Nyhedsbrev marts 13 Indhold: 1) Aktiviteter i centeret (side 1) - Faste terapeuter (side 1) - Faste ugentlige aktiviteter (side 4) - Kurser, workshops og foredrag (side 5) 2) QiGong video (side 7) 3) Anbefaling af tv (side 8) 4) De tre dan tian er og de tre hjerner. (Side 10) 5) Det er ikke lige fedt. (side 11) 6) Anbefaling af bøger (side 15) 7) Den vandrette og den lodrette akse (side 16) 1) Aktiviteter i centeret Nedenfor er der en kort beskrivelse af faste terapeuter, ugentlige aktiviteter, foredrag og kurser på Center for Helhed og Indre Ro, Grundtvigs Sidevej 4, Frederiksberg i foråret 2013. Du kan læse nærmere om aktiviteterne på /center eller på de respektive hjemmesider. Jeg byder velkommen til Susanne Fütterer som er ny behandler i centeret. Faste terapeuter Susanne Fütterer Clairvoyant rådgiver, Farveterapeut, Healer, Massør og Zoneterapeut. 1
Med udgangspunkt i tidligere tiders behandlingsformer arbejder jeg med og for helheden. Behandlinger tilpasses det enkelte menneske og med forskellige behandlings tilbud kan krop og sind bringes i balance, så det passer til det enkelte menneske. Med massage og zoneterapi genoprettes kroppens iboende og selvhelbredende kræfter. Der skabes balance og harmoni så kroppen kan rette sig op og man kan føle sig hel igen. Tlf. 32551810, www.goldenatlantis.biz, s44atlantis@gmail.com Lars Henrik Rasmussen Dybdegående terapeutisk kropsbehandling. I mit arbejde bestræber jeg mig på at møde dig, der hvor du er, hvad enten behovet er at få afhjulpet fysiske problemer, og/eller behovet er et dyberegående proces arbejde, hvor mange forskellige terapeutiske redskaber og indfaldsvinkler bliver inddraget. Min styrke er at give dig plads til at møde og acceptere dig selv. Jeg ser din situation i en større sammenhæng og giver dig mulighed for at vokse og udvikle dig derfra, hvor du er. Tlf. 22 15 16 31,, larshenrik@kropsaand.dk. Helle Ettrup Afspændingspædagog og Refleksterapeut. Med afsæt i min afspændingspædagogiske baggrund, møder jeg mine klienter med stor empati og åbenhed. Jeg er meget optaget af hvordan, man med forholdsvis enkle teknikker kan skabe ro og aktiverer kroppens selvhelbredende mekanismer. Ansigtsrefleksterapi (tidl. ansigtszoneterapi) udføres ved manuel stimulation af specifikke akupunkturpunkter og reflekszoner i ansigtet. Behandlingen fremkalder en dyb afspænding af såvel muskel- som nervesystemet og har en afbalancerende virkning på hele kroppen. Ansigtsrefleksterapi egner sig til behandling af fysiske, hormonelle, følelsesmæssige og organmæssige ubalancer. Japansk Lifting giver et 100 % naturligt ansigtsløft. Behandlingen har en genopbyggende og opstrammende virkning på ansigtets hud og en forløsende og afspændende virkning på ansigtsmuskulaturen. En kosmetisk behandling, ja men i høj grad også en behandling hvor kroppens 2
udrensningsmekanismer (bl.a. lymfesystemet) stimuleres og udskillelsen af kroppens affaldsstoffer øges. Tlf. 28 97 72 82, www.helle-ettrup.dk, kontakt@helle-ettrup.dk Elin Skytte Life coach Gør du det, du gerne vil, i dit liv? Eller er der områder, hvor du ville ønske, du havde mere overskud, mere glæde, andre muligheder? Life coaching beskæftiger sig med alle aspekter af livet fx relationer, arbejdsliv, handlemønstre og begrænsninger. Sammen går vi på opdagelse i dine udfordringer og finder ind til de styrker og ressourcer, du skal bruge, for at komme videre. Life coaching tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu og sigter mod at bruge alt det, du er, på en kreativ måde, så du kan komme over forhindringen og virkelig leve dit liv, som du gerne vil. Ja, glæde er en menneskeret! Tlf. 61699026, eskytte@live.dk, www.champagne-life.dk Lisbeth Tordendahl Biopat/naturopath, phytoterapeut, kostkonsulent På basis af samtale om din tilstand samt en omfattende bioelektronisk test, får du en individuel plan der indeholder en kombination af relevante homøopatiske midler, urter, vitaminer, mineraler og fedtsyrer samt råd om optimal kost og livsstil. Jeg ønsker at igangsætte processer, der skaber ressourcer og positive forandringer i dig, giver dig bevidsthed om sammenhænge og klarhed over hvad du kan gøre for at styrke dig selv og skabe en hverdag med overskud og balance i krop og sind. Tlf. 28 96 52 42, www.biopat.info, lisbeth@biopat.info. Anette Kannegaard Clairvoyant Med hjælp fra Mestrene vil du modtage teknikker, øvelser og vejledning der guider dig frem mod dit mål, din fremtid og et bedre Liv. Alt i alt vil du opleve en bedre livskvalitet. Tlf. 21 73 03 43, anette@newdimension.dk, www.newdimension.dk 3
Jamina Mokrzyczka Mærk dit rum - er en opfordring til dig der ønsker at træde ind i dit fulde potentiale. Jeg er terapeutisk massør og skaber gennemstrømning på flere planer. Dvs. både i din fysiske krop hvis du har spændinger, i dine følelser så der kommer flow og i dit energetiske felt, så du kan få samlet energien så den kommer dig til gode. Læs mere på min hjemmeside www.mærkditrum.dk Du er velkommen til at ringe for at få en snak om hvordan du kunne få gavn af dette. Tlf. 51 23 22 26, www.mærkditrum.dk Faste ugentlige aktiviteter: Mandag kl. 17.30-19.00: Kundalini yoga Kundalini yoga er en blid yogaform for alle og du behøver ikke være smidig. Kundalini yoga består af 3 dele: Enkle og lette øvelser med dyb virkning, fordi de gentages mange gange. Åndedrætsøvelser som hjælper med at være bevidst om sin krop og mærke den indefra. Meditation/chanting som hjælper med at skabe ro og være fokuseret/koncentreret. Kundalini yoga`s betydning for dig: Gør kroppen mere levende og smidig. Styrker dit immunsystemet, nervesystemet og hormonbalancen. Giver balance og ro. Giver mentalt klarhed og fokus. Styrker intuitionen. Giver nærvær og glæde. Medbring tæppe og pude. WHERE THERE IS MASTERY THERE IS NO MYSTERY, Yogi Bhajan Underviser: Anette Kannegaard, tlf. +45 21 73 03 43, mail: anette@newdimension.dk, www.newdimension.dk Tirsdag kl. 19.00-21.00: Shambhalagruppen København. Alle vores aktiviteter og programmer har sidde- og gå-meditation som grundlag, som træner opmærksomhed og årvågenhed. 4
