F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 24 PITU

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 24 PITU Pinngortitaleriffiup Tusaataa inoqutigiinnut tamanut ukiumut marloriarluni agguaanneqartarpoq. Pitu isumaqarpoq atassut, qamutit pituutaanut orsit kateriffigalugulu aalajangerfiat. Pinngortitaleriffiup Tusaataa (Pinngortitaleriffiks blad) uddeles til samtlige husstande to gange om året. Ordet Pitu betyder bindeleddet, forremmen på en hundeslæde, hvori skaglerne samles og fastgøres. Aaqqissuisoqatigiit/Redaktionskomite: Klaus H. Nygaard, (Akisuss. /Ansvarsh.), Helle Siegstad, Arild Landa, Kirsten Rydahl Nielsen, Ivalo Egede Aaqqissuisoq/Redaktør: Ivalo Egede Qilalukkat qaqortat pillugit allaaserisat/artikler om hvidhvaler: Mads Peter Heide-Jørgensen Nutserineq/Oversættelse: Aage Lennert Ilusilernera/Layout: Bodil Tejg Holm, Atuakkiorfik a-s Naqiterneqarfia/Tryk: Oddi, Island Agguaassineq/Distribution: Atuakkiorfik a-s Amerlassusii/Oplag: 21.000 ISSN 1399-2449 Saqqaani assi/forside: Qilalukkat qaqortat ataatsimoortorpassuusarput ukiut tamaasa ingerlaarfinnaaqarlutik.taamaattumik qilalugaqatigiit ataasiakkaat piniarneqapilunneqarnerat taakkununnga ulorianartorsiortitsisarpoq. Hvidhvalerne er flokdyr, der følger de samme trækruter år efter år. De enkelte bestande er derfor sårbare overfor intensiv fangst. (Ass./Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen) Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Box 570 DK-3900 Nuuk Oqarasuaat/Telefon +299 32 10 95 Fax +299 32 59 57 www.natur.gl e-mail: info@natur.gl

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 1 PITU Nr. 1 Maj 2000

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 2 Kunuk Klosterip ukiuuneri aasaanerilu tamaasa ilaatigut qaleralinnik uuttortaajartorluni Ilulissat, Uummannaq Upernavillu ornittarpai. Kunuk Kloster rejser hver vinter og hver sommer til Ilulissat, Uummannaq og Upernavik, hvor han måler hellefisk. Qanittukkut meqqit qaammataasiakkut nassitsissusersorneqarmata Kristian Wæver suleqataavoq. Kristian Wæver har for nylig været med til at sætte satellitsendere på edderfugle. Mikkel Tamsdorf Niels Miunge Ivalo Egede Flemming Ravn Merkel Biologassistent Linda Odgaard aamma biolog Pipaluk Møller Lund Sisimiut eqqaani Oodaap Kuuata eqqaani sulisut. Biologassistent Linda Odgaard og biolog Pipaluk Møller Lund på feltarbejde ved Oodaap Kuua ved Sisimiut. Inglefield Landimi tuttut umimmaallu kisinneqarmata Sofie Ruth Jeremiassen suleqataavoq. Aana Sofie Ruth piniartorlu Niels Miúnge. Sofie Ruth Jeremiassen var med i Inglefield Land og tælle rensdyr og moskusokser. Her parterer fanger Aron Duneq og Sofie Ruth et rensdyr. Biologit ikiortaat Pinngortitaleriffimmi biologit ikiortaat arlalissuartigut pingaarutilinnik atuupput: Sumiiffikkaani misissuinissat pilersaarusiortarpaat, atortussallu piareersartarlugit. Paasissutissat misiligutillu amerlasoorpassuit tamatigut assigiimmik sukumerluinnartumillu passunneqartartussat pinngortitami katersortarpaat. Pinngortitaleriffimmilu katersat atugassat sukumiisumik suliarineqartarput, qarasaasiamut immiullugit nalunaarusianilu allaaserineqarlutik. Suliffeqarfimmi arfineq marlunnik ikiorteqarpugut, ataaserlu eqqaassanngikkaanni tamarmik nunaqavissuupput. Ikiortit ilaat Pinngortitaleriffimmi pitsaassutsimut teknikerisut ilinniarsimapput, Aalisakkerinermut Tunisassiornermullu Ilinniarfik Maniitsumiittoq suleqatigalugu, allat laborantitut assigisaattulluunniit Danmarkimi teknisk skoleni ilinniarsimasuupput. Allallu allarluinnarnik ilinniagaqartuupput, suliffitsinnulli qinnuteqartarlutik pinnngortitami suliaqarnissartik nuannarilluartuugamikku. Assistentit assigiinngitsutigut pikkorissarnermikkut ilinniaqqittarput, soorlu GPS (qaammataasiakkut sumiissusersiut) aamma MapInfo, tassaasoq qarasaasiakkut nunap assinganik atuineq. 2 PITU/Maj 2000

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 3 Biologassistentit misissueqqissaariffimmi piffissaq sivisooq atortarpaat, soorlu uumasut qanoq utoqqaatigineri paasiniarlugit. Janne Merkelip qalerallit sissiinik paasiniaasarneq immikkut sammisarisarpaa. Biologassistenterne tilbringer mange timer i laboratoriet, hvor de for eksempel aldersbestemmer dyrene. Janne Merkel har specialiseret sig i aflæsning af øresten fra hellefisk. AnnDorte Burmeister Kirsten Rydahl Kirsten Rydahl Nauja Heiselberg qaammatit tamaasa angallammut Najaaraq -mut ilaalluni saattuanik raajanillu misissueqataasarpoq. Nauja Heiselberg er med i fjorden hver måned og undersøge krabber og rejer fra kutteren Najaaraq. Raajat uuttortartarnissaat pillugit aalisarnermik nakkutilliisut pikkorissartinniss Lars Heilmann piareersartoq. Lars Heilmann forbereder et kursus for fiskerikontrollørerne om måling af rejer. Biologiassistenterne I Pinngortitaleriffik varetager biologassistenterne mange vigtige funktioner: De er med til at planlægge feltarbejdet, og forbereder det udstyr, der skal bruges. Ude i naturen indsamler de en masse data og prøver, der skal behandles omhyggeligt på samme måde hver gang. Og hjemme på instituttet skal alt det indsamlede materiale arbejdes igennem, tastes ind på edb og beskrives i rapporter. Aalisakkerinermut Tunisassiornernermullu Ilinniarfik i Maniitsoq, andre er uddannet som laboranter eller lignende på tekniske skoler i Danmark. Andre igen har en helt anden uddannelse, men har søgt arbejde hos os, fordi de elsker at arbejde i naturen. Assistenterne videreuddanner sig også på forskellige kurser som for eksempel i brugen af GPS og digitale kort i MapInfo. Vi har syv assistenter på instituttet, og alle på nær en er hjemmehørende. Nogle af assistenterne er uddannet som kvalitetsteknikere i Pinngortitaleriffik i samarbejde med PITU/Maj 2000 3

