Indberetning nr. 4 / 2011

Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Bilag 36 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 7. juni 2011 J.nr. 323-1-dmk Indberetning nr. 4 / 2011 Emner: Omrokeringer i landsstyret efter Folkeflokkens exit. Den seneste meningsmåling bekræfter tendensen med fremgang for Sambandspartiet og Republikanerne i forhold til valget i januar 2008. Formændene for de to partier vil ikke udelukke en koalition mellem de to partier efter et kommende valg. Forfatningsforslaget kom til andenbehandling den 12. maj. Der var over 70 ændringsforslag i forhold til det oprindelig fremsatte forslag, men der blev ikke stemt om ændringsforsalgene, da sagen endte med at blive sendt tilbage til fornyet udvalgsbehandling. Debatten i forbindelse med andenbehandlingen, der næsten udelukkende var fokuseret på den ændrede præambel, afslørede uenighed om forfatningsforslagets status i forhold til Færøernes forfatningsmæssige stilling i riget. Forfatningsforslagets videre skæbne er uvis, nu hvor Lagtinget snart går på sommerferie. Sjúrður Skaale tog konsekvensen af, at han ikke havde opbakning i sit eget parti i arbejdet med forfatningsforslaget, og meldte sig ud af Republikanerne. Lagtinget har nu vedtaget, hvorledes egenkvoten på 150.000 tons makrel skal fordeles. Som noget helt nyt er der indført en ressourceafgift på ca. halvdelen af kvoten, og en mindre andel skal sandsynligvis sælges på auktion. Den politiske situation med et mindretalslandsstyre har givet Lagtinget nye arbejdsbetingelser. Skiftende flertal, ofte anført af oppositionen, sætter nu dagsordenen og har flere gange bragt landsstyret i mindretal. Lagmanden vurderer, at det er vigtigt at få nødvendige reformer igennem, som mindretal inden for de enkelte partier hidtil har blokeret, og i den forbindelse vil det være nødvendigt at acceptere, at oppositionen i Lagtinget kan få nogle af deres forslag igennem, selv om lagmanden og landsstyret ikke kan tilslutte sig dem. Lagtinget har vedtaget bevillingsrammen for finansloven 2012. Der budgetteres med et DAU-underskud på 445 mio. kr. Moody s sænker deres rating for Færøerne som følge af usikkerhed omkring den førte finanspolitik. Ombygningen af Saltsiloen i Drelnes på Suderø til et kulturhus kan påbegyndes nu, hvor finansieringen er faldet på plads i Lagtinget og Folketinget. Ombygningen forventes at koste 58 mio. kr. Landsstyrets forslag om at overtage sagsområdet advokatvirksomhed blev ikke vedtaget. Postboks 12 Telefon: +298 35 12 00 E-post: riomfr@fo.stm.dk CVR nr. 11-86-16-28 FO-110 Tórshavn Telefax: +298 31 08 64 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2 Ny kostanbefaling vedr. kød og spæk fra grindehvaler anbefaler, at voksne ikke bør indtage mere end et måltid hvalkød og spæk pr. måned, og kvinder bør helt afholde sig fra at spise spæk, til de har født deres børn. BankNordik har købt dele af Amagerbanken, og har nu over 120.000 kunder i Danmark og Grønland. Banken har desuden købt halvdelen af Færøernes største livsforsikringsselskab. En fabrikstrawler tilhørende det færøske rederi Thor udbrændte, da den var ved at blive istandsat efter en brand i 2010. Omrokeringer i landsstyret efter Folkeflokkens exit Efter at Folkeflokken i april trak sig ud af samarbejdet med Sambandspartiet og Socialdemokratiet, har lagmand Kaj Leo Johannesen den 4. maj foretaget omrokeringer i landsstyret. Områderne, der før lå hos de to landsstyremedlemmer fra Folkeflokken, Annika Olsen (indenlandsanliggender) og Jacob Vestergaard (udenlands- og fiskerianliggender), er blevet fordelt således mellem lagmanden og andre landsstyremedlemmer: - Lagmand Kaj Leo Johannesen (Sambandspartiet) varetager nu udenlandsanliggender. - Johan Dahl (Sambandspartiet), der i forvejen var landsstyremedlem for erhvervsanliggender, er nu også landsstyremedlem for fiskerianliggender. - John Johannessen (Socialdemokratiet), der i forvejen var landsstyremedlem for sundhedsanliggender, er nu også landsstyremedlem for indenlandsanliggender. Kommunale anliggender er dog overgået til landsstyremedlemmet for kulturanliggender Helena Dam á Neystabø (Socialdemokratiet). Rósa Samuelsen (Sambandspartiet) er fortsat landsstyremedlem for sociale anliggender og Aksel Johannesen (Socialdemokratiet) landsstyremedlem for finansanliggender. Endnu en meningsmåling bekræfter fremgang for Sambandspartiet og Republikanerne Den seneste meningsmåling foretaget af Gallup for avisen Dimmalætting, se næste side, viser samme tendens som meningsmålingerne det seneste års tid. I forhold til valget i 2008 er der især udsigt til stor fremgang for Sambandspartiet, men også Republikanerne står til fremgang, om end i mindre grad. Socialdemokratiet og Folkeflokken står fortsat til tilbagegang. Socialdemokratiet er i den seneste måling, der er den første siden partiets formandsskifte i marts, dog gået lidt frem i forhold til de to foregående målinger. Det er værd at bemærke, at det nystiftede parti Framsókn med Poul Michelsen i spidsen står til at få et mandat ifølge meningsmålingen. Selvstyrepartiet står derimod til stor tilbagegang og til at miste et af sine to mandater i Lagtinget.