Der gives meditations instruktion den anden tirsdag i hver måned, hvor alle er velkomne men kontakt os senest søndagen før dit første besøg. Shambhala gruppen, tlf. 26 67 74 94. Mail: shambhala@less.dk, www.copenhagen.shambhala.info Onsdag kl. 17.00-18.30: Qigong træning for øvede. Foreningen for medicinsk Qigong afholder træning i stilarterne DaMo, BaGua og Duft Qigong. Træningen er kun åben for personer, som har gennemført et kursus i den pågældende stilart. På visse onsdage er der gratis åben træning for alle. Se nærmere under Kurser. Underviser: Lars Henrik Rasmussen, tlf. 22 15 16 31 larshenrik@kropsaand.dk, /qigong Torsdag kl. 17.00-19.00: Body-sds grundtræning Træningen er en dynamisk og dybdegående træningsform, som træner alle kroppens led og muskler grundigt igennem. I anden del arbejder vi med smidighedsøvelser. Resultatet er styrke, bevidsthed, energi og smidighed til krop og sind. Pris: 1 gang 140 kr., 5 gange 600 kr. (udløb efter 6 måneder) 10 gange 850 kr. (udløb efter 6 måneder). Prøvetime 70 kr. Gratis prøvetime i april, maj og juni. Tilmelding nødvendig via online kalender: tryk her Undervisere: Kristian Knold, k_knold@hotmail.com, tlf. 28 14 18 74, Carina von Irgens-Bergh, Tlf. 26 11 43 03, carina@bodywise.dk og Lars Henrik Rasmussen, 22 15 16 31, larshenrik@kropsaand.dk Kurser, workshops og foredrag Onsdag d. 3. april kl. 19.00: Klarsyns aften Vi er to uddannede clairvoyante, der en gang om måneden vil demonstrere hvad det vil sige at have klarsyn. Ved en klarsynsdemonstration viderebringer mediet informationer til en/flere blandt publikum. Dette vil oftest være fra en kær afdød eller slægtning. Aftenen vil også være fyldt med direkte beskeder til publikum, blandt andet 5
via kort læsning. Flere fra publikum trækker et kort og mediet vil tune ind og videregive beskeder. De budskaber og beskeder der kommer i løbet af sådan en aften kan være lige fra en hilsen til konkrete råd om hjælp på livets vej. Aftenen er intens, fyldt med god energi, humor og varme. Alle er velkomne. Vi glæder os meget til at se dig. Pris: 100 kr. Annette Madsen, 24417756 & Lykke Emilie Postborg 24466766, www.lykkeemilie.dk Onsdag d. 24. april kl. 19.15-ca. 21.45: Essens en aften i lys Den ydre verden går altid op og ned. Nogle gange er vi tilfredse med vores livs situation og sætter pris på hvad der sker, andre gange har vi det sværere med hvad der kommer til os. I den indre verden er der et sted som altid er stabilt, hvor livet strømmer i en rolig strøm. Ved at lære at fundere bedre i vores indre verden, kan vi lettere acceptere den ydre verdens tilsyneladende turbulens. På disse kursus aftener vil vi primært arbejde med at forstærke vores kontakt til den indre verdens fundering, men vi vil også forholde os til den ydre verdens udfordringer. Vi vil både arbejde med vores personlige stof men også arbejde med at komme ud over det personlige. Undervejs vil der blive brugt redskaber som tarot kort, samtale, meditation, QiGong, astrologi, indre billeder, skrive øvelser mm. Aftenerne lægger op til at man kan arbejde videre med det berørte i sin hverdag. Alle som er interesserede og åbne overfor overstående emner er velkomne der kræves ingen specielle forudsætninger. Pris: 200 kr. pr. gang/ 3 gange for 500 kr. (Skal benyttes inden for to år). Deltagerantal: 4-10 personer. Tilmelding til Lars Henrik, 22 15 16 31, larshenrik@kropsaand.dk. Evt. afmelding senest kl. 10 på kursusdagen ellers opkræves fuld pris. Onsdag d. 15. maj kl. 19.00: Klarsyns aften Se overstående tekst. 6
Onsdag d. 22. maj kl. 17-ca.18.00: Gratis QiGong træning for alle i Frederiksberg Have QiGong styrker dit helbred, øger din livskraft og giver harmoni i krop og sind. QiGong er stilhed i bevægelse. Lette, harmoniske øvelser, som forener bevægelse, åndedræt og tankekoncentration. Til åben træning laver vi små øvelsessæt og Walking Gong. Der kræves ingen forudsætninger for at være med så tag dine venner, familie og kollegaer med. Pris: Gratis. Tilmelding nødvendig senest dagen før. OBS! Afholdes i Frederiksberg Have. Vi mødes ved det kinesiske hus og går til et sted i nærheden og træner. Ved regn, kulde eller kraftig blæst afholdes træningen på Grundtvigs Sidevej 4. Lars Henrik Rasmussen, 22 15 16 31, larshenrik@kropsaand.dk, /qigong Onsdag d. 12. juni kl. 19.00: Klarsyns aften Se overstående tekst. Onsdag d. 19. juni kl. 17-ca.18.00: Gratis QiGong træning for alle i Frederiksberg Have Se overstående tekst 2) QiGong video Jeg har lavet en video med uddrag af de tre QiGong stilarter, som jeg underviser i samt med 5 lette QiGong øvelser, som alle kan lave. Videoen ligger til fri afbenyttelse på min hjemmeside: /qigong/video. Idéen med videoen er, at man kan få sig et indtryk af, hvad QiGong er, se de karakteristiske forskelle på de tre stilarter, som jeg underviser i, samt prøve på sig selv hvordan det er at lave nogle lette QiGong øvelser. Jeg håber, at mange vil få glæde af det. QiGong er energigymnastik med rødder flere tusinde år tilbage i tiden og er en hoveddel af Traditionel Kinesisk Medicin. Hvor man i akupunktur bruger nåle i specifikke energipunkter til at løsne op for ubalancer og stagnation i energien, så er det bevægelse, tanke fokusering og åndedrættet, som i QiGong skaber et harmonisk energi flow i krop og sind. QiGong kan påvirke på mange forskellige måder og niveauer. Det kan være skønne, harmoniske bevægelser, som løsner op for spændinger og ømheder 7
i kroppen. Øvelserne er karakteristiske ved at være enkle, så alle kan lave og lære dem. Det kan også være bevægelser, som skaber kontakt til livskraften i kroppen, hjælper en til at lære den at kende og kultivere den på bedste vis. Øvelserne kan også være åbning til en spirituel oplevelse af indre fred og kærlighed, hvor krop og sind kommer i samklang med universet. Uanset med hvilken intention man kan går ind til øvelserne, og hvilket udbytte man får ud af dem, så er QiGong en oplagt mulighed til at skabe en bedre balance i vores hverdag. Selvom den kommer fra en anden kultur end vores, så er den simpel at gå i gang med for alle, og dens kombination af bevægelse, åndedræt og tanke fokusering er velegnet for mange mennesker og oplagt med vores levevis, hvor mange efterspørger både at bruge kroppen, opnå indre ro samt forbedre sit helbred og forebygge sygdomme. En del mennesker ønsker også at gøre noget godt for sig selv, men er måske ikke så tiltalt af fitness, løb eller andre typiske motionsformer, og her kan QiGong være en oplagt mulighed. Det kan også være oplagt at dyrke QiGong ved siden af anden motion, da QiGong ikke kun arbejder med den ydre krop men også med den indre energikrop. Med tålmodighed kan alle få et stort udbytte af QiGong. Vigtigt er det dog også bare at gøre øvelserne, fordi de er skønne at lave. De er med til at skabe glæde i krop og sind, de er kærlighedens sprog udtrykt gennem krop og hænder. 