Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Chefkonsulent Hanne Linnemann,,

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Disposition: 1. Hvem er vi? Hvordan er vi involveret i sundhedsaftale-arbejdet? 2. Hvad er kvalitet?. Mon alle aktører anvender det samme kvalitetsbegreb? 3. Kort introduktion til sundhedsaftale 2015-2018 (Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen) 4. En værdibaseret sundhedsaftale hvad er det? 5. Overvejelser om implementering hvad ville der ske, hvis vi ikke havde sundhedsaftaler? 6. Målene i Region Midtjyllands sundhedsaftale 7. Afrunding spørgsmål og debat

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Hvad forstår I ved kvalitet i det samlede patientforløb? - 5 minutters drøftelse med sidemanden

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Kvalitet i det samlede patientforløb? Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet brugeroplevet kvalitet

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Kvalitet i det samlede patientforløb? Hvor gode erfaringer har vi med systematiske målinger af kvalitet? Har vi altid et fokus både på: a) den faglige kvalitet b) den organisatoriske kvalitet og c) den brugeroplevede kvalitet Region, kommuner og praksissektor er underlagt forskellige rammer og er præget af forskellige styringslogikker og kulturer. Det har betydning for, hvordan der arbejdes med kvalitet. Kommunerne i Region Midtjylland samarbejder med Regionen om i højere grad at anvende Triple aim metoden i forbindelse med vurdering af, om nye indsatser/pilotprojekter skal sættes i drift

Sundhedsaftale 2015-2018 Den politiske del af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Sundhedsaftale 2015-2018 Den politiske aftale Mere sundhed i det nære påborgerens præmisser Visioner for det fælles sundhedsvæsen På borgerens præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Mere lighed i sundhed Kræver at vi arbejder målrettet med Ensartethed i tilbud Tilgængelighed Udbredelse

Mål - Sundhedsaftale 2015-2018 1)Flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser 2)Flere borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarked/uddannelse i forbindelse med sygdom 3)Behovet for akutte indlæggelser reduceres 4)Mindske ulighed i sundhed 5)Øge sundheden for socialt udsatte borgere 6)Øge sundheden for børn og unge 7)Øge sundheden for borgere med psykisk sygdom

Mål - Sundhedsaftale 2015-2018 For hvert af målene er angivet: En baseline (billede af den nuværende situation) Sigtelinjer (hvad stræber vi efter) F.eks. Flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser Baseline: I 2013 oplever 89% af patienterne et positivt tværsektorielt samarbejde om Udskrivelsen. I 2013 oplever 82% af borgerne med psykisk sygdom i højere grad sammenhæng mellem sektorer Sigtelinjer: Mere end 95% af patienterne med somatisk sygdom skal opleve et positivt tværsektorielt samarbejde efter udskrivelsen. For borgere med psykisk sygdom er sigtelinjen 90% af patienterne.

Mål - Sundhedsaftale 2015-2018 Et andet eksempel: Behovet for akutte indlæggelser reduceres Baseline: Der skal udarbejdes en baseline. I 2013 var der 16.391 forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser for de +64 årige. Sigtelinjer: Der skal være færre forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser for de + 64 årige. Der skal være færre genindlæggelser af nyfødte

Sundhedsaftale 2015-2018 Sundhedsaftalen (som konkretiserer de politiske visioner og mål i indsatser og aftaler om opgavefordeling) Det gode forløb (er en fælles opgave) Tværgående temaer Forebyggelse Behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering Sundheds-it og digitale arbejdsgange Særlige målgrupper Implementering

Sundhedsaftale 2015-2018 EKSEMPLER Særlige målgrupper Voksne med psykisk sygdom Børn og unge med psykisk sygdom Samarbejde om gravide og nyfødte Samarbejde om sårbare gravide Den ældre medicinske patient Palliativ indsats Borgere med kroniske lidelser Respirationspatienter Hjerneskadeområdet Demensområdet Kræftrehabilitering