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3 Resultatet af lagtingsvalget januar 2008 og meningsmålinger i perioden aug. 2009 maj 2011. Antal mandater i parentes. Meningsmålinger Lagtingsvalg januar 2008 Fynd Aug-09 Fynd Feb-10 Gallup Apr-10 Gallup Sep-10 GDSM Dec-10 Gallup Feb-11 Gallup Maj-11 Parti Folkeflokken 20,1 (7) 19,8 18,8 21,0 17,8 16,4 19,4 16,8 (6) Sambandspartiet 21,0 (7) 27,7 23,6 30,5 26,1 31,1 31,2 28,1 (9) Socialdemokratiet 19,3 (6) 14,4 16,5 16,9 16,1 13,0 12,8 14,7 (5) Selvstyrepartiet 7,2 (2) 6,9 6,9 2,5 5,1 7,2 5,9 3,9 (1) Republikanerne 23,3 (8) 23,1 24,0 23,9 26,8 24,6 25,5 24,7 (8) Centerpartiet 8,4 (3) 8,1 9,7 5,3 8,1 7,8 5,2 8,2 (3) Framsókn - 3,5 (1) Gymnasiepartiet 0,7 0,0 0,6 - - - - I alt 100,0 (33) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100 (33) Selv om der i forhold til meningsmålingen i februar er tale om en samlet tilbagegang for Sambandspartiet og Republikanerne fra 19 til 17 mandater vil de to partier alene kunne mønstre et flertal i Lagtinget. Lagmand Kaj Leo Johannesen har i en kommentar til avisen Dimmalætting om koalitionsmulighederne efter et valg udtalt, at en koalition bestående af Sambandspartiet og Republikanerne så afgjort er en mulighed. Partierne ved, hvad de er uenige om, men de ved også, hvad de kan samarbejde om, og lagmanden ser hellere 17 der står sammen, end 23 som ikke går i takt. Han henviser i den forbindelse til, at det har været normalt, at mindretal i enkelte partier i alt for lang tid har fået lov til at blokere for nødvendige ændringer og reformer. Høgni Hoydal fra Republikanerne mener, det endnu er for tidligt at sige noget om koalitionsmulighederne efter er valg. Han udelukker ikke muligheden for en koalition mellem Sambandspartiet og Republikanerne efter et valg, men ser det blot som en mulighed som alt andet. Det vigtigste for Republikanerne er at få så stor indflydelse som muligt. Forfatningsforslaget Forslaget til lagtingslov om Færøernes Forfatning (forfatningsforslaget), der blev genfremsat den 17. august 2010, overgik efter Lagtingets førstebehandling den 23. september 2010 til et særskilt udvalg nedsat i henhold til Lagtingets forretningsordens 25 (Forfatningsudvalget). Forfatningsudvalget afgav betænkning den 2. maj 2011. Udvalget har i betænkningen, der indeholder over 70 ændringsforslag, hvoraf mange dog er af rent teknisk karakter og sproglige rettelser, delt sig i tre flertal og syv mindretal. Der var således allerede ud fra betænkningen ikke tegn på den brede enighed om forfatningsforslaget inden andenbehandlingen, hvilket man siden starten af arbejdet med forfatningen ellers har set som en forudsætning for en vellykket proces og den ønskede folkelige opbakning. Debatten i forbindelse med andenbehandlingen gjorde kun den manglende enighed mere synlig. Forslaget blev andenbehandlet den 9. maj 2011. Andenbehandlingen af forfatningsforslaget, der varede ca. fire timer, endte med, at sagen med 15 stemmer for og 14 imod blev sendt tilbage til Forfatningsudvalget. Der blev således ikke stemt om ændringsforslagene. For at sende sagen tilbage til

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4 udvalget stemte med enkelte undtagelser Republikanernes, Folkeflokkens, Centerpartiets og Selvstyrepartiets medlemmer af Lagtinget. Sjúrður Skaale fra Republikanerne, der stod ret isoleret i forhold til resten af partiet under debatten, Bjarni Djurholm fra Folkeflokken og løsgængeren Poul Michelsen stemte sammen med Socialdemokratiets og Sambandspartiets medlemmer imod at sende sagen tilbage til udvalget. Da der ikke blev stemt om ændringsforslagene, blev det således ikke afklaret, hvorledes Lagtingets medlemmer og partier stiller sig til udvalgets ændringsforslag, herunder også forslaget til den ændrede præambel 1. Den ændrede præambel lyder således i dansk oversættelse: Vi, det færøske folk, vedtager denne forfatning. Den er fundamentet under vores styre, som skal sikre frihed, sikkerhed og trivsel. Vi byggede i fordums tid dette land og organiserede os med Lagting, love, rettigheder