celblokken Celblokken Teknisk information Dato 06.02.2009 Side 1

Dato 06.02.2009 Side 1 Celblokken Teknisk information

Dato 06.02.2009 Side 2

Dato 06.02.2009 Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog Vi har designet kataloget, så det giver dig nem adgang til vores produkter, som dagligt anvendes i byggeriet. Kataloget er et værktøj, som kan hjælpe dig til at finde det rigtige produkt til netop din opgave. Over hele landet kan H+H Danmark A/S fremvise referencebyggerier opført med massive vægge af porebeton. Det massive byggeri er et brud med den traditionelle vægkonstruktion inden for dansk byggeri, men det er et brud, der skaber fornyelse og nye fordele med fokus på vægt, bæreevne, miljø og arkitektur. Lettere og stærkere Massivt byggeri bliver altid sammenlignet med traditionelt hulmursbyggeri, og sammenligningen falder ud til fordel for det massive byggeri. Med Celblokken opmures en væg, der har samme vægtykkelse som hulmursvæggen, men den er væsentligt lettere og reducerer altså belastningen på fundamentet. Faktisk er vægten 50-70% lavere end ved traditionelle ydervægge. På trods af den lavere vægt er massivvæggen markant stærkere, fordi hele ydervæggen er homogen i alle 36,5 cm. I praksis vil bæreevnen typisk kunne øges 15-20 gange ved at bygge massivt, og den større styrke betyder, at der kan bygges væsentligt større vægfelter uden ekstra forstærkninger.

Dato 06.02.2009 Side 4

Celblokken Dato 06.02.2009 Side 5 Info side 6 Anvendelse side 8 Sortiment side 9 Celblokken 9 Tekniske data side 10 Deklaration 10 Studsfugeankre 12 Bjælker 13 Ståldragere 14 Brand 15 Lyd 18 U-værdier 20 Linietab 21 Statik 22 Befæstigelser 44 Projektering side 53 Byggesystem 53 Modulsystem 61 Konstruktion 54 Udførelse side 88 Forankringshuller 88 Byggepladsfugt 90 Installationer i vægge 91 Beskrivelse side 92 Porebetonentreprisen 92 Finish 96 Vådrum 100 Vinterforanstaltninger 103 Finish 104 Brugervejledning 110

Info Dato 06.02.2009 Side 6 -et frisk pust af fornyelse til det traditionelle byggeri Det primære anvendelsesområde er varmeisolerende ydervægge, hvor Celblokken er et godt bud på trationelt byggeri med økonomien i højsædet samt krævende arkitektoniske løsninger. Celblokken anvendes i alle typer byggeri: Bolig, kontor, etagebyggeri, industri og institutionsbyggeri. Celblokken anvendes også i kombinationsbyggeri som en del af et betonelementbyggeri, da Celblokken kan præstere meget store bæreevner. Til skillevægge og lejlighedsskel anvendes MultiPladen, som også er særdeles velegnet til indretningsmæssige detaljer i for eksempel køkkener og badeværelser, fordi porebeton generelt er nemt at bearbejde og tilpasse. Det kan være til opbygning af kogeøer, reoler, skabe og lignende. Gode egenskaber Celblokken er fremstillet af naturens egne produkter: sand, kalk, vand og cement. Celblokken er et gennemprøvet produkt med gode byggetekniske og miljømæssige egenskaber: Varmeisolering Brandsikkerhed Sundt indeklima Modstandsdygtighed over for fugt, råd og svamp Sammenbygges i forbandt Let at arbejde med Stor styrke Lav vægt Mineralsk puds og div. beklædninger Energi Når der tales energi, er det vigtigt at lægge mærke til, at med Celblokken dannes der ingen kuldebroer ved vinduer o.l., fordi væggene alene består af isolerende porebeton. Der opstår heller ikke konvektionstab i væggen, fordi al luft i porerne er indkapslet i modsætning til normal isolering. Derfor er det let at opfylde de nye energireglers krav til lufttæthed med Celblokken. Arkitektonisk frihed Porebeton giver arkitekten rige muligheder for at skabe et unikt byggeri, hvor der tages hensyn til individuelle behov. Næsten ethvert ønske til arkitektonisk indretning kan opfyldes både hvad angår indskudte etager, skrå lofter, buer, søjler og hjørnevinduer. Familier har ofte behov for en helt bestemt rumfordeling eller ønske om forskellige niveauforskydninger i huset. Her er porebeton ideelt, fordi materialet er så nemt at forme og væggenes placering ikke er modulafhængig. Bygherren har mulighed for at vælge en pudset overflade eller at kombinere porebeton med f.eks. en yderbeklædning i træ.

Info Dato 06.02.2009 Side 7 Fremtidens byggeri Med Celblokken fra H+H Danmark kan bygherren forene alle porebetonens fordele til et spændende massivt byggeri fra traditionelt og enkelt til liebhaverboliger. De fordele, som materialet giver alle byggeriets parter, understreger, at Celblokken åbner nye muligheder for byggeriet. Lettere projektering Digitalt tegningsmateriale og beskrivelser kan hentes på vor hjemmeside. H+H har udviklet særlige detailtegninger hvorpå også de faktiske U- værdier og linietab fremgår. Herved kan der spares mange projekteringstimer ved anvendelsen af disse oplysninger, da f.eks. linietab er meget tidskrævende, selv for eksperter med de rigtige programmer. Dette gør det let at projektere iht. de nye energikrav i Bygningsreglement 2008. Uf,l y k1 Uf,v Bedre byggeskik Dansk byggeri har i generationer udført konstruktioner på normale principper. Det er imidlertid vor erfaring, at branchen bør sætte mere fokus på samlinger imellem organiske og mineralske bygningsdele som f.eks. imellem lofter, remme og vægge samt gavlspær gavle og herved, at kunne forudse/projektere organiske bygningsdele således, at tvangskræfter undgås og materialeegenskaberne respekteres. Dette gælder særligt i byggeperioder, hvor vejret kan drille, men også af hensyn til bygningens langsigtede kvalitet. Derfor har H+H Danmark for at sikre at disse tolerancer fremgår tydeligt i projekterne, udarbejdet digitale hjælpemidler i form af vore konstruktionsdetaljer og beskrivelser i dette nye katalog. Se også porebetonentreprisebeskrivelsen pkt. 1.3.8. Vi håber, at du må få glæde af kataloget og de nye digitale hjælpeværktøjer. Har du spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen H+H Danmark A/S Gorm Rasmussen Technical Manager

Anvendelse Celblokken Dato 06.02.2009 Side 8 Typiske anvendelsesområder Indvendige vægge 535-575 kg/m³ statiske, akustiske, rumadskillende slanke vægge Multipladen X* Udvendige vægge 375 kg/m³ Helisolerende, statiske og massive facader Udvendige vægge 275 kg/m³ Helisolerende, statiske og massive facader Vægelementet X X Celblokken X X Jumboblokken X* X Murblokken X* Industrielement et *: Kan indgå som udvendig pudset facade i hule mure. X Vejledning Densitet 275-375 er en densitet som er optimeret isoleringsmæssigt, og er udviklet primært til isolerende ydervægge der pudses eller beklædes udvendigt. Kvaliteten af Celblokken fås i forskellige formater og Jumboblok formater. Dette katalog indeholder primært vejledning for Celblokken. Densitet 535 er en densitet som optimerer bæreevnen, og er udviklet primært til bærende og stabiliserende bagmure, skillevægge og lejlighedsskel. Kvaliteten fås i forskellige Multiplade formater og Jumboblok formater. Dette katalog indeholder primært vejledning for Celblokken, dog er skillevægge og skel vist, da disse er en del af det komplette byggeri.