Sundhedsaftale 2015-2018 Forebyggelse -Bedre koordinering -Flere henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud -Styrket indsats overfor borgere med psykisk sygdom -Forebygge langtidssygemelding hos borgere med psykisk sygdom -Indsatser ifht. rygning, alkohol og overvægt -Forebyggelse børn med overvægt -Forebyggelse målgruppen unge -Styrket forebyggelsesindsats for mennesker med flere kroniske eller langvarige sygdomme

Sundhedsaftale 2015-2018 Behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering -Somatik og psykiatri -Forebygge akutte patientforløb -Tidlig opsporing (systematisk at opdage begyndende sygdomme eller faldende funktionsniveau) -Velkoordineret indlæggelse og udskrivelse -Hjælpemidler og behandlingsredskaber -Træning og rehabilitering

Sundhedsaftale 2015-2018 Den nye sundhedsaftale er værdibaseret - Hvad betyder det?

Sundhedsaftale 2015-2018 Den nye sundhedsaftale er værdibaseret Den nuværende sundhedsaftale er mere instruksbaseret. Der er bl.a. udarbejdet en pixi-håndbog målrettet medarbejdere i hospitalssektor, kommuner og almen praksis Pixihåndbogen giver svar på: Hvem gør hvad Medarbejderne er meget glade for den MEN, Den har den ulempe, at der er forventning om, at man skal kunne finde alle svar i håndbogen. Fratager den almindelige sunde fornuft i samarbejdet og den faglige refleksion

Sundhedsaftale 2015-2018 Den nye sundhedsaftale er værdibaseret Hvordan planlægger man implementering af en værdibaseret Sundhedsaftale? Er der slet ikke behov for en pixi-håndbog målrettet medarbejderne? Hvilket detaljeringsniveau? Vi er landet på at der er behov for en fælles værktøjskasse. Men hvad skal en fælles værktøjskasse indeholde? Faglige retningslinjer hver for sig eller sammen?

Sundhedsaftale 2015-2018 Overvejelser om implementering hvad ville der ske, hvis vi ikke havde sundhedsaftaler? Det nye er, at der i hver region kun skal udarbejdes én sundhedsaftale Hvordan påvirker det kommunerne?, hospitalsenhederne? Hvor er de praktiserende læger? Der arbejdes sideløbende med en praksisplan. Hvordan kan vi sikre os, at denne vigtige samarbejdspartner er med? Kontinuerligt ledelsesfokus Ledelse på tværs (relationel koordinering) En værdibaseret sundhedsaftale kræver ændring i kulturen faglig refleksion Overvejelse om nye former for formidling f.eks. videoer, e-learning

Sundhedsaftale 2015-2018 Overvejelser om implementering hvad ville der ske, hvis vi ikke havde sundhedsaftaler? Kendskab til sundhedsaftaler også udenfor det traditionelle sundhedsområde i Kommunerne (f.eks. beskæftigelsesområdet, socialområdet). Sammenhængen til andre aftaleområder/lovgivninger Pilotprojekter eller daglig drift? Hvordan bevarer man overblikket? Hvordan bevarer samarbejdspartnere overblikket? Sundhedsaftale og finansieringsstruktur incitamentsstrukturen, hvordan harmonerer den med ønsket om kvalitet i patientforløb?

Opsamling gør sundhedsaftaler en forskel? Overordnet: Sundhedsaftalerne har gjort det obligatorisk med dialog og samarbejde Sundhedsaftaler, og den fælles struktur, der bliver opbygget, kan være barriere for et godt patientforløb på det individuelle niveau Brugeroplevet kvalitet information, støtte og hjælp, kontaktperson, opfølgning til pårørende Faglig kvalitet Tidlig opsporing af behandlingskrævende symptomer og indsats overfor disse kompetenceudvikling Organisatorisk kvalitet Klar arbejdsdeling og samarbejde mellem sektorer Kommunikation mellem sektorer

Tak for opmærksomheden!