DUCATI EKSPRESSEN Medlemsblad nr.94 APRIL 2012 FOTO JENS HØJMANN 2012 Raceinspiration Side 6 Radical Ducati side 8 Forårstræning side 10 Spile Racing side 14 Imola 200 side 16 Unbrakos eventyr side 18
KONTAKTPERSONER Formand / President: Søren Johansen Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse Tlf.: +45 4015 4303 formand@ducati.dk Kasserer: Palle Christoffersen Tlf: 89381161 kassemester@ducati.dk Klubbens bankkonto: nr.: 5030-1201906 Redakteur - Ducati Ekspressen: Brian Hekto Sørensen Syvendehusvej 22, 2750 Ballerup Tlf.: +45 4449 0030 / 2670 7777 hekto@ducati.dk Redigering og Layout: Niels Horskjær +4526711707 niels3@ducati.dk Jylland(Midt) & Klubbutikken: Bo Madsen, Industrivej 1, 8450 Hammel Tlf.: +4521661883 ducati@morini.dk Jylland(Syd) Finn Olesen Rolfsgade 123 b, 6700 Esbjerg Tlf.:20773732 fiol@ducati.dk Jylland (Nord): Bjarne Kristiansen Farsø b.k@ducati.dk Sjælland: Jens Randrup Slangerup monsterjens@ducati.dk Dorthe Lautrup Lindhardt Amager Tlf: 24251111 dll@ducati.dk Fyn: Dan Crohn Tlf: 2827 0112 crohn@ducati.dk Udenrigsminister: Søren Johansen Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse Tlf.: +45 4015 4303 / 2525 3713 soren@ducati.dk Værktøjsudlån: Flemming Aabæk Petersen Højlandsvej 13, 2600 Glostrup Tlf.: +45 4343 4637 fl-petersen@vip.cybercity.dk Websjasker: Jan Skovsgaard Markledet 7, 5220 Odense SØ Tlf.: +45 6597 2111 jan@ducati.dk Copyright Ducati Klub Danmark 2012. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. Layout : Niels Horskjær - desmo@me.com, Tryk: Morten Jacobsen - morten@ducati.dk DUCATISTI! DET ER NU PÅ HØJE TID AT FÅ BETALT KONTINGENT FOR 2012! - Hvis du da ikke har gjort det allerede... Kontingentsatserne er: 300,- kr. for enkelt medlem 400,- kr. for familiemedlemsskab Se nærmere på ducati.dk/baren: Introduktion til DKD Vi har tidligere udsendt girokort, men har på grund af prisen fravalgt det i år. I stedet vil vi bede dig om at benytte en bankoverførsel til klubbens konto: 5030-1201906 husk at angive navn og medlemsnummer Din betalingsservice virker sandsynligvis ikke, så vær rar at tjekke din netbank. Med venlig hilsen Palle Christoffersen Kassemester 2 INDHOLD #94 Nyt fra Regionerne...3 Generalforsamling 2012...3 Redaktøren siger...4 WDW 2012...5 Raceinspiration...6 Radical Ducati...8 Forårstræning...10 Spile Racing...14 Imola 200 1972...16 Dr. Unbrakos eventyr...18 California Superbike School...21 TPS revisited...24 Herrregud!...27 Teknikhjørnet...28 FORSIDEN: Radical Ducati RAD02 Montjuich TT. Foto: Jens Højmann
NYT FRAREGIONERNE Sjælland Dorthe Lautrup Lindhardt INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING Hermed indkaldes til generalforsamling 2012 i Ducati Klub Danmark. Generalforsamlingen afholdes lørdag d. 12. maj 2012 kl. 17.00 hos Maribo MC, Skidenstræde 4. 4930 Maribo. Ja, så er sæsonen skudt i gang og i skrivende stund med et brag af et solskinsvejr. Endnu har jeg ikke fået luftet min Monster, men som du kan læse andetsteds i bladet, er det ikke fordi, jeg har ligget på den lade side. Udover alle de gode oplevelser, har jeg fået styr på vores pakkeliste til race-arrangementer når alt er hakket af, ja, så mangler vi ikke noget, når vi er på banen og det er slet ikke så tosset. Det næste stykke tid vil jeg så bruge på at finde opskrifter på forskellige versioner af ting, der kan grilles.. Og så er der så småt begyndt at komme gang i caféaftnerne igen; det synes som om alle mine 2. torsdag-i-måneden faldt sammen med enten banedage eller kurser sidste år, men så er det jo godt, at andre kan tage initiativ! Der arbejdes i kulissen på et vin-smagnings-arrangement på Sjælland, og vi er i fuld gang med forberedelserne til generalforsamlingen, som løber af stablen 12. maj i Maribo og forhåbentlig bliver der også opbakning til arrangementet på Mantorp, som der er skrevet om på Baren.. Vi kommer altså ikke til at kede os lad os håbe, vejret bliver bedre end sidste år! Medlemmer som har betalt kontingent for 2012 kan deltage i, og har stemmeret på generalforsamlingen. Det vil ikke være muligt at indbetale kontingent på generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskabets forelæggelse - herunder evt. forslag til kontingentændring 4. Fremlæggelse af budget for resten af indeværende samt kommende regnskabsår 5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelse 7. Evt. Under punkt 6, Valg af bestyrelse, er følgende på valg: Formand, Søren Johansen - genopstiller Redaktør, Brian Hekto Sørensen - genopstiller ikke Kontaktperson Sjælland, Jens Randrup - genopstiller Kontaktperson Jylland, Finn Olesen - genopstiller ikke Bilagskontrollant, Jan Mozart - genopstiller Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Disse forslag tilstræbes offentliggjort inden generalforsamlingen. Forslag kan fremsendes til formanden. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig ved simpelt flertal, uanset fremmøde. Vedtægtsændringer fordrer dog mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget. Skriftlig afstemning kan efter ønske foretages. DORTHE HEKTO På bestyrelsens vegne, SØREN HEKTO Tilmelding skal foretages via ducati.dk, medlemsafsnittet 3
REDAKTØRENSIGER... FARVEL. GUERRIERO DELL OMBRA numre af Ducati Ekspressen blev det til. Der er 20 sket en stor udvikling med Ducati Ekspressen siden nr. 73. Formatet er ændret, lay-outet - der idag er Niels fortjeneste, har nået nye højder. Der er bragt artikler om alt muligt fra klublivet, glædelige såvel som sørgelige. Medieverdenen ændrer sig hastigt. Med fire udgivelser om året er det svært at bringe nyheder til torvs. Det har hele tiden været vilkårene. Den hastige udvikling med let offentliggørelse af nyheder og billeder, gør desværre også at meget stof går vores næse forbi. Man kan jo selv uploade nogle billeder og skrive lidt tekst. Det er lettere end at skrive det i en fil, sende det til redaktionen sammen med et par billeder. Det trykte medie fordrer en lidt anden kvalitet end de hurtige internetbaserede medier, hvor det er aktualiteten der er det væsentlige, ikke formen og kvaliteten af billederne. Det er vigtigere at få budskabet ud. Det hele peger i retning af at relevant information der før blev til artikler i Ducati Ekspressen, bliver til personlige eller gruppe-baserede blogs på Facebook, Google+ eller måske personlige blogs. Nogle vil fornægte dette; men prøv at se på tilgangen af nye billeder i fotoalbummet på klubbens hjemmeside. Dette har også kunnet mærkes i tilgangen af