Sortiment Celblokken Dato 06.02.2009 Side 9 Celblokken 275 TUN Tykk. Højde (cm) Længde (cm) Antal pr. mur (m²) Vægt (stk.) Antal pr. palle (stk. ) Rumfang palle (m³) Limforbrug (kg/stk.) 1258888 40 20 60 8,4 18 24 1,152 1,1 Celblokken 375 TUN Tykk. Højde (cm) Længde (cm) Antal pr. mur (m²) Vægt (stk.) Antal pr. palle (stk. ) Rumfang palle (m³) Limforbrug (kg/stk.) 5733895 15 40 60 4,17 18 40 1,440 0,60 5731867 30 20 60 8,33 18 40 1,440 0,96 5783240 36,5 20 50 10 18 32 1,168 1,02 0,84* Til Celblokken anvendes CelBloklim. Celblokken leveres med udfræsede bærehåndtag i enderne. Celblokken leveres kun i hele paller. Celblokken er en isoleringsblok og har derfor lokalt lavere trykstyrke, men kva sin store tykkelse en langt højere bæreevne. * Limet med 2 limspor med 15 cm limske langs kanter, således der midt på blokkens limflade ikke er lim. Blokken er herved lettere at justere på plads. Se vor komplette produktoversigt på www.hplush.dk

Tekniske data Deklaration Dato 06.02.2009 Side 10 Celblokken 275, CE-mærkede data Porbetonbyggesten i henhold til DIN EN 771-4 og Gruppe 1 i henhold til EN 1996-1 Egenskab Karakteristiske styrker Benævnelse Byggesten Kategori 1 Brandklasse Euroklasse A 1 Trykstyrke middel 2,0 MPa Basistrykstyrke 1,5 MPa Basisbøjningstrækstyrke, liggefuger limet 0,2 MPa Basisbøjningstrækstyrke, studsfuger limet Studsfuger uden lim Varmeledningsevne indv. i mur: λ design 0,08 W/m K Densitet, tør 275 +/- 25 kg/m 3 Bygningssvind 0,2 Kategori: Måltolerancer Tyndfuge type B Planhed 1,0 mm Parallelitet 1,0 mm Vanddampdiffusionskoefficient 5-10 Luftlydisolering Densitet: 275 +/- 15 kg/m 3 Vedhæftning 0,30 Mpa ( 998-2, annex C) Supplerende data Varmeledningsevne Udv. i mur: λ design Linietab 120mm karmbredde Elasticitetsmodul E ok Elasticitetsmodul E middel Længde Højder Tykkelser Specifik varme Varmeudvidelse Understøbningsmørtel iht. EC6 Udv. 0,096 W/m K 0,03 ψ sa 600 mm 199 mm 400 mm 1 kj/kgk 0,8 x 10-5 K MC > 3,5 MPa eller ML > 7,0 MPa

Tekniske data Deklaration Dato 06.02.2009 Side 11 Celblokken 375, CE-mærkede data Porbetonbyggesten i henhold til DIN EN 771-4 og Gruppe 1 i henhold til EN 1996-1 Egenskab Karakteristiske styrker Benævnelse Byggesten Kategori 1 Brandklasse Euroklasse A 1 Trykstyrke middel 2,5 MPa Basistrykstyrke 2,0 MPa Basisbøjningstrækstyrke, liggefuger limet 0,35 MPa Basisbøjningstrækstyrke, studsfuger limet 0,20 MPa Studsfuger uden lim 0,10 MPa Varmeledningsevne indv. i mur: λ design 0,10 W/m K Densitet, tør 375 +/- 25 kg/m 3 Bygningssvind 0,2 Kategori: Måltolerancer Tyndfuge type B Planhed 1,0 mm Parallelitet 1,0 mm Vanddampdiffusionskoefficient 5-10 Luftlydisolering Densitet: 375 +/- 15 kg/m 3 Vedhæftning 0,30 Mpa ( 998-2, annex C) Supplerende data Varmeledningsevne Udv. i mur: λ design Udv. 0,12 W/m K Linietab 120mm karmbredde 0,03 ψ sa Elasticitetsmodul E ok 1200 N/mm 2 Elasticitetsmodul E middel 1260 N/mm 2 Længde Højder Tykkelser Specifik varme Varmeudvidelse Understøbningsmørtel iht. EC6 500 og 600 mm (afhænger af tykkelsen) 199 og 398 mm (afhænger af tykkelsen) Se sortiment 1 kj/kgk 0,8 x 10-5 K MC > 3,5 MPa eller ML > 7,0 MPa

Tekniske data Studsfugeankre Dato 06.02.2009 Side 12 Skillevægges forankring i Celblokken Anvendes til sammenbygning af skillevægge og ydervægge som mekanisk forbindelse hvor der ikke monteres i forbandt. Profileret 0,8 mm tykt rustfrit stålanker til indbygning i liggefuger. Ankret monteres i Celbloklim i takt med opmuringen ud for afsatte skillevægge. Hvert anker kan ved en forankringsdybde på 15 cm optage et træk på regningsmæssigt 2,25 kn i densitet 375 1,65 kn i densitet 275 Ankrene fordeles jævnt over samlingen. Normalt anvendes første anker 40 80 cm over gulvet. Her efter pr. ca. 40 cm. Antallet af ankre fastlægges af projektets rådgiver.

Tekniske data Bjælker Dato 06.02.2009 Side 13 Bæreevner og bjælkesystemer til 365 mm vægge Vederlagenes bæreevne skal altid kontrolleres, da bjælkerne har højere trykstyrke (4,4 MPa) i forhold til blokkenes trykstyrke som kun er 1,5 MPa for Celblokken 275 og 2,0MPa for Celblokken 375. Dimensionerende hulmål = Hul + 2 x pudslag. 2 pudslag er forudsat til 3cm. Kraft er forudsat koncentreret alene på den dominerende bjælke. Betonbjælker må ikke benyttes i den kolde side af massive vægge = Ikke i udvendig side. I alle viste kombinationer skal der altid indgå et ovenliggende ringanker. Alle mål er cm Indv Kombination 15M26 + 21M26 Hul 61 +3 91 +3 109 +3 133 +3 169 +3 181 +3 15M26* 117 117 141 171 211 211 Vederlag 26,5 11,5 14,5 17,5 19,5 13,5 21M26 117 117 141 171 201 231 Vederlag 26,5 11,5 14,5 17,5 14,5 23,5 kn/m 34,8 34,8 28,8 22,6 20,1 18,6 *: Se deklaration såfremt denne15m26 også belastes. Indv Kombination 21M26 + påforing Konstruktionens egnethed undersøges før denne løsning vælges. 61 91 109 121 133 169 Hul +3 +3 +3 +3 +3 +3 Påforing 15 x 40 x 60 Celblokken eller trykfast polystyren 21M26 117 117 141 153 171 201 231 270 Vederlag 26,5 11,5 14,5 16 17,5 14,5 23,5 16 kn/m 34,8 34,8 28,8 26,5 22,6 20,1 18,6 14,1 Påforing 10cm trykfast polystyren med puds udvendigt. 181 +3 235 +3 271 +3 Indv. 21BE26 330 5cm Multipladen Vederlag 28 kn/m 25