3) Anbefaling af Tv program: livet efter livet DR2 har netop afsluttet en program serie kaldet Livet efter livet. Den satte fokus på nærdødsoplevelser, reinkarnation, oplevelser af engle og meget mere. Du kan se afsnittene her: http://www.dr.dk/tv/se/livet-efter-livet/livetefter-livet-1-5# Der er indslag med personer, som levende fortæller om deres oplevelser. Og der er indslag med forskere, hvor langt de fleste bruger ord som at være åbne og ydmyge i tilgangen til andres oplevelser af nærdød, reinkarnation mm. Det glæder mig dybt inde i sjælen og er meget imponerende med den afvæbnende holdning, de har til sagen. Blandt andet neuropsykolog Morten Overgaard, som i udsendelserne siger, at vi grundlæggende ikke har viden til at forklare fænomenerne. Hverken til at afkræfte eller bekræfte dem. Og som pointerer, at det er vigtigt ikke på forhånd at have besluttet, hvad der er rigtigt og forkert. Tak for det! Det kan vi alle lære meget af. Også inden for den alternative verden, hvor der skam også kan være mange fastlåste holdninger. Det kender jeg i hvert fald fra mig selv Udover denne sagliggørende tilgang fra de fleste forskere, så er der som sagt også mange spændende oplevelser, der bliver fortalt om. Specielt afsnit 2 var en meget dyb oplevelse for mig at se. Her fortalte den amerikanske neurolog og hjerneforsker, Eben Alexander, om en ugelang koma han lå i i 2008 efter 8
at have fået meningitis. Indtil den dag troede Eben ikke på meget andet end videnskaben, som han mente kunne forklare alt. Men i løbet af hans tid i koma oplevede Eben en udvidet bevidsthed. Først var han i det, som han efterfølgende kaldte regnormeplanet: det var som et underjordisk sted med masser af mudder og grove, ensformige tilstande. Ikke et fordømmende helvede, men et kedsommeligt sted. På et tidspunkt hørte han en meget smuk melodi, og han kom igennem en åbning til en farverig dal fuld af blomster og smukke planter. Han befandt sig som på en sommerfuglevinge og mødte en smuk kvinde, som sagde : Du er elsket. Du er værdsat. Du kan ikke gøre noget forkert. Du har intet at frygte. Der bliver altid passet på dig. Selv om stedet kan opleves uvirkeligt for os andre, så var det for Eben mere virkeligt end livet her. På et tidspunkt kom der så en slags vidunderlig vind, hvorefter Eben forstod, at alt er guddommeligt. Alt er kærlighed fra den skabende kilde, hvorefter han forsvandt fuldstændig fra universet, alt brød sammen, alting faldt sammen i en højere dimension og faldt ind i en meget kompleks helhed. Han var så i et uendeligt mørkt tomrum, hvor der dog var en skinnende lyskugle af guddommeligt altgennemstrømmende nærvær. Alt var en stor bevidsthed. Eben fik af vide, at han ville få mere at se, men også at han skulle tilbage til jorden og livet, som vi kender det. Oplevelsen har ændret alt i hans liv. Han mener, at vi aldrig nogen sinde vil komme til at forstå vores bevidstheds indretning fuldt ud, fordi det paradoksalt set ligger så tæt på selve kernen af vores eksistens, og måske derfor er så indhyllet i tåge. Efter at være kommet tilbage til jorden igen konkluderer han, at det handler om at komme væk fra vores ego, væk fra vores sprogligt baserede hjerne, der definerer grænser og begrænsninger og opdeler alting i dig/mig. Det ego, der forsvarer sig selv. Vi er faktisk ét! Det virker som om, at han er kommet helt igennem alle sine bevidsthedslag, helt ud til enhedsplanet. Jeg husker det også beskrevet i Deepak Chopras bog Det evige Liv. Her beskriver Deepak også mange af de ting, som opleves under nærdøds oplevelser, som rester fra vores bevidsthed. Det er derfor, at mange af de fænomener, som opleves, kan knyttes til de kulturer, hvor vi kommer fra, og de religioner, som vi har troet på. Kristne møder Jesus, og muslimer møder Allah, men det og alle andre oplevelser som engle mm. er rester fra vores bevidsthed. De er ikke forkerte, men de er ikke oplevelser fra enhedsplanet, hvor alting er brudt sammen som Eben beskriver det. Eller udtrykt på anden vis er kommet tilbage til deres oprindelige kilde. I afsnit 2 i livet efter livet forklarer den hollandske kardiolog Pim Van Lommel, at hvad vi oplever i denne verden afhænger af vores bevidsthed. Vi skaber vores egen subjektive virkelighed omkring os, hvilket også gælder i nærdødsoplevelser, hvor vi skaber vores virkelighed som aspekter af vores egen bevidsthed. På samme måde som at verden kan synes som et vidunderligt sted, hvis vi er forelskede, og et helvede hvis vi er deprimerede. 9
Men det er stadig den samme verden. Man er ikke en oplevelse, man har en oplevelse. Det er derfor, at nærdødsoplevelser kan være forskellige, de afspejler aspekter af vores bevidsthed. Indtil det tidspunkt hvor vi kommer ud over vores bevidsthed vil jeg tilføje. DR2 har skabt nogle fine udsendelser om Livet efter livet, eller mere præcist om livet. 4) De tre Dan Tian er - og de tre hjerner. Mange har hørt om de 7 chakra er som er nogle energicentre langs kroppens midterlinje. Chakraerne er en del af Ayurveda, den gamle indiske sundheds tradition. Inden for Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), blandt andet QiGong, taler man om de tre Dan Tian er, som er tre energireservoirer i kroppen: Nederste Dan Tian, som er placeret ca. 3 fingersbredder under navlen: det er her vores medfødte livskraft og essens opbevares og kultiveres. Det er også her kroppens fysiske tyngdepunkt er. Midterste Dan Tian som er placeret midt i brystet, og som er centrum for vores livsenergi og følelser. Samt øverste Dan Tian som er placeret mellem øjenbrynene, og som har med vores mentale og åndelig sider at gøre. Gennem bevidst arbejde kan man styrke de 3 Dan Tian er, og i langt de fleste sammenhænge lægges der vægt på at styrke nederste Dan Tian først, som så nærer midterste Dan Tian, som nærer øverste Dan Tian. Det findes der forskellige metoder og tilgange til, bl.a. QiGong. I den vestlige videnskab har vi gennem de seneste år gjort mange nye opdagelser om, hvordan vores bevidsthed virker. Det har været almen viden gennem mange år, at vi har en hjerne, som regulerer forskellige funktioner i kroppen. Inden for de seneste år har man også fundet frem til, at vi har en mavehjerne (læs f.eks. Carsten Vang Hansens artikel http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2003/06/24/mavehjernen) med et selvstændigt nervesystem, som på samme vis som (hoved)hjernen fungerer med signalstoffer (neurotransmitter) som f.eks. serotonin, der kendes fra lykkepiller. Mavehjernen sender signaler til vores (hoved)hjerne, hvorved den er med til at regulere vores humør og adfærd og er en kontrolstation for fordøjelsens funktioner. Den seneste forskning viser at hjertet indeholder op til 60 % neurotransmitter som signalerer til vores (hoved)hjerne og nervesystem om vores følelsesmæssige tilstand, (Se f.eks. http://davidjaeger.dk/hjertekohrens/index.html eller http://www.heartmath.org/templates/ihm/enewsletter/publication/2012/summer/heartmath-definition.php) hvilket har fået neuro kardiologen Dr. J. Andrew Armour til at bruge betegnelsen hjertehjernen. 10
