Tillæg 35 til Kommuneplan 2010-2022 Kommuneplantillæg 35 vedrører en ændring af afgrænsningen af den eksisterende kommuneplanramme 360-T4 Vindmølleområde ved Korsnakke, samt en præcisering af rammebestemmelserne med hensyn til det maksimale antal vindmøller, de maksimale bebyggelseshøjder for vindmøller og øvrige anlæg samt den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien i området. Den nye kommuneplanramme 360-T23 skal muliggøre en realisering af Lokalplan 360-75 Vindmøller ved Korsnakke. Fremtidige rammebestemmelser: Rammenummer: 360-T23 Rammenavn: Vindmølleområde, Korsnakke. Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger, anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes til natur- og landbrugsformål. Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles op til 6 vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik på at udnytte området optimalt under hensyntagen til både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne. Den indbyrdes afstand mellem møllerne skal være på mellem 2,5 og 3,5 gange rotordiameteren. 150 meter for vindmøller og 3,5 meter for tilhørende bygninger. Kommuneplanramme 360-T23. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: 150 meter. Zone: Landzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-75.
Forslag til Kommuneplantillæg 35 er vedtaget af Lolland Kommune den 18. september 2014 i henhold til lov om planlægning 24. Holger Schou Rasmussen / Thomas Knudsen Borgmester Kommunaldirektør Forslaget til Kommuneplantillæg 35 var fremlagt i offentlig høring fra den 27. september til den 24. november 2014. Kommuneplantillæg 35 er endeligt vedtaget af Lolland Kommune den 30. april 2015 i henhold til lov om planlægning 27. Holger Schou Rasmussen / Thomas Knudsen Borgmester Kommunaldirektør Mindretalsudtalelse Enhedslisten stemmer imod at opstille 149,9 meter højre vindmøller ved Korsnakke, idet man mener, at der en risiko for at møllerne er sygdomsfremkaldende. Man ønsker, at vente med at tage stilling til opstilling af møllerne, indtil Kræftens Bekæmpelses undersøgelse af påvirkningerne foreligger. DF gruppen Erik Kjelgaard, Anette Knoblauch og Henning Rasmussen kan ikke tiltræde beslutningen.
Ikke-teknisk resumé af miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Korsnakke i den vestlige del af Lolland Kommune. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af seks 3,3 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på ca. 149,9 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 94,0 meter over terræn og rotorens diameter er på 112 meter. Alternativt vil der kunne opstilles en tilsvarende mølletype fra Siemens, som er på 3,2 MW og har en totalhøjde på 149 meter. Disse møller har en navhøjde på ca. 92,5 meter og en rotordiameter på 113 meter. Ved en realisering af projektet vil der blive nedtaget tre eksisterende vindmøller i det omkringliggende landskab. Midt i mølleområdet ligger endvidere et fritidshus, som forudsættes nedlagt. Huset ejes af den ene af mølleopstillerne. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles på en buet linje med en indbyrdes afstand på ca. 330 meter, hvilket svarer til ca. 3 gange rotordiameteren. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på op til 1.500 m 2. Herudover skal der opføres to eller tre fælles teknik- og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de seks nye møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca. 18.750 husstande med elektricitet. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med personog varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 400 meter til beboelser og til offentlige veje, som er væsentligt befærdede, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på ca. 25 år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger i det store, åbne herregårdslandskab omkring Frederiksdal og Stensgård, og vindmøllerne passer overordnet set ind i landskabsbilledets store skala med de åbne marker I
og spredte bebyggelser samt den udstrakte vandflade i forbindelse med Langelandsbæltet vest for mølleområdet. Landskabelige interesser Mølleområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen, hvor der skal være en særlig begrundelse for den kystnære placering. Den planlægningsmæssige begrundelse for placeringen er, at der er tale om et robust område, som kan 'bære' det store tekniske anlæg. Området er desuden relativt tyndt befolket, og der vil ikke være konflikter med andre arealanvendelsesinteresser. De optimale vindressourcer i området udgør desuden en funktionel begrundelse. Mølleområdet ligger desuden i et jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier, men mølleanlægget berører ikke de særlige beskyttelses- og friluftsområder, der er udpeget i kommuneplanen. Vindmøllerne placeres mere end 350 meter fra kysten, og der vil ikke være vingeoverslag i forhold til strandbeskyttelseslinje på 300 meter, som er fastlagt i henhold til Naturbeskyttelseslovens 15. Landskabelig påvirkning Landskabet kan opdeles i tre afstandszoner jf. anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land : Nærzonen er området indtil 4,5 km fra møllerne og omfatter udover Frederiksdal og Stensgård bl.a. Tårs og Sandby samt den nærmeste del af Rute 9, som udgør den nærmeste overordnede