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 4 Inglefield Landimi aamma misissorneqarpoq tuttut taakku arlaannut attuumassuteqarnersut.taamaattumik tuttut arfinillit pisarineqarput. Tuttut sukumiisumik misissorneqarput, neqaallu Qaanaami utoqqaat illuarmiunut tunniunneqarlutik. Arild Landa Arild Landa Undersøgelsen i Inglefield Land gik også ud på at bestemme, hvilken art rensdyrene i Inglefield Land tilhører. Derfor blev der nedlagt seks dyr. Rensdyrene er blevet grundigt undersøgt og artsbestemt, og beboerne på alderdomshjemmet i Qaanaaq fik kødet fra dyrene. Inglefield Landimi tuttut Qaanaap avannaani Inglefield Landimi tuttut 1995-imili piniaqqusaanngillat. 1999-imi Qaanaami piniartut Namminersornerullutik Oqartussat saaffigaat, isumaqaramik tuttut ima amerlitigisimasut piniarneqaqqilersinnaallutik. Pinngortitaleriffik Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfimmit piumaffigineqarluni Inglefield Landimi tuttunik timmisartumit kisitsiartorpoq, sunaaffalu tuttut amerlisimasut ajunngitsullu. Immikkoortortami pisortaq Arild Landa aamma biologassistent Sofie Ruth Jeremiassen 1999-imi septembari qaammat Qaanaaliarput, innuttaasunillu ataatsimiigiaqqusinermik aallarniillutik. Tassani pilersaarut ilisimatitsissutigaat, misissuinerullu qanoq ingerlanneqarsinnaaneranik piniartut isumasioqatigalugit. Niels Miúnge maannalu qanganngoreersoq Aron Duneq tuttunik kisitseqataapput. Tuttunik kisitsisut sisamaallutik helikopteri Bell 212 atorlugu marlukkuutaarlutik illuatungeriillutik kisitsipput. Sammiviit aalajangersimasut 719 km-isut isorartutigisut nunami 6.500 km 2 -isut annertutigisumi timmisartorfigaat. 62-eriarlutik tuttunik takusaqarput, katillugit tuttut 172-it kisillugit. Tamatuma kingorna Arild Landa kisitsinermi nikingassutaasinnaasut ilanngullugit naatsorsuigami inerniliivoq tuttut Inglefield Landimiittut 2.260-iussasut. Issittumi apinerujussua nunallu qerinera tuttut toqusarnerannut amerliartornerannullu sunniuteqarsinnaavoq. Piniarneqarpallaarneri ukiorlunneralu tuttoqarneranut akornusiisinnaavoq nungussutaasinnaalluniluunniit, taamaattumillu piniarneqalissagunik tuttoqarneranut innarliissutaasussaanngitsumik amerlassuseqartariaqarput. Qangatut tuttut 40 60-it pisarineqarsinnaappata tuttoqarneranut innarliinerunavianngilaq. Kisitsineq iluatsillugu biologit paasiniarpaat tuttut Inglefield Landimiittut tuttut Canadami Ellesmerep Qeqertaani Pearynik taaneqartartut ilaqutarineraat, imaluunniit Kalaallit Nunaata kitaaniittut ilaqutarineraat. Taamaattumik kulavaat tallimat pannerlu ataaseq pisarineqarput. Saarngi timaallu sukumiisumik misissorneqarput, sannaallu tuttunut allanut naleqqersuunneqarlutik. Sunaaffa tuttut Inglefield Landimiittut kitaani tuttut ilaqutarigaat. Meqquili torsunerullutillu takinerupput, niuilu naannerupput tunnuilu issunerullutik. Tuttut Inglefield Landimiittut issittumut tulluussarsimapput, soorlu Ellesmerep Qeqertaanni tuttut Pearyt taamaattut. Erseqqinnerusumik paasisaqarusukkuit Pinngortitaleriffiup internettimi nittartagaa atuaruk: www.natur.gl 4 PITU/Maj 2000

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 5 Sofie Ruth Jeremiassen Sofie Ruth Jeremiassen Aron Duneq aamma Niels Miúnge Inglefield Landimi tuttunik kisitseqataapput. Aron Duneq og Niels Miúnge deltog i tællingen af rensdyr i Inglefield Land. Rensdyrene i Inglefield Land Bestanden af rensdyr i Inglefield Land nord for Qaanaaq har været fredet siden 1995. Fangerne i Qaanaaq kontaktede i 1999 Grønlands Hjemmestyre, fordi de mente at bestanden af rensdyr nu er så stor, at det igen er i orden at gå på rensdyrfangst i området. Pinngortitaleriffik har på foranledning af Direktoratet for Miljø og Natur derfor gennemført en flytælling i Inglefield Land, og det viser sig, at bestanden af rensdyr er vokset og har det godt. Afdelingschef Arild Landa og biologassistent Sofie Ruth Jeremiassen tog til Qaanaaq sidst i september 1999, og lagde ud med at invitere til et offentligt møde. Her orienterede de om projektet, og drøftede hvordan undersøgelsen skulle gennemføres med de lokale fangere. Niels Miúnge og nu afdøde Aron Duneq deltog i tællingen af rensdyr. De fire rensdyrtællere fløj med en Bell 212 helikopter og sad to og to i hver side af helikopteren. De fløj i alt en strækning på 719 km efter bestemte retninger over det 6.500 km 2 store område. De så rensdyr 62 gange og talte i alt 172 rensdyr. Arild Landa har herefter indregnet sandsynlige kilder til fejl i observationerne, og er kommet frem til at bestanden af rensdyr i hele Inglefield Land tæller 2.260 rensdyr. I Arktis kan et ekstraordinært stort snefald eller nedisning påvirke dødeligheden og rekrutteringen af rensdyr. Intensiv jagt kombineret med nogle hårde vintre kan medvirke til bestandens kollaps eller uddøen, og derfor bør en eventuel fangst ikke være det maksimale af hvad bestanden kan klare. En begrænset traditionel fangst på 40-60 dyr vil dog næppe true bestanden. Biologerne ville samtidig undersøge om rensdyrene i Inglefield Land er beslægtede med den såkaldte Peary ren som findes på Ellesmere Øerne i Canada, eller er beslægtet med rensdyrene i Vestgrønland. Derfor blev der nedlagt fem simler og en ung buk. Skeletterne og kroppene blev undersøgt på kryds og tværs, og arvematerialet er blevet sammenlignet med andre underarter af rensdyr. Det viser sig, at rensdyrene i Inglefield Land er i familie med den vestgrønlandske ren. Deres pels er imidlertid tykkere og længere, de har kortere ben, og et tykkere fedtlag. Renerne i Inglefield Land har altså tilpasset sig det højarktiske klima i Inglefield Land på samme måde som Peary renerne på Ellesmere Øerne. Hvis du vil vide mere: Læs om undersøgelsen på Pinngortitaleriffiks hjemmeside: www.natur.gl. Tuttut Inglefield Landimiittut 1995-imi piniaqqusaajunnaaramilli amerlisimapput. Bestanden af rensdyr i Inglefield Land er blevet større siden bestanden blev fredet i 1995. Arild Landa