stof til Ducati Ekspressen, og selv om redaktionen af og til skriver løs, er det jo et klubblad og ikke et vi bare udgiver med vore egne memoirer. Jeg tror at Ducati Ekspressen, som et fysisk blad der kommer med posten, har toppet. Klubben anvender i omegnen af 125.000 Kr. om året på at udgive 4 numre. Derfor er det min overbevisning at Ducati Ekspressen også skal indeholde artikler med lidt kød på, og ikke bare være afskrift fra Baren, Facebook o.s.v. Jeg synes det skal være noget stof der har en eller anden form for blivende værdi som kan være værd at læse igen. Måske er det bare mine ambitioner der er for store. Dette og forskelligt andet, har gjort at jeg har truffet beslutning om at stoppe som redaktør på Ducati Ekspressen. Generalforsamlingen må vælge en anden der kan bringe klubbladet videre. Tak for artiklerne, billederne, støtten og de rosende ord igennem de sidste 20 numre. Nok har jeg måske været den mest synlige, men bagved er der andre medlemmer der skriver, læser korrektur, tager billeder, laver lay-out og får trykt Ducati Ekspressen. De skal have tak for samarbejdet og de mange timer der er lagt i bladet. Jeg vil nu kravle tilbage i mit hul, og fortsætte hvor jeg slap med at skrue og modificere på de to-ventilede modeller i Pantahfraktionen. HEKTO Fra maskinrummet kan meldes, at både internet og stavekontrol er intakt, så Indtil videre skal I ikke være bekymrede for jeres blad, som I kender det. I kan muligvis forvente en formel opgradering af min titel, selv om jeg ikke er folkevalgt.. Med andre ord må jeg stille op til den officielle post, selvom det ikke er min foretrukne MO. Skulle andre blive valgt må jeg advare mod min vilje til egenrådigt at bestemme design og layout, med mindre der er kvalificerede (professionelle) indspark. Muligvis er ambitionerne for høje, men jeg er ikke meget for at lægge så meget arbejde i bladet, hvis jeg ikke er tilfreds med resultatet. Det og jeres anerkendelse er jo den eneste løn jeg får. Jeg er nu ikke desto mindre meget enig med Hekto, når det gælder relevansen af dette blad. Det er da dejligt for en gammel romantiker som mig at lave 32 sider i 4 farver, stort set efter eget hovede, men jeg står med det ene ben solidt plantet i den digitale nutid og må konstatere at der ryger mange godbidder op på nettet i stedet for at sende dem til Ekspressen. Nogle vil mene, at man bare skal høste de sidste tre måneders nyheder og så bringe dem i bladet - og der er jeg ikke enig.. Jeg forstår så ganske udmærket at folk selv vil uploade billeder og skrive, men hvis man vil have det i bladet må man selv samle og sende det til ekspressen@ducati.dk Tak for godt samarbejde, Hekto! NIELS HEKTO 4
WDW 2012WORLD DUCATI WEEK WDW 2012 WORLD DUCATI WEEK WDW 2012 løber af stabelen 21. 24. juni på og omkring Misano World Circuit racerbanen nær Rimini på Adriaterhavskysten. Som nævnt i sidste nummer af Ekspressen har Ducati Klub Danmark og FI Motorcykler valgt sammen at arrangere en tur for danske ducatister til den 7. udgave af verdens største Ducati-fest. WDW 2012 består af en skønsom blanding af ducatister fra hele verden, de mest specielle Ducati er du nogen sinde har set, masser af konkurrencer, opvisning på banen af de kendte kørere fra MotoGP og Superbike og det hele bundet sammen af en den alt overskyggende passion for Ducati. Når man kombinerer det med hyggen på Hotel Dalia i Rimini, hvor vi efterhånden har boet nogle gange, så har man en rigtig dejlig MC-tur man med glæde mindes i de lange vinteraftner. Tilmelding til arrangementet har været over al forventning og vi har nu fuldt booket hos Hanne og Marco på hotel Dalia. De har dog lovet at prøve at finde værelser på nærliggende hoteller til de øvrige der måtte tilmelde sig. Tilslutning til fællestur har også været over al forventning og mere end 35 glade ducatister har meldt sig til turen. Vi, dvs. Per Rasmussen, Mikael Hansen (CH) og undertegnede, planlægger en rute fra Lörrach til Rimini (og tilbage) med en overnatning og masser af bjergkørsel. 5 Har du ikke fået tilmeldt dig, men ønsker at deltage, så skynd dig at sende en email til Pernille hos FI Motorcykler på: info@fimotorcykler.dk Detaljer om bestilling af billetter samt tilmelding til diverse arrangementer følger i Baren på hjemmesiden, så snart Ducati er klar med disse oplysninger. Hilsen SØREN HEKTO
RACE-INSPIRATION - AMAGER, FEBRUAR 2012 dagene før jul, før vi overhovedet vidste hvad der I lå under juletræet, talte jeg med Preben (ElPrebzi) Lind om vi ikke skulle lave en klubaften, som skulle handle lidt om race. Vi har jo efterhånden selv været af sted nogle gange og Preben er en erfaren herre, når det handler om track days, og hvis et par gode historier samt gode råd, kunne få lidt flere med på banerne rundt omkring, ja, så ville det jo bare være sjovt. Første gang vi selv var på en længere race-tur, var planlægningen lidt hapsy-flapsy, og alle de mange spørgsmål vi stillede os selv den gang, ville vi gerne hjælpe med at svare på. Og hvor svært kan det være: Preben sagde ja til at stå for underholdningen, jeg kunne lægge lokaler til - og så var det bare om at få en dato smidt på Baren i en fart, så vi kunne lodde stemningen. Om det var grundet stor interesse for emnet, eller om det vinteren havde føltes for lang, skal jeg ikke kunne sige - men i løbet af ganske kort tid var der fyldt op og jeg måtte bede om flere stole, hvis vi skulle presse flere ind. En skøn blanding af erfarne racere og folk helt uden baneerfaring - og Teamchefen selv, som den aften var på vej hjem til Jylland, havde meldt sig under fanerne, og det var bare at vente på, at det blev 2. torsdag i februar. Prebens slideshow ligger på Baren, men den giver måske mest mening for dem, som var til stede - derfor kommer her sammendrag til alle dem, som ikke var med - og som måske kunne blive inspirerede til at køre med! KAN DU BRUGE DIN GADEMASKINE - ELLER SKAL DU HAVE EN BANEGED? Du kan sagtens bruge din gademaskine, når du skal køre på bane - og når du kører Ducati er det en skam, IKKE også at bruge den på banen. Husk at have tjekket cyklen hjemmefra: Bremser skal være i orden; tjek belægning, væske, skiver & greb Dæk; nogle er bedre egnede end andre, tjek tryk & slid Olie/væsker; kontroller at der er hældt på og at det ikke lækker Kæde; skift den, hvis den er slidt og kontroller at spændingen er, som den skal være Løse dele som kåber mv. skal sidde ordentligt fastspændt Hold din mc ren; hvis du får et uheld, er det