Overgreb mod børn og unge
|
|
- Sofia Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området
2 Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge, der har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. VIVE har udført opgaven for SISO, Socialstyrelsens nationale videnscenter for sociale initiativer ved vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Kortlægningen har to formål: at skabe overblik over den praksis, som anvendes i indsatsen til børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb, og at identificere og beskrive lovende praksisser mere dybdegående. Undersøgelsen omfatter praksisser, der er anvendt i forebyggende, opsporende, rådgivende og behandlende indsatser. Kortlægningen tager afsæt i et redskab, som det tidligere SFI (nu VIVE) har udviklet til identifikation af lovende praksis. For at sikre både bredde og tyngde trækker kortlægningen både på kvalitative og kvantitative metoder. Kortlægningen består af fire integrerede elementer: En spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget i syv kommuner og ni organisationer i Danmark, og som identificerer i alt 84 anvendte praksisser. En kvalitativ interviewopfølgning i disse kommuner og organisationer for nærmere at beskrive 14 lovende praksisser. En litteratursøgning, som med afsæt i 27 videnskabelige artikler afdækker den nyeste viden omkring indsatser til børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Nordiske nedslag: Ni interview med førende fagpersoner samt desk research i Finland, Island, Norge og Sverige, som beskriver, hvilke praksisser landene primært anvender. 2
3 Identificering af anvendt praksis De praksisser, som indgår i kortlægningen, er udvalgt i dialog med de syv store danske kommuner og ni organisationer i spørgeskemaundersøgelsen. I spørgeskemaundersøgelsen er der opnået fyldestgørende svar for 84 praksisser. Spørgeskemaet indhentede beskrivende oplysninger om de forskellige praksisser: Navn, indhold, overgrebstype (vold og/eller seksuelle overgreb), formål (behandlende, forebyggende, opsporende, rådgivende) og målgruppe (rettet mod barn/ung eller familien). Udvalgte elementer fra redskabet til indkredsning af lovende praksis indgik i spørgeskemaet. Dette bidrog til udvælgelsen af 14 potentielt lovende praksisser. Figur 1 Praksissernes fokusområder Psykisk vold 1% Seksuelle overgreb 23% Fysisk og psykisk vold 23% Fysisk vold og seksuelle overgreb 2% Fysisk vold 1% Fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb 50% 3
4 Øvrige baggrundsoplysninger om de 84 praksisser: 24 % af praksisserne har udelukkende et behandlende formål. Praksisserne arbejder dog sjældent med et enkelt formål: 18 % har et forebyggende, rådgivende og behandlende formål, 15 % arbejder med alle fire formål, dvs. forebyggende, opsporende, rådgivende og behandlende. 73 % af praksisserne har familien som målgruppe, mens 27 % alene er rettet mod barnet/den unge. 85 % af praksisserne i kommunerne er målrettet alle børn i alderen 0-17 år, i organisationerne gælder det 67 %. Organisationerne er specialiseret inden for de specifikke fokusområder, altså enten fysisk og psykisk vold eller seksuelle overgreb. Kommunerne har et bredere fokus og tilbyder praksisser inden for alle tre fokusområder. En anden indikator på organisationernes specialisering er i forhold til målgruppe. Langt størstedelen (71%) af de praksisser, der anvendes i kommunerne, er rettet mod både barnet/den unge og familien. For organisationerne er det kun 11 % af praksisserne, som både er rettet mod barnet/den unge og familien, mens langt de fleste altså udelukkende er rettet mod barnet/den unge. I kortlægningsrapportens kapitel 3 er det muligt at læse mere om identificeringen af anvendte praksisser. 4