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 6 Titartaasoq/Illustration: Gitz-Johansen KGH qaqortanuk qilalugarniartitsivoq. Aana Upernaviup pigisaani Kangersuatsiami 1937-mi orsunut siatsivik. KGH organiserede fangst af hvidhval. Her ses det gamle trankogeri i Kangersuatsiaq ved Upernavik i 1937. Qangaanerusoq 1900-kkut aallartinneranni Den kongelige grønlandske Handel (KGH) qilalugarniartitsilerpoq. Qilalukkat qaqortat amerlangaatsiartut pisarineqarput, qilalugaqatigiikkaallu arlallit Kalaallit Nunaata Kitaani nungunneqarput. Orsumik mattammillu tunisineq 1920-kkunni Den kongelige grønlandske Handel Kalaallit Nunaata Kitaani annertuumik qilalugarniartitsivoq. KGH pujortuleeraqarpoq, niuertussallu qilalugarniarneq aaqqissuuppaat. KGH-p orsoq mattallu Europamut tunisarpaa. Mattak qitulisarneqartarpoq ilaatigullu kamippaat alussaattut suliarineqartarluni. Aningaasarsiutigalugu piniarnertut taaneqarsinnaavoq.taamatuttaaq nammineq pissanik qaannamit qilalukkanik qaqortanik piniartoqartarpoq. Kangersuatsiami ungusisarneq 1925-mi Upernaviup eqqaani Kangersuatsiami qassutit atorlugit ungusilluni qilalukkanik qaqortanik piniartoqartalerpoq. 1927-mit 1938-mut qilalukkat qaqortat 4.000-it missaat pisarineqarput. Sorsunnersuup nalaani qilalugarniartitsineq unikkallarpoq, ukiunilu 1951-ip tungaanut qilalugartarineqartartut ikiliartorput. Qilalukkat qaqortat Kangersuatsiami ukiakkut ikerasaqqukkaangata pisarineqartarput. Ullumikkut ikerasaqquttoqassaarpoq, taamatullu Kangersuatsiap kujataatunginnguani Uummannami pisarineqartartut ikilipput. Taamaattorli ukiaanerani qilalukkat qaqortarpassuit Upernavik sarsuttarpaat. Piniartut maalaarput Qilalukkat qaqortat Kangersuatsiami ungusilluni piniarneqarpallaarnertik peqqutigalugu tammakarmata ingerlaarfitillu allanngormatigik piniartut Avannaata Landsrådianut maalaaruteqarput. Maalaaruteqarneq KGH-p ilumuunnginnerarpaa: Qilalukkat qaqortat ingerlaarfitik allanngortissimavaat silap allanngornera pissutigalugu, pisaqamanerujussuaq pissutiginagu. Ullumikkut biologit uppernarsivaat qilalukkat qaqortat ikiliartortut, ullumikkullu piniartut silap allanngornera pisuutippaat. Immap kissassusia 1876-imit 1920-mut Kalaallit Nunaata Kitaani imaq nillertippoq, tamatumali kingorna kissatseriataarluni, 1960- ikkullu naalernerata tungaanut kissarsimajuarluni. Tamatuma kingorna Kalaallit Nunaata Kitaani imaq nillertikkiartorpoq. Ilaat isumaqarput 1920-kkunni immap nillertinnera pissutigalugu qilalukkat qaqortat tammakartut. Tamanna nassuiaatissaappat eqqumiiginarsinnaavoq qilalukkat qaqortat Kalaallit Nunaata Kitaanut uteqqissimannginnerat 1968-ip kingorna imaq nillerteqqimmat. Qilalukkat qaqortat immap nillissusaata allanngorarneranut malussajasuunngillat, aammalumi immani Kalaallit Nunaata Kitaanit kissarnerumaartuni uumasuusarlutik. 6 PITU/Maj 2000

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 7 Titartaasoq/Illustration: Gitz-Johansen Kangersuatsiami ikerasak, qilalukkat qaqortat 4.000-it angullugit pisarineqarfiat. Sundet ved Kangersuatsiaq, hvor der blev fanget op mod 4.000 hvidhvaler. I gamle dage... Den Kongelige Grønlandske handel (KGH) organiserede i begyndelsen af 1900-tallet fangst af hvidhvaler. Der blev fanget rigtigt mange hvidhvaler, og flere bestande i Vestgrønland blev udryddet. Eksport af spæk og mattak Den Kongelige Grønlandske Handel organiserede i 1920-erne store fangster af hvidhval i Vestgrønland. KGH ejede motorbådene, og udstedsbestyrerne organiserede fangsterne. KGH eksporterede både spæk og mattak til Europa. Mattakken blev garvet og anvendt til blandt andet fremstilling af såler. Der var således tale om en kommerciel hvalfangst. Der foregik dog også lidt privat fangst af hvidhval fra kajak. Drivfangster ved Kangersuatsiaq I 1925 begyndte drivgarnsfiskeriet efter hvidhvaler i sundet foran Kangersuatsiaq i Upernavik. Der blev fanget ca. 4.000 hvidhvaler fra 1927 til 1938. Krigen betød en pause i fangsten, og i årene frem til 1951 var fangsterne dalende. Hvidhvalerne blev fanget om efteråret, når de gik gennem sundet foran Kangersuatsiaq. Der er ikke længere nogen hvidhvaler, som passerer netop dette sted, og fangsterne er også gået tilbage i Uummannaq lige syd for Kangersuatsiaq. Der er dog stadig store mængder hvidhvaler, som vandrer gennem Upernavik om efteråret. Fangerne klagede Fangerne klagede til Nordgrønlands Landsråd, fordi hvidhvalerne forsvandt og ændrede vandringsruter på grund af den intensive drivfangst i Kangersuatsiaq. KGH afviste klagerne: Hvidhvalerne havde ændret vandringsruter på grund af klimaet, og ikke som følge af de store fangster. I dag har biologerne påvist, at hvidhvalerne er i tilbagegang, og nu er det fangerne, der giver klimaet skylden. Havets tempteratur I perioden fra 1876 til 1920 faldt temperaturen i havet ved Vestgrønland, hvorefter den steg brat og forblev høj frem til sidst i 1960-erne. Siden da er det blevet koldere i havet ved Vestgrønland. Nogle mener, at stigningen i havtemperaturen fra omkring 1920 tvang hvidhvalerne væk. Skulle dette være forklaringen, er det besynderligt, at hvidhvalerne ikke vendte tilbage til Vestgrønland, da det igen blev koldere efter 1968. Hvidhvaler er ikke særligt følsomme overfor ændringer i havets temperatur, og de lever også i områder, der er varmere end havet ved Vestgrønland. Kangersuatsiaarmiu qilalugallammassuaq Isak 1937-mi. Den gamle hvidhvalsdræber Isak fra Kangersuatsiaq i 1937. Titartaasoq/Illustration: Gitz-Johansen

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 8 Arktisk Institut Qangaanerusoq qilalukkat qaqortat Nuup saavani pilanneqartarput./i gamle dage blev hvidhvalerne flænset i Kolonihavnen i Nuuk. Nuup eqqaani qilalukkat qaqortat Qangaanerusoq qilalukkat qaqortat oktobarip qaammataani Nuummut nalliuttarput. Kangerlummi ukiisarput, tamannalu apriilip, maajip imaluunniit juunip qaammataani qimattarlugu. Qaammatit maaji aamma juuni qilalugarfiunerusarput. Pujortuleeqqat atorlugit qilalugarniartoqartarpoq, ilaannili kangerluup ilaa qassutinik asserlugu qilalugarniartoqartarluni. Piffissami 1874-imit 1922-mut Nuummi 8.000-it sinnerlugit qilalugartarineqarput, qularnanngitsumillu pisat amerlanerusimassapput. 1920-kkunni pisat ikilipput, ukiunilu 1922-miit 1934-mut qilalukkanik qaqortanik pisaqartoqanngivippoq. 1934 killigalugu Nuummi ukiumut qilalugartarineqartartut tallimat inortuarpaat, Nuullu avannaatungingaatsiaani pisarineqakkajullutik. Qularnanngitsumik Nuummi qilalugaamasarnerujussuup kinguneranik Nuup Kangerluani qilalukkat qaqortat nungunneqarsimapput. Hvidhvaler ved Nuuk I gamle dage ankom hvidhvalerne til Nuuk i oktober måned. De overvintrede i fjorden, og forlod området igen i april, maj eller juni måned. De største fangster fandt sted i maj og juni måned. Fangerne skød hvalerne fra motorbåde eller spærrede et område af fjorden af med net. Mere end 8.000 hvidhvaler blev fanget i Nuuk i perioden 1874 til 1922, og sandsynligvis var det faktiske antal meget større. Omkring 1920 gik fangsterne tilbage, og i årene 1922-1934 var der slet ingen fangst af hvidhval. Siden 1934 har de årlige fangster i Nuuk ligget på mindre end fem hvidhvaler om året, og ofte er de fanget et godt stykke nord for Nuuk. Formentlig har de store fangster i Nuuk udryddet den lokale hvidhvalbestand i Nuup Kangerlua. 8 PITU/Maj 2000

