Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015



Relaterede dokumenter
VELKOMEN TIL FAGLIG EFTERMIDDAG SKOLEVÆGRING & ISOLATIONSPROBLEMATIKKER

Skolevægring og isolation hos børn og unge med autisme. Vanløse 21 februar 2017

VELKOMEN TIL FAGLIG EFTERMIDDAG SKOLEVÆGRING & ISOLATIONSPROBLEMATIKKER

Skolevægring og isolation hos børn og unge med autisme

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade Aabybro Tlf

BØRN MED AUTISME OG SKOLEVÆGRING

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen

Hvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO. Danmarks Privatskoleforening Lone Beyer

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Angst hos børn og unge

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer

Autisme og social isolation hos unge voksne. En kortlægning af god praksis og virksomme metoder

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Forældrekursus Autismespektrumforstyrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Introduktion til FÅ STYR PÅ angsten

Skoleangst hos børn med autisme

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

BEHANDLING. af børns angst

Monitoreringsrapport MST

PPR Halsnæs. Teamleder tale-høre konsulenter Tina Helgogaard Abrahamsen. Teamleder psykologer og udviklingskonsulenter Linda Holck Kraul

Forældreforløb i Molis

Undersøgelse af forekomsten af skolevægring i Egedal Kommune i skoleåret 2016/2017

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Go between. Fokus i aften. Autisme -uddannelse og arbejde? Autistisk og Neurotypisk kognitiv profil

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer

Ét barn én plan. ICF-CY i rehabilitering 10.november Caroline Verbeek proceskoordinator/projektleder

RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Gælder udelukkende forsideslide og opsætning med billede: Billedestr.: Titel på power-point: Generelle retningslinjer: altid Når IQ en skygger...

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Autisme og skolevægring

KØBENHAVNS KOMMUNES BØRNE- OG FAMILIEINSTITUTION WIBRANDTSVEJ YDELSESKATALOG DØGN- OG DAGBEHANDLING TIDLIG, INTENSIV OG HELHEDSORIENTERET INDSATS

KURSUSTILBUD forår 2015

Autisme Specialisering Aalborg

IKH. Specialrådgivningen for VISO, IKH Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 IKH INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Kontaktklasserne. Arden Skole

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: G

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

Autisme Specialisering 2019

Evalueringsrapport af Cool Kids projekt i PPR Center Ishøj/Vallensbæk

NOTAT: Redegørelse om skolevægring i Roskilde Kommune

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Mål i rådgivningsforløbet VISOs kursus i at sætte mål, der virker

Overblik over retningslinjer

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

INTRODUKTION TIL AUTISME

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Behandling af børn, unge og deres familier

Informationspjece Byskovgård. Specialafdelingen

Specialiseringsuddannelse i autisme 2017

personlighedsforstyrrelser

I forlængelse af vores samtale i onsdags, fremsendes hermed et oplæg til et FATA forløb.

Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning

Autisme Specialisering 2020

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

Overgreb mod børn og unge

Autisme Specialisering i Molis

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

angst og social fobi

Transkript:

Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015

Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen og håndtering af sagerne Projektorganisering: VISO VISO specialister Center for Handicap

Formål med pilotprojektet Hvad karakteriserer målgruppen? Hvilke årsager ligger til grund for skolevægring? Hvilke lovende indsatser og indsatser med effekt kan identificeres gennem litteratursøgning? Hvad karakteriserer forskellige sagstyper og forløb der igangsættes i VISO? Hvordan håndteres VISO sagerne, og hvad er forsøgt? Hvis muligt, også hvilke konkrete indsatser ser ud til at virke/ikke virke?