Det er skønt, at videnskaben finder frem til, at vi ikke kun fungerer gennem vores hoveder, men at vores liv bliver reguleret gennem en meget sammensat intelligens, som er i hele vores krop (inkl. vores hoved, ikke at forglemme!). Og som måske også har kontakt til en intelligens udenfor vores krop. Eller måske er det den samme intelligens, fordi når alt kommer til alt, så er det et! Det er et område, som videnskaben sikkert vil få større og større viden om gennem de kommende år. Men det er også et område, hvor der har været viden gennem tusindvis af år, men den viden har bare ikke været videnskabeligt underbygget men bygget på intuitiv og energimæssig indsigt. Uden at have noget belæg for det fra andre kilder, så finder jeg det oplagt at drage en parallel mellem hoved-, hjerte- og mavehjernen samt de tre Dan Tian er fra Traditionel Kinesisk Medicin, som jo bygger på tusind årige opsamlet viden. En måde at bruge og arbejde videre med den viden, som den vestlige og den østlige (kinesiske) tradition har fundet frem til, er ganske simpelt ved at kontakte de tre centre. Prøv en gang imellem i løbet af din hverdag at bruge nogle minutter på at lægge dine hænder først lidt under din navle. Mærk hvad sker derinde, hvilke signaler bliver sendt til dig? Flyt så hænderne til midt i brystkassen, vær stille og åben og lyt til hvad der sker i det område. Flyt til sidst hænderne til panden, giv dig tid til at mærke efter hvad der sker i det område. Vær opmærksom på hvilken energi der er de tre steder: er der roligt eller hektisk? Er energien indadvendt eller udadvendt? Er den vag eller klar? Er den intuitiv, følsom, instinktiv, mental, handlekraftig eller? Det kan måske være svært at sanse i starten men alle vil kunne opøve evnen til at mærke de tre centre. Hvis du har et konkret spørgsmål, så kan du evt. spørge ind de tre steder og forsøge at tage alle tre intelligenser med i dit svar. På sigt kan du måske opleve at de tre centre/hjerner komme mere på linje og understøtter hinanden. 5) Det er ikke lige fedt! I midten af februar stod der på forsiden af Berlingske: Planteolier er farlige som smør. Inde i avisen refereres (dele af artiklen kan læses her: http://www.b.dk/nationalt/hellere-tandsmoer-end-tidselolie) til et australsk kostforsøg, hvor man mellem 1966 og 1973 gav halvdelen af en gruppe af 458 midaldrende mænd med hjerteproblemer planteolier i stedet for smør og andre faste fedtstoffer. 40-45 år efter viste plantefedtstof gruppen sig at have højere dødelighed end gruppen med animalske, faste fedtstoffer. Det rokker ved den officielle anbefaling af, at animalsk fedt er dårligt og plantefedt er godt. Som avisen skriver: Hvis man har lært, at dyrefedt er skidt og planteolier er godt, kan man godt begynde at lære om igen. Eller i hvert fald være parat til at slække på skråsikkerheden. Meget tyder på, at forholdet mellem de flerumættede omega-3 og omega-6 fedtsyrer i vores kostfedt er 11
afgørende for sundheden. Der skal være lige mange af hver gruppe, eller højst tre-fire gange mere omega-6 end omega-3. Det normale er 20-30 gange mere omega-6. I forsøget havde man skiftet det animalske fedt ud med tidselolie, som netop er rigt på omega-6. Hvis man havde brugt andre olier som olivenolie eller rapsolie, som har et mindre indhold af omega-6 og et større indhold af omega-9 og omega-3, så ville resultatet nok havde været anderledes, fremføres det i artiklen. At man er kommet frem til overstående inden for den etablerede ernæringsforskning og kan understøtte det med grundige undersøgelser er fremragende; at forholdet mellem de forskellige fedtsyre grupper er meget vigtigt, har netop været en pointe inden for alternativ ernærings vejledning i mange år. At forskningen så afstedkommer en overskrift som, at Planteolier er farlige som smør, viser desværre, at forsimplingen kommer til at fylde alt for meget. Samtidigt viser undersøgelsen, artiklen og Arne Astrups (professor og leder af institut for idræt og ernæring ved Københavns universitet) udtalelser til artiklen også, at der er mange nuancer, som man tilsyneladende slet ikke tænker på. Man kan diskutere meget frem og tilbage om hvilke fedtstoffer, som er sunde og i hvilke forhold og hvilken mængde, man skal have dem. Men inden forvirringen og deraf følgende opgivelse spreder sig, så vil jeg godt holde fast i nogle simple ting. For det første: man får sunde fedtstoffer ved at spise sundt! Der kan være mange diskussioner om, hvad der er sundt men lad os nu holde fast i noget grundlæggende: færdigretter, fast food, købte kager, det meste købt brød samt slik er ikke sundt og bidrager ikke med sundt fedt! Så inden man opgiver det hele, fordi eksperterne jo alligevel er uenige, og man får et råd den ene dag og et andet råd den anden dag så lad os holde fast i det væsentligste: der bliver brugt dårlige fedtstoffer i form af hærdet fedt og ikke-koldpresset olier i stort set alle færdigretter, købte kager, købte brød og slik. Der kan være nogle enkelte undtagelser blandt kvalitets og økologiske produkter, men selv der kan der være dårlige fedtstoffer. De fleste salater, som man kan købe i take away, på caféer osv. er oftest ledsaget af en dressing lavet på dårlige fedtstoffer (ikke koldpressede og oftest solsikkeolie) og fyldt med sukker og tilsætningsstoffer. De bidrager ikke til sundheden. Så et grundlæggende bidrag til at indtage sunde fedtstoffer er ved at lave maden selv. Hvis man ikke (for det meste) orker det, så kan man, hvis man køber færdig lavede salater eller spiser salater i kantinen, selv mikse sin dressing. Der er mange gode dressinger, man selv kan lave. En simpel mulighed, som kan bruges til det meste, er 3-4 dele olie (olivenolie er den bedste at bruge dagligt) rørt med 1 del citronsaft/eddike. ½-1/3 del sennep kan røres med citron/eddike inden olien tilsættes. Hvidløg, ingefær, krydderier mm. kan også tilsættes. 12
