Beton er miljøvenligt på mange måder



Relaterede dokumenter
Materialevalg i en energimæssig strategi

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

MILJØVENLIG BETONPRODUKTION

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri

Genvinding af resourcer i slagge fra

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Optimal udtørring af beton

BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen BYG-DTU 150 års jubilæum

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Center for Grøn Beton

Betonelement-Foreningen

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Nedknust beton til bærende konstruktioner

10 okt Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Vand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

Ældning af synlige betonoverflader

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Innovative løsninger i beton Erhvervsreferencer

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN i Danmark

Innovative løsninger i beton

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON

GRØN BETON GRØN BETON

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

Postulerede effekter TiO 2. Selvrensende og NOx Opsugende overflader Fup eller Fakta? TiO2 Lotus-effekt

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Miljøvurdering af nye betontyper. Jørn Bødker Teknologisk Institut

BETONVÆGGE Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

Epoxy-lim med lang åbningstid

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt

Innovative løsninger i beton

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand

Betons Bæredygtige Fordele

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: Ref.: 071

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet

Vejledning Knust asfalt og beton

Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter

Center for Grøn Beton

Gulve med selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Praktisk formgivning & udstøbning

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej

RC Mammutblok. rc-beton.dk

Tekniske data for DK-ruller

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

FUTURECEM Fremtidens cement. Jesper Sand Damtoft

LIFE05 ENV/DK/ Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion. Lægmands-rapport, 2007

Bæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech

Unicon Nye betonløsninger nye muligheder

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Jesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut. 23. Marts 2011

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Notat vedr. Indlejret energi

Hvor ren er den rene beton egentlig?

KOMFORTHUSET. bygget af Murer- og Entreprenørfirma W. Buch Andersen ApS

Projektering af synlige betonoverflader

LIFE05 ENV/DK/ Bio aske til beton - en håndbog

Selvudtørrende beton

Udførelsesstandard for betonarbejder

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode. Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt.

Center for Grøn Beton

PRODUKTDATABLAD FOR SYSTEMLØSNING Sikafloor MultiDur EB-27

Transkript:

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra beton 1

Nedrivning og genanvendelse Delmaterialer Rigelige mængder Genanvendelse af nedknust beton Brug, reparation, vedlighold Produktion Udførelse/ Indbygning Naturens egne materialer i rigelige mængder Genanvendelse af vaske/procesvand Rustfrit stål medfører træk på ikke fornyelige ressourcer! 2

DS 2426 tillader genbrugstilslag DS 411 oprindelig tekst 1999 DS 411 tilføjelse, september 2006 3

Vand Binder Sand Nedknust materiale Sten Konventionel beton Genbrugsbeton Betonelement-Foreningens forsøg, 2003 Svindmålinger Forankring af kamstål 100 % 100 % + 20 % + 50 % Stort set upåvirket 4

Nedrivning og genanvendelse Delmaterialer Rigelige mængder Genanvendelse af nedknust beton Brug, reparation, vedlighold Udførelse/ Indbygning Produktion Lokal betonproduktion Anvendelse af restprodukter Skræddersyet til påvirkninger Brug af restprodukter Flyveaske (fra kul og samfyret biobrændsel) Mikrosilica Slagge Nedknust flaskeglas Stenmel Bioaske 5

Grøn beton bro 300 250 200 150 100 50 0 Ref. A B C Demolition Repair Maintenance Construction Shuttering Reinforcement Concrete Ref:Reference A: Grøn beton B: Rustfrit stål, formindsket dæklag C: Permanent forskalling af rustfrit stål Kilde: Dansk Center for Grøn Beton Bioaske til beton Task 1 Udtag til tør bioaske Task 2 Modtagefaciliteter hos Unicon Task 3 Fremstilling af lys bioaske og lys bioaskebeton Task 4 Analyse af bioaske Task 5 Miljøundersøgelser af bioaske-beton Task 6 Test af bioaske-beton Task 7 Data for eksisterende bioaske-beton anlæg Task 8 Produktion af bioaske-beton Task 9 Formidling Task 10 Administration www.biocrete.dk 6

Energiforbrug i kantbjælkes livscyklus 100% nedrivning 80% 60% 500 vedligehold byggeplads betonfabrik 40% 20% 680 kemikalier slap armering tilslag 0% cement 7

Nedrivning og genanvendelse Delmaterialer Rigelige mængder Genanvendelse af nedknust beton Brug, reparation, vedlighold Udførelse/ Indbygning Optimering af mix design til at mindske energi til udtørring SCC til at forbedre arbejdsmiljø Produktion Lokal betonproduktion Anvendelse af restprodukter Skræddersyet til påvirkninger Energi og udtørring Gennemsnitligt energiforbrug til udtørring på 25-35 kwh/m 2 etageareal Det svarer til ca. 50 % af et års forbrug af energiforbrug til opvarmning af en bolig. Udtørring af byggefugt i DK skønnes til 30-40 GWh heraf ca. 10 GWh til beton Selvudtørrende beton kan være en løsning. 8