5 Indkredsning af 14 praksisser Udvælgelsen af de 14 potentielt lovende praksisser er sket på baggrund af den indledende screening foretaget via spørgeskemaundersøgelsen. Kortlægningen tilbyder ikke effektmålinger eller statistik, men baserer sig på systematisk indsamlet kvalitativ data. Det fulde måleredskab til indkredsning af lovende praksis består af i alt 11 elementer: 1) Teori og viden, 2) virkning, 3) beskrivelse, 4) mål, 5) overførbarhed, 6) økonomi, 7) faglig refleksion, 8) relationelt samarbejde, 9) individuel tilrettelæggelse, 10) monitorering, 11) opfølgning. Elementerne måles på en skala fra 0 til 1. Figuren neden for viser, at der er store forskelle mellem de 11 elementer. Figur 2 Praksissers score på de 11 elementer 1,0 0,9 0,8 0,9 0,8 0,8 0,9 0,9 0,8 1: Teori og Viden 2: Virkning 0,7 0,7 3: Beskrivelse 4: Mål 0,6 0,5 0,5 0,6 0,6 5: Overførbarhed 6: Økonomi 7: Faglig refleksion 0,4 8: Relationelt samarbejde 9: Individuel tilrettelæggelse 0,3 10: Monitorering 0,2 0,2 11: Opfølgning 0,1 0,0 5
6 De 14 udvalgte praksisser er gennemsnitligt set særligt lovende på følgende fire elementer: 1 Faglig refleksion scorer i gennemsnit 0,90 (element 7) 2 Forankring af teori og praksis scorer i gennemsnit 0,88 (element 1) 3 Individuel tilrettelæggelse scorer i gennemsnit 0,83 (element 9) 4 Relationel samarbejde scorer i gennemsnit 0,81 (element 8). De 14 praksisser er gennemsnitligt set mindre lovende på tre elementer: 1 Økonomi scorer i gennemsnit 0,14 (element 6) 2 Virkning scorer i gennemsnit 0,45 (element 2) 3 Monitorering scorer i gennemsnit 0,48 (element 10) Det detaljerede elementniveau viser en relativt stor spredning i scorerne på de forskellige elementer. Forskellen på højeste og laveste score er 0,76. Der er forskellige mulige årsager til disse forskelle: Der er fokus på praksis og ikke den samlede indsats, som praksis kan være en del af. I mange tilfælde vil den samlede indsats score højere på elementerne end den specifikke praksisform. Usikkerhed pga. informantens konkrete viden, fx om økonomi. 6
7 I kortlægningsrapportens kapitel 4 er det muligt at læse mere om, hvordan de 14 udvalgte praksisser scorer på hvert af de 11 elementer. Figur 3 viser hver af de 14 udvalgte praksisformers samlede score i måleredskabet. Praksisserne er rangordnet fra laveste til højeste samlede score. Samlet set kan de 14 udvalgte praksisser karakteriseres som værende mere lovende end mindre lovende. De opnår i gennemsnit en score på 7,59 på skalaen Den praksis, der opnår den højeste samlede score, er Individuelle forløb, Narrativ metode hos Dialog mod Vold (AskovFonden). Denne praksis opnår den samlede værdi af 9,71 ud af mulige 11 point. I kortlægningsrapportens kapitel 4 kan man læse mere uddybende om de 14 praksisser. 7
8 Figur 3 14 lovende praksisser Marshack Interaction Method (MIM) 3,8 Memox Neurofeedback Udviklingstraumefokus Familiebehandling i Familiehusene Legeterapi Samtaleterapi for børn med traumatiserende omsorgssvigt Spædbarnsterapi Rideterapi Mor Barn Forløb Funktionel Familieterapi (FFT) Signs of safety (SOS) Individuelle forløb for 0-15 årige Individuelle forløb, narrativ metode 5,9 6,7 6,8 6,8 7,2 7,5 7,8 7,9 8,3 8,8 9,5 9,5 9,