vej. Møllerne vil opleves som markante, da de er væsentligt større end de øvrige landsskabselementer. Fra flere områder vil de være dominerende i landskabet med mindre udsynet afskærmes af bebyggelse eller beplantning. I mellemzonen (4,5 10 km), der bl.a. omfatter Vindeby, Vesterbo, Købelev, den nordvestlige del af Nakskov og størstedelen af Nakskov Fjord, vil vindmøllerne være mindre dominerende. De vil dog kunne fremstå markante fra de betragtningspunkter, hvorfra de er synlige. Der vil være tale om en skalamæssig balance med øvrige landskabselementer, og terrænforhold, bebyggelse og beplantning vil have stor betydning for møllernes synlighed. I fjernzonen (mere end 10 km fra anlægget) vil møllerne primært være synlige fra åbne områder uden beplantninger, herunder ikke mindst i forbindelse med Langelandsbæltet vest for mølleområdet. Møllerne vil særligt være synlige i klart og solrigt vejr, hvor de vil kunne ses fra store afstande. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg Der er flere møllegrupper og enkeltstående møller i det omkringliggende landskab mod nord, øst og syd. Det visuelle samspil med de mindre, enkeltstående møller vurderes ikke at have større betydning. Fra enkelte vinkler kan der opstå et lidt forstyrret landskabsbillede, når de nye møller ses bag en af de eksisterende møllegrupper, men generelt fremstår de nye møller ved Korsnakke klart som et selvstændigt anlæg. Der er ingen større højspændingsledninger, antennemaster eller tilsvarende anlæg i nærheden af mølleområdet. Opstillingsmønster og harmoniforhold Generelt vurderes møllerækken at fremstå som et roligt og harmonisk anlæg i det flade landskab. Opstillingen på en bue udgør en enkel og samlet struktur, som dog kan være svær at opfatte fra nogle få vinkler og afstande. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter samt den indbyrdes afstand mellem møllerne er i overensstemmelse med Miljøministeriets generelle anbefalinger for store vindmøller i det åbne land. II
Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på 6-18 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ikke fredede fortidsminder i nærheden af mølleområdet, men der er dog registreret enkelte ikke-fredede fortidsminder og arkæologiske enkeltfund i det omkringliggende landskab. Det anbefales, at Museum Lolland-Falster kontaktes, og at der foretages en arkæologisk forundersøgelse med prøvegravning af de arealer, som berøres af anlægsarbejderne med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Der er enkelte beskyttede diger omkring mølleområdet, herunder et dige ved Frederiksdal. Den eksisterende vej til Korsnakke mod nord, som indgår i adgangsvejen til den nordligste mølle, ligger tæt ved diget, og ved eventuelt behov for udvidelse og forstærkning af vejen, skal det sikres, at diget ikke beskadiges. Kirker Den nærmeste kirke er Sandby Kirke, der ligger ca. 4,5 km mod sydøst. Udsynet fra kirken i retning mod mølleområdet er afskærmet af landsbyens bebyggelse og beplantning. Kirken markerer sig særligt i landskabet mod nord og øst, men også i mindre omfang mod syd. Set fra Rute 9 (Spodsbjergvej) mod sydøst vil dele af vindmøllerne kunne ses henover beplantningen i landskabet omkring kirken. På grund af afstandsforholdene og møllernes begrænsede synlighed, vurderes de dog kun i mindre grad at påvirke oplevelsen af kirken. Kulturmiljøer Herregårdslandskabet omkring Frederiksdal og Stensgård udgør det nærmeste kulturmiljø. Kulturmiljøet er sårbart overfor forandringer i beplantning, infrastruktur og bebyggelsens arkitektur. Vindmøllerne vil være markant synlige, men mølleanlægget vil ikke berøre de bærende elementer, og møllerne vurderes ikke at have større negativ betydning for oplevelsen af kulturmiljøet. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til ca. 600 meter. Ejendommen Frederiksdalsvej 40, der har status som fritidshus og ejes af Frederiksdal, ligger midt i møllerækken og forudsættes nedlagt. Beboelserne på Frederiksdal og Stensgård betragtes ikke som nabobeboelser, da de udelukkende vil blive benyttet som privat beboelse for mølleejerne eller blive anvendt til andet formål. Indenfor en afstand af 1.000 meter er der herudover i alt 14 nabobeboelser, hvoraf de 7 ikke ejes af vindmølleopstillerne. Heraf benyttes kun tre til helårsbeboelse, mens de øvrige fire ejendomme benyttes som fritidshuse. Visuel påvirkning De visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes at være mest markante ved den nærmeste nabobeboelse mod sydøst, hvorfra der er frit udsyn til møllerne fra beboelsen og en stor del af haven. Møllerne vil dog også kunne være dominerende i forhold til øvrige nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor udsynet til møllerne ikke er afskærmet af beplantning eller bebyggelse. Støj Af hensyn til overholdelse af støjkrav ved de nærmeste nabobeboelser til eksisterende vindmøller forudsættes det, at to møller sydøst for mølleområdet og den nordligste af seks møller i en gruppe øst for mølleområdet nedtages. I støjberegningerne indgår støjen fra de III
