HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april 2008 og af Østre Landsrets 2. afdeling den 17. november 2008. I pådømmelsen har deltaget ni dommere: Per Sørensen, Peter Blok, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Vibeke Rønne. Påstande Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen. Anbringender T har på baggrund af Højesterets dom af 19. juni 2009 i sag 191/2008 ikke bestridt, at de pokerspil, han har spillet på internettet, var hasardspil. Det er imidlertid anklagemyndigheden, der skal godtgøre, at han har spillet utilladt hasardspil på internettet. Han har videre bestridt, at han har søgt erhverv i straffelovens 203 s forstand ved at deltage i pokerspil på nettet og har i den forbindelse henvist til, at mange spiller poker på internettet, og at der er talrige pokersider på internettet. 203 bør fortolkes indskrænkende, så bestemmelsen kun omfatter arrangøren, ikke deltagerne.
- 2 - Anklagemyndigheden har heroverfor anført, at 203 ikke alene omfatter arrangøren, men også den, der søger erhverv ved at deltage i hasardspil. T har spillet et større antal pokerspil over en periode på omkring et år med en samlet gevinst på cirka 194.000 kr., og han har selv forklaret, at han levede af at spille poker på nettet. Han har derved søgt erhverv ved hasardspil. Dansk Tipstjeneste A/S (Danske Spil A/S) har eneretsbevilling til at udbyde pokerspil på internettet her i landet, men har ikke udnyttet denne ret. Retsgrundlag mv. I betænkning afgivet af kommissionen om gennemsyn af den almindelige borgerlige straffelovgivning fra 1912 findes følgende udkast (side 108 og 109): 333. Den, der for egen eller andens Regning driver Forretning med at foranstalte eller indbyde til Lykkespil Væddemaal af tilsvarende Art derunder indbefattet, straffes, for saa vidt Spillet ikke ifølge særlig Bestemmelse er tilladt, med Bøde eller simpelt Fængsel indtil 1 Aar. 334. Den, som paa offentligt Sted foranstalter, eller som yder Husrum til utilladt Lykkespil, straffes, for saa vidt Straf efter 333 ikke er forskyldt, med Bøde indtil 600 Kr. eller simpelt Fængsel indtil 3 Maaneder. 335. Deltagere i utilladt Lykkespil jfr. 333 og 334 straffes med Bøde indtil 200 Kr. I betænkning med udkast til love vedrørende den borgerlige straffelovgivning udarbejdet af Carl Torp i 1917 findes følgende udkast (side 73): 185. Den, som søger Erhverv ved Lykkespil derunder Væddemaal, der ikke ifølge særlig Bestemmelse er tilladt, eller ved at fremme saadant Spil, straffes med Bøde, simpelt Fængsel eller med Arbejdsfængsel i indtil 1 Aar. (K. U. 333, Frd. 6/10 1753.) 186. Den, som paa offentligt Sted foranstalter eller yder Husrum til utilladt Lykkespil, straffes med Bøde eller simpelt Fængsel i indtil 6 Maaneder. I Gentagelsestilfælde kan Straffen stige til en højere Grad af simpelt Fængsel eller til Arbejdsfængsel i 6 Maaneder.