9 Litteratursøgning Litteratursøgningen bygger på en systematisk og åben tilgang: Systematisk: Detaljeret søgestrategi i forskellige nationale og internationale forskningsdatabaser Åben: Løbende justering og tilpasning af søgningens fokus, samt inklusion af ikke-akademisk litteratur, fx rapporter fra kommuner og styrelser. På baggrund af en omfattende screenings- og sorteringsproces er i alt 27 studier fra syv forskellige lande udvalgt som relevante for kortlægningens fokus på praksisser rettet mod børn og unge, som har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. 67 % af studierne er amerikanske, 11 % svenske, 7 % australske og 4 % danske. 41 % af studierne fokuserer på både vold og seksuelle overgreb, 33 % fokuserer alene på vold, og 26 % fokuserer alene på seksuelle overgreb. 70 % af praksisserne har et behandlende formål, 19 % et forebyggende formål, og henholdsvis 4 og 7 % har et opsporende og rådgivende formål. 63 % af praksisserne har familien som helhed som sin målgruppe, mens 37 % alene har barnet/den unge som sin målgruppe. 59 % af praksisserne bygger på evidensbaserede metoder. For at øge læringspotentialet i en dansk kontekst er der udarbejdet beskrivelser af hvert studies fokus, formål, målgruppe, praksisform og resultatindikatorer. De kan læses i kortlægningsrapportens kapitel 5. 9
10
11 Nordiske nedslag I kortlægningen indgår en afdækning af, hvilke praksisser der arbejdes med i indsatser rettet mod børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb i Danmarks nordiske nabolande: Finland, Island, Sverige og Norge. Der er foretaget interview med 1-3 eksperter fra hvert land. Fokus i interviewet er de nationalt anvendte praksisser, og der tages igen udgangspunkt i det fulde måleredskab til indkredsning af lovende praksis fra SFI. Analysen på tværs af landene tegner ikke et entydigt billede af, hvilke praksisser der anvendes. Nogle fællestræk kan findes. I alle nordiske lande fremhæves traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT) som en anvendt behandlingspraksis. TF-CBT er en af de praksisser, hvor man har sikker viden om, at den har en virkning. Familiebaseret terapi går også igen på tværs af landene. Især Sverige har udviklet og indhentet metoder de senere år og synes at anvende adskillige og interessante praksisser, som beskrives nærmere i kortlægningsrapportens kapitel 6. De nordiske nedslag viser, at behandlere, som arbejder med børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb, generelt har et stort handlerum i valg af praksisform. På tværs af landene efterspørges der viden om, hvilke praksisser der er bedst egnede i indsatser rettet mod børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Foto: Lars Degnbol, Sine Fiig og Ricky John Molloy 11
12 VIVE har kortlagt praksisser, der anvendes i forebyggende, opsporende, rådgivende og behandlende indsatser til børn og unge udsat for vold og/eller seksuelle overgreb i nære relationer. På baggrund af kortlægningen har VIVE indkredset og nærmere beskrevet en række lovende praksisser. Denne pixiudgave af rapporten giver et overblik over resultaterne. Målet er at give praktikere inspiration til deres arbejde på området.
KORTLÆGNING AF LOVENDE PRAKSISSER PÅ OMRÅDET FOR OVERGREB MOD BØRN OG UNGE
Rapport KORTLÆGNING AF LOVENDE PRAKSISSER PÅ OMRÅDET FOR OVERGREB MOD BØRN OG UNGE Martin Williams Strandby, Amalie Martinus Hauge, Emily Tangsgaard Christensen, Katrine Nøhr og Tine Rostgaard KORTLÆGNING
Læs mereInformationsmøde om puljen: Lovende praksis på børne- og ungeområdet. Den 30. marts 2017
Informationsmøde om puljen: Lovende praksis på børne- og ungeområdet Den 30. marts 2017 Velkommen! Eftermiddagens program Baggrund for og formål med projektet Hvad er lovende praksis? Aktiviteter og tilgang
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mereHvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation?
Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation? Evalueringskonsulent Mikkel Møller-Lakjer og specialkonsulent Nadia Jul Jeldtoft Center for Data, Analyse og Metode,
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereKort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen
1 November 2018 Kort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen Hvordan sikrer vi, at den indsats, vi leverer, har den største effekt for borgerne? Det spørgsmål var startskuddet for Bevidst
Læs mereVidenskortlægning og praksisafdækning
Videnskortlægning og praksisafdækning Det kriminalpræventive råd og Trygfonden udbyder opgaven: Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund På basis af den aktuelt
Læs mereLovende praksis på det specialiserede socialområde. Kort & klart
Lovende praksis på det specialiserede socialområde Kort & klart Hvad er lovende praksis? HVEM STÅR BAG? Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og SFI Det Nationale Forskningscenter
Læs mereEvidens? Muligheder og faldgruber
Hvordan kan man arbejde med mål og mennesker på en meningsfuld måde? Evidens? Muligheder og faldgruber Oplæg ved Morten Ejrnæs Socialområdets konference 30. november 2017 Guldborgsund Til deltagerne i
Læs mereFagligt symposium om praksisnær metodeudvikling og viden-deling om effekt Rammeaftale Sjælland
HVOR ER VI I DAG ift. LOVENDE PRAKSIS og EVIDENSBASEREDE METODER? Fagligt symposium om praksisnær metodeudvikling og viden-deling om effekt Rammeaftale Sjælland Udbredelse af evidensbaserede metoder DUÅ
Læs mereVELKOMMEN til beskæftigelse
VELKOMMEN til beskæftigelse Forskning, nyttige redskaber og metoder Hvad ved vi om betydningen af arbejde for flygtninge med traumer? Hvad ved vi om betydningen af arbejde for flygtninge med traumer? Hvad
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs mereRevision af de aldersopdelte fokusområder i ICS: modsætningsfyldte vilkår
Revision af de aldersopdelte fokusområder i ICS: modsætningsfyldte vilkår EUSARF 2014 Helene Oldrup, forsker, SFI Anna-Katharina Højen-Sørensen, videnskabelig assistent, SFI Formål - Præsentere den evidensbaserede
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute
Læs mereMålgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag...
1 Indhold Målgruppe... 3 Effekter... 3 Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3 Teoretisk Grundlag... 3 Metoder... 4 Empirisk grundlag... 4 Sparring... 5 Psykoedukation/konsulentfunktion...
Læs mereN O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion
1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte
Læs mereInspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse
N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Rapport Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet.
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereKortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:
Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereCenter for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.
Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereDet da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Læs mereMålrettede sociale indsatser i dagtilbud
Rapport Målrettede sociale indsatser i dagtilbud Kortlægning af litteratur og forskning samt kommunale erfaringer med praksis for samarbejde Nanna H. Lindeberg, Lasse H. Flarup, Martin W. Strandby og Kira
Læs mereKRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK
Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder
Læs mereInddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende
Inddragelse af pårørende som informanter Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende som informanter Januar 2019 Introduktion Socialstyrelsen anbefaler, at socialtilsynene i et risikobaseret
Læs mereÅrsmøde for Socialtilsyn 2015
Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand
Læs mereIndstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereMødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.
Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereTil Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget 06-09-2016 Sagsnr. 2016-0247167 Dokumentnr. 2016-0247167-1 Overblikstal for Børnehus Hovedstaden pr. juni 2016 Sagsbehandler
Læs mereKan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?
Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer? 23.10.2018 Skandinavisk lederkonference Jette Kallehauge, ergoterapeut,
Læs mereSISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304
Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereVelkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?
Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKontaktpersonindsatser inspiration og eksempler. Temadag, Socialstyrelsen
Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler Temadag, Socialstyrelsen Hvad kan I forvente de næste 30 min.? 1. Notatets formål, baggrund og indhold 2. Lidt om kontaktpersonindsatser 3. Tre eksempler
Læs mereSocialstyrelsens indsats på kriminalitets- og bandeområdet. v. Souschef Michael Karlsen, Center for Børn, Unge og Familier
Socialstyrelsens indsats på kriminalitets- og bandeområdet v. Souschef Michael Karlsen, Center for Børn, Unge og Familier Disposition 1. Socialstyrelsens opgaver i bandepakke 2 2. hvad virker og hvem virker?