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 9 Kangaamiuni ungusilluni qilalugarniartarneq Kangaamiuni Appamiut eqqaani qilalukkat qaqortarpassuit upernaakkut ikerasaqquttut takuneqartarsimapput. Nuummi qilalugaamasorsuit kajungersitsilerneratigut 1920-kkunni KGH qilalugarniartitsilerpoq. Ukioq ataaseq Appamiut eqqaani 1.488-it qilalugartarineqarput, piffissamilu 1904-1942 katillugit 25.000- it sinnerlugit pisarineqarlutik. Qilalukkalli qaqortat tammakarmata ungusilluni qilalugarniartarneq unitsinneqarpoq, Maniitsullu eqqaa tamaat piffissami 1935-miit 1938-mut qilalukkat qaqortat tallimaannaat pisarineqarput. Siusinnerusukkut qilalukkat qaqortat tuusintilikkaat Kangerlussuatsiami ukiisarput. Ullumikkut upernaakkut ukiukkullu qilalukkat qaqortat Maniitsoq sarsukkaat takuneqartarput. Appamiut ikerasaqquttarunnaarpaat, Kangerlussuatsiami Maniitsulluunniit eqqaani allani ukiisarunnaarput. Taamaalilluni qilalukkat sumiiffigisartagarigalui piniarneqarpallaarsimanermik kinguneranik ilanngarput. 1934-mi Maniitsup eqqaani Appamiuni qilalukkat qaqortat. Hvidhvaler ved Appamiut i Maniitsoq i 1934. Titartaasoq/Illustration: Gitz-Johansen Drivfangster ved Kangaamiut I strædet ved Appamiut i Kangaamiut blev der observeret store mængder af hvidhvaler, som passerede forbi om efteråret. Inspireret af fangsterne i Nuuk iværksatte KGH i 1920-erne en større fangst af hvidhvaler. Et år blev der fanget 1.488 hvidhvaler ved Appamiut, og de samlede fangster for perioden 1904-1942 oversteg 25.000 hvidhvaler. Drivfangsterne ophørte imidlertid, fordi hvidhvalerne forsvandt, og i perioden 1935-1938 blev der kun fanget 5 hvidhvaler i hele Maniitsoq distrikt. Tidligere overvintrede flere tusinde hvidhvaler i Evighedsfjorden. I dag kan man se flokke af hvidhvaler passere Maniitsoq om efteråret og om vinteren. De vandrer ikke længere igennem strædet ved Appamiut, og overvintrer heller ikke længere i Evighedsfjorden eller andre steder i Maniitsoq. Igen er en lokal bestand forsvundet efter en periode med intensiv fangst. PITU/Maj 2000 9

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 10 Malcolm Ramsay

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 11 1999-imi nannut Canadami Baffinip Kangerliumanersuani Jones Soundimi qilalukkanik qaqortanik sassisimasut. Bjørnene har været på fangst efter hvidhval ved en sassat i Jones Sound i Baffin Bugt i Canada i 1999. Qilalukkanik qaqortanik sassisarneq Imarmiut puamminnik anersaartuutillit, pingaartumik arferit timmissallu, qatsungasumi issersuarmik nalaanneqaraangamik anersaartorniarlutik aakkarnerit katersuuffigisarpaat. Silalu allanngunngippat nikissinnaajunnaartarlutik. Issittumi eqqumiinnerpaamik pisartut ilaat sassat pillugit Morten Porsild taama allappoq. Issittumi sumiiffippassuarni tamanna pisarpoq qilalukkat qaqortat, qernertat, arfivissuit arferillu allat kiisalu timmissat sassaasinnaallutik. Qilalukkat qaqortat sassaasut amerlanersaat ilisimaneqartut 1985-imi Ruslandimi 3.000-it angullugit sassaapput, Nunatsinnilu arlalinnik assersuutissaqarpoq qilalukkat 1.000-it angullugit pisarineqarsimanerinik. Qilalukkat qaqortat taama ajunaarnersuarmik nalaanneqarlutik toqusarnerat amerlassusiinut sunniuteqarluinnartarpoq. Qilalukkat qaqortat qanoq amerlatigisut pisarnertut pisarineqarsinnaaneri biologit nalilersussagaangamikku naatsorsuutigisariaqartarpaat sassaanerup kinguneranik aamma toqorartoqarsinnaanera. Eqqumiiginaraluartumik ukiut qulit kingulliit sassisoqarsimanngilaq, tamannalu nalinginnaasuunngilaq, sassisoqartarnera ukiunik pingasunik-sisamanik akunneqartaraluarmat. Januaarimit aprilimut sassisoqartarpoq, sila mannguumariarluni tassanngaannaq anoreqanngivilluni naqitsinertuffeqaleraangat issittorujussuanngorlunilu. Sivikitsuaqqamik sikusarpoq, arferillu sarfani aakkarnernut katersuuttarput, anersaartorniarlutillu pilernguttariaqartarlutik. Ilaanneeriarluni anorlilersarpoq sikuertillugu, qilalugarpassuilli ilaat ipillutik toquinnartarput. Nunatsinni taamaallaat Qeqertarsuup Tunuani sassaqartarpoq. Sassat naammattoorneqaraangata sassiartorpassuaqartarpoq. Sassiartut soorlu eqquiniaanermi eqquisut piffissap sivikitsup ingerlanerani amerlasoorsuarnik qilalugarsinnaasarput. Canadami Baffinip Kangerliumanersuata avannamut kitaani Jones Soundip kangiatungaani sassat arlaleriarlutik naammattoorneqartarput.tarmaani piniartut amerlavallaanngillat, nannulli amerlaqisut ajornaatsumik sassilluartarput. Ilisimaneqanngilaq qangaanerusoq sassisoqaraangat qilalukkat qaqortat qernertalluunniit pisarineqartarnersut. Sassat sassiartarnerlu pillugit paasissutissanik amerlanernik Pinngortitaleriffiup pissarsinissani soqutigeqaa. PITU/Maj 2000 11

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 12 Malcolm Ramsay Qilalukkat qaqortat arfivillu aakkarnermi mattusimasut./her er hvidhvalerne klemt inde i vågen sammen med en grønlandshval. Sassat med hvidhval Naar lungeaandende Sødyr, især Hvaler og Fugle, overraskes af pludselig indtrædende stærk Kulde, med stille Vejr, samler de sig i store Flokke i de sidste Vaager i Isen for at aande. Holder Vejret sig uforandret, kan de ikke slippe herfra igen. Sådan beskriver Morten Porsild et af de mærkeligste fænomener i Arktis; det som på grønlandsk kaldes for en sassat og på dansk en isindfangning. Det forekommer mange steder i Arktis og kan omfatte både hvidhvaler, narhvaler, grønlandshvaler og gråhvaler og flere arter af søfugle. Den største kendte hvidhvalsassat fandt sted i Rusland i 1985 og omfattede op mod 3.000 hvidhvaler, og her i landet er der flere eksempler på, at 1.000 hvidhvaler er fanget i en sassat. 12 PITU/Maj 2000 For hvidhvalerne er disse katastrofalt store dødsfald af stor betydning for udviklingen af bestanden. Når biologerne skal vurdere, hvor mange hvidhvaler man kan fange på traditionel vis, er de nødt til regne med, at der også kan ske store dødsfald i bestanden som følge af sassat. Mærkeligt nok har vi ikke set nogen sassat med hvidhvaler de sidste ti år, og det er usædvanligt, da der ellers plejer at gå 3-4 år mellem hver sassat. Sassat opstår i januar til april, når vejret efter en varmere periode pludselig skifter til højtryk uden vind med meget lave temperaturer. Havet fryser til på kort tid, og hvalerne samler sig i våger ved strømsteder, hvor de ofte må kæmpe for at komme op og trække vejret. Nogle gange kommer der blæst, så isen bryder op, men ofte omkommer hvalerne i den tilfrosne havis. Her i landet er der kun sassat med hvidhval i Disko Bugten. Når en sassat bliver opdaget, kører mange fangere ud for at deltage i jagten på hvalerne i vågerne. For deltagerne er det som at vinde i lotteriet, da man på kort tid kan få en stor fangst. Sassat med hvidhval er flere gange observeret øst for Jones Sound i den nordvestlige del af Baffin Bugten i Canada. Her bor der ikke så mange fangere, til gengæld er der mange isbjørne, som får sig et let måltid af hvidhvaler fra vågerne i isen. Det vides ikke med sikkerhed, om det var hvid- eller narhvaler, som blev fanget under nogle sassat i gamle dage. Pinngortitaleriffik er interesseret i at få flere oplysninger om sassat, som folk har oplevet.

