1 Davids søn TIL SABBATTEN 2. APRIL 2016 Ugens vers Introduktion Han skal frelse sit folk fra deres synder (Matt 1,21). Under Helligåndens inspiration begyndte Matthæus sin bog med en slægtstavle; men det er ikke en hvilken som helst slægtstavle. Det er Jesu Kristi slægtstavle. Og han begyndte ikke alene med en slægtstavle, men med en, der viste en del aner, som de fleste ikke ville ønske at vedkende sig. Måske kunne Matthæus, som til en vis grad selv var en udstødt person, identificere sig med denne slægtstavle. Han var trods alt en jødisk tolder, som var på fjendens side, og som rent faktisk betalte romerne for muligheden for at opkræve skat fra det jødiske folk, han selv tilhørte. Han var i hvert fald ikke elsket at sit eget folk. Men mennesker har en tendens til at se på det ydre, hvorimod Gud ser på hjertet. Og der er ingen tvivl om, at Herren så på Matthæus hjerte, da han valgte ham til at være en af sine disciple. Og da Matthæus blev kaldet, sagde han ja og opgav det liv, han tidligere havde haft, for et nyt liv med Jesus. Matthæus fulgte sin Herre, skrev sine notater, og en dag ville han give noget tilbage til sit folk og til verden. Det blev ikke en skattekvittering, men i stedet en værdifuld beskrivelse af Jesu liv. Ugens tekster Matt 1 Mark 12,35-37 Es 9,6-7 Rom 5,8 Joh 2,25 Jer 29,12 Matt 2,1-14 6
SØNDAG 27. MARTS 2016 En bog med begyndelser Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn (Matt 1,1). Lige fra begyndelsen kalder Matthæus sit værk en bog (fra det græske ord biblos, som betyder et helligt skrift ), en slægtsbog om Jesu aner. Det græske ord, som oversættes med slægt eller generation, kommer fra et ord, som også kan oversættes med begyndelser. Vi kan altså sige, at Matthæus indledte sit evangelium med en bog med begyndelser. Ligesom Det Gamle Testamente begyndte med en bog om verdens skabelse, begynder Matthæusevangeliet og dermed også Det Nye Testamente med en bog om Skaberen selv og den frelsesgerning, som kun Skaberen kan udrette. Joh 1,1-3 Hebr 1,1-3 Mika 5,2 Mark 12,35-37 Hvad fortæller disse tekster om Jesus? Fra evigheds dage var vor Herre Jesus Kristus ét med Faderen; han var Guds billede, billedet af hans storhed og majestæt, Guds herligheds glans Ved at komme for at tage bolig blandt os skulle Jesus åbenbare Gud for både mennesker og engle. Han var Guds Ord Guds tanker gjort hørlige. (Ellen White, Jesu liv, s. 8). I modsætning til Johannes, som skriver om Kristi guddommelighed fra begyndelsen af sit evangelium (se Joh 1,1-4), før han kommer ind på Jesu menneskelige side (se Joh 1,14), var Kristi guddommelighed ikke det, der optog Matthæus. I stedet fokuserer han i høj grad på Jesu menneskelighed, Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn. I sit ønske om at vise sine læsere, at Jesus af Nazaret virkelig var den Messias, som var forudsagt i Det Gamle Testamentes profetier, skitserer han dernæst Jesu menneskelige slægt fra Abraham helt frem til Jesu fødsel. Til at tænke over Familie og slægt har selvfølgelig stor betydning. Men samtidigt er vores forældre eller bedsteforældre eller en hvilken som helst forfader uden betydning, når det drejer sig om evangeliet. Hvad er af betydning, og hvorfor? Se Gal 3,29. 7
MANDAG 28. MARTS 2016 En kongelig slægt På trods af de mange forskellige opfattelser blandt jøderne med hensyn til Messias komme var dette sikkert: Messias skulle være af Davids hus og slægt. Selv i dag blandt religiøse jøder, der venter på Messias, mener mange, at han skal komme fra Davids slægt. Dette er grunden til, at Matthæus begyndte sit evangelium, som han gjorde. Han ønskede at fastslå, at Jesus var Messias. Da Messias skulle være Abrahams afkom (1 Mos 22,18; Gal 3,16) han som var jødefolkets far og af Davids slægt, ønsker Matthæus lige fra begyndelsen at vise, hvordan Jesus gennem sin slægtstavle var knyttet direkte ikke alene til Abraham, som alle jøder var, men også til kong David. