Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd



Relaterede dokumenter
Energieffektivisering af byer og bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energibesparelser i boliger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energi i bygningsplanlægning

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Nye og smarte energieffektive materialer (Bygningsintegrerede solceller) Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Den almene boligsektor i 2050

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Klimaplan - bygninger

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Det offentlige som foregangsbygherre

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

Bygningsreglement

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Renovering af erhvervsbygninger

Vores bygninger i fremtiden

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Bygningsreglement 2010

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Grøn politik med fokus på renoveringer. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energirenovering Den almene boligsektor i 2050

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Energirenovering, bæredygtighed og byggeri

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Energieffektiviseringer g i bygninger

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Markedet for energieffektivisering

BR15 og kommende krav til varmepumpe

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

EU direktivet og energirammen

energirigtig arkitektur

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder

Nye energibestemmelser i Bygningsreglementet år 2005 Rammeprogram for forskning, udvikling og forsøgsbyggeri udgave September 1999

Bygninger i fremtidens energisystem

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad

Fjernvarme til lavenergihuse

Bæredygtig energiforsyning

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen oktober 2010 Eigtved Pakhus

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Der er 9 lokale Energitjenester

Lokal eller central udbygning af VE?

Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden. Efterspørgselssiden. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Bygningsreglement 10 Energi

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Passivhuse & renovering

Naturlig contra mekanisk ventilation

Jysk Trykprøvning A/S

1. Vurder hele boligen

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Varmepumpefabrikantforeningen

ENERGIAFTALEN MARTS 2012

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

Transkript:

Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger kun minimalt Energiforliget indeholder stærke krav til nye bygninger mindst 25 % i 2010, yderligere mindst 25 % i 2015 og mindst 75 % i 2020 Energiforliget indeholder hensigt om vurdering og analyser for eksisterende byggeri med henblik på at skærpe kravene fremover

EU s energi og klimapakke 23.1.08 kom en omfattende pakke fra EU-kommissionen med forslag til direktiver på energi og klimaområdet. 20 % VE i 2020 for Danmark betyder det 30 % Landene skal fremme brugen af VE i bygninger til opvarmning og køling for reduktion af energiforbrug

Verden forandrer sig Klimatruslen rykker tættere på og det medfører flere krav bl.a. energisparekrav Fossile brændsler bliver dyrere og mere usikre at få fat på vedvarende energi vil øges (1300 MW vind i Danmark i energiforliget inden 2012) Virksomheder og deres kunder kræver i stigende grad klimaadfærd i produktion OG hos virksomheden Offentlige bygninger vil skulle gøres energirigtige

Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris

Krav til byggeriet I 2015 er standardkrav til nyt byggeri svarende til Lavenergiklasse 1 i 2020 er kravet skrappere end Passiv Hus standarden Energisystemet har behov for fleksibilitet for at indpasse vindkraften bygninger skal medvirke Energi medgået til produktion af materialer vil få fokus Bygningers energisystem skal tilpasses solceller, el-biler og lavvolt apparater og belysning

7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Hvor bruges energien Energiforbrug i kwt for en voksen person Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste apparater Anlæg og vedligehold Transport Kbh. Transport Vejle

7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Hvor bruges energien Energiforbrug i kwt for en voksen person Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste apparater Anlæg og vedligehold Transport Kbh. Transport Vejle

Eksempler på innovation i nybyggeri og renovering

Vinduer U-værdier på maks. 0,80 for hele vinduet er nødvendigt Nye rammekonstruktioner er på vej ind f.eks. Pro-Tec vinduet med hul ramme af kompositmaterialer Differentieret glas nord-vinduer med høj isoleringsevne syd-vinduer med en vis varmeafvisende effekt Solafskærmende vinduer mod syd

Bygningsintegrerede solceller Et nyt tag med integrering af moderne typer af solceller kan blive standard ved nybyggeri og renovering Stigende energikrav og udvikling af solceller flytter de økonomiske balancepunkt Vinduer kan have gennemsigtige solceller Andre bygningsdele kan også anvendes Solfangere til varmt vand er integreret i alle bygninger

Eksempler

Ventilation Tætte bygninger kræver højeffektiv behovsstyret ventilation med varmegenvinding og mulighed for naturlig ventilation i sommerperioden Alle rum skal ventileres Ventilation skal være fleksibel i større bygninger nord og syd side har forskellige behov Ventilation vil være bygningens primære varmekilde mest i nybyggeri, men også i energieffektive renoveringer

Opvarmnings- og kølingskapacitet Bygninger uden opvarmningssystem vil have brug for at kunne lagre energi og udligne temperaturspidser både op og ned materialer eller andet For boliger vil opvarmning stadig være i fokus, mens undgåelse af køling vil være i fokus for erhvervs- og kontorbygninger m.v. Solafskærmende materialer skal anvendes Dagslys-tilladende materialer skal anvendes

Facader og gulve Facader og gulve skal være uden kuldebroer Standard kan være tung indermur, isolering og let klimaskærm og indlejret energi får betydning Mindre tolerancer, omhyggeligere håndværk og højere grad af fabriksmontage må forventes Lufttæthedskrav skærpes Nye konstruktionstyper kan forventes som den isolerede teglsten fra Wienerberger

Energi-systemet I 2015 har nye bygninger ikke behov for varmesystem men kan have fjernvarme af andre hensyn LED belysning er gennemgående belysningskilde Fjernelse af omformningstab er i fokus, hvilket betyder at elektricitets-systemet generelt er 12 24 volt jævnstrøm, så solcelle-strøm også kan integreres Bilernes batterier fungerer som el-lager styret efter elprissignalet

Øvrige overordnede hensyn

Geografi og sammenhæng Nye bygninger skal placeres efter geografi og solorientering Ruminddeling og placering skal tage hensyn til solindfald, ventilationssystem og temperaturudligningskapacitet Transportreduktion er afgørende Planlægningen af byområder er helt central, tætte byer med god kollektiv betjening og blandet bebyggelse og med tilstrækkelige grønne arealer er mest bæredygtigt

Hensyn til arkitekturen ved renovering Energirenovering med udvendig isolering og ny klimaskærm er optimal for energiforbrug og indeklima, da kuldebroer fjernes Indvendig isolering er svær reducerer brugsareal er i konflikt med varmesystem og f.eks. stukloft og har problemer med etagedæk, bjælkelag og kuldebroer Fredede bygninger eller bygninger med høj arkitektonisk kvalitet er sværest at efterisolere Koncentrer indsatsen om de mange bygninger, der har et højt energiforbrug og en lav arkitektonisk værdi der er desværre rigtig mange af dem

De bløde værdier I overgangsperiode fremover er der behov for at sælge energirigtige nybyggerier og optimale energirenoveringer ved også at slå på de bløde værdier Energirigtige bygninger har ikke træk, ingen kuldebroer (og dermed ingen mug og skimmel) og et effektivt behovsstyret ventilationssystem Energirigtige bygninger er bare så meget bedre at bo, arbejde eller undervise i, og har store (skjulte?) økonomiske fordele i kraft af bedre indeklima, højere komfort, bedre sundhed, højere produktion og højere indlæringsevne og så giver de status!!!

www.ecocouncil.dk