Tekniske data Ståldragere Dato 06.02.2009 Side 14 Stålprofiler i U-skåle over vinduer Ofte anvendes varmgalvaniserede profiler, da der således ikke er dæklagskrav pga. korrosion. Profilerne er dimensioneret med meget lille nedbøjning for at minimere bevægelserne, og derved i videst muligt omfang undgå revner U = L/1000. Følgende er gældende for nedenstående tabeller: Regningsmæssig bæreevne 30 cm vederlag i begge sider eller iht. nærmere beregning. Lysvidden er max. vindueshul + 3cm. IPE Lysvidde ved 15kN/m Lysvidde ved 30kN/m IPE 80 79 61 IPE 100 121 79 IPE 120 151 109 IPE 140 192 139 IPE 160 223 169 HE-A HE 100 A 151 121 HE 120 A 193 151 HE 140 A 231 181 HE 160 A 271 223 HE-B HE 100 B 171 133 HE 120 B 211 171 HE 140 B 259 211 HE 160 B 301 252

Tekniske data Brand Dato 06.02.2009 Side 15 Branddimensionering Branddimensionering skal projekteres efter EN 1996-1.2. Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske begreber fra det fælles europæiske normsæt. Disse er: Bæreevne ( R ) Integritet ( E ) Isoleringsevne ( I ) Adskillende bygningsdele Ikke adskillende bygningsdele Overfladerne Bæreevne (R): Refererer alene til bærende bygningsdele, hvor bæreevnen skal være intakt i den angivne periode. Integritet (E): Er et krav til adskillende bygningsdele, der bl.a. angiver at: der i bygningsdelen efter brandpåvirkningen ikke må forekomme revner og åbninger over visse dimensioner. der ikke må kunne forekomme antændelse af et veldefineret bomuldsstykke på den modsatte side af brandpåvirkningen. der ikke må forekomme vedvarende flammer i mere end 10 sekunder på den modsatte side af brandpåvirkningen. Porebeton har tre gode egenskaber: brandsikkert i klasse A1 varmeisolerende bærende konstruktionsmateriale Isoleringsevne (I): Isoleringsevnen er krav relateret til integriteten. Ved svigt af integriteten vil der også opstå svigt af isoleringsevnen. Ud over det kan der opstå svigt i isoleringsevnen, såfremt der på den kolde side opstår temperaturstigninger på 140 C i gennemsnit eller 180 C i enkelte punkter. Adskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 1 side) Brandmodstandsevnen er defineret som bærende vægge REI ikke bærende som EI Ikke adskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 2 sider) Brandmodstandsevnen er defineret alene som R(bærende), da der ikke stilles krav til interne ikkebærende vægge i samme brandcelle. Overfladerne: Beklædningerne på bygningsmaterialer er opdelt i klasser afhængig af brandbarheden. Klasserne er benævnt: A1, A2, B, C, D, E, F afhængig af brandbarheden. Klasserne A1 og A2 refererer til ubrandbare materialer. En række byggevarer kan uden prøvning regnes at tilhøre klasse A1 og A2, såfremt indholdet af organisk materiale er mindre end 1,0%. Hertil regnes mursten, mørtel, letbeton/porebeton, beton, keramik, stål, mineraluld, o. lign.

Tekniske data Brand Dato 06.02.2009 Side 16 Slankhedsforhold For bærende vægge skal h/t 27. For ikke-bærende vægge skal h/t 40. Korte bærende vægge (Tabelhenvisninger gælder tabellerne i EN 1996-1-2) Værdier for kombinationer af nødvendig længde og tykkelse for korte, bærende, ikke-adskillende vægge mindre end 1,0 m (kriterium R) er angivet i tabellerne N.B 4.4 for de forskellige typer byggesten. Tilsvarende er værdier for nødvendig tykkelse af vægge større end eller lig med 1,0 m angivet i tabellerne N.B 4.3. Det afgørende er således, om væggens længde eller ækvivalente længde er mindre end eller større end /lig med 1,0 m, idet forskellige tabeller skal anvendes. Forholdene for sammenbyggede og ikke sammenbyggede vægge er ikke tydeligt angivet i EC6-1-2. Efterfølgende er en uddybning angivet. Korte vægge sammenbygget med øvrige vægge. Sum af længder Forskellige situationer er angivet efterfølgende: Væggene kan være afsluttet ved en dør, højt vindue, dilatationsfuge eller anden form for fri kant. For indledningsvis at afgøre hvilken tabel, det er relevant at anvende, skal længden af den betragtede vægformation bestemmes. Dette gøres simpelt ved at addere de sammenbyggede enkelte vægges dellængder, således at en samlet længde kan bestemmes. Dvs. L samlet = L1 + L2 + L3 + L n Er L samlet større end eller lig med 1,0 skal tabellerne N.B 4.3 anvendes Er L samlet mindre end 1,0 skal tabellerne N.B 4.4 anvendes Korte, enkeltstående vægge Såfremt væggen er kort og ikke sammenbygget med tværvægge kan det være vanskeligt at opnå fornøden bæreevne med de typisk forekommende vægtykkelser. I denne situation er der 2 muligheder: Dimensionerne ændres således, at væggen bliver cirka 1,0 m Den konstruktive udformning ændres således, at væggen bliver ikke-bærende (evt. kun i brand tilfældet). Bærende og ikke-bærende vægge En ikke-bærende væg defineres som en konstruktionsdel, der kan fjernes uden at bygningens eller dele af bygningens stabilitet forringes. Dette kan fx være en skalmur på en bagmur, der alene kan optage alle aktuelle laster. En skillevæg uden lodret last, som indgår i det stabiliserende system med hensyn til optagelse af vandrette laster ved skivevirkning defineres som en bærende væg. Det ses, at grænsen mellem bærende og ikke bærende vægge er "flydende" og i en række grænsetilfælde bør anlægges en ingeniørmæssig vurdering.

Tekniske data Brand Dato 06.02.2009 Side 17 Mørtler Den anvendte opmuringsmørtel er en funktionsmørtel, min. M1 eller stærkere. Multipladelim opfylder dette krav. Murværk med ikke-fyldte studsfuger Planslebne byggesten Såfremt studsfugerne er 2-5 mm kan værdierne i tabellen anvendes, såfremt der er et pudslag på den ene side på min. 1,0 mm. Er de ikke-fyldte studsfuger mindre end 2 mm kan tabellerne umiddelbart anvendes. Byggesten med fjer og not samlinger Er de ikke-fyldte studsfuger mindre end 5 mm kan tabellerne umiddelbart anvendes.

