HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 143/2014 (1. afdeling) Boet efter A, Boet efter B og C (advokat Dorthe Østerby for alle, beskikket) mod D (advokat Paul Björn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Viborg den 22. marts 2013 og af Vestre Landsrets 15. afdeling den 10. april I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne og Lars Apostoli. Påstande mv. Appellanterne, boet efter A, boet efter B og C, har påstået stadfæstelse af byrettens dom. Indstævnte, D, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Appellanterne har ikke for Højesteret gjort gældende, at der er tale om et nødtestamente, som er ugyldigt efter arvelovens 72, nr. 2, eller 75. Retsgrundlaget Arvelovens 65, stk. 1, om nødtestamente har følgende ordlyd:

2 Den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette testamente efter 63 og 64, kan på en hvilken som helst måde oprette et nødtestamente. Bestemmelsen blev indsat i arveloven af 2007 (lov nr. 515 af 6. juni 2007) og svarer til 44 i den tidligere arvelov. Dog er der den forskel på den nye og den tidligere bestemmelse, at formkravene til nødtestamenter ikke er opretholdt. Betingelsen om, at den pågældende på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et sædvanligt notartestamente eller vidnetestamente, er uændret. Om denne betingelse er bl.a. anført følgende s. 202 i betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen mv.: Efter arvelovens 44 kan den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette ordinært testamente, mundtligt meddele sit testamente i samtidig nærværelse af to vidner eller oprette testamente uden vidner ved et egenhændigt skrevet og underskrevet dokument. Nødtestamente kan således oprettes på to måder: enten som et mundtligt vidnetestamente eller ved et dokument udfærdiget og underskrevet af testator (holografisk testamente). Fælles for begge former er, at de kun kan bruges, hvor testator f.eks. på grund af sygdom er forhindret i at benytte sig af de ordinære testamentsformer. Det kræves ikke, at testator er objektivt forhindret, men blot at situationen for testator stiller sig sådan, at han med rette har ment at være forhindret i at benytte en af de ordinære testamentsformer, jf betænkningen s. 102 f. Efter retspraksis befinder den, der har besluttet sig for at begå selvmord, sig i et nødstilfælde, som berettiger brugen af nødtestamente, uanset om den pågældende har overvejet selvmordet i længere tid, jf. UfR 1970, s. 10 H og 1979, s. 108 H. Udover selvmordsog sygdomstilfælde kan nødtestamente f.eks. tænkes anvendt i ulykkestilfælde, under naturkatastrofer og i tilfælde, hvor testator er isoleret fra omverdenen. Om udvalgets overvejelser om ophævelse af formkravene til nødtestamenter hedder det bl.a. i betænkningen s. 222: Udvalget foreslår, at formkravene til oprettelse af nødtestamenter ophæves, således at nødtestamente kan oprettes på en hvilken som helst måde. Afgørende skal således ikke være nødtestamentets form, men alene, om der foreligger en testamentarisk disposition, som med sikkerhed kan anses at stamme fra den pågældende person, og som er udtryk for personens beslutning. Bevisbyrden herfor påhviler de testamentsarvinger, der påstår, at testamentet skal lægges til grund.