nemmere at kontrollere, om alt er ok, hvis din cykel er ren - og det er også nemmere at få andre til at hjælpe dig, hvis ikke den er møgbe skidt Tjek din cykel i ordentlig tid; det kan være svært at skaffe reservedele ved midnatstid af tenen inden en banedag. ER EN KASSEVOGN NØDVENDIG? Mindre kan sagtens gøre det. Hvis du skal køre på din gadecykel, er der ikke noget i vejen for at køre på den til og fra banen. Er du den lykkelige ejer af en decideret baneracer, er du nødt at få cyklen fragtet på anden vis Gør op med dig selv, hvor ofte du vil køre - hvis det drejer sig om få gange om året, så lej en trailer eller en kassevogn; kommer du til at køre en hel masse, bliver du sikkert træt af at skulle have bøvlet hver gang du skal af sted og skaffer dig noget, der passer! Endelig er der muligheden for at se, om ikke der er en artsfælle, som har plads til en ekstra cykel! HVAD SKAL DU HAVE MED? Hvis du kører på din gademaskine og skal deltage i grøn eller blå klasse, behøver du ikke mere, end du kan have i en lille rygsæk: Gaffa-tape til lygter og blinklys; på de fleste baner er det et krav, at disse er tapet til for at undgå skår på banen efter eventuelle uheld. Vand eller andre ikke alkoholiske drikke; selv om du bare sidder på din motorcykel, er det krævende for kroppen. Vand slukker tørsten bedst; energidrik eller sodavand kan måske lige gi din krop lidt ekstra pep. Nødration; på de fleste baner er der et cafe teria, hvor du kan købe forplejning til dagen. det er sket, at der ikke har været åbent og det er en rigtig lang dag, at gå uden mad. En bolle, müslibarer eller lidt bananer er let at have med - også selv om du rejser let. Skiftetøj; især på varme dage kan det være rart med en tør t-shirt at køre hjem i. Aftale med andre om, hvem der skal kontaktes i tilfælde af.. det giver god ro i maven. Din motorcykel skal selvfølgelig være tjekket inden, du tager af sted. 6
Tager du af sted i længere tid, har du selvfølgelig behov for at have alt med; et godt råd er at have en pakke-liste, som du bruger fra gang til gang - og huske at få skrevet de ting på, du manglede sidst. Mød op på banen med så fuld tank som muligt; langt fra alle steder er der mulighed for at tanke på selve banen - tjek mulighederne, inden dagen. Min oplevelse er, at folk er utroligt hjælpsomme rundt om på banerne - men det kan være lidt træls, når de samme igen og igen møder op, uden at have de mest basale ting med. Hvis du kører på din motorcykel til banen, og derfor ikke kan have så meget med - så spørg om en kollega kan have lidt grej med! HAR DU DET UDSTYR, DER KRÆVES? Heldækkende dragt; må gerne være bukser og jakke, men skal kunne lynes sammen. Læder er at foretrække Handsker; gerne med bred manchet, som går et stykke op over håndleddet Mc-støvler Rygbeskytter Full face hjelm Når du har besluttet dig for at køre på bane, så kig en ekstra gang på dit personlige udstyr og stil dig selv spørgsmålet: Har jeg vælter; har jeg så lyst til at gøre det, i det udstyr jeg har? HVOR MEGET ERFARING KRÆVES? Banekørsel er for alle og det er ikke nødvendigvis en fordel at have kørt mange kilometer på gaden først. Til gengæld kan det være en fordel at have været på bane, hvis du kører i trafikken. På banerne vil du møde kørere med forskellige ambitioner; nogen kører på bane for at lære nye teknikker og dermed blive en bedre kører; for andre er det en sport - en livsstil. Nogen gør det for at få knæet i asfalten og efterfølgende kunne fremvise dækfnuller i mængder. Uanset hvad ambitionsniveauet er, så er det forbundet med megen hygge, når dagens pas er overstået og man slapper af i pitten efterfølgende. SKAL DU SELV KUNNE SKRUE? Nej, det er ikke nødvendigt at kunne skille og samle din motorcykel med bind for øjnene - og ej heller i dagslys, men det er en fordel at kunne bare lidt. Du lærer din motorcykel bedre at kende, du vil bedre kunne fornemme, hvis noget er galt - og det du sparer på serviceomkostninger, vil du kunne bruge på dæk. UDBYDERE/ARRANGØRER AF BANEDAGE Racing4Fun; bedst for begyndere, stor grad af kontrol. Arrangementer køres på Ring Knutstorp (Sverige). Se mere på racing4fun.dk Zenergy Racing; bredt og stort program, egenkontrol af mc, har både almindelige trackdays, og egentlige løb (DM samt for sjov ). I 2012 afvikles arrangementer i Sverige og Slovakiet. Se mere på zenergy.dk Bike Promotion; har egen løbsserie; er store i Tyskland. Se mere på bikepromotion.dk Der er med garanti flere udbydere, men ovenstående er dem (danske), Preben havde valgt at nævne i sit oplæg - og som han kan anbefale. NÅR DET GÆLDER KØREKURSER, KAN JEG VARMT ANBEFALE FDM s kurser, som indeholder niveau A og B, hvor A skal gennemføres inden man kan kom me på B-kurset. Kurserne foregår på hhv. Sjæll andsringen (kun A) og Jyllandsringen. Kurserne består af lige dele teori, manøvrebane & bane kørsel og hvert niveau varer to dage (holdes i weekender). Se mere på fdm.dk California Superbike School, som også er på flere niveauer: Level 1,2,3 og 4, hvor det foregå ende level skal gennemføres, inden man kan komme på det næste. Instruktører er top-pro fessionelle og al undervisning foregår på en gelsk. Level 1-2 blev afholdt på Padborg Park i sommeren 2011, alle fire levels gennemføres samme sted i maj, 2012. Se mere på californiasuperbikeschool.dk Efter en stak spørgsmål, sprang Preben videre til aftenens næste emne: Opsætning af affjedring, som var uden for referat - men som også affødte mange gode spørgsmål og endelig fik vi set en stump film fra Roberts kørsel på Oscherschleben sidste sommer. Alt i alt var vi 24 medlemmer fra klubben samlet, og snakken gik lystigt over de bestilte pizzaer efterfølgende. Skønt med den store tilslutning der er - og til at stille op med en stabel klapstole, så der kunne blive plads til de sidste (ja, vi sad lidt trangt, men det gik).. Én synes endda, at vi da også skulle have en kold Leffe, og havde taget en kasse med af slagsen; se det er rigtig racer-ånd. DORTHE 7