For det andet: man skal bruge stabile fedtstoffer, når man steger og opvarmer! Smør, kokosolie, olivenolie og evt. dyrefedt (f.eks. andefedt) er det mest stabile at stege i. De andre fedtstoffer er for ustabile at stege i og også for ustabile til anden form for opvarmning. Nogle mener at man kan bruge rapsolie til at bage med, og en gang imellem kan det være okay, men personligt vil jeg hellere holde mig til overstående; raspolie indeholder forholdsvis mange flerumættede fedtsyrer. Andre mener at olivenolie er for ustabilt til stegning, og det er også rigtigt, at der er flere af de ustabile flerumættede fedtsyrer i olivenolie end de andre overstående olier, så hvis man tit steger ved høj varme, så er olivenolie ikke anbefalelsesværdigt. Men jeg mener at olivenolie er en gammel kulturolie, som i tusindvis af år er blevet bruget i landene omkring Middelhavet, og som sådan har vist sit værd og sin stabilitet, så den kan godt bruges til at stege i en gang imellem, men den er først og fremmest velegnet til indtagelse i rå form eller til sautering af f.eks. grønsager ved lav varme. Man kan evt. blande den med kokosolie hvis man ønsker at bruge den til stegning og ikke ønsker at bruge smør eller andet dyrefedt. For det tredje: Sarte ustabile olier skal være koldpressede og opbevares mørkt og koldt. På samme måde som undersøgelsen tilsyneladende ikke vægter, hvordan olierne bruges på samme måde, vægter den tilsyneladende heller ikke, hvordan de er blevet fremstillet eller opbevaret. Alle planteolier skal være koldpressede olier. Det er i teorien ikke så vigtigt med kokosolie og olivenolie, som er rige på mættede og enkeltumættede fedtstoffer, men det går stadigvæk ud over kvaliteten hvis de ikke er koldpressede, så det må klart anbefales. Kokosolie er rigt på gode mættede fedtstoffer, som gør denmeget stabil, og derfor skal der ikke tages specielle hensyn til opbevaring. Olivenolie består mest af enkelt umættede fedtstoffer og er derfor også forholdsvist stabil. Den kan opbevares uden for køleskab, så længe den ikke står i direkte sollys gennem længere tid, og det ikke er meget varmt udenfor, samt at flasken ikke har været åben i flere år. Hvis den opbevares i køleskab, så størkner den, som alle stabile olier gør i køleskab; den bliver dog flydende igen i løbet af kort tid udenfor køleskab. Andre specielle olier med lavt indhold af flerumættede fedtstoffer, som f.eks. avocado- eller macadamiaolie kan også opbevares uden for køleskab, hvis de bruges inden for forholdsvis kort tid. Alle andre olier anbefales at opbevare i køleskab, da de flerumættede fedtsyrer er meget sarte og let harsker ved for høje temperaturer. Problemet er dog størst, hvis flasken er åbnet. Ligeledes er det bedst, hvis de opbevares i mørke flasker. Det kan være et problem at olien, selvom den er koldpresset, bliver udsat for for høje temperaturer i fremstillingsprocessen, transporten til butikken eller ved opbevaring i butikken. Generelt vil jeg dog mene, at det ikke er det største problem, og vi skal også passe på, at det perfekte ikke spærrer ben for det bedst mulige. Man kan dog vælge at købe specielt 13
fremstillede og transporterede olier, som f.eks. Udos Choice eller Oil of Life, hvis man vægter det højt. For det fjedre: sammensætning af fedtstoffer indtaget er vigtig. Som det også fremgår af artiklen, så er det vigtigt for stort set alle at indtage flere omega-3 fedtsyrer, da de fleste indtager ca. 20-30 gange så mange omega-6 fedtsyrer som omega-3. Omega-6 fedtsyrer kan i for store mængder skabe betændelse i kroppen og samtidigt optræder omega-6 fedtsyrer som oftest i usunde sammenhænge: som ikke-koldpressede solsikke- eller tidselolie, i for stort indtag af dyrekød - hvor affaldsstofferne og stressen, hvis det ikke er fritgående, økologisk sunde dyr, ophobes i fedtstofferne - i opdrættet ikke økologisk fisk, som bliver fodret med mad, der skaber et større omega-6 indhold, end vilde fisk har. Og samtidigt er fiskefodret blandet med farvestoffer, medicin mm. som ikke er sundt for kroppen. Et ligeligt indtag af omega-3 og omega-6 var almindeligt tidligere og man skal bestræbe sig på maksimalt at indtage 3-4 gange så meget omega-6 som omega-3. Men det skal ikke forstås sådan, at omega-6 er usundt. Det er det ikke, men omega-6 forekommer i mange flere madvarer end omega-3 og oftest i dårlig kvalitet. Men udover at se på fordelingen mellem omega-3 og -6 så er det også vigtigt at se på den overordnede sammensætning af fedtsyrer. Det må anbefales at indtage ca. 1/3 mættet fedt, 1/3 enkeltumættet fedt og 1/3 flerumættet fedt. Mættet fedt har desværre fået et dårligt ry (som det også fremgår af artiklens overskrift), men indtaget i rigtig mængde og kvalitet, så er det en vigtig del af en sund kost. I en moderne levevis er der nogle mennesker, som får for lidt mættet fedt, hvis de primært spiser vegetarisk og fisk. Det er naturligvis ikke noget problem at være vegetar og fiskespiser, men så skal de være opmærksomme på at indtage andet mættet fedt. Gode kilder til mættet fedt er kokos, kakaosmør, sunde firbenede dyr samt mælkeprodukter, specielt smør, hvis man kan tåle dem. Enkeltumættet fedt får man primært ved at indtage oliven, mandler, jordnødder og avocado mens det gode flerumættede fedt fås fra fisk, frø og kerner. Så altså for at gøre en kompliceret historie kort: Sundt fedt opnås ved at spise sundt generelt. Specielt vigtigt er det at undgå junkfood, kager, brød og dårlige dressinger. Hvis man skal stege så gør det primært i kokosolie, smør eller olivenolie. Vær opmærksom på at købe koldpressede, økologisk olier og opbevar dem rigtigt. Indtag primært fedt fra økologisk planter, økologisk og/eller fritgående dyr, heriblandt også fisk. Indtag forskellige fede fødevarer så du ca. får lige dele mættet, enkelt umættet og flerumættede fedt. Mht. flerumættet fedt så vær opmærksom på ikke at få for meget omega-6; indtag maksimalt 3-4 gange så meget omega-6 som omega-3. 14