- 3 - Lige med offentligt Sted anses Foreningers Lokaler, naar enten enhver eller enhver af en vis Samfundsklasse som Regel kan opnaa Optagelse i Foreningen, eller Lykkespil indgaar i Foreningens Formaal, eller der erlægges særlig Betaling for Deltagelse i Spillet. Den, som paa offentligt Sted deltager i utilladt Lykkespil, straffes med Bøde. (K. U. 334, 335, Frd. 6/10 1753) Hertil er knyttet bl.a. følgende bemærkninger (side 176 og 177): Udtrykket søger Erhverv ved Lykkespil eller ved at fremme saadant Spil, der slutter sig nærmere til den i fremmede Love og Udkast benyttede Formulering, angiver formentlig skarpere Bestemmelsens Omraade end Udtrykkene i K. U. 333 for egen eller andres Regning driver Forretning med at foranstalte eller indbyde til Lykkespil. Derved henledes Tanken nærmest kun paa det mere forretningsmæssig organiserede Lykkespil Spillebank, Totalisator, Lotteri o.l. medens ogsaa den erhvervsmæssige Hazardspiller, der virker uden saadant Apparat, samt dennes Hjælpere skal rammes. Idet Bestemmelsen kun angaar det erhvervsmæssigt drevne Lykkespil andet Lykkespil rammes kun, naar de i 186 angivne Betingelser foreligger K. U. 335 straffer ligesom Fr. 6. Okt. 1753 alle Deltagere i ikke særlig tilladt Lykkespil, ogsaa dem, der ikke driver det erhvervsmæssigt, og uden Hensyn til, hvor Spillet finder Sted. Saa vidt gaar vistnok ingen nyere Love eller Udkast og sikkert med Rette. Dels lader en saadan Bestemmelse sig slet ikke overholde, dels vil det ikke erhvervsmæssigt drevne Lykkespil indenfor en ganske privat Kreds ofte været ret harmløst, og endelig vil det ofte føles ubilligt at ramme den erhvervsmæssige Spillers i Reglen ganske ufarlige Ofre med Straf. Det foreslaaes derfor at lade denne Bestemmelse udgaa og ligesom N. Strfl. 383 kun at straffe Deltagerne i Lykkespil paa offentligt Sted. Ved at foregaa paa offentligt Sted faar Spillet en noget mere forargelig og for Samfundsøkonomien farligere Karakter, og i dette Omfang kan Reglen ogsaa i noget større Grad overholdes. I Overensstemmelse hermed rammer 186 den, som paa offentligt Sted foranstalter eller yder Husrum til utilladt Lykkespil, samt med ringere Straf den, som paa saadant Sted deltager i Spillet. Efter 10 i lov om visse spil, lotterier og væddemål (tips- og lottoloven) er det strafbart at udbyde spil mv. her i landet, hvis udbyderen ikke har opnået bevilling til det. Indtil 2003 var det efter tips- og lottoloven også strafbart at deltage i ulovligt væddemål mv. Ved lov nr. 204 af 26. marts 2003 blev det hidtidige forbud i denne lov mod at deltage i ulovligt væddemål mv. ophævet. Ophævelsen af dette forbud var i overensstemmelse med en anbefaling fra en embedsmandsarbejdsgruppe i rapporten Spil i fremtiden overvejelser om en samlet spille-
- 4 - lovgivning, side 154. I lovbemærkningerne hedder det bl.a. (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, s. 2443): Den gældende tips- og lottolov indeholder et forbud mod deltagelse i ulovligt foranstaltede eller ulovligt formidlede væddemål. Det foreslås, at dette forbud ophæves, og at deltagelse i ulovlige spil, hvad enten de udbydes på sædvanlig vis eller via internettet, er straffrit, således at myndighedernes indsats i stedet koncentreres om udbydere og formidlere af ulovlige spil, som har den økonomiske fortjeneste af spillene. Af skatteministerens svar på spørgsmål nr. 217 (Alm.del) af 31. januar 2006 fremgår bl.a. følgende: Pokerspil på internettet er ikke omfattet af kasinoloven men af tips- og lottoloven og dermed af Dansk Tipstjenestes bevilling. Dansk Tipstjeneste har hidtil fravalgt at udbyde pokerspil på internettet. Højesterets begrundelse og resultat 8 dommere Per Sørensen, Peter Blok, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Niels Grubbe, Thomas Rørdam og Vibeke Rønne udtaler: Efter straffelovens 203 straffes den, som søger erhverv ved hasardspil eller ved at fremme sådant spil. Det er en betingelse, at det pågældende spil ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om karakteren af de pokerspil, T har deltaget i på internettet, men vi finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at der som også erkendt af T har været tale om hasardspil i den forstand, dette udtryk anvendes i straffelovens 203, jf. herved Højesterets dom af 19. juni 2009 i sag 191/2008. Straffelovens 203 må efter ordlyd og forarbejder forstås således, at bestemmelsen ikke alene omfatter den, som erhvervsmæssigt foranstalter hasardspil, men også den, som søger erhverv ved hasardspil gennem deltagelse deri. Ophævelsen i 2003 af forbuddet i tips- og lottoloven mod deltagelse i ulovlige væddemål og bemærkningerne hertil kan ikke anses at have medført en indskrænkning i anvendelsesområdet for straffelovens 203.