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 13 Qalulerivik Nuuk Kalaallit Nunaanni aalisarnermut atortuuteqarnerpaaq: Grønlands største udvalg i fiskeredskaber. * Raajanut Qalorsuit angissutsit assigiinngitsut tamaasa Rejetrawl i alle forskellige størrelser * Assakaasut naterluttorsiutit Rockhoppergear * Saarlisaartut / Atortussaallu Trawlskovle og tilbehør * Pitut Breidler * Qalorsuit Wire-ii Trawlwirer * Allunaasat assigiinngitsut Forskelligt Tovværk * Allunaasaq Dynex Dynex tov * Puttaqutit assigiinngitsut Plastkugler / Plastbøjer * Pet netsit Pet net * Dynema netsit Dynema net * Ningittakkat Langliner * Assagiarsunnut pullatit / atortussaallu Krabbetegner og tilbehør * Savimerngit aalisarnermut tunngasut tamaasa Alt i jernvarer * Sullisit / kamippaat / aaqqatit gummit assigiinngitsut Alt i arbejdstøj / gummistøvler / handsker Gaia III", "Lasarus", "C.N. Olsen" aamma R.G.-ip kilisaatai tamarmik raajanut R.G. Super-inik atuipput, illittaaq misiliigit. Gør som "Gaia III", "Lasarus", "C.N. Olsen" og alle R.G. Trawlere, prøv vores nyudviklede R.G. Super rejetrawl. Royal Greenland Kalaallit Nunaanni ataatsimik qaluleriveqarpoq. Royal Greenland har et Vodbinderi i Grønland: Qalulerivik Nuuk Postbox 879 3900 Nuuk TLF 32 44 22 FAX 32 37 89 Marlunnillu suleqateqarluni ukuusunik: Samarbejdspartnere i kysten: Qalut Sisimiut ApS Postbox 379 3911 Sisimiut TLF 86 54 63 FAX 86 56 66 Arctic Qalut v/nikolaj Gabrielsen Postbox 284 3952 Ilulissat TLF / FAX 94 35 00

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 14 Maniitsoq februar 1934. Titartaasoq/Illustration: Gitz-Johansen Qilalukkat qaqortat ataatsimoortut ingerlaarfinnaaqarput Biologit misissuinerisa takutippaat qilalukkat qaqortat ingerlaarfinnaaqartuusut. Taamaattumik qilalugaqatigiikkaat piniarneqarpallaarunik innarliassutigisarpaat. Qilalukkat qaqortat sannaanik ingerlaartarfiinillu misissuinerit takutippaat, qilalukkat qaqortat uumasutut allatulli ileqqunnaaqartut. Aalajangersimasunik ingerlaarfeqarput, uteraangamillu kangerluit, iterlaat sissallu taakku ingerlaarfigiuarlugit. Qilalugaqatigiit tamarmik immikkut uninngavinnaaqarput. Qilalukkat qaqortat Nuup Kangerluani, Kuunnaani, Kangerlussuatsiami imaluunniit Appamiutigut Kangersuatsiakkullu ikerasaqquttut piniarneqarpallaarnertik sapersimagamikku nungunneqarsimapput. Sumiiffiit tamakku qilalugaqaqqilersimanngillat, taamaalillunilu qilalukkat qaqortat siammarnerat annikillisinneqarsimalluni. 1980-ikkunni Upernavimmi assingusumik pisoqarpoq. Ullumikkut qilalukkat qaqortat pisarineqartartut avannarpasinnerusumiipput, qangalu qilalugaqarfiulluartartut ullumikkut qilalukkanit qaqortanit sarsunneqartarunnaarput. Qangaanerusortaaq qilalukkat qaqortat aasaanerani Kalaallit Nunaanni takuneqartarput. Taamaattumik qularutissaanngilaq aasaanerani qilalugaqartarsimagaluartoq ullumikkut qilalugaqassaarpoq. Nalitsinni qilalukkat qaqortat taamaallaat ukiuunerani Nunatsinniittarput. Issittumi sumiiffinni allani tamani qilalugaqarfiusartuni qilalukkat qaqortat aasaanerani ukiuuneranilu takussaajuarput. Flokdyr med faste vaner Biologernes undersøgelser viser, at hvidhvalerne følger de samme trækruter år efter år. De enkelte bestande af hvidhvaler er derfor sårbare overfor intensiv fangst. Genetiske undersøgelser og sporing af hvidhvalernes vandringer viser, at hvidhvalerne er vanedyr som de fleste andre dyr. De har faste trækruter, og vender tilbage til de samme fjorde, bugter og strande år efter år. Hver enkelt flok hvidhvaler har sine egne foretrukne opholdssteder. Flokke, som plejede at opholde sig i Nuup Kangerlua, Arsuk fjorden, Evighedsfjorden eller som vandrede gennem sundene ved Appamiut og Kangersuatsiaq, har ikke kunnet klare de store fangster, og er blevet udryddet. Der 14 PITU/Maj 2000 er ikke kommet nye hvidhvaler til områderne, og dermed er der sket en indskrænkning i hvalernes udbredelse. Noget lignende har vi set i løbet af 1980-erne i Upernavik. I dag er fangsterne rykket længere nordpå, og hvidhvalerne passerer ikke længere de steder, hvor der tidligere blev fanget masser af hvaler. Før i tiden blev der også ofte observeret hvidhvaler i Grønland om sommeren. Det kan derfor heller ikke udelukkes, at der har været en bestand af hvidhvaler, der var her sommeren over, som nu er forsvundet. I dag kommer hvidhvalerne kun til Grønland om vinteren. Alle de andre steder i Arktis, hvor der er hvidhvaler, ses de både om sommeren og vinteren.