Afhængig af hvad man tåler og har lyst til at indtage så kan ens daglige fødevarer sortiment mht. fedt f.eks. være: kokosfedt, olivenolie, fiskeolie (kosttilskud) eller hørfrøolie, mandler, græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø. Udover det så kan man have en ekstra plante olie til at peppe dressingen op med og indtage sunde dyr og fisk. Så har man et solidt og sundt fundament midt i fedtstof forvirringen. 6) Anbefaling af bog Kunsten at leve lykkeligt : Dalai Lama og Howard C. Curtler De fleste kender nok Dalai Lama som det smilende, venlige ansigt, der møder en i fjernsynet eller aviser fra alverdens forskellige lokaliteter. Men hvad ligger der bag ved smilet og de smukke ord, er det noget, som vi kan bruge i vores vestlige tilværelse? Det forsøger den amerikanske psykiater Howard C. Curtler at komme nærmere ind på i hans bog, som er bygget op omkring interviews og foredrag med Dalai Lama. Hvordan er det lykkedes Dalai Lama at være tilfreds, på trods af de lidelse han og hans folk har gennemgået, er udgangspunktet for hans bog? Bogen fører os ind bag, hvad der kan synes som banale udsagn og klicher. F.eks. er det et gennemgående udsagn hos Dalai Lama, at formålet med vores liv er lykke. Ud fra det simple udsagn har vi noget at navigere efter. Vores opgave er simpelthen at afvise de ting, som fører til lidelse og være åbne over for de ting, som fører til lykke. I vores dagligdag handler det så ganske simpelt om at få større indsigt i det, som virkelig fører til lykke, og det som ikke gør. Hvis man er vant til flerlagede psykologiske tilgange, kan det lyde alt for banalt og overfladisk, men personligt er det min holdning, at psykologi og terapi dybest set handler om at rydde ud i alle de ting, som skygger for den simple tilgang til livet, nemlig at livet vil, at man skal have det godt. At det handler om at gøre de ting, som på et dybt plan gør én godt og undlade at gøre de ting, som på et dybt plan gør én dårligt. De ting, som på et dybt plan gør én godt, er også de ting, som gør ens omgivelser godt. For banalt og overfladisk? Eller er det bare så lige til, at vi helt glemmer det i vores alt for komplekse og natur stridige livsmåde? Jeg mener det sidste, men mener samtidigt også, at der kan være brug for mere komplekse redskaber til at rydde ud i det, som forhindrer os i at møde livet simpelt. Men ofte kan metoder bliver så komplekse og indviklede, at det mere nærer det, som gør os ulykkelige, og samtidigt bringer os væk fra det, som er formålet med redskaberne, nemlig at gøre os lykkelige. Dalai Lama taler også om, at der i mennesket er en underliggende utilfredshed, som man er nødt til at konfrontere og bevidst fravælge for at 15
blive lykkelig. I vestlig tilgang har vi meget fokus på at komme af med vores utilfredshed i troen på, at til sidst er beholderen med utilfredshed tømt, og så er der glæde og tilfredshed tilbage. I bogen fortæller Howard C. Curtler om en episode, hvor han gik forbi et lokale, hvor han hørte en klient skrige. Det var en gruppe terapeutisk sammenhæng, hvor de hjalp klienterne til at komme i kontakt med deres vrede. Senere på dagen mødte han klienten, som fortalte, hvor afslappet hun var blevet af terapien. Dagen efter kom hun dog tilbage og fortalte, at hun nok havde brug for et par sessioner til, for ude på parkeringspladsen var hun blevet vred på en anden bilist, som havde spærret vejen for hende. Dalai Lama mener ikke generelt, at metoder til at lære at udtrykke vrede er forkerte, men hvis man ikke er opmærksom, så vil vreden bare blive forstærket. Vreden opstår i et utilfreds sind og ved bevidst at arbejde på at have ro i sindet, vil man bedst kunne forebygge vredens opståen. Hvis vreden alligevel opstår, så skal den mødes med sin modgift tålmodighed og tolerance. Mange i vesten vil nok opleve det som svaghed eller passivitet at møde andres (eller sin egen) vrede eller uretfærdige handlinger på den måde, men i Dalai Lamas øjne er det netop udtryk for stor styrke at kunne være i ro, når man mødes af sådanne handlinger. Bogen bragte mange tanker frem i mig, om hvordan og efter hvilke værdier mange lever i vesten. Dalai Lamas tilgang sætter lys på de bagved liggende mekanismer, og psykiateren Howard C. Curtler undersøger, om der er psykologiske forskning, som også fra vores vestlige udgangspunkt understøtter hans udsagn. Bogen er en spændende indgang til Dalai Lama og hans verdenssyn. Og til at få nye øjne på psykologien og vores vestlige tilgang. I anden sammenhæng har jeg læst følgende Dalai Lama citat: Min religion er venlighed. Vær venlig hver gang det er muligt. Det er altid muligt. Jeg smiler hver gang, jeg læser det. Smiler fordi jeg automatisk ser Dalai Lamas smilende ansigt foran mig. Og smiler fordi det er så simpelt. 7) Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det er vigtigt at huske på, at modeller i sig selv altid er en begrænset beskrivelse af livet (det er netop det som indlægget bl.a. handler om) så tag det kun som en inspiration. Jorden er flad. Naturligvis er jorden rund, men prøv at se ud af vinduet, så vil du se, at den også er flad; måske er der en bakke i nærheden af dig, men når du ser ud, så er den grundlæggende flad, og vi falder ikke, når vi går, selvom den er rund. I den vandrette akse lever vi i den flade virkelighed: vi gør dagligdags ting, vi gør noget nu med det formål, at det senere skal give et 16
resultat. En del af det at leve på jorden er at være en del af den flade virkelighed. Jorden er rund og vi er del af et stort univers. Og på samme måde som at jorden er rund, så er livet også rundt: der er noget ud over fødsel og død, som det ikke er muligt at opleve med den flade virkeligheds perspektiv. Det er livet, som vi kun kan få kontakt til ved at åbne op til den lodrette akse. Vi falder ikke ud over kanten, hvis vi bevæger os mod jordens ende, som nogle troede i gamle dage. På samme måde falder vi ikke ud af livet, hvis vi bevæger os ud over den snævre fødsels-død tilgang til vores tilværelse. Set fra den flade virkelighed ser det ud som om at solen står op og går ned hver dag. Set fra den runde virkelighed bevæger jorden sig rundt om solen. I den vandrette akse er vi i tidens sfære: der er en fortid, en nutid og en fremtid. I den lodrette akse er vi udenfor tid. Der er kun dette nu, og det er man i, når man er i den lodrette akse. I samme øjeblik man tænker på nuet, så er det den vandrette akses perspektiv. Ikke fordi der er noget galt med det, det er f.eks. smart, når man skal forholde sig til den praktiske tid, men det er bare karakteristisk, at man glemmer tiden i den lodrette akse, fordi der er åbnet op for evigheden. Og evigheden betyder ikke evigt tid på tidsaksen, nej evigheden betyder at være udenfor tid. I den vandrette akse har vi fokus på det, vi når. I den lodrette akse er det oplevelsen af det, som når os. Den vandrette akse er primært gøren. Den lodrette akse er primært væren. I den vandrette akse er det altså primært det, som vi yder og giver, der er i fokus, mens det i den lodrette akse, er det som