PÅ BESØG HOS RADICAL DUCATI MADRID, ESPAÑA TEKST & FOTO: Jens HØJMANN Spontan udmelding fra min rejselystne kone, skal vi ikke tage en tur til Madrid i ungernes vinterferie? Tjooo, det kunne da være meget fedt fik jeg vist fremstammet, mens jeg åndsfraværende surfede motorcykler på ipad en. Der gik ikke længe før vi var enige og jeg naturligvis med Radical Ducati i tankerne ;-) Med en erfaring fra en tidligere storbyrejse hvor vi brugte en hel dag på at finde racerbanen Imola, der viste sig at være lukket, så måtte jeg hellere undersøge om der var åbent i shoppen det var trods alt uge 7. En mail blev skudt afsted og allerede samme dag kvitterede Pepe med at de havde åbent fra 10-13 og 17-20 og at de ville se frem til at møde mig inkl. familie...herligt nu kunne man glæde sig ekstra til et par fridage med familien. Maveonde og opkast hos Carlo min mindste på 4 gjorde at det kun blev Albert min søn på 8 og jeg der drog afsted. Godt og vel en times senere, efter utallige Metroskift og en lille taxatur var vi fremme. I et erhvervs kvarter i en forstad til Madrid, og i noget der kunne minde om i stor pitgarage, bød selveste Pepe, mr. Radical himself velkommen. Det blev til en rigtig hyggelig snak og fremvisning af de forskellige modeller og ombygninger. Pepe er passioneret omkring mærket Ducati men lever og ånder for sine RADS, hvor han ombygger og forbedrer Ducatier så de bliver mere efficient bikes. Jeg fik lov at trille rundt med RAD02, og hold fast hvor var den let og slank. Stellet på denne type som er eget design og lavet i Italien vejer kun 4 kilo. 8
Firmaet har 2 medarbejdere, Pepe og hans kone. Konen står for alt administrativt, markedsføring og opdatering af Web og facebook. De er meget aktive og langt fremme her, og vi er sikkert mange der får deres opdateringer via facebook hvor de vist er helt oppe på 7.000 fans. Deres business består egentlig af 3 dele: Salg af reservedele til Ducati, produktion og salg af egne dele, og endelig salg af færdige RAD bikes på bestilling. Som Pepe sagde alt er til salg. Han har efterhånden kunder i det meste af verden. De har ikke en webshop men man mailer ham bare med spørgsmål og bestillinger, på den måde er han sikker på at man får bedste service og kun de stumper der passer til ens Ducati. Han har selv tidligere kørt race, men i dag kører han kun track days for sjov. Han kører ikke meget på offentlig vej heller, tiden tillader det ikke, men når han gør det, er det for det meste på en Ducati der minder om SuperIb s blå Regolarita. Han har til gengæld et Radical Team med 2 piloter. De har bl.a. deltaget ved Ducati Club Races i Assen tidligere, men i år skal de bl.a. køre løb ved WDW2012 og i et fransk Ducati mesterskab så vidt jeg forstod. Til dem af Jer som besøger WDW2012 må I virkelig gå forbi og hilse på dem. Pepe var meget ydmyg og interesseret i at høre om vores klub. Han var helt rørt over at vi er så mange fra lille Danmark som kender til dem. Jeg havde egentligt taget en stak af DUCATI ekspressen med, men glemte dem desværre på hotellet. Hvis denne lille artikel kommer i trykken vil jeg sende ham et eksemplar og nogle af de gamle blade, så han kan se hvor aktive ducatister der findes i DKD. 9 Pepe kørte Albert og mig til toget i hans gamle røde Alfa, det var en fed oplevelse at besøge hans værksted/showroom og kan kun anbefales jer der måtte komme forbi Madrid. For info tjek deres Web : www.radicalducati.com Jens HØJMANN (900SS)
FORÅRSTRÆNING I -ALCARRAS og ARAGON SPANIEN DORTHE Allerede før årsskiftet plantede Robert, Preben og Rolf de første ideer til forårstræning på hhv. Alcarras og Aragon, og efterhånden som månederne gik, kom der mere og mere struktur på tingene. Robert bestilte som den første allerede før jul. ALCARRAS Desværre blev Preben arbejdsramt midt i det hele, og måtte blive hjemme - og holdet endte med at se sådan ud: Christian Dencker, Honda CBR 1000 RR - og med en topfart på 405 km/t, fik vi ofte fortalt, når dagens forskellige pas blev evalueret. Jens Offer Rasmussen, tidligere 749, men nu BMW S1000RR og som ikke havde kørt en meter. Robert P på sin nyligt indkøbte 999R, som han kun har prøvekørt hjemme på villavejen én af juledagene. Rolf, nyanskaffede 999R, som er sat 100 procent op til race og som han glæder sig meget til at køre på. Rolf skulle støde til på Aragon. Johnny på sin 999 er, som er blevet flikket sammen hen over vinteren, efter afkørslen på Padborg Park i september sidste år. Turen startede så småt 2. torsdag i marts, lige efter fyraften, hvor Robert kom med sin racer og sit grej, så vi kunne få pakket traileren og være klar til fredag morgen. Johnnys ribben er ikke helt kommet sig efter september, så det var rart med et par ekstra hænder til de tunge ting - og efter en hurtig gang mad, var det tid til lige at få de sidste stykker tøj pakket i tasker og så ellers få et par timer på øjet. 2445 kilometer lå foran os, da vi hentede Robert fredag morgen - og med vores medbragte boller med skinke & ost, og forventningens glæde i bagagerummet, var vi på vej! Ved 17-tiden fik vi den første sms fra Christian & Jens, som netop var kørt i kassevognen fra København - vi planede på at ankomme samtidig ved 18-tiden dagen efter. To forskellige begivenheder betød, at ankomsttidspunktet blev noget senere end først beregnet: Først punkterede Jens & Christian og måtte til at skifte hjul midt på motorvejen - og på vej over et bjergpas, kom vi som en af de første biler efter et større uheld, som mildest talt ikke så for godt ud. Efter nogen tid besluttede indsatslederen på stedet, at dirigere al færdsel tilbage ned ad bjerget; det var ikke den nemmeste opgave at få vendt bil & trailer, men med stor tålmodighed, en hjælper i hver ende og en stinkende kobling, lykkedes det og vi kunne forsætte vores færd - med lidt mere respekt for fart de første par kilometer. 10 Det var buldrende mørkt, da vi omsider ankom til Alcarras og vi måtte pakke ud i billygternes skær. Jens havde købt en flaske af den lokale rosé på vejen; og inden vi gjorde os helt færdige, tog vi os tid til at nyde at skåle for et par gode dage i det spanske. Uden at der var den store snak om, hvem der gjorde hvad, fik vi banket en lejr op i en vis fart - og efter at have indtaget et måltid mad, en kop rødvin & ditto kaffe, var det tid til en tur i køjen, inden det for alvor gik løs. Vejret på Alcarras viste sig fra sin pæne side; 18-22 grader, sol og let vind - rigtig behageligt til både at køre og hvile i. Om natten derimod krøb temperaturen ned tæt på frysepunktet, og det gjaldt i den grad om, ikke at skulle op om natten. Værst var det for Robert, som måtte ligge i vores pittelt om natten, eftersom det var umuligt at banke teltpløkker i nogen steder; vi gjorde ellers hvad vi kunne med tæpper og varmeblæsere, men han frøs som en lille hund, når han stod op om morgenen. Vi andre undlod høfligt at lade være med at jamre os over dårlig søvn, når vi stod op fra vores opvarmede kassevogn og trailer.
