes fortsat. I sit møde den 10. september 2009 har Indre By Lokaludvalg således besluttet sig for at fortsætte med møder den anden torsdag i måneden. Da Kristi Himmelfartdag er den 13. maj vil Indre By Lokaludvalg dog holde deres maj-møde den 1. torsdag i måneden, altså den 6. maj. For Christianshavns Lokaludvalg foreslår formanden, at møderne i 2010 som udgangspunkt holdes den sidste onsdag i måneden og at møderne som udgangspunkt bliver afholdt i Beboerhuset. Onsdag foreslås som mødedag, fordi den store sal i Beboerhuset er optaget hver torsdag aften. Der er tilgængelighed for alle til den store sal i Beboerhuset, men toiletterne er ikke egnede for kørestolsbrugere. Imidlertid er den store sal i Beboerhuset det bedste bud på Christianshavn på en fast base for lokaludvalgsmøderne. Møderne vil blive afholdt i tidsrummet kl.18:30-21:30. Skæringsdatoen for overgangen mellem det nuværende lokaludvalg og det kommende lokaludvalg, der skal udpeges efter kommunalvalget i november 2009, er den 4. marts 2010. Det er her forudsat, at Borgerrepræsentationen godkender forlængelsen af det nuværende lokaludvalgs valgperiode. Forlængelsen er allerede godkendt af Indenrigs- og Socialministeriet. Det nye lokaludvalg vil skulle bekræfte mødeplanen i sit konstituerende møde. Dette møde foreslås 19

afholdt den 3. onsdag i marts, dvs. den 24. marts 2010, da den 4. onsdag er dagen før skærtorsdag og altså en dag, hvor mange tager fri. Det kan i øvrigt oplyses, at repræsentantskabsmødet, der skal vælge det nye lokaludvalg, afholdes den 2. februar 2010 kl. 19.00. Forslag til mødeplan 2010 for Christianshavns Lokaludvalg Dette lokaludvalg Onsdag den 27. januar 2010 (med puljeansøgninger) Onsdag den 24. februar 2010 Det kommende lokaludvalg: Onsdag den 24. marts 2010 (konstituerende møde) Onsdag den 28. april 2010(med puljeansøgninger) Onsdag den 26. maj 2010 Onsdag den 30. juni 2010 Onsdag den 25. august 2010 Onsdag den 29. september 2010 (med puljeansøgninger) Onsdag den 27. oktober 2010 Onsdag den 24. november 2010 (med puljeansøgninger) Onsdag den 15. december 2010 ØKONOMI - VIDERE PROCES Når lokaludvalget har besluttet mødeplanen, vil den blive offentliggjort på hjemmesiden og sendt til de lokale medier. Lokaludvalgets møder vil løbende blive annonceret i de lokale medier og på lokaludvalgets hjemmeside. 1. Lokaludvalget godkendte, at lokaludvalgets møder i 2010 i udgangspunktet holdes i den store sal i Beboerhuset. 2. Lokaludvalget godkendte, at møderne i 2010 i udgangspunktet holdes den sidste onsdag i måneden, og godkendte således mødeplanen for lokaludvalgets møder i 2010, som fremgår af løsningsafsnittet. 3. Lokaludvalget afventer behandlingen i oktober-mødet af retningslinier for puljetildeling, før man beslutter hvilke møder i 2010, der skal behandles puljeansøgninger. 20

11. Orientering fra arbejdsgrupperne (2009-124552) Lokaludvalget drøfter aktuelle sager på baggrund af orienteringen fra arbejdsgrupperne. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg tager arbejdsgruppernes orientering om deres virke siden sidste møde i lokaludvalget til efterretning. PROBLEMSTILLING Lokaludvalget drøfter aktuelle sager på baggrund af en orientering fra arbejdsgrupperne. LØSNING Arbejdsgrupperne orienterer om deres virke siden sidste møde i lokaludvalget. Arbejdsgruppen for Teknik og Miljø - Aktuelt Arbejdsgruppen for Kultur og Fritid - Aktuelt Arbejdsgruppen for Sundhed og Omsorg - Aktuelt Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania - Aktuelt Arbejdsgruppen for et fredeligere Christianshavn - Aktuelt Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv - Aktuelt 21

Info-gruppen - Aktuelt ØKONOMI - VIDERE PROCES - Arbejdsgruppen for Teknik og Miljø Prinsessegade: Michael Madsen oplyste, at han og Julius Lund på vegne af lokaludvalget havde været til møde den 14. september 2009 med Teknik- og Miljøforvaltningen og andre interessenter om et projekt for Prinsessegade. Det er ikke den gade, der har flest uheld, men forvaltningen er alligevel indstillet på at bruge 2 mio. kr. til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Sagen behandles i Teknik- og Miljøudvalget den 30. september 2009. Klimaworkshop: Kirsten V. Andersen oplyste, at hun på vegne af lokaludvalget havde deltaget i Klimakommissionens workshop den 23. september 2009 om fremtidens klimapolitik. Målet var at komme med bud på, hvordan energiforsyningen skal blive uafhængig af kul, olie og gas. Legeplads: Kirsten V. Andersen oplyste, at Kulturarvsstyrelsen er ved at vurdere på et projekt for en ny legeplads på Panterens Bastion. Havnen: Jane Lytthans orienterede om mødet med de øvrige lokaludvalg, der har en havne- og/eller kyststrækning. Deltagerne nedsatte en orienteringsgruppe, hvor man holder hinanden informeret om forhold vedrørende havnen, kysten og søerne. Arbejdsgruppen for Kultur og Fritid Puljeansøgninger: Sven Erik Brockdorff oplyste, at man i arbejdsgruppens møde den 13. oktober 2009 vil behandle de indkomne puljeansøgninger, som lokaludvalget skal træffe beslutning om i mødet den 29. oktober 2009. 22