og pligter. Forfatningen stadfæster, at landets borgere er ophav til al politisk magt i landet, og den organiserer Færøerne i henhold til nutidens behov med demokrati, jurisdiktion, rettigheder og pligter. Forfatningen respekterer de statsretlige overenskomster og aftaler, som er i kraft, på det tidspunkt, som den bliver implementeret, men stadfæster, at færøske myndigheder har fuld ret til at opsige disse og overtage kompetencen. Ingen lov eller overenskomst kan sættes i kraft for Færøerne uden Lagtingets samtykke. Udvalget har med den ændrede præambel forsøgt at skabe klarhed over, og enighed om, forslagets status i forhold til Færøernes forfatningsmæssige stilling i riget. En meget stor del af debatten omhandlede den ændrede præambel, som der åbenlyst ikke var enighed om, mens de andre ændringsforslag stort set ikke blev debatteret. Hvad angår præamblen nævnte Høgni Hoydal fra Republikanerne, at forfatningen med den nye formulering vil gå fra at være en overordnet lov til nu at være underlagt andre love, og stillede det spørgsmål, om man nu skulle anerkende grundloven og hjemmestyreloven, hvilket ville være i strid med partiets holdning siden 1946. De øvrige republikanere, dog ikke Sjúrður Skaale, bakkede den holdning op. Annika Olsen, Folkeflokken, nævnte, at det der egentlig skulle have været noget overordnet, nu var blevet noget underordnet, og at en færøsk forfatning selvsagt skal være den øverste retskilde. 1 Den oprindelige præambel var affattet således: Vi, Færøernes folk, vedtager denne forfatning. Den er fundamentet under vores styre, som skal sikre frihed, sikkerhed og trivsel. Vi byggede landet i fordums tid og indrettede os med ting, love, rettigheder og pligter. Vi har holdt ting til denne dag og indrettet os efter vore behov over hele landet. Færøerne har i århundreder samarbejdet med andre lande og riger. Intet kan dog kvæle landets uafhængighed eller vores selvbestemmelsesret. Landets egne love omfatter kun dem, som er udarbejdet på rette måde i selve landet efter folkets vilje. Færøerne indrettes efter nutidens behov og efter vores kulturarv med demokrati, myndighed, rettigheder og pligter. Alle love og sædvaner skal respektere denne forfatning. Ingen lov eller sædvane må antages at gælde, blot fordi den er ældre end denne forfatning eller har været anvendt i lang tid.

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5 Sjúrður Skaale, der er næstformand i Forfatningsudvalget, kunne ikke se, at der i præamblen står, at forfatningen skal ligge under grundloven, for al magten på Færøerne kommer fra det færøske folk, og grundloven vil derfor kun gælde for Færøerne, så længe man på Færøerne vil have den til at gælde. Ved at man på Færøerne selv kan tage beslutningen om grundlovens gyldighed på Færøerne, sætter man sig, ifølge Sjúrður Skaale, således over grundloven. Ifølge Sjúrður Skaale er hjemmestyreloven ikke en dansk delegation af hjemler, men en overenskomst mellem to parter. En overenskomst, som Færøerne respekterer - Lagtinget har selv vedtaget den men som man også har ret til at opsige. Høgni Hoydal nævnte, at flertallet og andre nu vil have os til at acceptere, hvad de kalder den politiske virkelighed. Forfatningsudvalgets formand, Hans Pauli Strøm fra Socialdemokratiet, nævnte, at det havde været nødvendigt at ændre præamblen i forhold til det første forslag, så det kom til at stemme overens med virkeligheden. Bjarni Djurholm fra Folkeflokken, der selv sidder i Forfatningsudvalget, sagde, at formuleringen i den nye præambel var det kompromis, man kunne nå frem til i udvalget. Han sagde endvidere, at man måtte forholde sig til den politiske virkelighed, hvor både hjemmestyreloven, overtagelsesloven og den udenrigspolitiske fuldmagtslov er vedtaget på demokratisk vis i Lagtinget, og at man på Færøerne vælger to medlemmer til Folketinget, der skriver under på, at de vil overholde grundloven. Forslaget om at sende sagen tilbage til udvalget kom til at fylde størstedelen af den efterfølgende debat. Bl.a. Jákup Mikkelsen fra Folkeflokken ønskede at sende sagen tilbage til udvalget. Han mener, at sagen kræver bred politisk enighed, som ikke er til stede i øjeblikket. Enigheden er, ifølge Jákup Mikkelsen, dog ikke langt væk, og det bør prøves, om man ikke kan finde den enighed. Flere af de centrale lagtingsmedlemmer i arbejdet med forfatningsforslaget advarede kraftigt imod at sende sagen tilbage til udvalget. Advarslerne kom bl.a. fra den nuværende formand for Forfatningsudvalget, Hans Pauli Strøm fra Socialdemokratiet. Han nævnte, at man ikke var nået videre de sidste to måneder, og at arbejdet ville bryde sammen, hvis man ikke kom videre nu. Han ville hellere sende det foreliggende forslag videre og foretage ændringer mellem anden- og tredjebehandlingen. Et af Sambandspartiets to medlemmer i forfatningsudvalget, Helgi Abrahamsen, nævnte ligeledes, at man ikke kan nå længere i udvalget, og forslaget derfor ikke bør sendes tilbage til udvalget. Det er nu eller aldrig, ifølge Helgi Abrahamsen. Han nævnte, at hans holdning ikke er ændret af Rigsmødet i Skagen, Justitsministeriets notat eller statsministerens besøg på Færøerne sidste sommer. Ifølge Helgi Abrahamsen ændrer det foreliggende forfatningsforslag ikke noget på det forfatningsmæssige forhold, men fastslår kun, hvor vi er, og hvor vi kan gå hen, og konstaterer, at grundloven og hjemmestyreloven er gældende på Færøerne. Edmund Joensen fra Sambandspartiet var noget mere kritisk over for forfatningsforslaget end sin partifælle. Han var især kritisk overfor den nyformulerede præambel og nævnte, at hvis den ikke er i overensstemmelse med grundloven, så vil den være uden retsvirkning. Han anmodede formanden for forfatningsudvalget om at få sagen tilbage til udvalget igen og ellers at få rettet præamblen til, så den holder sig inden for de gældende forfatningsretlige rammer.

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 6 Som nævnt ovenfor endte behandlingen med, at sagen vedr. forfatningsforslaget med 15 stemmer for og 14 imod blev sendt tilbage til Forfatningsudvalget. Efterfølgende reaktioner og det videre arbejde Forfatningsudvalgets formand, Hans Pauli Strøm, udtalte efterfølgende til Færøernes Radio, at han var meget skuffet over, at forfatningsforslaget blev sendt tilbage til udvalget. Han havde håbet på, at man nu kunne drage en konklusion efter de mange års arbejde med en færøsk forfatning. Hans Pauli Strøm nævnte endvidere, at hverken han eller Socialdemokratiet næppe vil bruge mere tid og energi på denne sag, end der allerede er brugt. Nu, hvor udvalget har sagen igen, må Høgni Hoydal og Jákup Mikkelsen, der under andenbehandlingen nævnte, at der burde kunne opnås enighed om et forfatningsforslag, vise, at de kan klare at finde den enighed, som ingen andre har kunnet klare at finde hidtil. Der var således ikke meget der tydede på, at man ville komme videre med forfatningsarbejdet i indeværende samling. Forfatningsudvalget har dog arbejdet videre med forfatningsforslaget, og Forfatningsudvalgets formand, Hans Pauli Strøm, har den 3. juni udtalt, at han er rimelig optimistisk hvad angår det videre arbejde, for den uenighed, der har været om forfatningsforslagets præambel, er blevet mindre. Han udelukker ikke, at der kan blive tale om, at udvalget udarbejder en ny udvalgsbetænkning inden sommerferien. Statsministeren har i brev af 31. maj orienteret lagmanden om, at regeringen set i lyset af den korte tid mellem fremlæggelsen af udvalgsbetænkningen og andenbehandlingen ikke har haft mulighed for at foretage en tilsvarende systematisk gennemgang af det reviderede forfatningsforslag, som foretaget i Justitsministeriets notat af 2. juni 2010. Statsministeren redegør i brevet endvidere for, at et så kort forløb, som der var tale om, bekræfter hans og lagmandens tidlige samtaler om nødvendigheden af, at landsstyret i god tid retter henvendelse til regeringen med henblik på, at de tvivlsspørgsmål i relationerne til Danmark, som et eventuelt forfatningsforslag fortsat måtte rejse, kan drøftes og afklares inden en eventuel vedtagelse i