Førermøde - alle vores kørere lagde ud i gruppe 2. Oprindelig skulle der ha været 4 klasser, men da der ikke var så mange deltagere, blev dette ændret til 3 grupper, og der blev således kørt 7 pas á 20 minutter pr. dag - en rimelig sej start på sæsonen. Desværre blev deltagelsen i forårstræningen kort for Johnny; han kørte/gled af lige før langsiden, og fik nogle slemme knubs. 999 eren så det værre ud med; ikke et eneste stykke plastik var helt, sæderammen var slået skæv, bremsegreb var væk og det ene luftindtag var skrællet af - og tøjet lignede noget, der var løgn. Heldigvis kom Robert ind og fortalte mig, at Johnny var kørt af, inden de kom med hans motorcykel på fejebladet og det var rigtig rart at vide, at han havde stået op og gjort tegn til, at han var ok. Tak for det, Robert! Jeg hentede min mand på banens skadestue, hvor de havde trykket lidt på ham og klistret ham til med lidt jod. Jeg skulle nu ikke bare være pittrunte og kogekone, men også være sygeplejer - og det var ikke rigtig med i planerne hjemmefra. Banen er 3,7 km lang og består af 10 venstresving, 5 højresving og er pænt kuperet (op til 9 % stigning). Især langsiden var noget ujævn, men ellers sjov og udfordrende - men nok mere en 600-bane end en 1000-bane. Forholdene omkring selve banen var ganske udemærkede; skure med bad & toiletter ganske tæt på - ganske vist ikke særligt luksuriøse, men at de lå tæt på var dejligt for dem, som skulle op om natten! Swimming pool, som dog ikke var fyldt op endnu, men med tilhørende ganske fine toiletter & badeforhold, som vi bare kunne benytte. Glimrende restaurant med tre retter mad til 12 incl. drikkevarer - og gratis WiFi, som dækkede hele området. Resten af dagen forløb fint for de andre - og Robert blev erklæret Kongen af Alcarras, idét han var den, som kørte flest omgange samlet set. Det var også dagen, hvor han brugte 35 liter benzin - hvilket blev reduceret betragteligt, da han lærte sin cykel bedre at kende. De to næste dage på banen blev kørt meget mere flydende, og forbruget dalede til 25 liter pr. dag. Der blev hakket 6 sekunder af omgangstiden på turens tre første dage på den teknisk udfordrende bane (fra 1.59 til 1.53), efterhånden som Robert blev mere fortrolig med tingene. De kommende to dage, var de tilbageblevne tre kørere indplaceret i hver deres klasse, hvilket gav et anderledes flow i pitteltet. Smilet blev bredere og bredere, efterhånden som tiderne blev bedre - dog var både Robert og Jens lidt trætte af, ikke at kunne følge med et par knægte på 12 år, som peb rundt på deres 250 ere; på langsiden havde de ikke 11
ARAGON problemer med at nå ungerne, men i svingene måtte de halse efter, så godt de havde lært. Efter tre gode dage på Alcarras, pakkede vi så meget sammen, vi kunne og frekventerede så restauranten på banen og satte alle stor pris på den fadøl, vi fik, mens vi ventede på maden. Dagen efter var hviledag og skulle bruges på kørsel til Motorland Aragon - en ganske fin køretur på ca. 140 km og efter den obligatoriske morgen-parisertoast og en kop god kaffe, tog vi af sted mod nye eventyr. Vi tog den direkte vej; Christian og Jens skulle have lappet deres reservehjul og handle ind undervejs. Spændingen var stor, og forventningerne høje med udsigten til at køre på en vaskeægte SBK og MotoGP bane. Undervejs til Aragon, fik vi sms er fra Rolf, som var ankommet med fly aftenen forinden; hans nyindkøbte 999R skulle testes og spændingen var stor. Vi havde aftalt, at han skulle skrive, når han havde kørt sin første tur og blev bekymrede, da vi ikke hørte fra ham. Og det var en noget slukøret Rolf vi mødte, da vi nåede frem til pitboks nr. 3.. Hans 999R havde kørt to omgange med den tidligere ejer, og ville ikke tage mere gas - og flere var i fuld gang med at se, om de kunne se, hvad fejlen var. Efter ganske få omgange kunne vi ane at grinet inde i den gule hjelm bare blev bredere og bredere! Efter flere timers skruen og ringen rundt, blev Rolf enig med sig selv om, at det ikke nyttede noget at skrue videre og aftalte med Johnny, at de fixede hans noget skrammede cykel med lidt stumper som Italian Bikestore havde med, og så ellers flytte stumper fra Rolfs cykel over på 999 eren og så kunne han køre på den! Sæderamme og udstødning blev rettet op, al plastic fra Rolfs cykel + et par lækre detaljer 12 som carbontank, fælge med Galferskiver blev flyttet - og så var den køreklar. Under processen blev det opdaget at det ene gaffelben åbenbart havde et problem, da der stort set ikke var rebound på cyklen. Affjedringsguru Mouritzen kom på opgaven og alt spillede efterfølgende perfekt (Johnny glæder sig til at prøve den med rebound). Efter et par omgange kunne vi ane, at grinet inde i den gule hjelm bare blev bredere og bredere! Rolf kørte pænt stærkt de følgende dage, og nåede en omgangstid på ca. 2:10 - betydeligt hurtigere end mange mere effektstærke cykler af såvel japponesisk som italiensk herkomst. Endnu en gang har jeg været meget overrasket over den store hjælpsomhed, der er fra folk i klubben, selv når de ikke er tilstede: Ib havde læst og hørt om problemerne og har vel ringet til det halve af forhandlerne i Spanien for at høre, om der var noget,