Tekniske data Lyd og lejlighedsskel Dato 06.02.2009 Side 18 Lejlighedsskel med Multipladen 535 Lydkrav min. 55 db Lydkrav min. 55 db Lydkrav min. 60 db Dobbeltvæg med isolering 100 100 75 100 Isolering A-Batts 50* 50* 70 70 Boligadskillelse Porebeton Porebeton 75 100 75 100 100 125 100 Hvor der anvendes listelofter mod tagrum Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader Do Vægge i tagrum Hvor der anvendes tætte gipspladelofter mod tagrum Den ene væg føres tætsluttende til tagflader og den anden min. 200 mm op i loftsisoleringen i niveau med den højest beliggende boligs tagrum. Do Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader Generelt skal alle fuger være tæt lukket. Ved 50 mm isolering skal vægge fuldspartles (Dog ikke i tagrum). Der må ikke monteres murbindere, vindtrækbånd eller andre faste forbindelser imellem de to vægge. Installationer skal placeres forskudt for hinanden. El-dåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen i lejlighedsskelsdvægge under 100 mm. I vægge på min. 100 mm, hvor dåserne kun er undersænket ca. halvt ind i væggen bortfalder dette krav, såfremt væggen er ubrudt i den inderste halvdel. I øvrigt henvises til detailtegningerne i kataloget samt til almindelig praksis. *: Der kræves særlig stor omhyggelighed med at få alle samlinger og bygningsdele udført korrekt. Lodret snit: Stopning med brandbatts eller mørtel mod tagbelægning. Hvis der ikke udføres tætte gipslofter i begge boliger, skal begge tagrumstrekanter føres helt til kip. Lægterne må ikke sammenkoble de to trekanter. Såfremt dobbelte tagrumstrekanter udføres i 7,5 cm, så udføres dimensionsspringet over overkant spærfod. Generelt: Isoleringen skal pakkes omhyggeligt og helt tætsluttende i hulrummet. Der skal anvendes bløde batts i hulrummet. Der må ikke være mørtelrester og andet i isoleringen, som kan medvirke til forringelse af lydisolationen. Dette gælder også ved /i sokkel. Elastisk lydfuge i begge boliger langs skel. Metode A: Terrændæk føres ind over soklen. Min. 300 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa 92.01.09. Metode B Metode A Metode B: Terrændæk føres hen til soklen. Min. 400 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa 03.05.07 figur 1. Vandret snit: Der udføres normalt elastisk fuge i formuren ud for lejlighedsskellet, og fundamentsblokkene deles tilsvarende i hele ydervæggens tykkelse.

Tekniske data Lyd og enkeltvægge Dato 06.02.2009 Side 19 Vejledende værdier for enkelt væg Uanset hvor god væggen er, vil der altid være bidrag fra flankerende konstruktioner som lofter og gulve. Det er særligt væsentligt at være opmærksom på, at der er døre og vinduer i væggene som normalt har langt dårligere lydisolering, og som derfor er det primære der kan forbedres. db 50 Lydreduktion i db for tætte skillevægge 45 40 35 Multipladen 30 25 CelBlokken 20 15 10 5 0 0 25 50 75 100 125 150 175 200 240 300 365 Vægtykkelse

Tekniske data U-værdier Dato 06.02.2009 Side 20 U-værdier for massive vægge iht. DS 418.6 Celblokken 275 MASSIV YDERVÆG: Tykkelse i m Lampda U-værdi Celblokken, indv. 0,300 0,080 3,75 Celblokken, udv. 0,100 0,096 1,04 Facadepuds 0,010 0,220 0,05 Samlet = 0,410 0,20 Celblokken 375 MASSIV YDERVÆG: Tykkelse i m Lampda U-værdi Celblokken, indv. 0,200 0,100 2,00 Celblokken, udv. 0,100 0,120 0,83 Facadepuds 0,010 0,220 0,05 Samlet = 0,310 0,33 MASSIV YDERVÆG: Tykkelse i m Lampda U-værdi Celblokken, indv. 0,265 0,100 2,65 Celblokken, udv. 0,100 0,120 0,83 Facadepuds 0,010 0,220 0,05 Samlet = 0,375 0,27 MASSIV SKILLEVÆG: Tykkelse i m Lampda U-værdi Celblokken, indv. 0,150 0,100 1,50 Samlet = 0,150 0,60

Tekniske data Linietab Dato 06.02.2009 Side 21 Kuldebroer ved vinduer, Celblokken 375 Sammenligning med Celblokken ved vinduer og traditionelle false ved vinduer. U vindue ψ sa U vindue ψ sa U fals U fals ψ k ψ k U væg U væg Eks. Celblokken U-værdi 0,27 Eks. hulmur U-værdi 0,27 Eksempel: Som det kan ses på temperaturkurverne, så ligger kurverne med en god stor og ensartet afstand i celblokvæggen, fordi U fals Celblokken 0,27 W/m²k er væsentligt bedre isolerende end U fals hulmur fra ca. 0,54 W/m²k. Celblokken forbruger ca. 50% mindre energi i U fals. Man kunne derfor forvente, at linietabet ψ sa ville være tilsvarende bedre. Men, opnår U fals en høj isolans, flyttes temperaturkurvernes kipningspunkt tættere mod karmen. Derfor stilles der større krav til samlingen imellem karm og fals, og ψ sa øges en anelse til 0,03. Når alle faktorer ψ tot sammenlignes, er Celblokkens kuldebrosisolering særdeles effektiv. Se tabel. Den samlede kuldebroeffekt skrives som: ψ tot = ψ sa + ψ k + (U fals U væg ) Bredde fals Konstruktionseksempler ψ sa* ψ k U fals U væg Bredde fals ψ tot CelBlokken 0,03 0,00 0,27 0,27 0,00 0,03 Porebetonfals: 30mm isolering 0,03 0,00 0,54 0,27 0,10 0,06 Teglstensfals: 30mm isolering 0,03 0,01 0,65 0,27 0,11 0,08 Porebetonfals: 50mm isolering 0,01 0,00 0,43 0,27 0,10 0,03 Teglstensfals: 50mm isolering 0,01 0,00 0,50 0,27 0,11 0,04 *Resultater for kuldebroeffekten alene imellem ydervæg og vindue, dvs. kuldebroeffekten ψ sa = Linietabet, som sammenholdes med kravet i Bygningsreglementet.