fem vindmøller, som bliver stående i den eksisterende møllegruppe mod øst, samt to eksisterende, fritstående møller mod henholdsvis nordøst og sydøst. For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 41,8 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 43,2 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller, som påvirkes mest. Denne ejendom ligger øst for møllerækken og ejes af Frederiksdal Gods. Den nærmeste nabobeboelse mod sydøst er den af naboejendommene, som ikke ejes af mølleopstillerne, der påvirkes mest af de nye vindmøller, og her er der beregnet et samlet støjbidrag på 40,2 db(a) og 41,6 db(a). Ved disse ejendomme er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Herudover er der beregnet samlede støjbidrag, som ligger tæt på grænseværdierne ved den nærmeste nabo til den eksisterende møllegruppe mod øst og især ved den nærmeste nabo til den eksisterende fritstående mølle mod sydøst. Disse nabobeboelser påvirkes primært af støjen fra de eksisterende møller. Det nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse omfatter landsbyen Tårs mod syd, hvor der er beregnet et samlet støjbidrag på 32,4 db(a) og 33,8 db(a) ved del af landsbyen, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne på henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a). Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 12,9 db og 14,2 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse omkring de nye vindmøller, som påvirkes mest. Ligesom ved den almindelige støj ved udendørs opholdsarealer, drejer det sig om ejendommen øst for møllerækken, der ejes af Frederiksdal Gods. Den nærmeste nabobeboelse mod sydøst er ligeledes den af naboejendommene, som ikke ejes af mølleopstillerne, der påvirkes mest af de nye vindmøller, og her er der beregnet et samlet støjbidrag på henholdsvis 11,4 db og 12,6 db. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Ved de nærmeste nabobeboelser til de eksisterende vindmøller, som primært påvirkes af støjen fra de eksisterende møller, er der beregnet noget højere støjbidrag på op til 16,1 db og 17,3 db. Skyggekast For projektforslagets vindmøller er der beregnet et skyggekast på 27 timer og 57 minutter pr. år ved udendørs opholdsareal samt 24 timer og 20 minutter pr. år indendørs ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Det drejer sig om ejendommen øst for møllerækken, der ejes af Frederiksdal Gods. Den nærmeste nabobeboelse mod sydøst er den af naboejendommene, som ikke ejes af mølleopstillerne, der påvirkes mest af de nye vindmøller, og her er der beregnet et skyggekast på henholdsvis 19 timer og 10 minutter pr. år udendørs samt 16 timer og 34 minutter pr. år indendørs. Herudover er der i alt otte nabobeboelser, hvor der er beregnet over 10 timers skyggekast både udendørs og indendørs samt to nabobeboelse, hvor der er beregnet over 10 timers skyggekast udendørs. Den anbefalede grænseværdi for skyggekast er på 10 timer om året, og møllerne skal derfor have installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. De nye vindmøller vil ikke medføre skyggekast ved de nærmeste nabobeboelser til de eksisterende vindmøller. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal på ca. 30, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil mølleprojektet kunne medføre en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca. 425.089 tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). IV
Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Jord og vand Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). Der er stor afstand til de nærmeste vandværker til almen drikkevandforsyning, men ved Frederiksdal ca. 700 meter øst for møllerne er der en vandforsyningsboring i forbindelse med et mindre vandværk til forsyning af godsets husstande og markvandingsanlæg. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse De nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder ligger ca. 2,3 km mod syd omkring Nakskov Fjord og omfatter EF-habitatområde nr. 158, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 88 samt Ramsar-område nr. 23. Herudover ligger de nærmeste områder ved Smålandsfarvandet ca. 12,7 km mod nordøst. På grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlagene for områderne. Fugle Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, og flere danske og internationale studier tyder på, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. I og omkring mølleområdet er der bl.a. registreret Sangsvane, Knopsvane, Bramgås, Grågås, Sædgås, Rørhøg og Havørn, som indgår i udpegningsgrundlagene for de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder. Vindmøllernes barrierevirkning vil være begrænset. Møllerne kan tage mindre arealer fra fuglene, men det direkte habitattab vil være meget begrænset. Samlet set vurderes mølleprojektet ikke at have væsentlig negativ effekt på de pågældende fuglearter. Andre dyr Pattedyr vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at større pattedyr ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Habitatdirektivets bilag IV Området omkring mølleområdet er meget rigt på flagermus både med hensyn til arter og antal. Der er registreret ni arter af flagermus i området: Vand-, Trold-, Dværg-, Pipistrel-, Brun-, Syd-, Skimmel-, Bredøret- og Langøret flagermus. Herudover må Frynseflagermus antages at kunne forekomme i området. Dværgflagermus var dominerende og udgjorde 85 % af registreringerne, mens Troldflagermus og Sydflagermus udgjorde henholdsvis 8 % og 3 %. Langøret-, Skimmel- og Pipistrelflagermus blev kun registreret enkelte gange. Bredøret flagermus, der er kategoriseret som særlig sårbar og indgår i udpegningsgrundlaget for EFhabitatområdet ved Smålandsfarvandet godt 12 km nordøst for mølleområdet, blev kun registreret i efterårsperioden, og det vurderes derfor, at der ikke findes en ynglebestand i nærheden. Den største koncentration af flagermus blev registreret ved skovkanten syd for mølleområdet og langs levende hegn. Mindre end 1 % blev registreret ved mølleplaceringerne i det åbne land. Vindmøllerne opstilles mere end 450 meter fra områdets skove og større beplantninger, hvor internationale anbefalinger angiver en respektafstand på ca. 200 meter. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer ved kollision eller lignende. Den eneste sikre metode til at undgå dræbte flagermus er at stoppe møllerne V
ved lave vindhastigheder (under ca. 5-6 m/s i rotorhøjde) om natten i perioden 15/7 til 15/10, hvor der kan forekomme store insektansamlinger. Det anbefales, at der udarbejdes et overvågningsprogram med f.eks. lytning og eftersøgning af døde flagermus for at afklare om der er behov for et eventuet driftsstop i nævnte periode. Grønbroget tudse blev registreret i området, og det vurderes, at Løvfrø, Spidssnudet frø, Springfrø, Strandtudse og Stor Vandsalamander potentielt kan forekomme i området, men vindmøllerne med tilhørende vejanlæg påvirker ikke områdets vandhuller eller øvrige habitater for padder. Øvrige beskyttede dyr og planter på Habitatdirektivets bilag IV vurderes heller ikke at blive påvirket. Beskyttede naturtyper Møllerne opstilles på opdyrkede arealer, der er omgivet at flere mindre vandhuller, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Ingen af vandhullerne vil blive berørt af mølleanlægget, og der er mere end 300 meter til de beskyttede arealer med strandeng langs kysten vest for møllerækken. Der er to mindre afvandingskanaler i området, hvoraf den ene er rørlagt. Disse vandløb er ikke omfattede af Naturbeskyttelseslovens 3, og da de udelukkende vedrører Frederiksdal Gods, kræves der ikke tilladelse til omlægning eller rørlægning i henhold til Vandløbsloven. Øvrige naturinteresser Dele af skovene ved Frederiksdal øst for mølleområdet er fredede, men møllerne og de tilhørende adgangsveje vil ikke medføre indgreb i de fredede arealer. Mølleanlægget vil heller ikke berøre de nærmeste trækfuglereservater, der ligger i de tidligere omtalte internationale naturbeskyttelsesområder, eller de økologiske forbindelser, der er udpeget for at forbedre mulighederne for dyre- og plantearters spredning. Mølleområdet ligger i et område, der er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier, hvor kerneområderne med de væsentligste natur- og landskabsværdier er udpeget som særlige lokale naturområder. Det nærmeste af disse områder omfatter området ved Frederiksdal, som ikke vil blive berørt. Friluftsliv Vindmøllerne vil være dominerende i forhold til det lokale friluftsområde, der er udpeget ved stranden vest for mølleområdet, og fra udkanten af de omkringliggende skove, herunder skoven og parken ved Frederiksdal, hvor der ligger et naturcenter. Vindmøllerne vil dog ikke begrænse adgangen til de pågældende områder. Der er relativt stor afstand til de nærmeste større udendørs fritidsanlæg, herunder besøgscenteret Købelevhaven, campingpladser, lystbådehavne og golfbaner, hvorfra vindmøllerne kun i mindre grad vil kunne være synlige. Andre forhold Landbrugsinteresser Vindmøllerne opstilles på ejendomme, der er omfattet af landbrugspligt, men mølleanlægget lægger beslag på relativt små arealer, og de tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til skovrejsning, råstofindvinding, byudvikling eller planer for udvidelse eller omlægning af offentlige vej. VI
Afmærkning af hensyn til lufttrafik Det forventes, at vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der er ikke naturgasledninger eller højspændingsledninger i nærheden af mølleområdet, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i forbindelse med vindmøllernes opstilling og drift. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timers om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for udbud af vindmølleandele for lokale borgere og for anmeldelse af krav om værditab på beboelsesejendomme. Indenfor en afstand af 6 gange møllernes totalhøjde er der kun fire nabobeboelser, som ikke er ejet af vindmølleopstillerne, og hertil kommer tre nabobeboelser indenfor en afstand af 900 til 1.000 meter. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles vindmøller i området vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Der vil heller ikke ske en påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser eller i forhold til områdets dyreliv og rekreative interesser. Til gengæld opnås ingen reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x, og der vil ikke lokalt opnås miljømæssige forbedringer i områderne omkring de tre eksisterende vindmøller, som vil blive stående i ca. 5-15 år. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. VII
Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af de konkrete behov for skyggestop. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den offentlige høring Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, er denne blevet suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. Samlet set har Lolland Kommune vurderet, at VVM-redegørelsen/miljørapporten har belyst og vurderet de forhold den skal i medfør af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. De indkommende bemærkninger har ikke medført nogen ændringer af planerne, men der er tilføjet følgende supplerende tekst til miljørapporten, vedr: - Tilføjelse til etableringsfasen - Bilag IV-arter Herunder Padder, Eremit og flagermus - Tilføjelse til Natura 2000 Påvirkning af rovfugle i Nakskov Fjord. - Tilføjelse til vurdering af støjforhold Arealet skovbørnehaven ligger på vurderes ikke at være støjfølsomt område. Overvågning På baggrund af miljørapportens anbefalinger bliver det et vilkår i VVM-tilladelsen, at der etableres teknologi til skyggestop, og at der gennemføres et overvågningsprogram af flagermus. Øvrig overvågning i relation til miljørapportens beskrivelser/vurderinger, i henhold til Lov om miljøvurdering, vil blive varetaget i medfør af det generelle kommunale miljøtilsyn. Samlet vurdering Miljørapporten har beskrevet, at de store vindmøller vil være dominerende i nærområdet, men ud fra en samlet overvejelse, og afvejning af benyttelse og beskyttelse af landskabet og generne i nærområdet, er det vurderet at de pågældende vindmøller vil kunne opstilles. Det er kommunens vurdering, at VVM-redegørelsen/miljørapporten påviser at opstilling af vindmøller ved Korsnakke ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af natur og miljø. VIII
Vindmøller ved Korsnakke Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014)
Vindmøller ved Korsnakke Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014) Udgiver: Lolland Kommune, Jernbanegade 7, 4930 ibo Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth samt landskabsarkitekt Lea Jull Poulsen Bidrag fra: WindPro-beregninger: EMD International A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Christian Achermann, Landskab og planlægning ine Observers ved biolog Durinck samt Elsemarie Nielsen og Thomas W. Johansen Kort: Geodatastyrelsen VINDMØLLER VED KORSNAKKE 2
INDHOLDS FORTEGNELSE FORORD... 4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ... 5 1. INDLEDNING... 11 1.1. Projektforslag og alternativer... 11 1.2. Rapportens temaer................ 11 1.3. Rapportens opbygning... 12 1.4. Lovgivning og planlægning... 13 1.5. Hovedkonklusioner... 17 1.6. Planproceduren... 19 2. PROJEKTBESKRIVELSE... 21 2.1. Vindressourcer... 21 2.2. Anlægget... 21 2.3. Aktiviteter i anlægsfasen... 24 2.4. Aktiviteter i driftsfasen... 25 2.5. Sikkerhedsforhold... 26 2.6. Retablering af areal.... 27 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET.... 28 3.1. Landskabets dannelse og form.... 28 3.2. Kulturlandskabet... 29 3.3. Kulturhistoriske interesser.... 35 3.4. Visuelle forhold... 39 3.5. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning... 94 4. FORHOLD VED NABOER... 96 4.1. Afstand og visuelle forhold... 96 4.2. Støj... 101 4.3. Skyggekast... 107 4.4. Reflekser... 112 4.5. Samlet vurdering af naboforhold... 112 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT... 113 5.1. Luftforurening og klima... 113 5.2. Ressourcer og affald... 116 5.3. Geologi og grundvandsinteresser.... 117 5.4. Naturbeskyttelse... 118 5.5. Friluftsliv... 129 5.6. Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold... 132 6. ANDRE FORHOLD... 134 6.1. Arealanvendelse... 134 6.2. Lufttrafik.... 135 6.3. Radiokæder.... 136 6.4. Ledningsoplysninger... 136 6.5. Militære anlæg.... 136 6.6. Socioøkonomiske forhold... 136 6.7. Mangler ved oplysninger og vurderinger... 136 7. SUNDHED OG OVERVÅGNING... 137 7.1. Indledning... 137 7.2. Reduktion af emissioner fra kraftværker... 137 7.3. Støjpåvirkning og sundhed... 138 7.4. Skyggekast og sundhed... 140 7.5. Overvågningsprogram.... 141 REFRENCELISTE... 142 BILAG.... 145 Bilag 1 - Notat om støjberegninger... 145 Bilag 2 - Støjberegning med Vestas-møller (udendørs opholdsareal)... 147 Bilag 3 - Støjberegning med Siemens-møller (udendørs opholdsareal)... 150 Bilag 4 - Støjberegning med Vestas-møller (lavfrekvent indendørs).... 153 Bilag 5 - Støjberegning med Siemens-møller (lavfrekvent indendørs).... 156 Bilag 6 - Skyggekastberegning med Vestas-møller (udendørs opholdsareal).. 159 Bilag 7 - Skyggekastberegning med Siemens-møller (udendørs opholdsareal). 163 Bilag 8 - Skyggekastberegning med Vestas-møller (vindue)... 167 Bilag 9 - Skyggekastberegning med Siemens-møller (vindue)... 171 Bilag 10 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder.... 175 Bilag 11 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder................... 176 3 VINDMØLLER VED KORSNAKKE
FORORD Ejerne af ejendommene Frederiksdal og Stensgård har i fællesskab ansøgt Lolland Kommune om opstilling af seks vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter i det udlagte vindmølleområde beliggende ved Korsnakke nord for Tårs i den vestlige del af Lolland Kommune (rammeområde 360-T4 Korsnakke). For at projektet kan gennemføres, skal Lolland Kommune udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Korsnakke. Lolland Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan for vindmølleområdet. VINDMØLLER VED KORSNAKKE 4
IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Korsnakke i den vestlige del af Lolland Kommune. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af seks 3,3 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på ca. 149,9 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 94,0 meter over terræn og rotorens diameter er på 112 meter. Alternativt vil der kunne opstilles en tilsvarende mølletype fra Siemens, som er på 3,2 MW og har en totalhøjde på 149 meter. Disse møller har en navhøjde på ca. 92,5 meter og en rotordiameter på 113 meter. Ved en realisering af projektet vil der blive nedtaget tre eksisterende vindmøller i det omkringliggende landskab. Midt i mølleområdet ligger endvidere et fritidshus, som forudsættes nedlagt. Huset ejes af den ene af mølleopstillerne. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles på en buet linje med en indbyrdes afstand på ca. 330 meter, hvilket svarer til ca. 3 gange rotordiameteren. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på op til 1.500 m 2. Herudover skal der opføres to eller tre fælles teknik- og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de seks nye møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca. 18.750 husstande med elektricitet. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 400 meter til beboelser og til offentlige veje, som er væsentligt befærdede, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på ca. 25 år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger i det store, åbne herregårdslandskab omkring Frederiksdal og Stensgård, og vindmøllerne passer overordnet set ind i landskabsbilledets store skala med de åbne marker og spredte bebyggelser samt den udstrakte vandflade i forbindelse med Langelandsbæltet vest for mølleområdet. Landskabelige interesser Mølleområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen, hvor der skal være en særlig begrundelse for den kystnære placering. Den planlægningsmæssige begrundelse for placeringen er, at der er tale om et robust område, som kan 'bære' det store tekniske anlæg. Området er desuden relativt tyndt befolket, og der vil ikke være konflikter med andre arealanvendelsesinteresser. De optimale vindressourcer i området udgør desuden en funktionel begrundelse. Mølleområdet ligger desuden i et jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier, men mølleanlægget berører ikke de særlige beskyttelses- og friluftsområder, der er udpeget i kommuneplanen. Vindmøllerne placeres mere end 350 meter fra kysten, og der vil ikke være vingeoverslag i forhold til strandbeskyttelseslinje på 300 meter, som er fastlagt i henhold til Naturbeskyttelseslovens 15. Landskabelig påvirkning Landskabet kan opdeles i tre afstandszoner jf. anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land : Nærzonen er området indtil 4,5 km fra møllerne og omfatter udover Frederiksdal og Stensgård bl.a. Tårs og Sandby samt den nærmeste del af Rute 9, som udgør den nærmeste overordnede vej. Møllerne vil opleves som markante, da de er væsentligt større end de øvrige landsskabselementer. Fra flere områder vil de være dominerende i landskabet med mindre udsynet afskærmes af bebyggelse eller beplantning. I mellemzonen (4,5 10 km), der bl.a. omfatter 5 VINDMØLLER VED KORSNAKKE
Vindeby, Vesterbo, Købelev, den nordvestlige del af Nakskov og størstedelen af Nakskov Fjord, vil vindmøllerne være mindre dominerende. De vil dog kunne fremstå markante fra de betragtningspunkter, hvorfra de er synlige. Der vil være tale om en skalamæssig balance med øvrige landskabselementer, og terrænforhold, bebyggelse og beplantning vil have stor betydning for møllernes synlighed. I fjernzonen (mere end 10 km fra anlægget) vil møllerne primært være synlige fra åbne områder uden beplantninger, herunder ikke mindst i forbindelse med Langelandsbæltet vest for mølleområdet. Møllerne vil særligt være synlige i klart og solrigt vejr, hvor de vil kunne ses fra store afstande. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg Der er flere møllegrupper og enkeltstående møller i det omkringliggende landskab mod nord, øst og syd. Det visuelle samspil med de mindre, enkeltstående møller vurderes ikke at have større betydning. Fra enkelte vinkler kan der opstå et lidt forstyrret landskabsbillede, når de nye møller ses bag en af de eksisterende møllegrupper, men generelt fremstår de nye møller ved Korsnakke klart som et selvstændigt anlæg. Der er ingen større højspændingsledninger, antennemaster eller tilsvarende anlæg i nærheden af mølleområdet. Opstillingsmønster og harmoniforhold Generelt vurderes møllerækken at fremstå som et roligt og harmonisk anlæg i det flade landskab. Opstillingen på en bue udgør en enkel og samlet struktur, som dog kan være svær at opfatte fra nogle få vinkler og afstande. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter samt den VINDMØLLER VED KORSNAKKE indbyrdes afstand mellem møllerne er i overensstemmelse med Miljøministeriets generelle anbefalinger for store vindmøller i det åbne land. Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på 6-18 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ikke fredede fortidsminder i nærheden af mølleområdet, men der er dog registreret enkelte ikke-fredede fortidsminder og arkæologiske enkeltfund i det omkringliggende landskab. Det anbefales, at Museum Lolland-Falster kontaktes, og at der foretages en arkæologisk forundersøgelse med prøvegravning af de arealer, som berøres af anlægsarbejderne med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Der er enkelte beskyttede diger omkring mølleområdet, herunder et dige ved Frederiksdal. Den eksisterende vej til Korsnakke mod nord, som indgår i adgangsvejen til den nordligste mølle, ligger tæt ved diget, og ved eventuelt behov for udvidelse og forstærkning af vejen, skal det sikres, at diget ikke beskadiges. Kirker Den nærmeste kirke er Sandby Kirke, der ligger ca. 4,5 km mod sydøst. Udsynet fra kirken i retning mod mølleområdet er afskærmet af landsbyens bebyggelse og beplantning. Kirken markerer sig særligt i landskabet mod nord og øst, men også i mindre omfang mod syd. Set fra Rute 9 (Spodsbjergvej) mod sydøst vil dele af 6 vindmøllerne kunne ses henover beplantningen i landskabet omkring kirken. På grund af afstandsforholdene og møllernes begrænsede synlighed, vurderes de dog kun i mindre grad at påvirke oplevelsen af kirken. Kulturmiljøer Herregårdslandskabet omkring Frederiksdal og Stensgård udgør det nærmeste kulturmiljø. Kulturmiljøet er sårbart overfor forandringer i beplantning, infrastruktur og bebyggelsens arkitektur. Vindmøllerne vil være markant synlige, men mølleanlægget vil ikke berøre de bærende elementer, og møllerne vurderes ikke at have større negativ betydning for oplevelsen af kulturmiljøet. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til ca. 600 meter. Ejendommen Frederiksdalsvej 40, der har status som fritidshus og ejes af Frederiksdal, ligger midt i møllerækken og forudsættes nedlagt. Beboelserne på Frederiksdal og Stensgård betragtes ikke som nabobeboelser, da de udelukkende vil blive benyttet som privat beboelse for mølleejerne eller blive anvendt til andet formål. Indenfor en afstand af 1.000 meter er der herudover i alt 14 nabobeboelser, hvoraf de 7 ikke ejes af vindmølleopstillerne. Heraf benyttes kun tre til helårsbeboelse, mens de øvrige fire ejendomme benyttes som fritidshuse. Visuel påvirkning De visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes at være mest markante ved den nærmeste nabobeboelse mod sydøst, hvorfra der er frit udsyn til møllerne fra beboelsen og en stor del af haven.
Møllerne vil dog også kunne være dominerende i forhold til øvrige nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor udsynet til møllerne ikke er afskærmet af beplantning eller bebyggelse. Støj Af hensyn til overholdelse af støjkrav ved de nærmeste nabobeboelser til eksisterende vindmøller forudsættes det, at to møller sydøst for mølleområdet og den nordligste af seks møller i en gruppe øst for mølleområdet nedtages. I støjberegningerne indgår støjen fra de fem vindmøller, som bliver stående i den eksisterende møllegruppe mod øst, samt to eksisterende, fritstående møller mod henholdsvis nordøst og sydøst. For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 41,8 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 43,2 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller, som påvirkes mest. Denne ejendom ligger øst for møllerækken og ejes af Frederiksdal Gods. Den nærmeste nabobeboelse mod sydøst er den af naboejendommene, som ikke ejes af mølleopstillerne, der påvirkes mest af de nye vindmøller, og her er der beregnet et samlet støjbidrag på 40,2 db(a) og 41,6 db(a). Ved disse ejendomme er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Herudover er der beregnet samlede støjbidrag, som ligger tæt på grænseværdierne ved den nærmeste nabo til den eksisterende møllegruppe mod øst og især ved den nærmeste nabo til den eksisterende fritstående mølle mod sydøst. Disse nabobeboelser påvirkes primært af støjen fra de eksisterende møller. Det nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse omfatter landsbyen Tårs mod syd, hvor der er beregnet et samlet støjbidrag på 32,4 db(a) og 33,8 db(a) ved del af landsbyen, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne på henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a). Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 12,9 db og 14,2 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse omkring de nye vindmøller, som påvirkes mest. Ligesom ved den almindelige støj ved udendørs opholdsarealer, drejer det sig om ejendommen øst for møllerækken, der ejes af Frederiksdal Gods. Den nærmeste nabobeboelse mod sydøst er ligeledes den af naboejendommene, som ikke ejes af mølleopstillerne, der påvirkes mest af de nye vindmøller, og her er der beregnet et samlet støjbidrag på henholdsvis 11,4 db og 12,6 db. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Ved de nærmeste nabobeboelser til de eksisterende vindmøller, som primært påvirkes af støjen fra de eksisterende møller, er der beregnet noget højere støjbidrag på op til 16,1 db og 17,3 db. Skyggekast For projektforslagets vindmøller er der beregnet et skyggekast på 27 timer og 57 minutter pr. år ved udendørs opholdsareal samt 24 timer og 20 minutter pr. år indendørs ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Det drejer sig om ejendommen øst for møllerækken, der ejes af Frederiksdal Gods. Den nærmeste nabobeboelse mod sydøst er den af naboejendommene, som ikke ejes af mølleopstillerne, der påvirkes mest af de nye vindmøller, og her er der beregnet et skyggekast på henholdsvis 19 timer og 10 minutter pr. år udendørs samt 16 timer og 34 minutter pr. år indendørs. Herudover er der i alt otte nabobeboelser, hvor der er beregnet over 10 timers skyggekast både udendørs og indendørs samt to nabobeboelse, hvor der er beregnet over 10 timers skyggekast udendørs. Den anbefalede grænseværdi for skyggekast er på 10 timer om året, og møllerne skal derfor have installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. De nye vindmøller vil ikke medføre skyggekast ved de nærmeste nabobeboelser til de eksisterende vindmøller. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal på ca. 30, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil mølleprojektet kunne medføre en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca. 425.089 tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort 7 VINDMØLLER VED KORSNAKKE
set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Jord og vand Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). Der er stor afstand til de nærmeste vandværker til almen drikkevandforsyning, men ved Frederiksdal ca. 700 meter øst for møllerne er der en vandforsyningsboring i forbindelse med et mindre vandværk til forsyning af godsets husstande og markvandingsanlæg. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse De nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder ligger ca. 2,3 km mod syd omkring Nakskov Fjord og omfatter EF-habitatområde nr. 158, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 88 samt Ramsarområde nr. 23. Herudover ligger de nærmeste områder ved Smålandsfarvandet ca. 12,7 km mod nordøst. På grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlagene for områderne. VINDMØLLER VED KORSNAKKE Fugle Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, og flere danske og internationale studier tyder på, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. I og omkring mølleområdet er der bl.a. registreret Sangsvane, Knopsvane, Bramgås, Grågås, Sædgås, Rørhøg og Havørn, som indgår i udpegningsgrundlagene for de nærmeste EFfuglebeskyttelsesområder. Vindmøllernes barrierevirkning vil være begrænset. Møllerne kan tage mindre arealer fra fuglene, men det direkte habitattab vil være meget begrænset. Samlet set vurderes mølleprojektet ikke at have væsentlig negativ effekt på de pågældende fuglearter. Andre dyr Pattedyr vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at større pattedyr ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Habitatdirektivets bilag IV Området omkring mølleområdet er meget rigt på flagermus både med hensyn til arter og antal. Der er registreret ni arter af flagermus i området: Vand-, Trold-, Dværg-, Pipistrel-, Brun-, Syd-, Skimmel-, Bredøret- og Langøret flagermus. Herudover må Frynseflagermus antages at kunne forekomme i området. Dværgflagermus var dominerende og udgjorde 85 % af registreringerne, mens Troldflagermus og Sydflagermus udgjorde henholdsvis 8 % og 3 %. Langøret-, Skimmel- og Pipistrelflagermus blev kun registreret enkelte gange. Bredøret flagermus, der er kategoriseret som særlig sårbar og indgår i udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet ved Smålandsfarvandet godt 12 km nordøst for mølleområdet, blev kun registreret i efterårsperioden, og det vurderes derfor, at der ikke findes en ynglebestand i nærheden. Den største koncentration af flagermus blev registreret ved skovkanten syd for mølleområdet og langs levende hegn. Mindre end 1 % blev registreret ved mølleplaceringerne i det 8 åbne land. Vindmøllerne opstilles mere end 450 meter fra områdets skove og større beplantninger, hvor internationale anbefalinger angiver en respektafstand på ca. 200 meter. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer ved kollision eller lignende. Den eneste sikre metode til at undgå dræbte flagermus er at stoppe møllerne ved lave vindhastigheder (under ca. 5-6 m/s i rotorhøjde) om natten i perioden 15/7 til 15/10, hvor der kan forekomme store insektansamlinger. Det anbefales, at der udarbejdes et overvågningsprogram med f.eks. lytning og eftersøgning af døde flagermus for at afklare om der er behov for et eventuet driftsstop i nævnte periode. Grønbroget tudse blev registreret i området, og det vurderes, at Løvfrø, Spidssnudet frø, Springfrø, Strandtudse og Stor Vandsalamander potentielt kan forekomme i området, men vindmøllerne med tilhørende vejanlæg påvirker ikke områdets vandhuller eller øvrige habitater for padder. Øvrige beskyttede dyr og planter på Habitatdirektivets bilag IV vurderes heller ikke at blive påvirket. Beskyttede naturtyper Møllerne opstilles på opdyrkede arealer, der er omgivet at flere mindre vandhuller, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Ingen af vandhullerne vil blive berørt af mølleanlægget, og der er mere end 300 meter til de beskyttede arealer med strandeng langs kysten vest for møllerækken. Der er to mindre afvandingskanaler i området, hvoraf den ene er rørlagt. Disse vandløb er ikke omfattede af Naturbeskyttelseslovens 3, og da de udelukkende vedrører Frederiksdal Gods,