der kunne gøres - og da han ikke kunne komme gennem på telefonen (Ja, Ib, det er jo ikke fordi vi ikke vil tale med dig - det er bare umuligt at høre, når den ringer) - ja, så tog han det nymodens Facebook i brug og fik givet besked til sekretæren om, at Rolf skulle ringe hjem! Dét er god stil Vejret på Aragon var et par grader varmere, end vi havde været vant til; temperaturen var omkring de 25 grader midt på dagen - og skyer var der ingen af. Det var skønt at have en eftermiddag, hvor vi bare kunne daske rundt og kigge på nye cykler & mennesker, samt nikke til dem, vi kendte fra Alcarras. Efter endnu et godt måltid, var det tid til en god nats søvn, inden der skulle køres igen. Området omkring Motorland Aragon er kæmpestort, og udover selve banen er der helt nye faciliteter for go-kart samt et stort Off-Road anlæg. Vagter sørger for, at ikke alle og en hver kan komme ind på området og der var styr på tingene. Toiletforholdene var fine, men hvad angår badeforhold, er der plads til forbedring: 5 brusere i fælles baderum kan synes en anelse mangelfuldt - og gik vel i virkeligheden også kun, fordi der ikke var fuldt besat på banen. I området er også en større sø, og selvom det på billeder kan synes en anelse vindtørt, så er der faktisk et ganske smukt opland. Vi så adskillige gange større ørne cirkle over banen, hvilket var ganske fascinerende. Trods Johnnys uheld var det en rigtig fin tur, jeg tror alle glæder sig til at komme afsted igen Selve banen er 5077 meter lang, og består af 7 højre- og 9 venstresving, banen er moderat kuperet og stort set alle sving er blinde. Der er således tale om en særdeles teknisk svær bane. Asfalten på banen er meget glat, ligefrem lækker fortæller Robert, og afkørselsforholdene er helt ideelle - og afprøvede. Robert lagde ud med en omgangstid på 2,25 som i løbet af tre dage kom ned på 2,16. Generelt stor tilfredshed med Aragon fra alle - et sted man gerne vil tilbage til. Rygter forlyder at Art- Motor næste år begynder sæsonen i Valencia for herefter at køre til netop Aragon (måske man allerede skal begynde at spare op). Art-Motor havde i øvrigt et udmærket arrangement lagt ind med Italiensk buffet med drikkevarer formedelst 15. Der blev vist lidt video fra de dage der var blevet kørt so far, men desværre blev arrangementet en smule kaotisk; folk var pænt sultne og kastede sig over buffetten, selv om det vist var meningen, at vi skulle se film først. Iøvrigt generelt stor ros til Art Motor, usædvanligt behagelige mennesker, fint styr på tingene, helt igennem professionel gennemførelse. På sidstedagen ankom en større bus påmalet et tre tal og navnet Biaggi. Hvad vi ikke vidste da vi tog afsted var, at en del af SBK-cirkusset skulle teste på netop Aragon. BMW ankom med to større busser (Haslam humpede rundt på krykker) og også Kawasaki var på banen. Rygter forlyder at Robert så Troy Bayliss i snak med Melandri, disse rygter er dog endnu ubekræftede. 2553 km skulle tilbagelægges før vi kunne påbegynde aflæsningen på Amager godt halvandet døgn senere. Der blev foretaget et pitstop på et IBIS hotel på godt halvvejen, og vi var nogen, som nærmest glædede os til at skulle op på toilettet midt om natten og slippe for at gå de flere hundrede meter til fællestoiletterne i temperaturer, som nærmede sig frysepunktet. Skulle vi have haft den fornøjelse, burde vi have sat vækkeuret til - vi sov som sten, indtil det blev morgen. Trods Johnnys uheld, var det en rigtig fin tur - og jeg tror, alle glæder sig til at komme af sted igen. Jeg er i hvert fald klar! DORTHE 13
SPILE RACING VENDER STÆRKT TILBAGE - EFTER EN UHELDSRAMT SÆSON 2011 14 4. plads på Anderstorp.
Vi havde stort set ikke en eneste løbsweekend sidste år uden motorproblemer, og det var meget frustrerende når vi havde regnet med det skulle gå rigtig godt. Vi har tilgengæld fået meget erfaring hvad motoren angår, og teamchef og mekaniker Peder er i fuld gang med at bygge 2 konkurrencedygtige motorer, så vi har en reserve hvis uheldet skulle være ude. Jeg viste dog at jeg stadig kunne køre i regnvejr, med en 1.plads på Jyllandsringen. Bedste resultat i Nordisk Mesterskab var en 4. Plads, 0,4 sek. efter nr. 3 på Vålerbanen i Norge, efter at have styrtet i træningen og slidt min finger næsten ned til knoglen! Det sidste NM løb på Karlskoga styrtede jeg i løbet på en halvvåd bane, og smadrede kåben fuldstændig, samt mange andre ting. Peder fik utroligt nok skaffet en kåbe og gjort cyklen klar til det sidste DM løb i Padborg weekenden efter. Det sluttede så i første løb på 3. pladsen hvor der blev flaget rødt, samtidig med at det ene topstykke smadrede fuldstændigt. Mit styrt på Karlskoga i Sverige. Cyklen og jeg ruller en del videre efter billedet og kåben blev nærmest flået af! Denne weekend fik vi Kim Ræs som kører SuperBike og har stor kendskab til affjedring, til at mærke på cyklen. Han kunne mærke med det samme at der næsten intet returdæmpning var i forgaflen pga. noget havde sat sig fast inde i gaflen, og det havde jeg kørt med hele sæsonen. Der er ikke noget at sige til at den også styrede dårligt. Så med alt dette imod os, tror vi at det vil gå rigtig godt i år hvis det hele spiller. Som noget nyt har jeg købt en Yamaha R6 som jeg skal køre et par DM-afdelinger på i 2012. Det bliver spændende at måle sig i de moderne klasser, men da det bliver første år på en helt anden maskine, vil jeg ikke sætte forventningerne for højt. Det er nu også mest for at få noget mere køretid. Nordisk Mesterskab i classic på Ducati en har klart første prioritet! Så vi har en meget stram kalender i år, som kan ses inde på spileracing.dk. Vi håber at se mange af jer på banerne i år, det er altid godt med noget opbakning MIKE spile Ny dragt, ny hjelm og ny racer. Yamaha 15 R6, i Ducati TT1 farver.
