Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Siden stenalderen er Legind Vejle afsnøret fra Limfjorden gennem den naturlige landhævning, dannelse af strandvolde samt opførelse af en dæmning i 1800-tallet. Først opstod en brakvandssø, som efter efterhånden groede til. I begyndelsen af 1900-tallet var vandfladen formindsket til 7 ha. Alligevel var Legind Sø på daværende tidspunkt en af de største søer på Mors. Jordbundforholdene i Legind Sø består yderst mod Limfjorden af grovsandet jord. De laveste områder i søen består af humus på gytjeaflejringer og humus på sandunderlag. De tilgrænsende arealer er domineret af ler og sand. 1.3 Landskab Søen fremstår meget markant i landskabet, dels fra Legindvejle-broen, som løber henover den østlige del på 7 bropiller og dels fra de omkringliggende højdedrag. Den genoprettede sø blev indviet den 16. september 1991. Søen har et opland på 6 km 2, som består af dyrkede arealer, mindre bymæssig bebyggelse (den sydvestlige del af Nykøbing) og naturarealer. 1
Søens vandspejl ligger i kote 0,4 m DNN. For at fastholde vandspejlet i denne kote og for at undgå indtrængen af saltvand fra Limfjorden, blev der i 1991 anlagt et udløbsbygværk med en sluse, som lukker ved højvande i Limfjorden. Den tidligere pumpestation ved udløbet blev bevaret og træder kun i funktion, når slusen lukker og vandstanden i søen er over kote 0,45 DNN. Søen er lavvandet med en middeldybde på ca. 0,6 m og en maksimumsdybde på ca. 1,2 m i den østlige del af søen. Søen har en hurtig vandudskiftning med en gennemsnitlig opholdstid på 18 døgn. Uden om pumpestationen er anlagt et stryg som faunapassage. Legind Sø med kig mod broen der fører amtsvejen over vejlen. 1.4 Plantagen 1.5 Naturen Legind Sø blev gendannet i 1991 og på de omgivende enge har der siden udviklet sig en karakteristisk eng-, mose- og rørsumpvegetation. Hertil kommer, at fuglelivet har fået et løft, idet der er registreret ca. 25 arter af ynglefugle med tilknytning til søer, sump- og engområder. I den lavvandede sø findes en forholdsvis veludbredt undervandsvegetation, der domineres af vand-pileurt og liden vandaks. Den mest værdifulde vegetation findes nord for Legind Å før udløbet i Legind Sø. Her ses en særdeles artsrig rigkærsvegetation med flere kalkelskende arter. Ind imellem forekommer også en fattigkærspræget vegetation med bl.a. sphagnum-puder og smaldbladet kæruld. Rigkærsarter med kalkpræference: Karakteristiske rigkærsarter: Karakteristiske kærarter i øvrigt: Hjertegræs, eng-troldurt, leverurt, spydpil Djævelsbid, lodden dueurt, dunet dueurt, maj gøgeurt, eng-kabbeleje, kærpadderok, vinget perikon, stiv star, toradet star, kær star, kær-trehage m.v. Angelik, bukkeblad,, kær-dueurt, sump-kællingetand, vand-mynte, kragefod, smalbladet kæruld, alm. mjødurt, alm. star, næb-star, top-star, glanskapslet siv, lysesiv, kær-tidsel, trævlekrone, vandnavle, eng-viol 2
Karakteristiske rørsumparter: Gullistearter: Fredede arter: Langbladet ranunkel Leverurt, eng-troldurt Maj-gøgeurt. Ud over rigkæret findes der fersk eng, mose rørsump samt en tætgræsset skrænt med en del karakteristiske overdrevsarter: Djævelsbid, kratfladbælg, håret høgeurt, liden klokke, alm. kællingetand, alm. pimpinelle, gul snerre, tjærenellike, tormentil, vellugtende gulaks, fåre-svingel m.v. Registrerede fugle: Gråand, krikand, atlingand, pibeand, skeand, gravand, taffeland, troldand, hvinand, stor