Lagtinget. Sjúrður Skaale har meldt sig ud af Republikanerne I kølvandet på debatten og striden om forfatningsforslaget meddelte Sjúrður Skaale den 26. maj, at han havde meldt sig ud af partiet Republikanerne. Han fortsætter i Lagtinget som løsgænger valgperioden ud. Han har umiddelbart ikke planer om at stille op for et andet parti ved det kommende lagtingsvalg. Som begrundelse for at melde sig ud af partiet anfører Sjúrður Skaale både personlige og politiske årsager. Den personlige årsag er, at partiet havde valgt ham i forfatningsudvalget, men at nu, hvor arbejdet nærmer sig afslutningen, står han alene med sine synspunkter, for partiet har forkastet hans arbejde i forfatningsudvalget. Politisk anser han det for helt fejlagtigt, at partiet ikke kan gå ind for det foreliggende forfatningsforslag. Sjúrður Skaale har i et læserbrev redegjort for, at Republikanerne må erkende den sandhed, at Lagtinget har sat hjemmestyreordningen i kraft, og at færingerne i praksis har accepteret den i 63 år. Derfor er ordningen ifølge Sjúrður Skaale demokratisk legitim, selv om man ikke kan lide den, og selv om den ikke er i overensstemmelse med resultatet af af-

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 7 stemningen om selvstændighed i 1946. Han afslutter læserbrevet med: Det er den virkelighed, som Republikanerne efter min opfattelse helst vil benægte. Den, som benægter virkeligheden, kan dårligt ændre virkeligheden, men låser sig fast. Jeg er bange for, at det netop er det, som Republikanerne gør, når partiet ikke vil have, at vi i forfatningsudvalget anerkender de overenskomster, som er gældende. Forlig om fordelingen af makrellen Efter at Færøerne, som nævnt i foregående Indberetning, har fastsat en egenkvote på 150.000 tons makrel for 2011, har mindretalslandsstyret med Sambandspartiet og Socialdemokratiet indgået et langsigtet forlig med Republikanerne og løsgængeren Poul Michelsen om fordelingen af makrelkvoten for 2011. Partierne bag forliget er desuden enige om, at senest i 2015 skal al fiskeri i færøsk farvand være økonomisk og biologisk bæredygtigt. Partierne er enige om, at situationen vedr. makrellen er speciel i 2011, så den skal løses på særlig vis, men dog også således, at der som princip indføres en ressourceafgift. Forligets hovedregler: Færøerne har i 2011 tildelt Island og Rusland i alt 27.200 tons i forbindelse med bilaterale aftaler med de to lande. Partierne er enige om, at Færøernes fiskeriundersøgelser skal have en kvote på 5.000 tons til videnskabelige formål. Der er herefter 117.800 tons til fordeling mellem fiskefartøjer under færøsk flag, der fordeles således 35.000 tons til notskibene uden afgift 25.000 tons til notskibene med afgift på 25 øre pr. kg. Fælleskvote på op til 38.200 tons med afgift på 25 øre pr. kg. 20.000 tons udbydes på markedet/sælges på auktion Med forliget indføres der således, som et nyt princip, en ressourceafgift på 25 øre på 63.200 tons makrel. På baggrund af forliget fremsatte landsstyret den 23. maj et forslag til lagtingslov om særlige betingelser for makrelfiskeri i 2011. Førstebehandlingen den 25. maj, der varede seks timer, havde især fokus på princippet om en ressourceafgift, og viste, at der ikke var ubetinget tilslutning blandt forligspartierne til det fremsatte forslag. Forslaget, med mindre ændringer, endte dog med at blive vedtaget ved tredjebehandlingen den 30. maj 2, selv om to af Sambandspartiets medlemmer stemte imod. Ressourceafgiften og salget via auktion forventes at medføre en merindtægt for landskassen på ca. 26 mio. kr. i 2011. Den politiske situation og arbejdet i Lagtinget Det forlød efter Folkeflokkens exit fra landsstyret, at Centerpartiet skulle agere støtteparti for landsstyret, jf. den foregående Indberetning. I Centerpartiet var der en opfattelse af, at man var kommet temmelig langt i forhandlingerne med Sambandspartiet og Socialdemokratiet om dannelsen af et nyt landsstyre så langt, at lagmanden, ifølge Centerpartiets formand Jenis av Rana, havde inviteret 2 18 stemte for, 9 stemte imod.