200 Miglia di IMOLA 1972 - Begyndelsen på en æra Ducati fejrer i år 40 års jubilæum for triumfen i Imola 200, årgang 1972. Løbet skulle være det europæiske svar på det berømte Daytona 200 og Ducatis 1-2 sejr var starten på fabrikkens engagement med den innovative 90 o L-twin med desmodromiske ventiler. I 1972 var det de engelske maskiner (Norton, Triumph og bsa) der sammen med de japanske (Kawasaki og Honda) der var de dominerende mærker. MV Agusta var i Agostinis hænder det eneste konkurrencedygtige italienske mærke. Ducati havde ikke lavet store sportsmotorcykler før og var undertippede. Taglioni var overbevist om at en succes på Imola ville sende Ducati ind på markedet med fuld kraft. 16
FOTO: DUCATI CORSE Mange kørere blev forsøgt hyret til projektet, Ducati interesserede sig meget for Saarinen, Pasolini og Villa, men interessen var desværre ikke gensidig. En overgang var Barry Sheene på tapetet, men han var for dyr at hyre. Det var nok ham, der tippede svogeren Paul Smart. Sammen med nationalikonet Bruno Spaggiari udgjorde han rygraden i teamet, der også talte Ermanno Giuliano og David Dunscombe. Selve løbet sluttede episk med Paul Smart først over målstregen, selvom Spaggiari havde ligget i spidsen. Han løb tør for benzin og rullede over stregen som nummer to. Denne sejr var den første af en lang række internationale triumfer, alle fejret med Taglionis originale design, lige fra Mike Hailwoods sejr på Isle of Man i 1978 til Tony Rutters VM-titler på 600 TT2 Pantah, Marco Lucchinellis og Virginio Ferraris mesterskaber på 750 F1 og sejren i Battle of the Twins på Daytona i 1986. Fra 1988 og op til idag har Ducati vundet Superbike VM med alle modelgenerationer fra 851 til 1198, ialt 17 konstruktørtitler, 14 individuelle titler og over 300 førstepladser. Jubilæet vil kunne mærkes til årets WDW, i hvert fald forlyder det, at Paul Smart vil være til stede, ligesom de originale cykler vil være udstillet. NIELS HORSKJÆR 17
DR. UNBRAKO S FORUNDERLIGE REJSE Af ren og skær frygt for at redaktøren fylder bladet med alskens underlødig litteratur om emner af ikke italiensk herkomst, følger her en næsten sandfærdig historie. Efter en del overvejelser omkring køb af en replica 750SS er til brug som reservedele satte jeg mig for at gøre alvor af sagen. Jeg lagde min SS er ned i en samling grus for enden af vores vej. Skaderne var heldigvis ikke store, men retfærdiggjorde til gengæld, at der nu måtte handles før alle pengene skulle bruges på julegaver og andet pjat. En ny verden åbner sig For dog at få kørt lidt inden jeg finder det rigtige tilbud, allierer jeg mig med en af de lokale multikunstnere og får repareret bremsepedalen. Et nyt forbremsegreb købes over nettet. Min tilværelse som net-pusher er hermed skudt i gang, og jagten på en 750SS er indledes på ebay i Italien, Spanien, Tyskland og England. Jagten stopper dog hurtigt i Italien og Spanien, da jeg ikke altid er klar over, hvad det er de vil sælge, og heller ikke altid hvad det er jeg er i gang med at købe. Som regel kan jeg finde ud af, hvad de vil sælge i Tyskland, men priserne og 18 ikke mindst sproget passer bedre til mit temperament, når jeg ser på ebay i England. Jeg sender en føler til Jesper Krarup og får et hurtigt svar med moralsk støtte og gode råd angående handel af mc i England. Mange tak til Jesper. Jeg får også en ny ven (PayPal), for man er vel et moderne menneske, der lever i år 2011 (det var dengang). På forunderlig vis løses det ene problem efter det andet, og pludselig kan jeg til min egen store forbløffelse komme ind og byde med.
Jeg får snakket med et par sælgere og byder frygtløst på deres isenkram, men den ene gang bliver den solgt for 6 pund over mit bud og næste gang bød jeg 7,75 pund over salgsprisen. Jeg nåede bare ikke at bekræfte buddet - ØV. Jeg prøver derefter på en i Tyskland. Den går for 10 euro over det, jeg har budt. Hmmmm - nogen er mere rutinerede end mig. De snyder og bruger automat-bud. Det er ikke god sportsmanship, men jeg har fundet teknikken (tror jeg). Surprise Der er flere gengangere, og pludselig dukker der en af disse op. Det pudsige ved netop denne Ducati er, at prisen på den har været oppe og vende under samtale med en af de andre sælgere. Denne gang er prisen sat ned i et leje, som er realistisk og ikke noget med en reserve price. Med is i maven betragter jeg nedtællingen --- ingen bud. Med få sekunder igen lægger jeg, med min store ebay rutine, et bud ind - 227,35 pund over startprisen. Jeg har kontrol over situationen denne gang, og ved hvad jeg gør! Det sidste sekund tikker ned. BINGO jeg har vundet. Dagens store overraskelse er så, at jeg på mystisk vis ender med at få den til startprisen!! Lige nøjagtig hvad der sker, lever jeg stadig i lykkelig uvidenhed om, men der er dobbelt fryd i det lille hus på landet. Jeg har vúndet buddet og sparet 227,35 pund. Stor dag. Efter nogen snak med sælger pr telefon, via mail og sms finder vi ud af hvilke papirer, hver især skal have ordnet. Hovedparten af mit papirarbejde består af små sedler, hvorpå der står trykt Bank of England. Og så af sted Tidligt, alt for tidligt, står fruen og jeg op en mørk og stormfuld efterårsmorgen. Hun har indvilliget i at køre mig til Billund. Sælger har været så betænksom at bosætte sig midt mellem Stansted og Harwich. Aftalen er derfor, at han henter mig i lufthavnen, hvor han vil stå med et skilt med mit navn.da jeg er kommet gennem told og hele den britiske molevit træder jeg spændt ud i ankomsthallen. Intet skilt og ikke nogen der vil kendes ved mig. Søger lidt rundt uden resultat. Sætter mig ned og får sms kontakt med sælger som skriver, at han er i ankomsthallen. Jeg skal til at svare, at det er jeg