- 5 - T har forklaret, at han i en periode på et år dagligt spillede poker på internettet med gevinst eller tab på op til 20.000 kr. pr. dag, at han har vundet væsentligt mere, end han har tabt, at de 194.000 kr. er vundet på under et år, samt at han i denne periode ikke havde arbejde og i øvrigt kun havde beskedne indtægter. Han har således ved systematisk og omfattende hasardspil skaffet sig betydelige indtægter til sit underhold. Vi tiltræder, at han derved har søgt erhverv ved hasardspil. Straffelovens 203 finder som nævnt ikke anvendelse i det omfang, der er tale om hasardspil, som ifølge særlig bestemmelse er tilladt. Denne undtagelse må forstås som alene sigtende til særlige danske bestemmelser, og da den eneret til i Danmark at udbyde pokerspil på internettet, som er givet til Danske Spil, ikke er udnyttet, er undtagelsen ikke aktuel i den foreliggende sag. For strafbarheden efter 203 er det uden betydning, om det pågældende spil foregår i henhold til et andet lands særlige tilladelse. På den anførte baggrund tiltræder vi, at T er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 203. Der har været tvivl om forståelsen og rækkevidden af bestemmelsen i straffelovens 203, bl.a. som følge af udtalelser i bemærkningerne til ændringsloven i 2003 til tips- og lottoloven. Som følge heraf finder vi, at straffen for T bør bortfalde efter straffelovens 83, jf. 82, nr. 4. Da T er skyldig i overtrædelse af straffelovens 203, tiltræder vi landsrettens bestemmelse om konfiskation. Dommer Poul Dahl Jensen udtaler: Ved lov nr. 204 af 26. marts 2003 om ændring af tips- og lottoloven blev pokerspil på internettet inddraget under loven i det omfang, spillene udbydes her i landet. Samtidig blev det hidtidige forbud i loven mod at deltage i ulovligt væddemål mv. ophævet. I lovbemærkningerne til denne afkriminalisering er det anført (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, s. 2443), at det foreslås, at deltagelse i ulovlige spil, hvad enten de udbydes på sædvanlig vis eller via
- 6 - internettet, er straffrit, således at myndighedernes indsats i stedet koncentreres om udbydere og formidlere af ulovlige spil, som har den økonomiske fortjeneste af spillene. Efter lovbemærkningerne omfatter straffriheden enhver deltagelse i ulovlige spil omfattet af loven, herunder også den mere regelmæssige deltagelse, uden at forholdet til straffelovens hasardbestemmelser er omtalt. Det fremgår endvidere, at myndighedernes indsats i stedet skal koncentreres om udbydere og formidlere af ulovlige spil. Efter min opfattelse er der herved skabt en betydelig tvivl om, hvorvidt deltagere fortsat skal kunne straffes efter straffelovens 203, hvis de pågældende søger erhverv ved at deltage i pokerspil på internettet. Jeg finder derfor, at der ikke foreligger den fornødne klare hjemmel til, at T kan straffes efter 203 for at have spillet poker på internettet. Jeg stemmer herefter for at frifinde T. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: T s straf bortfalder. Landsrettens bestemmelse om konfiskation stadfæstes. T skal betale sagens omkostninger for byret og landsret, mens statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.