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 15 Ilisimaviuk Qilalukkat qaqortat ingerlaartarnerisa malinnaaffigineri qanorlu agguataartarneri biologinut pingaarutilinnik nutaanillu paasisaqarfiusimavoq. Qaammataasiakkut malinnaanerit aamma paasissutissiipput qilalukkat qanoq sivisutigisumik pueqqasarnersut, ilisimaligaq tamanna timmisartumit kisitsinermi iluarsiinissamut atorneqartarpoq. Pinngortitaleriffik qilalukkanik qaqortanik Canadami sumiiffinni marlunni sumiiffissivoq: 1. Lancaster Sundimi Baffinip Qeqertaata avannaata sineriaani, aamma 2. Cumberland Sundimi Baffinip Qeqertaata kujammut kangimut sineriaani. Qilalukkat qaqortat 25-t akornanni ataasiinnaq Lancaster Sundimit Nunatsinnut ingerlaartarpoq, qilalukkallu 12 akornanni ataaserluunniit Cumberland Sundimit Nunatsinnut ingerlaarsimanngilaq. Qilalukkat qaqortat tappissorsuunngillat imangertatulli sammivissiortarlutik. Nipip maligaasaanik nassiussuisarpoq, nipilu sunaluunniit eqqorlugu uteraangat isorartussuseq qilalukkap nalilersinnaasarpaa. Oqartoqarsinnaavoq qilalugaq qaqortaq sumiissusersiuteqareerluni pinngortartoq. Simon Nielsen Qilalukkat qaqortat ingerlaartarnerat aqqarsimasarnerallu malinnaaffiginiarlugit qaammataasiakkut nassitsissutinik biologinit ikkussuiffigineqarput. Biologerne har sat sattelitsendere på hvidhvaler, for at undersøge deres vandringer og dyk. Qilalukkat qaqortat taaneqartarput Immap timmiaarai, imminnut attaveqaqatigiikkaangata qarluallappaluttutut tusaasinnaasaratsigit. Arferit allat qataatsuararsuarmik nipiliortarput, immikkut atortulersaarusersunngikkutta tusaasinnaanatigit. Vidste du at Sporing af hvidhvaler har givet biologerne væsentlige nye oplysninger om hvalernes vandringer, og om hvordan bestandene er opdelt. Satellitsporingerne fortæller også, hvor længe hvalerne er i overfladen, en viden som bruges til at korrigere flytællinger med. Pinngortitaleriffik har sporet hvidhvaler fra to steder i Canada: 1. Lancaster Sundet på nordkysten af Baffin Øen, og 2. Cumberland Sundet på det sydøstlige hjørne af Baffin øen. Kun en ud af 25 hvidhvaler er vandret mod Grønland fra Lancaster Sundet, og ingen hvaler af 12 hvidhvaler er vandret mod Grønland fra Cumberland Sund. Simon Nielsen Qilalugaq qaqortoq qaammataasakkut nassitsissutilik. Sattelitsender på en hvidhval. Hvidhvaler ser ikke særligt godt, men orienterer sig ligesom flagermus. Den udsender lydbølger, og når lyden rammer et eller andet, og vender tilbage, kan hvalen bedømme afstanden. Hvidhvalen leveres altså med indbygget sonar. Hvidhvaler bliver kaldt Havets kanariefugle, fordi vi mennesker kan høre deres kliklyde, når de kommunikerer med hinanden. Andre hvaler laver lyde med så høje frekvenser, så vi ikke kan høre dem uden specielle lytteapperater. PITU/Maj 2000 15

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 16 KVALITET & GOD SMAG NEQI A/S er Grønlands eneste slagteri med EU autorisation til eksport af grønlandske lam og rensdyr. Der slagtes hvert år ca. 25.000 lam, 2.500 rensdyr, samt 600 moskusokser. De grønlandske lam, rensdyr og moskusokser opvokser og lever i den frie og rene natur helt på naturens egne præmisser, hvilket giver kødet af disse dyr en unik smag og en god gastronomisk oplevelse, der vil blive husket lang tid fremover. NEQI For yderligere oplysninger kan vi kontaktes på: Tlf. +299 66 11 19 Fax: +299 66 13 19 FOTOS: JOHN RASMUSSEN, NARSAQ FOTO 16 PITU/Maj 2000

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 17 Kvalitet - det er sagen Råvarerne skal have en god behandling fra start til slut. Så får vi tilfredse kunder. Det er en værdifuld erfaring. Royal Greenland bliver ved med at minde fiskerne og sine medarbejdere om den erfaring. Og samtidig gør virksomheden selv en indsats for at udvikle kvalitetsstyringen ved hjælp af HACCP-systemet (risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Pitsaviit - tunisassiat illinnaviit Tunisassiat aallaqqaataaniit naggataanut paarilluagassaapput. Taava pisisussat piumanerussavaat. Misilittakkat naleqangaartut taamaapput. Tamanna Royal Greenlandip aalisartunut sulisuminullu eqqaasitsissutigiuarpaa. Tamatumalu peqatigisaanik pitsaassutsimik nakkutilliinerup tungaatigut nammineq inerisaavoq HACCPsystemi (ajorsinnaasunik misissueqqissaariaaseq) atorlugu. LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF Royal Greenland GRØNLANDS ØKOLOGI Redaktion: Erik W. Born og Jens Böcher Økologi er den videnskab, der arbejder med samspil i naturen: imellem organismerne indbyrdes, imellem organismerne og deres ikke-levende omverden. Økologi er læren om naturens husholdning. Denne bog har Grønland som centrum, men den er samtidig en bog om arktisk økologi - med de særlige levevilkår, som kulde og mørke udsætter mennesker, dyr og planter for. Denne rigt illustrerede bog, der er på 432 sider, behandler bl.a. følgende emner: Grundlæggende økologiske begreber Det grønlandske livsrum i et større tidsperspektiv Klimatiske og oceanografiske betingelser De økologiske forhold i havet og på landjorden Forskellige organismers tilpasning til livet i Arktis Menneskets rolle i samspillet med naturen 432 sider. Pris kr. 280,- Box 1009 3900 Nuuk Grønland tlf. +299 32 17 37 fax +299 32 24 44 Kalaallit nunaanni inuussutissarsiornermi siunnersorti Sulisa A/S ilinnut suleqatissaalluartoq. Sulisa A/S Inuussutissarsiornermi siunnersuisarfiuvoq 1993-imi aallartinneqartoq. Siunnersuisarfiup pingaarnertut isumagisarai, siunnersuisarneq aningaasalersuinissamilu periarfissarsiuussisarneq kiisalu kommunini nunattaluunniit immikkoortuini assigiinngitsuni inuussutissarsiornikkut siunnersuisarneq. Grønlands erhvervsudviklingsselskab Sulisa A/S din naturlige samarbejdspartner Sulisa A/S er et erhvervsudviklingsselskab, der blev stiftet i 1993. Selskabets hovedaktiviteter er rådgivning, kapitalformidling samt bistand til kommuner med lokal og regional erhvervsudvikling. Sulisa A/S Kuuttartoq B 1077, 4th floor P. O. Box 368 3912 Maniitsoq Greenland Phone +299 812300 Telefax +299 812400 E-mail: sulisa@greennet.gl Homepage: www.sulisa.gl PITU/Maj 2000 17