Læs mereData og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.
Data og udvikling i Københavns daginstitutioner Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1. marts 2017 Jeg vil fortælle jer om: 1. Vores vision, muligheder og udfordringer
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereArtikel om underretninger om børn og unge
17. april 2018 Artikel om underretninger om børn og unge Til Børne- og Socialministeriet Danmarks Statistik udgav 11. april artiklen Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereSØM DEN SOCIALØKONOMISKE INVESTERINGSMODEL. ErhvervsPhD-studerende Karsten Storgaard Bjerre
1 DEN SOCIALØKONOMISKE INVESTERINGSMODEL ErhvervsPhD-studerende Karsten Storgaard Bjerre Målgrupper med viden om effekter og økonomiske konsekvenser i Voksne 3 Målgrupper med viden om effekter og økonomiske
Læs mereInspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie
Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereAntal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016
beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereEVALUERING OG RESULTATOPGØRELSER AF SKOLEPRAKTIKKEN
EVALUERING OG RESULTATOPGØRELSER AF SKOLEPRAKTIKKEN Trivselsmålinger for SKP-elever Introduktion og baggrund De 2 kvalitetsparametre/redskaber Spørgeskemaundersøgelse Igangsættelse, erfaringer og justeringer
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereProgression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse
Inspiration til jobcenterchefer og teamledere Progression i praksis Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Juni 2017 Spørg ind til
Læs mereUngeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Læs mereBørnenes Brobygger. Dokumentations- og evalueringsplan. Hanne Søndergård Pedersen og Katrine Iversen
Børnenes Brobygger Dokumentations- og evalueringsplan Hanne Søndergård Pedersen og Katrine Iversen Indhold 1 Introduktion... 3 2 Dokumentationsplan... 5 3 Evalueringsplan... 10 Bilag 1 Forandringsteori
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereDet Faglige Råds årsrapport 2018
Det Faglige Råds årsrapport 2018 Den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning april 2019 Publikationen er udgivet
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereAFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND
Udarbejdet for VIA University College Dokumenttype Rapport Dato Januar 2017 AFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND AFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUME 1 2.
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereFælles Indsats status november 2018
Fælles Indsats status november 2018 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Fælles Indsats
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs merePilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune AKTIV HELE LIVET
Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune Samarbejde mellem: Skole og dagtilbudsdistrikt Katrinedal, Holbæk Kommune Børnekonsulentcentret (BKC), Holbæk Kommune Børne specialcenter 2
Læs mereEN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11
BØRNEHUSE I DANMARK EN LANDSDÆKKENDE INDSATS Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 PRÆSENTATION Den danske børnehusmodel Baggrund, lovgivning
Læs mereEvaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP
Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen
Læs mereForskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens
Læs mereSpørgeskema til underretningsstatistik
Side 1 af 7 Spørgeskema til underretningsstatistik Identifikation af sagen Statistikskema indberettet af: Identifikation:. Kontaktperson: Telefonnummer: E-mail: Side 2 af 7 1. Grundoplysninger om barnet
Læs mereWorkshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse
Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse Hvorfor skal vi tale beskæftigelse og traumer I 2014 er 29% af flygtninge og 25% af familiesammenførte er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark (alder 25-64)(Integration
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereEvaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik
Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...
Læs mereKamilla Bolt og Marie Jakobsen
Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE ALLE SKOLER OG SFO'ER Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Alle skoler og SFO'er/fritidshjem baseret på 5385 besvarelser
Læs mereDagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!
Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn
Læs mereProjektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe
Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereKommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)
Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske
Læs mere