3 - 3 - Forslaget til ny arvelov blev fremsat den 6. december I de almindelige bemærkninger til lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende , tillæg A, lovforslag nr. L 100, s. 3346): Som anført foreslår udvalget, at vidnetestamentet afskaffes som testamentsform, og at der i stedet indføres en adgang til at oprette et midlertidigt testamente for en advokat. Vidnetestamentet har en lang tradition i Danmark, og selvom denne testamentsform anvendes sjældent i dag, vil Justitsministeriet være betænkelig ved at fratage testator den handlefrihed, som det indebærer at kunne oprette et testamente uden notarens mellemkomst. Oprettelse af et testamente er en privatretlig disposition, der ligesom de fleste andre privatretlige dispositioner bør kunne foretages uden statens mellemkomst. Oprettelse af et vidnetestamente kan endvidere f.eks. komme på tale i situationer, hvor det på grund af helligdage eller weekend ikke er muligt at komme til notaren, men hvor der alligevel er behov for at oprette et testamente, eventuelt blot midlertidigt. Hertil kommer, at vidnetestamentet fortsat anerkendes som testamentsform i de øvrige nordiske lande. Justitsministeriet foreslår derfor, at de gældende regler om vidnetestamenter videreføres i den gældende arvelov med nogle enkelte præciseringer i relation til indholdet af påtegningen på testamentet mv. Det er en konsekvens af den foreslåede opretholdelse af vidnetestamentet som testamentsform, at der ikke er behov for en regel om adgang til at oprette et midlertidigt testamente for en advokat. I de tilfælde, hvor der ønskes oprettet et midlertidigt testamente forud for et notartestamente, kan der således som hidtil oprettes et vidnetestamente. Udvalget foreslår en lempelse af formkravene til oprettelse af nødtestamenter, således at nødtestamente fremover kan oprettes på en hvilken som helst måde. Det er efter både udvalgets lovudkast og lovforslaget fortsat en betingelse for at oprette nødtestamente, at testator på grund af sygdom eller andet nødstilfælde, f.eks. et ulykkestilfælde eller en naturkatastrofe, er ude af stand til at oprette et almindeligt testamente. De situationer, hvor et nødtestamente kan oprettes, vil således ofte være stærkt pressede eller følelsesladede. Efter Justitsministeriets opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt at stille strenge formkrav til dispositioner, der oprettes under sådanne omstændigheder. Justitsministeriet kan på denne baggrund tiltræde udvalgets forslag om fjernelse af formkravene til nødtestamenter. I bemærkningerne til bestemmelsen i 65 er bl.a. anført følgende, jf. anf.st. s. 3394: Bestemmelsen omhandler adgangen til oprettelse af nødtestamente og lemper de strenge formkrav i den gældende arvelovs 44. Det foreslås i stk. 1, at den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette notartestamente eller vidnetestamente, jf. 63 og 64, på en hvilken som helst måde kan oprette nødtestamente. Et nødtestamente kan også oprettes for så vidt angår løsørefordelingslister, jf. lovforslagets 66.

4 - 4 - Mens betingelserne for at oprette nødtestamente svarer til den gældende regel i arvelovens 44, foreslås det, at formkravene ophæves, således at der ikke stilles krav til udformningen af et nødtestamente. Ikke alene et mundtligt nødvidnetestamente og et holografisk testamente efter den gældende arvelovs 44, stk. 1, er således omfattet af bestemmelsen, men i det hele enhver tilkendegivelse fra afdøde, der er udtryk for en testamentarisk disposition, og som med sikkerhed hidrører fra afdøde. Det kan f.eks. være en testamentarisk bestemmelse oprettet under anvendelse af lydbånd, video, , mobiltelefon eller andre elektroniske kommunikationsmidler. Hvad angår betingelserne for oprettelse af et nødtestamente, er 65 som nævnt en uændret videreførelse af ordningen efter 44 i den tidligere gældende arvelov. I betænkning nr. 291/1961 om arvelovgivningen er bl.a. anført følgende, jf. s : En betingelse for overhovedet at oprette testamente efter denne bestemmelse i stedet for ved opfyldelse af de i de foregående paragraffer opstillede almindelige krav til testamentsformen er, at testator