Fokus i pilotprojektet Skolevægring defineres i denne sammenhæng som perioder af længere varighed, hvor barnet med autisme isolerer sig i hjemmet, og ikke kommer i skole i en længere periode. Målgruppen er normalt begavede børn i alderen 11-16 år med autisme, som har været fraværende fra skole i en længere periode Aktører om barnet, herunder forældre og fagpersoner

Viden om målgruppe, årsager og indsatser Litteratursøgning International,nordisk og national søgning Grå litteratur Gennemgang af 35 VISO sager Kommunalt forløb Visitation Udredning og afdækning Rådgivning Forandringer ved sagens afslutning Interview med VISO leverandører Researchinterview Indsatsteoriinterview Kvalificering af indsatsteorier

Litteratursøgningen Relativ lidt litteratur som har fokus på skolevægring og autisme De fleste studier er amerikanske Der er en del studier med fokus på angst og behandling af angst hos børn med autisme

Gennemgang af 35 VISO sager Kommunalt forløb Hvad er forsøgt i kommunen inden VISO inddrages? Visitation Hvem deltager på opstartsmøde, og hvad aftales? Afdækning og udredning Hvad afdækkes med fokus på barn og på omgivelser? Rådgivning Hvem, hvad og hvilken form? Sagens afslutning Hvilke forandringer ses ved afslutningen af VISO forløbet?

Foreløbige resultater af sagsgennemgang De 35 sager viser bl.a. at: Flere drenge end piger har skolevægring (77 % drenge og 23 % piger) Størstedelen af børnene er mellem 13-15 år på henvendelsestidspunktet Mange har andre diagnoser/symptomer på andre problematikker, og her spiller angst en særlig stor rolle (23 børn har angst/viser tegn på angst) Børnene går både i folkeskole, specialklasse, specialskole og der ses også en del børn uden skoletilbud Børnene har gennemsnitligt være fraværende i 20 mdr. ved henvendelsestidspunktet

Interview med VISO specialister Hvilke metoder og teorier tager VISO specialisten afsæt i, og hvorfor? Hvilke refleksioner gør specialisten sig i forbindelse med sin rådgivning? Hvad ser ud til at fremme og hæmme skolevægring? Hvordan afdækkes årsagen til skolevægring? Hvilke indsatser afprøves, og hvorfor? Hvilke forandringer er der sket ved VISO s afslutning af sagen udfald af VISO s indsats?

Erfaringer fra Center for Autisme Angsten spiller en stor rolle! Sarah Parlar Aut. psykolog Nexus Psykologer ApS Konsulent for Center for Autisme

Hvad menes der her med social isolation? Unge og voksne, der selv har valgt at isolere sig derhjemme og ikke ønsker og/eller tør og/eller har energien til komme uden for hjemmet i daglig beskæftigelse eller fritidsaktiviteter

Risikofaktor - Sen autismediagnose

Risikofaktor - krav overstiger kompetencer

Risikofaktor - nedsat forestillingsevne

Risikofaktor - puberteten

Risikofaktor - samarbejdsvanskeligheder i netværket

Internetafhængighed

Risikofaktor - komorbiditet

Udredning af isolationen

Angst og kontroltab

Intolerance over for usikkerhed (IU) Generel kerneproblematik omkring angst hvad består den egentlig af? Fænomenet velkendt ved autisme ( insistence on sameness, ufleksibilitet og vanskeligheder med uforudsigelighed ) IU højere hos ASF end hos typiske angste børn Angstniveau højere hos ASF Kilde: JADD June 2014 Intolerance of Uncertainty as a Framework for Understanding Anxiety in Children and Adolescents with Autism Spectrum Disorders, Boulter et al.

En uforudsigelig og uhåndterbar verden!

Interventionsformer over for angst og isolation

Interventioner Selvforståelse/angstbehandling Støttekontaktperson Egnet miljø Evt. forældrerådgivning Evt. psykofarmakologisk behandling

Den kognitive diamant

Angstbehandling Cool Kids 10 sessioner Samarbejde med forældre Psykoedukation (hvad er angst?) Kognitiv definition og omstrukturering Eksponering Mestringsstrategier (herunder social træning) Definition af hæmmere Løbende evaluering Forebyggelse af tilbagefald

BIACA The Behavioral Interventions for Anxiety in Children with Autism) Tilpasset cool kids (psykoedukation, kognitive udredninger, ekspondering mv.) Motivation Håndtering af andre komorbide tilstande Kilde: Storch et al. (2013) The effect of cognitive-behavioral therapy versus treatment as usual for anxiety in children with autism spectrum disorders: A randomized, controlled trial, The American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 52, Issue 2, pages 132-142.

Relationsarbejde Kontaktperson

Forældre som samarbejdspartnere

Miljøet der kan tilpasse sig, og som man kan tilpasse sig til Socialt match interesser

Resultater