Arbejdsgruppen for Sundhed og Omsorg Arbejdsgruppen: Ruth Lønskov oplyste, at arbejdsgruppen mangler medlemmer. Arrangement på torvet: Ruth Lønskov oplyste, at arbejdsgruppen har planer om et projekt, hvor borgerne kan komme og få målt blodtryk, blodsukker mv. på Christianshavns Torv. Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania Cykelrute Jane Lytthans oplyste, at arbejdsgruppen har møde med Christianias kontaktgruppe den 20. oktober 2009 om kommunens planer om en cykelrute gennem Christiania. Fri hash Jane Lytthans oplyste, at arbejdsgruppen har noteret sig, at der på Rådhuset tegner sig et flertal for at legalisere hashsalg. Arbejdsgruppen for et fredeligere Christianshavn Møde med politidirektøren Poul Cohrt oplyste, at politidirektøren ønsker et møde med lokaludvalget om forholdene på Christianshavn. Forretningsudvalget vil drøfte hvilke emner, der skal tages op med politidirektøren. Andre lokaludvalgsmedlemmer er velkomne til at byde ind med emner. Møder i arbejdsgruppen Poul Cohrt vil snarest indkalde til møde i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv Borgermøde Jane Lytthans orienterede om borgermødet den 7. oktober om Christianshavns Torv. Center for Bydesign i Teknik- og Miljøforvaltningen vil holde oplæg, og der vil være mulighed for deltagerne til at komme med forslag til, hvad der skal ske med torvet. Info-gruppen Snitflader i forhold til sekretariatet Arbejdsgruppen har haft møde med sekretariatet om hvem, der står for informationsopgaverne. Information om anvendelse af støtte Lotte Barfod samler evalueringerne af de projekter og arrangementer, lokaludvalget har støttet, 23

med henblik på at skrive på hjemmesiden om det. Information om borgermøderne Info-gruppen skriver pressemeddelelser om borgermøderne til de lokale medier og hjemmesiden. De skal forinden godkendes af forretningsudvalget. Logo Arbejdsgruppen har aftalt med sekretariatet, i hvilke sammenhænge de to logo-formater skal anvendes. Årsrapport Info-gruppen udarbejder en årsrapport om lokaludvalgets virke jf. forretningsordenen. Velkomstbrev Info-gruppen har udarbejdet et velkomstbrev til tilflyttere, som lægges frem centrale steder i bydelen. Plakater Info-gruppen laver plakater vedrørende borgermødet den 4. november. 12. Meddelelser (2009-124575) Bydelsplanlægning Poul Cohrt oplyste, at formandskaberne for Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg holder seminar den 24. oktober om formiddagen om rammerne for bydelsplanlægning. Alle medlemmer af de to lokaludvalg vil blive inviteret til at deltage. På seminaret vil Elisabeth Kongsmark fra Økonomiforvaltningen orientere om de formelle rammer, mens et medlem af et lokaludvalg, der har gennemført bydelsplanprocessen, vil fortælle om sine erfaringer med arbejdet. Havnebus Poul Cohrt oplyste, at Økonomiforvaltningen er i gang med at arrangere en festligholdelse af den nye havnebuslinie mellem Operaen og Nyhavn. Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg er inviteret til at deltage. Formentlig bliver det sådan, at de to lokaludvalgsformænd holder en tale. Juleudsmykning Poul Cohrt oplyste, at han til oktober-mødet vil komme med en indstilling om at bruge puljemidler på julebelysning på Christianshavns Torv. 24

Klima-bundmøde Kirsten V. Andersen oplyste, at Miljøpunkt Indre By/Christianshavn er involveret i klimabundmødet, som skal afholdes på Christiania og som også får en aflægger foran Miljøpunktets og lokaludvalgets kontor på Rådhuspladsen 77. Lokaludvalget besluttede, at der i oktober-mødet skal være en orientering om klima-bundmødet. Energikonsulent Kirsten V. Andersen oplyste, at Miljøpunkt Indre By/Christianshavn sammen med Center for Miljø i Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemført en energikampagne overfor butikkerne på Strøget. De fik tilbudt en energikonsulent. 13. Eventuelt () Intet OM MØDET Mødet startede kl. 19.15 og sluttede kl. 22.05. Dagsordenen Tillægsdagsordenen blev behandlet efter punkt 8 på dagsordenen. Fraværende med afbud Povl Koch. I stedet deltog Peter Ole Sahl. Jette Arendrup. I stedet deltog Jens Rasmussen. Marie Kruchov. Ingen af hendes suppleanter kunne være til stede. Carsten Breuning. Ingen af hans suppleanter kunne være til stede. Lars Schou Pedersen. Ingen af hans suppleanter kunne være til stede. Fraværende uden afbud Peter Iver Petersen 25

Bent Christoffersen ankom kl. 20.00 under behandlingen af dagsordenens punkt 3. Kaspar Lytthans ankom kl. 20.30 under behandlingen af dagsordenens punkt 4. Asbjørn Kaasgaard forlod mødet kl. 20.55-20.57 under behandlingen af dagsordenens punkt 5. Aksel Køie forlod mødet kl. 21.00 efter behandlingen af dagsordenens punkt 6. Ruth Lønskov forlod mødet kl. 21.03-21.06 under behandlingen af dagsordenens punkt 8/2. Richard Lee Stevens forlod mødet kl. 21.30 under behandlingen af dagsordenens punkt 9. 26