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 18 Qilalukkanik kisitsisarnerit Biologit timmisartumit kisitsisarnerisa paasitippaatigut qilalukkat qaqortat Kitaani qanoq amerlatiginersut, aammalu ikiliartortut. Biologit imaq qulaatitsiarlugu arriitsumillu aaqqissuulluakkamik timmisarput, qilalukkat qaqortat sumiinneri nalunaarsorlugit kisillugillu. Qilalukkat qaqortat Baffin Bugtimi sumiiffinni marluinni ukiisarfeqarput: Aappaa tassaavoq Nordvandet, imaq Avanersuup Ellesmerellu akornanniittoq. Aappaa Qeqertarsuup Maniitsullu akornanniippoq. Qilalugaqatigiikkaallu ikittunnguit Vaigatimi Paamiullu eqqaanni ukiisarput, qanittukkullu Cumberland Soundip kangiani Baffinip Qeqertaata kujammut sineriaani qilalugaqatigiikkaannguit naammattoorneqarput. Kunuk Kloster Kullorsuarmi timmisartumit kisitsineq. / Flytælling ved Kullorsuaq. 1981-imit 1999-imut biologit arfineq pingasoriarlutik qilalukkanik qaqortanik kisitsipput. Kisitsinerit timmisartumit ingerlanneqartarput, avammullu isorartussuseq aalajangersimasoq 80 km utimullu misissuiffigineqartarluni. Arriitsumik atsissukkullu timmisoqartarpoq, aatsaallu silagitsillugu timmisartortoqartarluni. Inuit marluk kisitsisuusarput, takuneqartullu sumiiffiat nalunaarsorneqartarluni. Kisitsinerit paasinarsisippaat Kalaallit Nunaata Kitaani qilalukkat qaqortat ikiliartuinnartut. 1980-ikkut aallartinneranni paasineqartunut naleqqiullugu ullumikkut qilalukkat qaqortat sisamararterutaannarminnik amerlassuseqalersimapput. Aamma 1998-imi 1999-imilu kisitsisut qilalukkat qaqortat qanoq amerlatigisut takusimaneraat pillugit nalunaarsuisoqarpoq kiisalu kisitsinerup nalaani qilalukkat qaqortat qanoq amerlatigisut aqqarsimanersut. Timmisartornerup nalaani videomik filmiliortoqarpoq, immiussanilu qilalukkat kisinneri kisitsisut kisitaannut sanilliullugit paasinarpoq, biologit piniartullu kisitsigaangamik qilalukkat affaat arajutsisaraat. Timmisartup saneqqunnerata nalaani qilalukkat qaqortat aqqarsimasut qanoq amerlatiginerat nalilerneqartarpoq qilalukkat qaqortat qaammataasiakkut sumiissusersiummik ikkussiffigineqarsimasut qanoq sivisutigisumik puisimanerannik nassitsineq tunngavigalugu. Naatsorsuinerugallartut takutippaat qilalukkat qaqortat 8.000-it missaat Kalaallit Nunaata Kitaani 1998 99- imi ukiisimasut. Kisitsisit nalorninartoqarnerat isumaqarpoq imaalluarsinnaasoq qilalukkat 4.300-innaasinnaasut imaluunniit 14.800-lluarsinnaasut. Sullorsuaq qilalugaqatigiinnit ukiiffigineqarsinnaalluartoq timmisartorfigineqanngilaq. Taarsiullugu biologit tamatumuuna Nunap Isua tikillugu timmisartorfigaat, Paamiut eqqaanni qilalukkanik qaqortaqarnersoq paasiniarlugu. Maniitsup kujataani qilalukkanik qaqortanik takusaqartoqanngilaq. Qilalukkat qaqortat upernaakkut sarsuttut arlalissuit Upernavimmi naammattoorneqartarput. Biologit Kullorsuarmi piniartut suleqatigalugit 1998-imi aamma 1999-imi oktobarip aallaqqaataata missaani helikopterimit Upernaviup avannaani qilalukkanik qaqortanik kisitsisarput. Ukiuni taakkunani qilalukkat qaqortat kisinneqartut tuusintit marlussuit sinneqanngillat, timmisartumik kisitsinerup siorna, nalaani kingornalu. Imaalluarsinnaavorli qilalukkat qaqortat amerlanerit Upernavimmit suli avasinnerusukkut sarsuttartut. 18 PITU/Maj 2000

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 19 En, to, tre... Biologernes flytællinger har givet os viden om, hvor mange hvidhvaler, der er i Vestgrønland, og at de er i tilbagegang. Biologerne flyver lavt og langsomt hen over havet efter et bestemt system og registrerer, hvor hvalerne er, og tæller dem. Hvidhval Qilalugaq qaqortaq 1 1-3 3-5 5-20 Hvidhvalerne opholder sig i to områder i Baffin Bugt om vinteren: Det ene er Nordvandet, som ligger mellem Avanersuaq og Ellesmere. Det andet er mellem Disko og Maniitsoq. Små grupper hvidhvaler overvintrer desuden i Vaigat og ved Paamiut, og for nylig blev der også fundet en lille gruppe hvidhvaler på sydkysten af Baffin Øen øst for Cumberland Sound. Biologerne har talt hvidhvaler otte gange i årene fra 1981 til 1999. Tællingerne foregår med fly, og dækker en fast rute 80 km mod vest og tilbage til land. Flyvningen foregår langsomt og i lav højde, og biologerne flyver kun i godt vejr. To observatører tæller hvalerne, og registrerer positionen for observationen. Tællingerne viser, at der er færre og færre hvidhvaler i Vestgrønland. Der er i dag kun en fjerdedel af det antal, som blev observeret i begyndelsen af 1980erne. I 1998 og 99 blev der også indsamlet oplysninger om, hvor mange hvidhvaler observatørerne overser, og hvor mange hvaler, der er dykket ned under optællingen. Et lille videokamera under flyet filmede under flyvningen, og ved at tælle hvalerne på filmen og sammenligne med observatørernes tællinger, viser det sig, at biologerne og fangerne overser halvdelen af hvalerne. Antallet af hvidhvaler, som er neddykkede mens flyveren passerer, 0 50 100 150 km 1998 99-imi biologit qilalukkanik qaqortanik kisitsinerinit nalunaarsukkat. Kort over hvor biologerne talte hvidhvaler fra flyver i 1998 99. bestemmes ud fra satellitsporede hvaler, der sender data om hvor længe de er i overfladen. De foreløbige beregninger viser, at ca. 8.000 hvidhvaler overvintrede i Vestgrønland i 1998-99. Usikkerheden omkring tallet betyder, at det faktiske tal muligvis kan være så lavt som 4.300 eller så højt som 14.800. Der blev ikke fløjet i Vaigat, hvor der kan overvintre en lille gruppe hvidhvaler. Til gengæld fløj biologerne denne gang helt ned til Kap Farvel for at undersøge, om der er hvidhvaler i området omkring Paamiut. Der blev ikke observeret hvidhvaler syd for Maniitsoq. I Upernavik bliver der ofte observeret store mængder af hvidhvaler på efterårstræk. Biologerne har i samarbejde med fangere fra Kullorsuaq talt hvidhval fra helikopter i det nordlige Upernavik omkring den 1. oktober i både 1998 og 99. Begge år blev der ikke set mere end et par tusinde hvidhvaler før, under og efter flyvningerne. Det er dog muligt, at større flokke passerer Upernavik længere til havs. PITU/Maj 2000 19

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 20 1999-imi Kullorsuup eqqaani qilalukkat qaqortat. Hvidhvaler ved Kullorsuaq i 1999. Kunuk Kloster Qilalukkanut qaqortanut najoqqutaq Uumasut suulluunniit piniarneqarnerisa pingaaruteqassusiat biologit nalilerniassagaangamikku sunniutaasinnaasut assigiinngitsutigut najoqqutassarsiortarpaat. Najoqqutani paasissutissat tamarmik ilaatinneqartarput, piffissami pineqartumi biologit katersorsimasaat tunngavigalugit. Najoqqutassani paasissutissat amerlanerugaangata biologit naatsorsuisinnaanertik pitsanngortinnerusinnaavaat. Qilalukkat qaqortat eqqarsaatigalugit paasissutissat pingasut aallaavigineqartarput: Pisarineqartut annaaneqartullu ilisimaneqarneri, amerlassusii, kiisalu qanoq amerliartortiginersut. Pisarineqartut annaaneqartullu Qilalukkat pisarineqartut ilaat tamanut takutitassiani aammalu Piniarneq-mut nalunaarutigineqartanngillat. Assersuutigalugu Qaanaami pisat ukiorpassuarni nalunaarutigineqarsimanngillat, naak ilisimagaluarlutigu qilalukkanik qaqortanik pisaqartoqartartoq. Qilalukkat pissallugit kiviinnartut sikumulluunnit qillutiinnarlutik toqusut aamma ilanngunneqartariaqarput. Qilalukkat tamakku arlaleriarlutik kisitsisinut ilanngunneqartarput, piniaqatigiit arlaliusarmata. Taamaattumik pisarineqartartut annaaneqartullu amerlassusaat pillugit paasissutissat qularnaateqanngaatsiarput. Amerlassusii Najoqqutassanissaaq qilalugaqassusianik kisitsisit 1998-99-imeersut ilaapput, kisitsisillu taakku qanoq nalorninartoqartiginersut. Taakku saniatigut 1981-imit ikileriaatitut kisitsisit ilaatinneqarput, taamani Kalaallit Nunaata Kitaani timmisartumit kisitsisoqarmat allanngornerit paasiniarlugit. Qilalukkat qaqortat sumiiffeqartuuneri pingaarutilinnut ilaavoq. Uppernarsivinneqarsimanngilaq qilalukkat qaqortat Kalaallit Nunaata Kitaaniittut qilalugaqatigiittuunersut, aamma qilalugaqatigiit avannarpasinnerusuminngaanneersuusinnaallutillu kujasinnerusuminngaanneersuusinnaapput. Tamakku soorunami qanoq amerlatigisunik pisaqartoqarsinnaaneranut pingaaruteqarput. Qularnanngilluinnarpoq kujataani qilalugaqarsimagaluartoq ukiut untritilikkaat aallartinneranni nungutaasimasunik. Tamannalu issittumi allanit ilisimaneqarpoq, paasisarlu tamanna qilalukkat qaqortat nakkutigineranni mianersuutigineqarnerusariaqarpoq. Qilalukkat qaqortat piniarneqarpallaannginnissaat anguniarlugu biologit aalajangerput qilalukkat qaqortat avannarpasinnerusumiittut kujasinnerusumiittullu samminiarlugit. Pisarineqartartut amerlassutsillu marluinnut avinneqarput, taamaattumillu piuinnartitsiniarluni piniarneq immikkoortillugu aalajangersarneqartariaqarluni. Qanoq amerliartortigaat Agguaqatigiissillugu arnalukkat ukiut 20 PITU/Maj 2000