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 22 Materialeparametre Der anvendes de deklarerede data for de aktuelle byggesten, som findes i de respektive tekniske kataloger. Vær opmærksom på, at det er de karakteristiske basisstyrker som skal anvendes fra de CE-mærkede værdier. VEDERLAG Hvor der er behov for at optage punktlaster fra dragere, er der beskrevet 3 klassiske metoder som kan give en stor kapacitet og robusthed. Bæreevne beregnes optimalt via programmet Murværksprojektering, som er et web baseret program. Via www.mur-tag kan programmet findes, eller via telefonisk kontakt til Murværkscenteret på Teknologisk Institut på 0045-72 24 38 00. Programmet er opdateret iht. gældende danske normer samt den europæiske murværksnorm EC6, EN 1996. STABILITET Porebeton er et isolerede byggemateriale og derfor er det et meget let byggemateriale. For at kompensere for manglende tyngde anvendes forankringsteknikken i kombination med sikring mod glidning. Porebetonens gode styrkeparametre giver også pæne skivestyrker. Vi kan da konkludere, at der normalt er rigeligt med kapacitet i væggene til almindeligt byggeri. Men, mangler der styrke i til at opnå stabilitet, da er det en god ide at indrage skillevæggene i stabiliteten via forankrede skillevægge. Dette giver nye muligheder for optagelse af stabilitet i bygninger, hvor bygningsdesignet mangler effektivt stabiliserende vægskiver i facaderne. Bidragene fra skillevæggene kan være ganske store, da skillevæggene primært består af længere ubrudte/regulære vægstykker. Se også tabellerne for vægfelters kapacitet og bidrag for tilstødende vægge i kataloget. FORUDSÆTNING I denne anvisning er det forudsat, at væggene står på stabilt og bæredygtigt underlag. Hvor der anvendes vægge på terrændæk, med underliggende hård isolering, henviser vi til den respektive isoleringsleverandørs anvisninger, og denne vejledning kan ikke anvendes. NORMGRUNDLAG Seneste udgave af: EN 1996, 1-1 EN 1996, 1-2 EN 1996, 2 EN 1996, 3 EN 12602 Samt tilhørende nationale annekser og nationale vejledninger.

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 23 Typiske projektforudsætninger er normalt Af hensyn til såvel selve projekteringen, der er afhængig af udførelsen og disses individuelle ydelser og normale entrepriseskel, er følgende punkter opstillet. Terrænklasse, vind Når vægge skal dimensioneres, er det i størstedelen af tilfældene terrænklassen, der er den dimensionsgivende faktor. Forskellen fra vindtrykket i den lave zone til vindtrykket i den høje zone kan betyde ca. en fordobling af vindtrykket. Vær derfor meget omhyggelig med at vælge den korrekte terrænklasse, da det kan betyde tilsvarende dimensionsspring. Formure af teglsten udføres i stenklasse 15 og opmures med MC > 3,5 MPa eller ML > 7 MPa Forsøg at vælge for- og bagmure tilnærmelsesvis lige stive. For- og bagmuren vil derfor aflaste hinanden optimalt mht. lastfordeling. Med andre ord: Man kan lave de længste vægfelter uden ekstraforanstaltninger. Vægge fastholdes/understøttes langs remme, etageadskillelser, lofter, spærhoved, spærfod, kanter o.l. Det gælder om at fastholde væggene så mange steder som muligt inden for rimelighedens grænser for at undgå ekstraforanstaltninger og/eller dimensionsspring. Undgå i videst muligt omfang murpiller, der ikke er tværafstivede, da disse normalt kræver stålsøjler. Udform vægfelter min. 3-sidigt understøttede for at undgå ekstraforanstaltninger i form af søjler o.l. Undgå spændinger/tvangskræfter i byggeriet: Husk 10 mm indbyrdes afstand imellem remmene således de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Husk at afstandsklodser imellem spær og gavle ikke må sidde tættere ved krydsende vægge end én meter således, at de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Tilstrækkelig skivevirkning i hhv. vandrette loftskonstruktioner og etageadskillelser således, at de vandrette kræfter kan overføres til de stabiliserende tværvægge Der er her oftest tale om kræfter hidrørende fra vind. Under projekteringen skal der tages hensyn til, at de fornødne tværvægge er til stede til at overføre de vandrette laster, og der udføres de nødvendige kraftoverførende samlinger mellem vægge og loftskive. Er dette ikke tilfældet, må stabiliteten sikres på anden vis med f.eks. indspændte stålprofiler/stålrammer m.v.

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 24 Murpap: Der anvendes normalt PF 2000 murpap under porebetonvæggene, hvor væggene opbygges på en terrændækskonstruktion med gulvvarme, som går ud under bagmurene. Dette er særligt vigtigt, da terrændækskonstruktionen udvidder sig i længderetningen når den opvarmes. Murpappen bidrager således til at afkoble nogle af tvangskræfterne hidrørende fra længdeudviddelsen af terrændækket. Temperaturudviddelserne er typisk størst ved første opvarmning af vinterbyggerier og lange i bygninger. Ellers anvendes murpapløsninger som normalt for det murede byggeri. Glidningsikring etableres/kontrolleres i nødvendigt omfang For at undgå glidning kan det være nødvendigt at montere ekstra beslag. Det er væsentlig at være opmærksom på, at anvendes Monarfol (plast) som fugtspærre på lecasokkelsten, så er glidningskoefficienten øget med ca. 50% i forhold til almindelig murpap. Se: http://www.mur-tag.dk/index.php?id=429 Stabiliserende forankringsbånd indstøbes i fundamentet i nødvendigt omfang Forankringer fastgøres kun i hhv. fundament og tagværk. Forankringsbånd sømmes ikke i væggene, hvorved spændinger i væggene hidrørende fra træk i bånd undgås. Forankringsstænger kan indbygges i skillevæggene, hvor ved der kan opnås store stabiliserende bidrag, idet skillevæggenes vægfelter normalt er ubrudte af vindueshuller o.l. Stængerne fores med et flexrør som man kender det fra el-installationers tomrørssystemer. Se også afsnittene: Projektering. Konstruktion. Forede forankringsstænger i skillevægge. Udførelse. Installationer. Montering af el, rør og forankringsstænger. Fundering: Alle vægge opstilles på stabilt og bæredygtigt underlag. Fundamenter og andre underlag skal være permanent formstabile og skal kunne bære væggene og ovenliggende laster uden, at der forekommer skadelige sætninger, differenssætninger o.l. Bærende vægge funderes i frostfri dybde. Vedrørende produktegenskaber henvises til de respektive leverandører Tekniske data er beskrevet i Porebetonkataloget fra H+H Danmark A/S. Indgår andre produkter end H+H Danmark A/S -produkter, skal de respektive leverandørers anvisninger følges.

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 25 Punktlaster For at undgå kantafskalninger og revner i væggene skal der anvendes vederlagsplader med tilhørende centreringsplader. Herved centreres lasten også midt i væggen. Excentriciteten minimeres, og væggens bæreevne maximeres. Husk bidraget for evt. linielaster o.l. Hvor f.eks. dækelementer skal ligge af på både vægge og bjælker, skal overkant vægge = Overkant flancher på ståldragere. Komponenter i vederlag er normalt følgende: Drager med kropsforstærkning over vederlagscentrering = over centreringsplade. Centreringsplade på tværs af drager ca. 2,5 x 25 mm x dragerbredde. Anvend evt. et hulbånd. Vederlagsplade ca. 20 mm tykkelse ved ca. 10 cm fri længde uden for drageren. Vederlagspladerne lægges ned i trykfordelende lim, f.eks. pladelim. Lokal forstærkning med betonklods ved vægender eller store koncentrerede punktlaster. Der skal foretages en dimensionering i hvert enkelt tilfælde. Eksempler: 1: Ved krydsende væg: Lastfordeling 1:2 P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. P 2: Ved parallel væg: Lastfordeling 1:2 kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. 3: Ved endevæg med krydsende drager: Lastfordeling 1:2 Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim. Lokal forstærkning: Armeret betonklods, f.eks en ½ længde betonoverligger som type 10BE19-179

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 26 Guide til hhv. søjlebæreevne og stabilitet Søjlebæreevne og vandret bæreevne Søjlebæreevne dimensioneres efter EN 1996-1-1 og katalogets oplysninger. Dvs., at beregningsmetoder for murværk skal benyttes, og Celblokkens materialeværdier indsættes. Yderligere information om edb-programmet fås ved henvendelse til Murværkscenteret på tlf.: 72 20 38 00. Excentriciteten e 5 sættes til 2,5 pr. m. rejsehøjde. Bæreevne eksempler: Celblokken i facader Multipladen i skillevægge OBS: Bæreevnen skal dog i praksis altid beregnes i hvert tilfælde. Ovenstående er kun eksempler. Dimensioneringsgrundlag: EC6 samt edb programmet Murværksprojektering.