også, da jeg kigger op og ser en mand kigge på mig. Så skal jeg da i det mindste ikke hjem med det næste fly. En hyggelig tur i det britiske efterårslandskab slutter efter ca. 40 min hjemme ved Duncan. Cyklen stemmer meget fint overens med beskrivelsen og papirer udveksles. Det ekstra kåbeglas klistres op under det, der sidder på. Duncan lover at sende paddock stand og udstødninger med mere musik i en af de første dage i ugen. Dækkene ser fine ud og bremserne virker. Check af det mekaniske Dækkene ser fine ud og bremserne virker. Superib mener, at man skal tillægge dette stor betydning og så dæmpe hysteriet omkring skift af tandremmene. Det har jeg så valgt at gøre, for jeg vil jo nødigt kaldes hysterisk af teamchefen himself. Min store betænkelighed har nemlig drejet sig om tandremmene for trods mange kvitteringer på alt muligt tyder intet på, at de er blevet skiftet siden 2004! Jeg triller derfor lystigt, omend forsigtigt (andre vil måske mene dumdristigt), mod Harwich. Det skal nok gå bare jeg får noget at spise tænker jeg. I den store papirforvirring glemte jeg at få checket oliestanden, hvilket jeg husker efter få miles. Stopper og checker - det ser fint ud. Hvad der dog ikke er helt så fint er, at maskineriet nu ikke vil starte. Sådan noget l...! 1½ sekunds panik før jeg husker, at alarmen selvfølgelig har aktiveret sig selv, mens jeg checkede olien. 19 Hvordan denne helt nøjagtigt virker ved jeg endnu ikke helt, men sælger havde haft cyklen (samt alarmen) i længere tid end jeg har, og han vidste det stadig ikke. Men den virker - det fandt jeg allerede ud af her! Benzinlampen begynder at lyse, men jeg burde kunne nå til Harwich. Det må jeg da i hvert fald håbe, for der er ingen tankstationer i sigte. Gensynsglæde Det er nu sidst på eftermiddagen, og jeg har hverken fået meget at spise eller drikke, siden jeg stod op. Endelig ankommer jeg til Harwich, og både Ducatien og jeg får noget at drikke. Jeg går i Lidl (af alle muligheder - og så i England), som ligger lige før færgehavnen. Det skal dog vise sig, at blive en af turens helt store oplevelser. Det bliver til et næsten tårevædet gensyn med de gode chokolade mint kiks, som jeg spiste med så enorm fornøjelse tilbage på min store Skotlandstur i 92. Jeg har ikke set dem siden, men nu læsses der i rygsæk og under læderjakke, så jeg får Sylvester Stallone til at ligne en pubertetsplaget skoledreng. Jeg triller op i båsen til Esbjergfærgen og bliver betragtet af et par imponerede unge damer. De mister dog lidt af interessen, da de ser at det vælter ud fra jakken med kiks. Efter lidt tid kommer jeg i snak med dem og deres søde hund - eller var det omvendt? Jeg får opvejet lidt af mit slatne chokoladekiks image, da jeg kender mærket (eller racen som det vel hedder i hundesproget) på deres hund, som de har været til udstilling med i England. Imens ankommer en fyr fra Manchester i fuld gummidragt og regnmokkasiner på sin Harley. Radioen kører for fuld udblæsning, for han skal jo høre, hvordan det går med United. Han opdaterer mig lige på samtlige fodboldkampe (dog kun i England), der spilles denne eftermiddag. Jeg lurer ham lidt af, da vi skal spænde cyklerne fast på færgen, for hjælp er der ingen af.
Sirenesang Jeg finder min kahyt og det viser sig, at jeg er så heldig at være ene mand i en 6 mands kahyt. Eller måske er det de andre, der er de heldige, da de slipper for min snorken! Jeg lægger mig til at spise mine længe savnede kiks og læser lidt. Ind imellem småblunder jeg indtil en fremmed lyd fornemmes i det fjerne. Sirenesang her ude på Vesterhavet? Og dog - det kunne nu godt minde om alarmen på Ducatien! Alarmen virker altså stadig. Jeg holder lav profil under overfarten. Ducatien derimod gør jævnligt opmærksom på sin tilstedeværelse. Kiks, søvn, frisk luft og flere kiks er de væsentligste ingredienser på turen. Mod slutningen af turen hører jeg et ældre engelsk ægtepar, der spørger i informationen om den nemmeste vej til Tyskland. Da jeg mener de bliver bundet noget på ærmet, tilbyder jeg min assistance, idet jeg beroliger dem med, at jeg er den danske udgave af den berømte Spurhund aus Düsseldorf. Sirenesangen er nu slut. Vi er kommet i smult vand under indsejlingen til Esbjerg. Den engelske frue fortæller, at hun betaget har lyttet til den smukke sirenesang under overfarten. Hun synes for øvrigt, det er en fin motorcykel jeg har købt! Genoplivning Med mine meteorologiske oplysninger, som er modtaget under overfarten fra min nordjyske vejrstation (som også er DKD medlem), samt mit erfarne blik på himlen kan jeg se, at det vil holde tørvejr. Det holder også stik sådan cirka til jeg passerer byskiltet ud af Esbjerg, men jeg er forberedt. Regndragten ligger klar i rygsækken, og den skal nok holde de resterende mint kiks tørre. Jeg bider tænderne sammen og guider det engelske ægtepar gennem Jylland. Da motorvejen er et godt stenkast fra deres forrude, har mine kæber bidt sig så fast sammen, at jeg dårligt kan snakke - og jeg fryser rigtig meget. Lige som jeg svinger ind i gårdspladsen, udbryder konen begejstret: Den er da fin. Kan du ikke bare indregistrere den?. Gennem kulden mindes jeg svagt, hvordan det var at være nyforelsket. Det var noget med omsorg og imødekommenhed! Ducatien parkeres i garagen, benene rettes ud og jeg vralter ind for at få varmen. Efter et par timer ovenpå brændeovnen er min kropstemperatur atter oppe i nærheden af 37 grader til stor glæde for mine kæber, hænder, fødder og resten af kroppen, som langsomt er kommet til live igen. Ud over en ekstra Ducati er jeg en oplevelse rigere og er nu gået i gang med at udvide rummet til motorcyklerne - og det skulle gerne være opvarmet. HENRIK HerskIND AKA DR. UNBRAKO 20