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 21 Qilalukkat pisarineqartut ilaat pisarisartakkat allattorsimaffiinut aamma Piniarneq-mut nalunaarutigineqartanngillat. Qilalugaq Kullorsuarmi pilanneqartoq. Kunuk Kloster Visse fangster af hvidhval er ikke rapporterede i de officielle fangster og Piniarneq. En hvidhval bliver flænset i Kullorsuaq. pingasukkuutaaginnarlugit ataasiinnarmik piaqqisarput, ukiup aappaata qeqqaniit marlunnut milutsittakkaminnik. Toqunneqarnatik toqusarnerat qaqutigoorami sivisuumik uumasinnaasarput. Aatsaat ukiut sisamat arfineq marlullu akornanni ukioqaleraangamik kinguaassiorsinnaalersarput, utoqqaliartornertillu ilutigalugu ikinnerusunik piaqqisarput, piaqqisarunnaavinngikkunik. Taamaattumik qilalugaqatigiit ukiumut procentinik pingasunit sisamanut amerlisinnaapput. Assersuutigisinnaavarput puisit amerliartornerannit pingajorarterutaannaavoq, tuttullu amerliartornerannit tallimararterutaannaalluni. Qilalukkat qaqortat qanoq sukkatigisumik amerliartorsinnaanerannut aamma qanoq amerlassuseqarnerat apeqqutaavoq. Amerlangaatsiarunik arriitsumik amerliartortarput amerliartornatilluunniit taamaanngippat imartagut qilalukkanik qaqortanik ulikkaassagaluarpoq. Amerliartorfiunerusartut tassaapput qilalukkat piniarneqannginnerminni affaannanngorsimasut. Allannguutit tamakku najoqqutassanut ilaatinneqartarput. Najoqqutassaq aallaavigalugu biologit piuinnarsinnaasumik piniarnissaq naatsorsussagaangamikku nalilerniartarpaat ikiliartornerit pisarineqartartunut sukkut nallersuunnersut. Taamaalereernermi nungusaataanngitsumik piniarnissaq naatsorsortarpaat. Naatsorsuinerugallartut takutippaat piuinnartitsiniarluni qilalugarniassagaanni Kalaallit Nunaata Kitaani qilalukkat qaqortat 200-t ukiumut pisarineqarsinnaasut. Kisitsisini pissatat ilaatinneqarput. Pisassat Avannaani 100-nut Kitaanilu 100-nut avinneqassapput. Taama amerlatigisunik pisaqartoqassappat qangaanerusoq piniapilunnertut ilernavianngilaq, maannali amerlassusiinut allannguutaassanani. Ukioq 2000-ip ukiaata ingerlanerani naatsorsuinerit nutaat sukumiinerusullu pissarsiarineqassapput, aalajangiisarnermi periarfissiisoqassallunissaaq qilalukkat qaqortat amerliartussanersut, ullumikkutut amerlatigissanersut imaluunniit ikiliartoqqissanersut. Pinngortitaleriffimmi biologit qilalukkanik qaqortanik misissuinerminni paasisatik canadamiut peqatigalugit suleqatigiiffimmut aamma NAMMCO-mut ingerlateqqissavaat. NAMMCO tassaavoq Atlantikup avannaani uumasut imarmiut pillugit suleqatigiiffik. Norge, Island, Savalimmiut aamma Kalaallit Nunaat 1992-imi suleqatigiiffiliorput ilaatigut arferit minnerit puisillu pillugit ilisimatuussutsikkut suleqatigiiffeqarniarlutik. NAMMCO-mi ilisimatuussutsikkut siunnersuisoqatigiit inassuteqarput Nunatsinni qilalukkat qaqortat mianersortumik piniarneqassasut. PITU/Maj 2000 21

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 22 Mads Peter Heide-Jørgensen Sissami qilalukkanik qaqortanik pilattut. Flæsning af hvidhval på stranden. Model for hvidhvalerne Når biologerne skal vurdere, hvad fangsten betyder for en bestand af dyr, laver de en model med de forskellige faktorer, der påvirker bestanden. Modellen indeholder alle de oplysninger, biologerne har indsamlet på det pågældende tidspunkt. Jo flere oplysninger, der inddrages i modellen, jo bedre beregninger kan biologerne lave. Modellen for hvidhvaler indeholder tre slags oplysninger:viden om fangst og tab, bestandens størrelse, og endelig oplysninger om, hvor hurtigt bestanden vokser. Fangst og tab En del hvaler er aldrig blevet rapporterede i de officielle fangstlister og Piniarneq. I Qaanaaq er der for eksempel ikke rapporteret nogen fangst i mange år, selvom vi ved, der fanges hvidhvaler. De hvaler, der synker eller slipper væk under isen og dør, skal også tælles med. Samme hvaler er måske talt med flere gange, fordi der var flere om at fange dem. Der er derfor stor usikkerhed omkring oplysningerne om fangster og tab. Bestandens størrelse I modellen indgår også tal for, hvor stor bestanden var i 1998-99, og hvor stor usikkerheden er på dette tal. Derudover indgår der tal om tilbagegangen i bestanden siden 1981, hvor der er gennemført flytællinger i Vestgrønland for at bestemme forandringen i bestanden. En anden vigtig faktor er bestandens afgrænsning. Det er ikke sikkert, at alle hvidhvalerne i Vestgrønland tilhører samme bestand, og der kan være tale om en nordlig og en sydlig bestand. Det har naturligvis betydning for, hvor mange hvaler man kan fange. Meget tyder på, at der tidligere var en bestand, som holdt til i Sydgrønland, men som blev udryddet i begyndelsen af det 20. århundrede. Dette kendes også fra andre områder i Arktis, og denne erfaring bør bruges til at være mere forsigtig, når man forvalter hvidhvaler. For at sikre at en af flere hvidhvalbestande ikke bliver overudnyttet, har biologerne valgt at arbejde med en nordlig og en sydlig hvidhval bestand i Vestgrønland. Fangsterne og bestandstallene fordeles derfor på disse to bestande, og den bæredygtige udnyttelse skal derfor fastlægges for hver bestand for sig. Hvor hurtigt vokser bestanden I gennemsnit får hunnerne kun en unge hvert tredje år, som den dier i 1,5 til 2 år. Den naturlige dødelighed er lav, så dyrene lever længe. De bli- 22 PITU/Maj 2000