på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette testamente i de ordinære former. Med hensyn til sygdom må kravet være, at man på grund af sygdommens farlige beskaffenhed ikke mener at turde afvente muligheden for formgyldig testamentsoprettelse. Nødtestamente kan også oprettes i andet nødstilfælde, hvorved man særlig har tænkt på den situation, at testator ved et ulykkestilfælde eller af anden grund befinder sig i livsfare og ikke har mulighed for at oprette testamente, der opfylder de almindelige formkrav. I begge tilfælde gælder, at sygdommen eller nødstilfældet skal forhindre testator i at oprette formtestamente. Det må dog antages at være tilstrækkeligt, at situationen på testationens tidspunkt for testator stiller sig således, at han har føje til at mene, at det ikke er muligt at oprette testamente i henhold til 40. I Arvelovskommissionens betænkning fra 1941 hedder det bl.a., jf. s. 122: Reglen gælder for det første, naar nogen paa Grund af Sygdom er forhindret i at oprette Testamente i de almindelige Former. Det ligger i Sagens Natur og følger i øvrigt ogsaa af Sammenstillingen med andet Nødstilfælde, at Sygdommen skal være farlig; den skal virkelig være en Hindring for at oprette skriftligt Testamente. Sygdommen skal altsaa være af en saadan Beskaffenhed, at man ikke mener at turde afvente Tilkaldelsen af en Notar eller Oprettelsen af sædvanligt skriftligt Testamente. Da et Testamente, som nedskrives af Vidnerne, og som Testator derefter vedkender sig, men ikke underskriver, som anført i Bemærkningerne til 62, maa anses som et skriftligt Testamente og behandles efter Reglerne i de foregående Paragraffer, er det klart, at Bestemmelsens Omraade for saa vidt angaar syge vil blive meget lille, idet der væsentligt kun vil blive Brug for den i Tilfælde, hvor man ikke kan naa at faa Testators Godkendelse af det af Vidnerne nedskrevne Dokument. Den vil dog ogsaa kunne anvendes i Tilfælde, hvor der ikke haves Skrivematerialer ved Haanden, eller hvor Vidnerne ikke anser sig i Stand til paa egen Haand at opsætte et skriftligt Testamente. Derimod vil der næppe foreligge en Situation, hvor denne Paragraf kan benyttes, fordi en Person, der ikke er farligt syg, skal

5 - 5 - indlægges paa Hospital for eventuelt at gennemgå en Operation. I et sådant Tilfælde kan man vanskeligt tale om, at der foreligger en Hindring for skriftlig udfærdigelse af Testamentet. Højesterets begrundelse og resultat Sagens hovedspørgsmål er, om det udaterede notat, der blev udarbejdet af F efter Xs diktat på Viborg Sygehus den 1. juli 2011, opfylder betingelserne i arvelovens 65 for at kunne anses for et gyldigt nødtestamente. Efter 65 kan den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et notartestamente ( 63) eller et vidnetestamente ( 64), oprette et nødtestamente. Hvad angår disse betingelser for oprettelse af et nødtestamente, er 65 en uændret videreførelse af ordningen efter 44 i den tidligere gældende arvelov. Tre dommere Jon Stokholm, Vibeke Rønne og Lars Apostoli udtaler herefter: Efter lovens ordlyd og forarbejder er det en betingelse for oprettelse af et nødtestamente, at situationen for testator på oprettelsestidspunktet stiller sig således, at han med føje mener, at han på grund af sygdom eller andet nødstilfælde ikke har mulighed for at oprette notartestamente eller vidnetestamente. Notatet, som F udarbejdede efter Xs diktat, indeholder en angivelse af, hvorledes der skal forholdes med hans aktiver efter hans død. Ved vurderingen af, om X befandt sig i en situation, hvor han kunne oprette et gyldigt nødtestamente, lægger vi vægt på, at notatet fremtræder som et udkast til et testamente, idet det ikke er underskrevet, og idet det fremgår af teksten, at det skal afleveres til en advokat. På den baggrund og på baggrund af bevisførelsen i øvrigt finder vi, at X ikke har ment, at han befandt sig i en nødsituation i lovens forstand, da han dikterede indholdet af notatet. X har således ment, at der var tid nok til at oprette et testamente efter de almindelige regler herom, og efter vores opfattelse var det i hvert fald muligt at oprette et sædvanligt vidnetestamente på dette tidspunkt.