skallesluger, knopsvane, toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, blishøne, rødben, dobbeltbekkasin, vibe, vandriks, brushane, rørspurv, kærsanger, sivsanger, rørsanger, engpiber, fasan m.fl. Som et kuriosum blev der i 1993 set en kakadue. Sandsynligvis undsluppet fra den nærliggende Jesperhus Blomsterpark. Af pattedyr ses der ofte ræv, ligesom der er set spor efter odder. Ubevoksede arealer: Krat Mose Eng Sø Slette Overdrev og skrænter Ager Skrænter I alt ha 1 22 22 21 4 1 6 77 1.6 Friluftsliv Søen er bynær og omgivet Jesperhus Blomsterpark og Jesperhus Feriecenter & Camping. Alene på campingpladsen er der 200.000 300.000 overnatninger/år. Området benyttes i stigende grad til naturvejledning. Der findes en p-plads med borde og bænke samt en handicapsti på sydsiden af søen. Nordsiden er friholdt for publikumsfaciliteter. 1.7 Kulturmiljø Legind Sø fortæller historien om indvundet land, som gives tilbage til naturen. I 1923-26 fik de lokale lodsejere gennemført en afvanding af vejlen dog ikke uden protest fra nogle af morsingboerne, som satte pris på søen. Der blev bygget en høj vindmølle (vindrose), som trak en vandsnegl på 1,5 m i diameter. Legind Å blev rettet ud, og vandet blev pumpet op over et nyanlagt dige, der beskyttede vejlen mod højvande i Limfjorden. Fra 1955 foregik pumpningen ved hjælp af en elpumpe. Afvandingen med vandsnegl bød på store vanskeligheder. Først med elpumpen blev afvandingen effektiv, men efterhånden satte jorden sig og nogle dræn holdt op med at virke. Sidst i 1980 erne var under 10% af vejlen opdyrket. Resten var eng, krat og rørsump. Den landbrugsmæssige værdi var beskeden i forhold til de naturværdier, der er genskabt med den nye sø. 1.8 Bygninger Der er ingen bygninger på arealet. 3
1.9 Andet 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): Særligt beskyttelsesområde, kystbeskyttelseszone, særligt drikkevandsområde, vandmålsætninger basismålsætning (B), SFL-områder, strandbeskyttelseslinie, beskyttelsesværdige kulturmiljøer,, negativt skovrejsningsområde, sø og å beskyttelseslinie (150 m) og 3 områder (Sø, ferske enge og overdrev). 2.2 Internationale beskyttelsesområder Der er ingen Natura 2000 arealer. 2.3 Fredninger og vildtreservater Overfredningsnævnets kendelse nr. 773-10 vedrørende Legind Bjerge Højrisområdet (1975) Fredningen har til formål at bevare området i sin nuværende tilstand. 2.4 Naturskovsudpegninger Der findes ikke naturskov på arealerne. 4
2.5 Forsøg Der er ikke udlagt forsøgsarealer. 2.6 Pyntegrønt 2.7 Jagt og fiskeri Der bliver ikke drevet jagt i og omkring Legind Sø. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab De landskabelige værdier sikres og udvikles i overensstemmelse regionplanen og fredningsbestemmelserne. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering 3.3 Natur Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i og omkring Legind Sø. Planerne for overvågning og naturpleje, herunder en prioritering af plejebehov og tiltag gennemføres i planperioden. Der fokuseres på græsning og rydning af selvsåede pilekrat.. Der henvises til bilag 2 for så vidt angår målsætninger og plejebehov for de enkelte lokaliteter. 3.4 Friluftsliv Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i et samarbejde med brugerne. Afvejninger af beskyttelse contra benyttelse skal sikre det rige fugleliv mod forstyrrelser. Nordsiden friholdes fortsat for nye publikumsfaciliteter af hensyn til fuglelivet. 3.5 Kulturmiljø Kulturhistorien omkring afvanding af Legind Sø benyttes i formidlingen. 3.6 Køb og salg Der er ingen planer om køb og salg. 5