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 8 til realitetsforhandlinger. Men da realitetsforhandlingerne ikke blev til noget, meldte Centerpartiet ud, at man var klar til at gå til valg, for den nuværende situation i Lagtinget med et mindretalslandsstyre, var det nærmeste, man hidtil var kommet politisk anarki på Færøerne. Ifølge Jenis av Rana var afstemningerne i Lagtinget præget af vilkårlighed og manglende styring, og sager blev sendt tilbage i udvalgene, fordi ingen vidste hverken ud eller ind. Flertalsoppositionen har ikke benyttet situationen til at rejse mistillidsvotum mod lagmanden for at få nyvalg, men har i stedet for benyttet anledningen til at få flere sager på dagsordenen i Lagtinget, hvor landsstyret er endt med at komme i mindretal. Flere af disse sager bærer præg af, at oppositionsflertallet arbejder mere hen imod øget selvstændighed end de to partier i landsstyret. Efter at Folkeflokken ikke længere var med i landsstyret, fortsatte Sambandspartiet og Socialdemokratiet som et mindretalslandsstyre, hvor man ville forsøge at indgå brede forlig om større og mere langsigtede emner; bl.a. en kommunalreform, en pensionsreform og en aftale om forvaltningen af makrellen. En aftale om makrellen er på plads, jf. ovenfor, mens der endnu ikke er kommet noget på plads vedr. en kommunalreform eller en pensionsreform. Der er derimod fremsat og vedtaget en del forslag uden om landsstyret, der i flere tilfælde er kommet i mindretal. Især på det lagtingsmøde, der skulle have været det sidste ordinære møde i indeværende samling, blev det synligt, at flertallet uden om landsstyret satte dagsordenen. Det sidste ordinære lagtingsmøde, der fandt sted den 13. maj, endte ifølge avisen Dimmalætting i stor forvirring. I avisen beskrives mødet således: Den politiske situation var til sidst så præget af forvirring, at lagtingsmedlemmerne dårligt selv vidste, om forslagene ville blive vedtaget eller ikke, når de trykkede på knappen for at stemme. Lagtingsmedlemmerne i salen kiggede lige så spændt på skærmen med stemmefordelingen, som tilskuerne gjorde. Der har de seneste uger ikke været noget koalitionsflertal eller koordineret mindretal, og derfor har partiernes og de enkelte medlemmers politiske stillingtagen været besluttet fra sag til sag. Og det var også tilfældet på det seneste lagtingsmøde. F.eks. fik oppositionen vedtaget flere sager, der normalt ville falde. Af sager, der blev vedtaget på det seneste ordinære lagtingsmøde, kan bl.a. nævnes: - En ændring af Lagtingets forretningsorden som medfører, at Lagtingets administration i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af lovforslag ikke længere skal tage stilling til, om lovforslagene strider mod grundloven, hjemmestyreloven eller internationale aftaler. Forslaget blev fremsat af tre medlemmer fra henholdsvis Selvstyrepartiet, Centerpartiet og Republikanerne, og skal ifølge forslagets bemærkninger sikre Lagtinget mulighed for at behandle sager, der evt. kan opbløde den rigsretlige stilling. Hidtil har Lagtingets administration, hvis et lovforslag strider imod grundloven, hjemmestyreloven eller international aftale, skullet indstille disse forslag til afvisning hos Lagtingets formand, men det har i sidste ende været op til Lagtinget selv at stemme om afvisning eller ej. Ifølge lagmanden er der derfor ikke tale om en reel ændring, da Lagtinget hidtil selv har afgjort, om et lovforslag skulle behandles eller ej, og der er i øvrigt hans holdning, at de folkevalgte skal turde behandle alle sager i Lagtinget, men naturligvis med respekt for grundlov, hjemmestyrelov mv.

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 9 - Nedsættelse af en retsvæsenskommission, der skal udarbejde et forslag til en grundlæggende retsplejelov for Færøerne og et forslag til en færøsk straffelov. Sagsområdet strafferetten blev overtaget 1. marts 2010, mens retsplejen fortsat er et fællesanliggende. Forslaget blev fremsat at to medlemmer fra henholdsvis Selvstyrepartiet og Republikanerne. Lagmanden er af den opfattelse, at spørgsmålet om et færøsk retsvæsen har været behandlet i det gamle grundlovsudvalg og i forfatningsudvalget, og at sagen derfor ikke er ny, og anser det i øvrigt for naturligt, at et forum af fagfolk arbejder med emnet. - Overtagelse af lodsområdet pr. 1. august 2011. Også dette forslag blev fremsat af oppositionsmedlemmer. Landsstyret har i en periode forberedt overtagelse af sagsområderne søretlige forhold, lods, farvandsopmærkning og fyrvæsen, og det har været hensigten, at landsstyret skulle fremsætte forslag herom, så lagmanden går fuldt ind for den afgrænsede overtagelse af lodsområdet, og at Færøerne selv organiserer sin egen lodstjeneste. Den nye situation glæder Selvstyrepartiets formand, Kári á Rógvi. Han skriver i et læserbrev fra den 16. maj, at Lagtinget nu reelt repræsenterer og afspejler folkets vilje. I læserbrevet kritiserer han lagmanden for ikke at have gået Selvstyrepartiet i møde i flere sager, men kun inviteret til forhandlinger om makrellen, så han har lagt sig selv og landets regering på is. I den færøske radioavis den 19. maj gentager Kári Rógvi, at han er glad for indflydelsen og at demokratiet virker, men han nævner også, at en situation, hvor landsstyret så ofte kommer i mindretal, andre steder ville have ført til et kabinetsspørgsmål, hvor man havde sagt hertil og ikke længere. At man ikke har hørt det fra landsstyret, viser ifølge Kári á Rógvi en regeringsleder, der først og fremmest er interesseret i at blive siddende. Der var enkelte lovforslag, der blev vedtaget, som lagmanden ikke kan støtte; bl.a. et forslag om at timelønnede på det private arbejdsmarked nu får ret til løn betalt af landskassen - i forbindelse med barnets første sygedag. Lagmanden har i et læserbrev skrevet, at han som regeringsleder til enhver tid må vurdere situationen, og at det i den nuværende situation med et mindretalslandsstyre er muligt at få nødvendige reformer og ændringer igennem, som mindretal inden for de enkelte partier hidtil har blokeret. I sådan en situation kan det ifølge lagmanden være nødvendigt at acceptere, at sager, som man ikke kan tilslutte sig, bliver vedtaget, og at man må respektere flertallet i Lagtinget. Lagtinget har siden det sidste ordinære møde den 13. maj været kaldt sammen flere gange for at behandle flere sager, og det kan forventes, at der indkaldes til mindst et møde mere. Bevillingsrammen for finansloven 2012 vedtaget Ifølge de færøske bevillingsregler skal landsstyret inden den 1. april hvert år fremsætte et forslag til lagtingsbeslutning, der indeholder en samlet bevillingsramme for det kommende års finanslov samt budgettal for de fire efterfølgende år. Landsstyremanden for finansanliggender fremsatte den 31. marts et beslutningsforsalg om bevillingsrammen for 2012, der viste et DAU-underskud på 429 mio. kr.