vi modtager. Det forklarer også, hvorfor mange bliver mere og mere udbrændte, selvom vi på mange måder behøver at lave mindre og mindre. Men hvis vi primært er i den vandrette akse, så vil vi føle, at vi skal give mere og mere, og at det aldrig stopper. Vi kan også godt modtage på det vandrette plan, men der vil altid være en eller anden form for given forbundet med det; en pris man skal betale: i form af at man bytter og udveksler fysisk eller psykologisk. I den lodrette akse er der hengivenhed, det at give sig hen til livet og tage imod det, som det nu engang er. Det kan beskrives som tillid, men det er ikke tillid som, at jeg giver mig hen til livet, fordi det giver mig noget godt det er en tankeform fra det vandrette plan: hvad får jeg ud af det. men en tillid som er helt naturlig: hvorfor skal jeg have tillid til livet? Fordi det er. Der kan man modtage, uden at der er nogen som helst pris forbundet med det. Man skal give slip på sit ego, men det er ikke en pris, man betaler (selvom det føles sådan undervejs), men en gave man får. 17
Den vandrette akse er ting og form. Ting er noget som vi kan røre ved: borde, huse, biler, bøger, træer, mennesker, kroppe osv., men ting er også mere end det: ting er alt det som fylder, både udenfor men også indeni os. Alt det som har fået en form: dvs. også tanker, idealer, mål, planer osv. Stadigvæk er der intet galt med ting, spørgsmålet er, om der er for mange ting i ens liv. Den lodrette akse er det formløse, ingen-ting, rummet. Vi har så meget fokus på ting. Se dig omkring det sted, hvor du opholder dig; hvad ser du? Oftest vil vi se en masse ting, men vi glemmer det åbenlyse, som vi straks ville savne, hvis det ikke var der: rum. Hvis der ikke var rum, så ville vi drukne i ting, vi ville ikke kunne trække vejret. Sådan (over)lever vi i realiteten ofte, om ikke andet så i store dele af vores hverdag. En måde at forklare forskellen mellem form og det formløse, er ved at se på meditation. Mange vil nok tænke, at meditation hører til i den lodrette akse, men det hører efter min mening til i den vandrette akse. Mens det at være mediterende hører til i den lodrette akse. En meditation er altså en form, en form som er velegnet til at hjælpe én ind i det formløse, men hvis vi ikke bevæger os ud over formen, så kommer vi aldrig til det formløse. Hvis man f.eks. ønsker at gå til meditation en aften, og derfor bliver stresset, pga. alle de ting, man vil nå inden, så har man fyldt dagen med ting for at nå hen til måske en time, hvor man kan være i ingen-ting. Hvis man er heldig, for ofte vil tingene følge med ind i meditationen. Men nogle gange kan man komme ud over formen og ind i den mediterende, formløse tilstand. Kunsten består så i at indse, at formen hjalp én ind i det formløse, men den er ikke nødvendig. Man kan til hver en tid være i det formløse, også i løbet af ens arbejdsdag. Det formløse er ikke noget, som man skal hen til, det er der hele tiden. Ting har en fødsel og en død. Ved at forstå tings natur på et dybt plan er det lettere at være med det. En form bliver skabt (født, produceret, osv.) og den vil også dø igen. Den er aldrig evig. Når vi har købt en bil, så ligger det i tings natur, at der vil komme en ridse i bilen, bilen skal repareres mm. Det samme med tankeformer, idealer osv., de ændrer sig også løbende (dør og bliver måske født i en ny form). F.eks. blandt politikkere er det populært at sige, at man mener det samme nu, som man mente for 20 år siden. Det kan hurtigt blive en rigid livsform. Naturligvis er det godt, at man ikke ændrer mening efter godt befindende, men at ændre opfattelse efter hvad livet (det formløse) lærer os er helt naturligt. Fødsel og død er en helt naturlig del af den vandrette akse. At være i kroppen, som vi mennesker er, er at være i en form. Vi bliver inkarneret (=kommer ind i kødet). Når nogle religioner taler om længslen efter at stoppe inkarnations cyklussen, så bliver det oftest fortolket som længslen efter at komme væk fra det lidelsesfulde jordiske liv. At blive så ophøjet at man undgår at skulle inkarnere igen. Men måske skal det ses i et større perspektiv: det handler ikke om at undgå at være i en menneske krop, det handler om at være i livet uden at være bundet af en form. Hver gang vi 18
forsvinder væk fra nuet og bliver bundet til en ting, en form, hvad enten det nu er materialistiske ting, eller det er tankeformer eller idealer (og det kan jo være alle idealer, f.eks. også idealet om at man skal meditere 2 timer hver dag), så bliver vi fanget af ting, i stedet for at vi kan bruge og nyde dem. Ønsket om at stoppe inkarnations cyklussen handler altså om at stoppe med at springe fra form til form. At komme ud over følelsen af at være tvunget ind i en form, frem for at vælge en form. Eller at kunne vælge ikke at være i (tanke)former i perioder. Modsætningen til livet er ikke døden. Der er ikke nogen modsætning til livet. Livet er altid. Hvis du forestiller dig en tidsakse med et lille mærke hvor du er blevet født ind i formen (kroppen), og et lille mærke hvor du dør ud af formen, så er livet det hele; livet er ikke kun hele den uendelige lange streg af tid på den vandrette akse, livet er også den lodrette akse. Og alt det andet. Alt det uden for akserne. Den tredje dimension og alle de andre dimensioner. Som tidligere nævnt: livet er ikke fladt, det er rundt. Så lidt fylder vores tid i den nuværende form. Det gør den ikke ligegyldig, absolut ikke. Det gør heller ikke kroppen ligegyldig, slet, slet ikke. Kroppen er en fantastisk form, hvorigennem universet og evigheden taler til os i hvert et øjeblik. Ved at give os hen til kroppen lader vi den være porten til noget større. Ved at tage vare på kroppens sundhed, lader vi universet komme ned på jorden ved at tage udgangspunkt i vores eget lille univers og lade det være vores guide i livet. Og til livet. er en simpel dressing, som kan bruges til det meste I nedenstående skriver jeg lidt om det feminine og det maskuline. Det er altid et minefelt at bevæge sig ind i at tale om det, fordi det oftest bliver oversat med det kvindelige og det mandlige. I min tilgang er det sådan, at alle mennesker har det feminine og det maskuline i sig. Det kan være forskelligt, hvordan det er vægtet. Og man er ikke mere eller mindre mand eller kvinde af at have mere eller mindre af det ene eller det andet i sig. Men mænd har generelt lettere tilgang til det maskuline på det instinktive plan og kvinder har tilsvarende lettere tilgang til det feminine. Den feminine udfordring er at føde. At bringe ting ned i form på den vandrette akse. Det ses også i Venus tegnet g. Cirklen (centrum) er oppe i luften og skal lære at have et anker nedad på jorden i den lodrette akse. Det er lettere for den feminine energi at være gravid end det er at føde. Det er lettere at have en idé eller en vision. At være flydende og åben, men også upræcis og tåget. At bringe den ned på jorden kan give skuffelser, for den kan jo ikke umiddelbart være så smuk i jordisk form, som den er i den himmelske, formløse tilstand. Til gengæld er det ikke så stor en udfordring for det feminine at dø. At give slip på formen er lettere. En feminin energi som er modnet, er en energi som er gået gennem fødselsriget. Det er en energi som kan indeholde evigheden (lodrette akse) og samtidigt agere her på jorden (vandrette akse). En energi som kan skelne mellem det formløse, evige univers og det formfulde, timelige jordiske plan. 19