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 27 Stabilitet Forudgående sikring af stabiliteten har stor betydning for et godt resultat. Dimensioneringsgrundlag EC6 for bagmure og skillevægge og EC6 for facader af teglsten. EDB programmet Murværksprojektering kan med fordel anvendes, når konstruktioner skal dimensioneres. Ud over at selve vægfelternes lokale bæreevne skal kontrolleres, skal bygningens overordnede stabilitet også kontrolleres for skivevirkning, væltning og glidning. Dette gælder bygningens længde- og tværstabilitet som helhed. Der skal ved en stabilitetsberegning tages stilling til, hvilke konstruktioner, der skal virke stabiliserende over for de vandrette kræfter. Samlinger mellem loftsskive og vægge skal sikres med mekaniske forbindelsesmidler, så de udvalgte vægge får de beregnede påvirkninger. Vindkryds på spærhoved danner tagskiven. Vindkryds monteret på undersiden af spærfoden kan danne stiv loftsskive. Eller evt. stiv loftbeklædning eller gangbro. Alle bagmure og skillevægge skal fastgøres til loftsskiven. Forankringsbånd indstøbes i sokkel og fastgøres opstrammet til spær for at hindre væltning. Fundamenter er normalt tilstrækkeligt stive som "gulvskive", ellers kan terrændækket udnyttes til skive. Udvælg stabiliserende felter Et vægfelt, der er medvirkende til bygningens overordnede stabilitet, kan aldrig være længere end til det nærmeste dørhul eller store vindueshul. På disse steder skal væggen betragtes som helt gennemskåret. Placer forankringer optimalt Placér først og fremmest de primære bånd, der holder væggene på plads. Herefter placeres om nødvendigt eventuelle sekundære bånd aht. tagkonstruktionens forankring. Udnyt materialerne optimalt Hvis der af anden årsag i forvejen er placeret et stålprofil i hulmuren på et sted, hvor det vil være naturligt at placere et trækbånd, kan stålprofilet ofte erstatte trækbåndet på dette sted.

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 28 Planlægning, økonomisk optimering Ved allerede i skitseringsfasen at anvende solide grundlæggende konstruktionsudformninger kan der opnås økonomisk fordelagtige løsninger, fordi man særligt i denne fase, inden projektet er for fremskredet, kan planlægge byggeriet, således der i størst muligt omfang undgås ekstraforanstaltninger ved for slappe konstruktionsudformninger. Det kan gribes enkelt an helt fra skitseringen i idefasen. De følgende principper kan endog i visse tilfælde virke inspirerende. Alle typer grundplaner kan opdeles i del-grundplansfigurer, der har forskellige understøtningsforhold. For at optimere væggens bæreevne, dvs. spare forstærkninger, gælder det om at væggen er understøttet så mange steder som muligt. Dvs. ud over understøtning i top og bund (2-sidigt), at væggen også har en eller flere lodrette understøtninger (3- eller 4-sidigt). Derfor er det særlig vigtigt at kontrollere bæreevnen for en 2-sidigt understøttet væg, dette gælder også for fritstående murpiller. Hvis ikke bæreevnen holder, kan der indbygges en lodret afstivning. F.eks. en stålsøjle i skillevægge og hule mure. Den nemmeste måde at sikre godt understøttede vægfelter på, er altid at anvende en kombination af følgende del-grundplansfigurer til konstruktion eller analyse. Herved opnår man gode lodrette bæreevner og undgår i videst muligt omfang, at der skal etableres ekstraforanstaltninger. Eks: 3 3 3 3 3 3 3 3 3 4 3 3 3 4 3 3 3 4 3 4 3 3 3 3 3 3 3 3 V-form U-form H-form T-form Z-form Y-form X-form o.lign. Eks: Døre og vinduer placeres, hvor del-grundplansfigurer mødes. På denne måde undgår man murpiller, hvori der normalt skal indbygges et vindafstivende stålprofil. På steder, hvor der kræves temmelig stor bæreevne, skal der være relativt kort til tværafstivende vægge. Herefter projekteres snit med højder og koter. Nu er projektet kommet så langt, at de endelige statiske beregninger skal udføres. Først kontrolleres stabiliteten, og herefter det mest kritiske vægfelt. Det kan dog være nødvendigt at kontrollere flere af vægfelterne.

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 29 Glidning: Friktion og kohæsion: VægElementet Karakteristisk værdi Mørtelfuge iht. MUC 1,000 k Kohæsion 0,120 c k Murpap generelt 0,375 µ k Monarfol (3-lags murfolie) 0,620 µ k Elementlim/murpap-PF2000/Elementlim 0,200 c k µ Byggesten, dvs. alle blokke Mørtelfuge iht. MUC 1,000 k Kohæsion (f tlk mørtelfuge) 0,200 c k Murpap generelt 0,400 µ k Monarfol (3-lags murfolie) 0,620 µ k µ Forskydningsstyrke ved limfuger: Karakteristisk værdi VægElementet 575 Lodrette elementfuger (element mod element) Lodrette elementfuger (element mod Celblokken) 0,400 MPa 0,200 MPa Byggesten: Multipladen, Jumboblokken og Murblokken 535 Limfuger 0,400 MPa Byggesten: Celblokken og Jumboblokken 275-375 Limfuger 0,300 MPa

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 30 Stabiliserende forankringer Når det alene er væltningsstabiliteten der skal sikres, er det tilstrækkeligt at forankre væggen for en lodret kraft ved vægenderne. For at sikre denne forankring skal der være tilstrækkelig med egenvægt, og derfor er det ofte nødvendigt at føre forankringen helt ned til betonfundamenterne. Alternativt kan også forankres i gennemgående terrændæk eller etagedæk hvor disses egenvægt bidrager tilstrækkeligt. Metoden er som ved lodret rilleføring af elledninger i tomrør, at indbygge en ca. 12 16 mm gevindstang i et tomrør. Herved undgår man spændinger i vægge, forårsaget af differensbevægelser imellem de mineralske bygningsdele og stålet, når stålet belastes. Løsningen anvendes såvel i nybyggeri hvor skillevægge skal optage store laster som i eksisterende byggeri der skal forstærkes. Bagmur på sokkel Skillevæg på betondæk eller terrændæk. Ved bagmure anvendes normalt hulmuren til fremføring af lodrette forankringer Eftermonterede stænger monteret med klæbeankre i betondæk er den mest præcise metode, da stængerne skal stå tæt ved væggens overflade. Vandret snit, M16 gevindstang Vandret snit, M10-12 gevindstang.