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 10 Lagtinget behandlede siden forslaget og vedtog den 31. maj følgende rammer for de kommende fem år: Mio. Kr. 2012 2013 2014 2015 2016 Driftsudg. 4.563 4.511 4.435 4.379 4.326 Anlægsudg. 315 315 315 315 315 Udgiftsrammen 4.878 4.826 4.750 4.694 4.641 Indtægtsrammen 4.433 4.491 4.565 4.654 4.751 - heraf renteudg. 88 119 142 146 143 DAU-resultat -445-335 -185-40 110 22 stemte for, 6 imod (alle Folkeflokkens medlemmer) og 2 stemte blankt (de to medlemmer af Selvstyrepartiet). Med vedtagelsen har man brudt et af de senere års grundlæggende principper; nemlig, at der skal være balance på landskassens budget i 2015. Kreditvurderingsbureauet Moody s sænker deres rating for Færøerne Moody s valgte i april at sænke Færøernes kreditrating fra tidligere Aa2 til Aa3. Som begrundelse for beslutningen anfører Moody s landsstyrets problemer med at opnå balance på de offentlige finanser. Den af landsstyret fremlagte femårsplan mangler konkrete tiltag og politisk konsensus omkring væsentlige områder, hvilket ifølge Moody s skaber usikkerhed om de offentlige finanser på længere sigt. Moody s påpeger desuden, at overkapaciteten i fiskeflåden og stridigheder om fiskerettigheder med Norge og EU medfører øget pres på fiskeindustrien. Moody s åbner op for, at ratingen kan blive sænket yderligere et eller to niveauer, hvis der efter deres opfattelse bliver problemer med at opnå balance på de offentlige finanser og man fra politisk side ikke opnår enighed om de nødvendige tiltag. Landsstyret bevilget 20 mio. kr. i støtte til Projekt Salt på Suderø Lagtinget vedtog den 14. maj med 19 stemmer for og 13 imod at yde 20 mio. kr. i støtte til Projekt Salt, der har som formål at omdanne saltsiloen i Drelnes på Suderø til et kulturhus. Det er endvidere besluttet, at udgifterne til ombygningen af saltsiloen, der er budgetteret til ca. 58 mio. kr., bliver fritaget for at betale moms af byggeomkostningerne, som ellers vil beløbe sig til 14,5 mio. kr. Herudover er det besluttet, at landskassen yder 2,5 mio. kr. i årlig drift til saltsiloen. Tvøroyri Kommune har givet tilsagn om 2 mio. kr. i årlig driftsstøtte. Udover støtten fra Færøerne har A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål bevilget 20 mio. kr., som vil være til rådighed, når projektet realiseres. Den danske stat støtter også Projekt Salt. Det blev en realitet den 1. juni, hvor Folketingets Finansudvalg med aktstykke nr. 142 tilsluttede sig, at der til Projekt Salt afsættes 18 mio. kr. i 2011.

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 11 Billede: Saltsiloen i Drelnes på Suderø Der var umiddelbart lagt op til en bredere tilslutning i Lagtinget, end den der rent faktisk blev resultatet, efter at alle partiformændene, dog undtaget Centerpartiets, i februar 2010 underskrev en erklæring om, at de ville støtte ombygningen med 20 mio. kr., yde 2,5 mio. kr. i årlig driftsstøtte og desuden ville fritage projektet for moms. I forbindelse med behandlingen i Lagtinget opstod der bl.a. tvivl om, hvorvidt det fremlagte driftsbudget for saltsiloen er realistisk, og hvem der bærer risikoen, hvis projektet bliver dyrere end budgetteret. Da det under udvalgsbehandlingen endvidere kom frem, at der i en redegørelse vedr. saltsiloen og betonkonstruktionernes tilstand stod anført, at Alt i alt må det vurderes, at en genanvendelse af de eksisterende buer i det nye kulturhus nok kan ende med at blive lige så dyrt som eller dyrere end en total udskiftning med helt nye dele, syntes flere udvalgsmedlemmer, at der var for mange løse ender i projektet til, at de ville indstille forslaget til vedtagelse. Ikke flertal for at overtage sagsområdet advokatvirksomhed Som det fremgår ovenfor, overtager Færøerne lodsområdet pr. 1. august 2011. Der var også lagt op til en overtagelse af sagsområdet advokatvirksomhed, men et forslag herom fandt ikke flertal i Lagtinget. Overtagelsen af sagsområdet advokatvirksomhed har været planlagt og forberedt i flere år, og lagmanden fremsatte allerede i august 2010 et forslag om overtagelse pr. 1. juli 2011. I forbindelse med andenbehandlingen af forslaget den 12. april trak lagmanden forslaget tilbage, efter at der kun var et enkelt medlem (fra Folkeflokken) af Lagtingets Udlandsudvalg, der indstillede forslaget til vedtagelse, mens de øvrige medlemmer, herunder Republikanernes medlem, ikke kunne tilslutte sig forslaget. Et flertal i Lagtinget stemte dog forslaget til behandling, men det faldt ved andenbehandlingen med 19 stemmer imod og 13 for.