RF = 85 90 95 100 % Traditionel gulvbeton i passiv miljøklasse med et vand-cement forhold på 0,70 Frisk tilstand:151 kg blandevand 120 kg restfugt efter 2 modenhedsugers forsegling 110 kg restfugt efter 8 modenhedsugers forsegling Krav om 80-90 kg restfugt svarende til RF = 85 % før limning af tæt belægning. Selvudtørrende gulvbeton med et vand-cement forhold på 0,40 Frisk tilstand: 135 kg blandevand 100 kg restfugt efter 2 modenhedsugers forsegling 90 kg restfugt efter 8 modenhedsugers forsegling RF = 85 90 95 100 % Kilde: Produktområdeprojektet Effekt af SCC på arbejdsmiljøet Støjniveau over AT s grænseværdier Vibrationstid er under AT s grænseværdier. Risikoen for hvide fingre er større ved at bore eller hugge. Mængden af sundhedsskadelige løft, træk og bæringer med vibratorstav er væsentlig årsag til nedslidning af ryggen. Kilde: SCC-Konsortiet, www.voscc.dk 9

Nedrivning og genanvendelse Delmaterialer Rigelige mængder Genanvendelse af nedknust beton Modstandsdygtig overfor vejr og vind Gode indeklimaforhold Absorberer NOx og CO2 Mindsker energi til opvarmning og afkøling Selvrensning Brug, reparation, vedlighold Udførelse/ Indbygning Optimering af mix design til at mindske energi til udtørring SCC til at forbedre arbejdsmiljø Produktion Lokal betonproduktion Anvendelse af restprodukter Skræddersyet til påvirkninger Beton kan mindske energiforbrug til opvarmning med 4-13 %. 10

Varmeakkumulering (Wh/(m 2 K) 50 45 Termisk Varmeakkumulering masse og varmeakkumulering i beton 40 35 Beton 2400 Letbeton 1800 30 Tegl 1800 25 Letklinkerbeton 1200 20 Gipsplade med papir 900 Porebeton 700 15 Letklinkerbeton 600 10 Træ 500 5 0 0 0,02 0,04 0,06 0,08 0,1 Materialetykkelse (m) Energibehov for enfamilieshus, Kwh/m 2 Sol Extra let Middel let Middel tung Extra tung Middel 97,7 93,6 91,8 90,6 Stort 98,4 93,8 91,5 90,1 Stort, uden udhæng 104,1 98,8 95,8 93,8 Kilde: Produktområdeprojektet 11

Energibehov kontorhus, KWh/m 2 Sol Extra let Middel let Middel tung Extra let Middel 108,6 102,1 98,4 95,9 Stort 123,0 116,1 111,7 108,9 Kilde: Produktområdeprojektet Energi MWh 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Fjernet energi på grund af overophedning i sommermånederne Ekstra let Middel let Middel tung Ekstra tung April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Måned 12

Selvrensende betonoverflader Betonoverflade Selvrensning vha. fotokatalyse TiO 2 T i O 2 Selvrensende Lotus effekt på betonoverflade Sol gel #1 Sol gel #2 Glat Mikrostrukturering med laserskæring SEM: Lotusblad overflade SEM: Beton lotus overflade laserskåret + sol-gel 13

Genanvendelse CO 2 optag Ingen problemer med udvaskning Nedrivning og genanvendelse Delmaterialer Rigelige mængder Genanvendelse af nedknust beton Modstandsdygtig overfor vejr og vind Gode indeklimaforhold Mindsker energi til opvarmning og afkøling Absorberer NO xx og CO 22 Selvrensning Brug, reparation, vedlighold Udførelse/ Indbygning Optimering af mix design til at mindske energi til udtørring SCC til at forbedre arbejdsmiljø Produktion Lokal betonproduktion Anvendelse af restprodukter Skræddersyet til påvirkninger CO 2 påvirkninger i tagstens livscyklus 10 8 6 4 2 Absolut Akkumuleret Absolut, CO2 Akkumulerert CO2 0-2 Materialer Produktion Opførelse D&V Nedrivning Kilde: Nordic project, CO 2 uptake in the concrete life cycle 14

Udvaskning af tungmetaller Concrete type Cement Fly ash Microsilica Bio ash Water (kg/m 3 ) (kg/m 3 ) (kg/m 3 ) (kg/m 3 ) (kg/m 3 ) w/c Portland cement 188 145 0.77 PC+FA+MS 121 79 11 136 0.75 PC+FA 133 82 130 0.75 PC+bio ash - 1 184 120 166 0.89 PC+bio ash - 2 344 60 154 0.45 Green bridge 303 17 31 131 0.39 Betonprøve Nedknusning Karbonatisering i CO 2 Udvaskningstest EN 12457-1 15