6 - 6 - Da X dikterede indholdet af notatet til F, stillede situationen sig derfor ikke således for ham, at han med føje mente, at han på grund af sygdom var forhindret i at oprette et sædvanligt vidnetestamente. Efter vores opfattelse var betingelserne for oprettelse af et nødtestamente efter arvelovens 65 derfor ikke opfyldt. Vi stemmer herefter for at stadfæste byrettens dom. Dommerne Thomas Rørdam og Poul Dahl Jensen udtaler: Vi lægger til grund, at X ønskede at oprette testamente på sygehuset om formiddagen fredag den 1. juli 2011 med bistand fra advokat Tom Salversen. Ligesom landsretten lægger vi endvidere til grund, at X mente at have en aftale med søsteren A og dennes ægtefælle E om, at de skulle komme til sygehuset den 1. juli om formiddagen sammen med advokaten for at deltage i oprettelsen af testamentet, og selv om de ikke var kommet, dikterede han til F sine ønsker om, hvordan der skulle forholdes med hans aktiver efter hans død, og hun skrev ønskerne ned. F ringede fra Xs telefon til A og E, og det blev aftalt, at A skulle aflevere Fs notat med Xs ønsker til advokaten. Efter vores opfattelse kan det lægges til grund, at bestemmelserne i notatet var udtryk for Xs sidste vilje hvilket A ifølge Stine Stewarts forklaring for byretten også har oplyst over for skifteretten. Det nedskrevne må således anses som udtryk for Xs endelige testamentariske dispositioner, og det forhold, at notatet skulle afleveres til advokaten med henblik på udformning af et formelt testamente, ændrer ikke herpå. Bestemmelserne i notatet kan herefter lægges til grund som et nødtestamente, såfremt X på det tidspunkt, hvor han dikterede sine testamentariske dispositioner til F, befandt sig i en situation som beskrevet i arvelovens 65. X var alvorligt syg. Hans handlemåde viser, at han anså oprettelsen af testamente for hastende. Han afgik ved døden dagen efter (lørdag den 2. juli 2011 kl ), og det er ubetænkeligt at lægge til grund, at han den 1. juli 2011 var klar over, at han snart skulle dø. Som nævnt var det meningen, at advokat Salversen skulle komme til stede og bistå i forbindelse med oprettelsen af testamentet. Da advokaten ikke kom til stede, valgte X at diktere

7 - 7 - sine testamentariske dispositioner til F. Under disse omstændigheder finder vi det godtgjort, at X har følt sig i en situation, hvor han på grund af sygdommen var forhindret i at oprette et ordinært testamente. Det bemærkes herved, at det i retspraksis efter den tidligere arvelovs 44 om nødtestamenter hverken ved selvmord eller sygdom var en absolut betingelse for testamentets gyldighed, at arveladeren har været objektivt forhindret i at oprette f.eks. et vidnetestamente, jf. herved Vestre Landsrets dom af 9. juli 1973 refereret i Arveloven med kommentarer, 5. udgave, af Svend Danielsen, side 427, og i artiklen Nogle bemærkninger om holografiske testamenter af Jørgen Nørgaard i UfR 1974 B, side 117 ff. Der er ikke holdepunkter for at antage, at denne retstilstand skulle være ændret ved den nye arvelovs 65. På den anførte baggrund finder vi, at bestemmelserne i notatet må lægges til grund som et nødtestamente. Herefter, og da der intet grundlag er for at anse testamentet for ugyldigt i medfør af arvelovens 72, nr. 1, stemmer vi for at stadfæste landsrettens dom. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at byrettens dom stadfæstes. Begge parter har haft fri proces for Højesteret, men ingen af parterne har haft fri proces hverken for byretten eller landsretten. Efter sagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til nogen anden part eller til statskassen for byret, landsret eller Højesteret. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byret, landsret eller Højesteret til nogen anden part eller til statskassen.