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 31 M16 M16 Forede forankringsstænger i skillevægge - eftermontage Foret stang M M16 (principielt som for el i vægge) M M M Gevindstang/rundjern med skåret gevind, fastspændt efter behov iht. stabilitetsberegningerne til hhv. vægtop/tagskive/ovenliggende dæk. Flexrør MultiPlade væg Udfræst resalit max. 25 mm dyb og max. 40 mm bred. Resalit udstøbes Klæbeanker Se også beskrivelsen for: Montering af el, rør og forankringsstænger. Betondæk/terrændæk

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 32 Stabilitet generelt I dette afsnit refererer stabilitet til de vandrette kræfter der virker på en bygning. Udover disse kræfter virker der også lodrette kræfter, der skal tages hensyn til. Som eksempel kan nævnes forankring af tagkonstruktionen for opadrettede vindlaster, samt dimensionering af væggenes søjlebæreevne. Disse emner vil ikke blive behandlet i dette afsnit. Formålet med stabilitet i denne sammenhæng, er at få ledt de vandrette kræfter, virkende på bygningen, ned til fundamentet. For at opnå et stabilt system, er det en forudsætning at tagkonstruktionen/ etagedækket virker som en stiv skive, der kan lede de vandrette kræfter ud til de stabiliserende vægge. Den vandrette last skal ligeledes kunne overføres til de stabiliserende vægge, igennem samlinger mellem skiven og toppen af væggene. Ved udvælgelsen af de stabiliserende vægge skal det tilsigtes at opnå en ligelig fordeling over hele bygningens længde. En passende fordeling kan f.eks. sikres ved at opdele huset i 3 lige store sektioner, hvor hver af de 3 sektioner skal være selvstændig stabil, dvs. at de hver skal kunne optage 1/3 af den samlede vandrette last. Hvis en stor del af de stabiliserende vægge er koncentreret i den ene ende af huset, vil der komme en skævvridning, der vil give et tillægsmoment, der skal medtages i stabilitetsberegningerne. Såfremt der ønskes en mere dybdegående forklaring på begrebet stabilitet, henviser vi til SBIanvisning 186: Småhuses stabilitet. Stabiliserende vægge I henhold til SBI-anvisning 186, Småhuses stabilitet, er der en øvre grænse for væglængden af letbetonvægge. Stabiliserende vægge må ikke regnes længere end 2 gange højden, hvilket normalt vil sige 5 m. Da vi i vores bæreevnetabeller ikke har lodret last på væggen, vælger vi at gå op på en længde på 7 m for VægElementetet. Såfremt der virker væsentlig lodret last på væggen, eller ved væglængder på over 5 m, skal det eftervises, at der ikke sker forskydningsbrud i væggen, ved hjælp af nedenstående formel, gældende for revnet tværsnit: τ d ( h ) 0, 2 = ( G + P ( L Le) + F) / t d [MPa]. (Regningsmæssige forskydningsstyrke). For en forklaring på de forskellige faktorer der indgår i formlen, se afsnittet om væltning. Da Celblokkenn og Vægelementet betragtes som murværk, falder de ikke umiddelbart under begrænsningen med at de stabiliserende vægge ikke må regnes længere end 2 gange højden. I vores bæreevnetabeller går vi derfor op på en væglængde på 7 m for disse 2 typer. Såfremt der virker væsentlig lodret last på disse vægge, skal det dog eftervises, at der ikke sker forskydningsbrud i væggen, ved hjælp af nedenstående formel, gældende for revnet tværsnit: V d = ( G + Pd ( L Le) + F) km Ab fcnk / γm, (DS414 6.7(4) Forskydning vinkelret på liggefuger) k m = 0,20 for letbeton A b = byggestenenes tværsnitsareal i det snit der passerer det størst antal mulige studsfuger, dvs: Ab = ½ h t, h = væggens højde og t = væggens tykkelse. F cnk = byggestenens trykstyrke γ m = 1,84 V d ( ½ h t) f /1, 84 = ( G + P ( L Le) + F) 0,2 cnk d For en forklaring på de forskellige faktorer i V d, der indgår i formlen, se afsnittet om væltning.

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 33 Laster, tværstabilitet Den regningsmæssige vindlast ved tagkant beregnes: Vindlast fra tag samt vægs øverste halvdel. Summen herfra regnes overført til tagkant: w d [kn/m]. w d er den regningsmæssige vindlast på facaden givet ved: Hvor g er partialkoefficienten for vind, γ = 1,5 i Lak 2.2 γ max er det maksimale karakteristiske hastighedstryk. C er formfaktoren for vinden. w d = max γ q c [kn/m²], Formfaktoren givet ved: tryk med c-faktor = 0,7 og sug med c-faktor = 0,3 på de to facader, for vind ind på facaden. Samlet vindlast på tværs af huset beregnes: V d = w L [kn]. d Den regningsmæssige kraft V d fordeles ud på de stabiliserende vægge, og bæreevnen af disse eftervises mht. væltning og glidning. Husk også at kontrolle søjlebæreevnen for lodret last. Laster, længdestabilitet Gavlareal A [m 2 ] beregnes som areal af gavltrekant + areal af vægfelt med højde = halvdelen af væghøjden. Vindlasten i længderetningen beregnes som: V = A w d, gavl d [kn], Hvor w d er den regningsmæssige vindlast på gavlen givet ved: Hvor γ er partialkoefficienten for vind, γ = 1,5 i Lak 2.2 q max er det maksimale karakteristiske hastighedstryk. C er formfaktoren for vinden. w d = max γ q c [kn/m²], Ved enkelthuse er formfaktoren givet ved: tryk med c-faktor = 0,7 og sug med c-faktor = 0,3 på de to gavle, for vind ind på gavlen. Ved dobbelthuse er formfaktoren givet ved: sug med c-faktor = 0,9 på en gavl og indvendigt overtryk med c-faktor = 0,2, for vind ind på facaden. Gælder for dobbelthuse uden dominerende åbninger. Der beregnes kun på den ene halvdel af dobbelthuset. Den regningsmæssige kraft V d fordeles ud på de stabiliserende vægge, og bæreevnen af disse eftervises mht. væltning og glidning. Husk også at kontrolle søjlebæreevnen for lodret last.

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 34 v Dimensionering af vægfelt for væltning For at forbedre bæreevnen af et vægfelt mht. væltning, kan man med fordel forankre væggen i den ende hvor vindlasten angriber. Forankring kan evt. udføres med et BMF-hulbånd indstøbt i fundament. BMF-hulbånd bukkes omkring spær og sømmes til tagkonstruktionen. I forbindelse med montering af BMF-hulbånd foretages en effektiv opstramning af bånd. Vindlasten vil forsøge at vælte vægfeltet. Vindlasten giver et moment i væggen, der optages ved at flytte den lodrette reaktion under væggen ud til den ene side med excentriciteten e. Hvis excentriciteten bliver for stor falder reaktionen uden for væggen og væggen vælter. Man bestemmer excentriciteten e, under væggen, ved at tage momentet om midten af væggen (nederst) og dividere det med den samlede lodrette last: d e = M / N < ½ L Når excentriciteten når en hvis størelse, e > L/6 vil væggen vippe op omkring det nederste hjørne modsat vindlasten, og en evt. forankring vil træde i kraft og hjælpe med at holde væggen på plads. For dette tilfælde se næste side. Såfremt e L/6 vil trykspændingen under væggen fordele sig som en trekantspænding over hele væggens længde, se tegning nedenfor. Da forankringen først træder i kraft når e > L/6 og udelukkende hjælper med at holde væggen nede, medtages dennes bidrag ikke i beregning af den samlede lodrette last, N, ved bestemmelse af excentriciteten. d h F G L F P d ½L s t Data: P d = Regningsmæssig linielast på væg V d = Regningsmæssig vindlast på væg F = Regningsmæssig forankringskraft G = Karakteristisk egenvægt af væg, g = 0,8 for LAK 2,2 σ S = Trykspændinger under væg t = tykkelse af væg h = højde af væg L = Længde af væg L F = Længde fra kant af væg til forankring. d Moment: M d = Vd h Den samlede lodrette last: N d = 0, 8 G + P L d Excentriciteten: e = Md / N < ½ L d Såfremt e L/6 vil trykspændingen under væggen fordele sig som en trekantspænding over hele væggens længde, se skitse, og det skal eftervises at følgende er overholdt: fcnk / γ m blokke, γ m = 1,84 σ s = N / A + M / W = Nd /( t L) + Md /( 1/ 6 t L² ) < [MPa]. 0,8 fck / γ m vægelement, γ m = 1,5

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 35 Såfremt e>l/6 revner tværsnittet, væggen vipper, og der vil komme en rektangulær spændingsfordeling, som angivet på skitsen. Denne spænding vil virke over det effektive areal givet ved den effektive længde gange tykkelsen. V d Den effektive længde givet ved: ( ½ L e) L Le = 2 P d = Regningsmæssig linielast på væg V d = Regningsmæssig vindlast på væg F = Regningsmæssig forankringskraft G = Karakteristisk egenvægt af væg, g = 0,8 for LAK 2,2 t = tykkelse af væg h = højde af væg L = Længde af væg L F = Længde fra kant af væg til forankring. L E = Den effektive længde Den samlede lodrette kraft skal kunne optages på det effektive areal: A e = t l Da væggen nu er vippet op er forankringen trådt i kraft, og skal derfor medtages i den samlede lodrette last. Det kontrolleres at = ( F + Nd) /( A ) s e fcnk / γ m blokke, γ m = 1,84 0,8 fck / γ m vægelement, γ m = 1,5 σ [MPa]. Bæreevne af vægfelt til skema Vi ønsker at bestemme den maksimale bæreevne af vægfeltet mht. vandret last. For at opnå denne bæreevne ønsker vi så stor en excentricitet som muligt. Vi vælger at sige at vi har et revnet tværsnit e L / 6, og forudsætter at den effektive længde for trykspændingen under væggen L e = 100 mm. Tyngdepunktet for denne trykspænding vil altså være placeret 50 mm fra væggen, og vi definerer mm x = e ½ L = 50 Vi forudsætter ligeledes at der ingen lodret last virker på væggen, og at forankringskraften, samt egenvægten er kendt. Da det er lastkombination 2.2 vi regner med skal egenvægten ganges med γ=0,8 for at gøre den regningsmæssig. Forankringskraften virker ved kanten af væggen således at L F =L Da alt dette er kendt, kan vi bestemme den maksimale vindlast der må virke på væggen, ved at tage momentet om tyngdepunktet for trykspændingen, idet der skal være lodret ligevægt. Momentet omkring tyngdepunktet af trykspændingen er givet ved: M h d F ( V h ( 0,8 G (½ L x) + F ( L ))) = 0 = x d G L F Den maksimale vindlast må så være givet ved: ( 0,8 G (½ L x) + F ( L x) ) h V d / d ½L = [kn] s t L E Det skal eftervises at den vandrette kraft kan overføres i toppen af væggen, samt at væggen kan overføre den vandrette last til fundamentet i form af glidning. e

Tekniske data Statik Dato 06.02.2009 Side 36 Glidningsundersøgelse Stabiliserende vægge skal kontrolleres for glidning. Såfremt væggen er placeret på en mørtelfuge kan der regnes med et kohæsionsbidrag c d samt et bidrag fra friktion µ d. Hvis væggen er placeret på murpap/ fugtspærre kan der udelukkende regnes med et friktionsbidrag µ d. Friktionsbidraget er givet ud fra en friktionskoefficient ganget med den samlede lodret last på væggen. Kohæsion, c, samt friktionskoefficient, µ, indsættes regningsmæssig. Såfremt væggens samlede glidningsmodstand V ud er mindre end V d, anvendes glidningsbeslag for optagelse af restglidning på V d -V ud Stabiliserende vægge med kohæsionsbidrag: Glidningsbidrag fra stabiliserende væg: V = c t L + (, G + P L) µ Såfremt e L/6 bliver L e = hele længden af væggen. Såfremt e>l/6 bestemmes L e som beskrevet tidligere. ud e 8 0 [kn] d Stabiliserende vægge uden kohæsionsbidrag: Glidningsbidrag fra stabiliserende væg: Vud = (, 8 G + P L) µ 0 [kn] Tilstødende vægge kan også give et bidrag til glidningsbæreevnen. Der regnes normalt med en max. Længde på den tværgående væg på 0,9 m. Hvis Vud Hvis Vud Vd, da er glidning OK. V <, da er glidning ikke OK, det er derfor nødvendigt at placere glidningsbeslag, d glidningsbeslag dimensioneres for kraften Vbeslag = Vd Vud Grunden til at der ikke medtager forankringskraften F i vores friktionsbidrag er at denne kraft først optræder når e > L/6 som tidligere beskrevet. Er man sikker på, at dette er tilfældet, vil den give et bidrag til glidningssikringen. I vores bæreevnetabeller har vi valgt at medtage forankringskraften i glidningsbæreevnen. Begrundelsen for dette er, at vi betragter situationen med den maksimale bæreevne og derfor er sikret et revnet tværsnit. Problemet ved dette er, hvis væggen bliver belastet med en vindlast mindre end den maksimale. Der vil i dette tilfælde, for en vindlast der giver situationen e = L/6, lige før væggen vipper, kunne ske det, at væggen glider væk inden forankringskraften virker. Vi har i vores bæreevnetabeller taget højde for dette, ved at forudsætte en minimum glidningssikring af den forankrede væg, svarende til forskellen på vindlasten der giver e = L/6 og glidningsbæreevnen for et uforankret vægfelt. Dette bliver kun aktuelt for vægge over en vis længde, samt vægge placeret på murpap, da vægge på mørtelfuge modtager bidrag fra kohæsionen over hele væglængden for e L/6. Som glidningssikring kan også medregnes evt. tværvægge. d