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 12 Kostanbefaling vedr. kød og spæk fra grindehvaler Det gav anledning til stor debat, jf. Indberetning nr. 9/2008, da bl.a. Landslægen på Færøerne i 2008 helt frarådede færingerne at spise kød og spæk fra grindehvaler, efter at undersøgelser havde vist, at indholdet af kviksølv og PCB i grindehvaler er så højt, at der er en stor sundhedsrisiko forbundet hermed. Nu har Fødevare- og Veterinærstyrelsen på Færøerne netop offentliggjort deres officielle kostanbefaling vedr. grindekød og grindespæk. Styrelsen anbefaler følgende: Voksne bør maksimalt indtage et måltid 3 pr. måned bestående af hvalkød og spæk. Særlige anbefalinger til kvinder og piger: Piger og kvinder bør helt afholde sig fra at spise spæk, til de har født deres børn. Kvinder som påtænker at blive gravide, og kvinder der ammer bør helst ikke spise hvalkød. Man bør ikke spise grindenyre og grindelever. BankNordik køber dele af Amagerbanken og halvdelen af færøsk livsforsikringsselskab Den 18. maj indgik Finansiel Stabilitet og BankNordik en købsaftale om, at BankNordik overtager alle privatkunder og langt de fleste erhvervskunder i Amagerbanken. Med købet får BankNordik tilført 82.000 privatkunder og 10.000 erhvervskunder, indlån for 5,3 mia. kr., udlån og garantier for 4,9 mia. kr. samt kundedepotværdier for 10 mia. kr. De overtagne aktiviteter vil blive varetaget af 160 medarbejdere i filialer i Hovedstadsområdet, Århus og Odense. Prisen for de ca. 92.000 kunder i Amagerbanken er 235 mio. kr. Med købet i 2010 af Sparbanks ni filialer i Jylland og på Fyn, og tre i Grønland, for 356 mio. kr., har BankNordik nu købt sig til 120.000 kunder i Danmark og Grønland for ca. 600 mio. kr. BankNordik har også foretaget opkøb på Færøerne, idet banken har indgået aftale med Færøernes landsstyre om at købe 50 pct. af aktierne i det færøske livsforsikringsselskab LÍV for 35 mio. kr. Landsstyret forventede, at salget ville indbringe mindst 32,5 mio. kr., jf. Indberetning nr. 1/2011. LÍV er med en markedsandel på 60 pct. af de indbetalte præmier i livsforsikring det klart største færøske livsforsikringsselskab og forvalter over 3 mia. kr. i indbetalte forsikringsmidler. Forud for buddet på LÍV indgik BankNordik en aktionæroverenskomst med den anden nye aktionær i selskabet, Ognarfelagið Lív (OL). OL, der er en interesseorganisation, som repræsenterer forsikringstagerne, fik ved en lagtingsbeslutning den anden halvdel af LÍV uden betaling. Stor fabrikstrawler udbrændt Den store fabrikstrawler Athena, 105 meter lang og 7.805 GT, der tilhører rederiet Thor i Hósvík, brød i brand natten mellem den 8. og 9. maj, mens den lå ved kaj i Runavík i forbindelse med istandsættelse efter en brand i oktober 2010. Det er tredje gang, trawleren brød i brand. Første gang var i 2005, hvor det næsten udbrændte, og anden gang var så i oktober 2010. 3 For en person på 70 kg regner man med, at et måltid består af 250 g hvalkød og 50 g hvalspæk

Rigsombudsmanden på Færøerne Side 13 Der står endnu ikke klart, om skibet vil blive sat i stand endnu engang, men meget tyder på, at det ikke vil være tilfældet. Der var tale om en voldsom og eksplosionsagtig brand, hvor brandfolkene måtte trække sig tilbage på grund af eksplosionsfare. Skibet indeholdt store mængder ammoniak til brug for trawlerens kølesystem, og der udviklede sig meget kraftig røg, hvorfor man valgte at evakuere 1.500 personer i området og lukke flere arbejdspladser. Med venlig hilsen Dan M. Knudsen