Derfor bliver den heller ikke skuffet, når formen bliver født, fordi den kan skelne mellem det indre, uendelige plan og det ydre, begrænsede plan. Og den ved, at kærlighed til formen også er kærlighed til det formløse. Som sagt har kvinder lettere tilgang til det feminine, og det ses f.eks. ved, at kvinder menstruerer, og dermed giver slip på noget af sig selv. Der er noget i dem, som dør. Det kan medføre en vis fysisk smerte, og smerte er ikke noget, som man skal lære at kende. Det er også kun kvinder, som kan give brystmælk, og de er derfor en uundværlig del af babyers primære pleje. Derfor er kvinder nødt til at kunne give slip på deres eget behov/form/ego, hvis babyen har et behov for mad. Kvinder er nødt til at lade deres form dø for at tjene et større formål. Kvinder er ofte også mere fleksible i kroppen end mænd. Deres form har ofte lettere ved at give efter. At den feminine udfordring, viser sig som fødslen, ses også ved, at mange kvinder interesserer sig naturligt for det spirituelle. Men der er færre kvinder, som underviser eller holder foredrag herom. Tit er det en sal fyldt næsten udelukkende med kvinder, som lytter til en mandlig foredragsholder. Heldigvis sker der dog en stor udvikling, hvor flere og flere mennesker afbalancerer det feminine og det maskuline i sig selv, og det ses blandt andet ved, at der er flere og flere kvinder, som holder foredrag og føder det spirituelle ud i en form. Og der er flere og flere mænd, som lytter. Og vover risikoen at dø Fordi angsten for at møde vores allerstørste udfordring er så stor, så vil vi ofte forsøge at krybe udenom. Måden, som det feminine kryber udenom på, er ved at postulere at have født en form ned på jorden, men i virkeligheden er blevet hængende oppe i luften som luftkasteller: Illusioner, misbrug, konspirationer, sladder osv. er for mig at se feminine fødsler, som ikke er reelle. Et eksempel kan være, når man forbinder 21. december 2012 fænomenet med fysisk død og undergang eller større omvæltninger på jorden, som vil ske på netop den dag. Dermed forveksler man for mig at se den formløse verden med formernes verden. Og skygger for at der sker store åbninger i vores verden, hvor krise og meget andet laver sprækker i vores hverdags former og giver os mulighed for dø for at blive født ind i en ny, mere hensigtsmæssig form. Hvilket 21.12.2012 er et symbol på. Den maskuline udfordring er at dø. At dø og komme ud over den vandrette akse, ud over formen. Det ligger også i Mars tegnet h. Cirklen er nede på jorden men retningen peger opad mod det uendelige. (I virkeligheden ligger det uendelige naturligvis ikke kun opad. Det uendelige er over alt. Men med vores begrænsede forklarings muligheder, så giver det mening at tale om det uendelige, som noget der ligger i himlen, for når vi ser himlen, så ser vi noget, som ikke har grænser, og som virker uendeligt stort og formløst. Når vi ser jorden, så ser vi noget, som har grænser og er fyldt med ting. Derfor forbinder vi det uendelige og himlen i religiøs forstand med noget, som ligger opad.) Den maskuline udfordring er altså at dø ud af formen og lære at turde give sig hen til noget, som er større end sig selv. Det er lettere for den maskuline 20
energi at forholde sig til det konkrete end at give sig hen til noget, som ikke har form. Jeg tror på det, som jeg kan se er en typisk maskulin tilgang. Ellers kan man jo miste jordforbindelsen og give sig hen til illusioner. For at lære døden at kende er mange traditionelle indvielser for mænd forbundet med en vis form for smerte. Og der er mange mænd (drenge) som leger med døden. En maskulin energi, som er modnet, er en energi, som er gået igennem dødsriget og kan se livet i et større perspektiv, og som samtidig kan være konkret og handlekraftig. Angst og meningsløshed kan ofte være følgesvende på vejen, når det maskuline slipper den kendte form og begiver sig ud i det, som er større end sig selv. En ureel måde at give sig hen til noget større er ved kun at have fokus på at lade det kendte, jordiske vokse. Den maskuline energi tenderer mod at lade højtalerne, bilen, jobbet, firmaet, egoet vokse i et ubevidst stræben efter at komme i kontakt med noget større. Hvad den maskuline energi skal lære er, at den største ambition, man kan have, er ikke at have nogen ambitioner. Fordi man giver sig hen til en ambition, som er større end ens egen. For mig at se er formålet med vores liv på jorden ikke, at vi kun skal være på den lodrette eller den vandrette akse. Formålet er, at vi skal udvikle os hen mod at være der, hvor den vandrette og den lodrette akse mødes. At vi skal være i centrum, hvor vi både er og gør. Er i en formløs tilstand mens vi agerer i formenes verden. Balancerer det feminine og det maskuline i os, ikke sådan at kvinder og mænd bliver ens - det kan vi ikke blive, for vi er født i forskellige forme - men således at vi med udgangspunkt i vores forme/køn/personlighed bygger ovenpå og modnes ved at møde vores største udfordring. Så det maskuline kan bringe deres fortrin (f.eks. struktur, realisme, konkrete tilgang, handlekraft) med ind i deres højere formål, nemlig at udforske universet. Og det feminine kan bringe deres fortrin(f.eks. åbenhed, fantasi, modtagelighed, omsorg) ind i deres højere formål, nemlig at give kærlighed til det nære. Derfor er korset (den vandrette og lodrette akse), som det viser sig i alles dets forskellige former i religiøse sammenhænge, så kraftfyldt og dybt et symbol. Et symbol på en mening udover vores umiddelbare fatteevne og form. 21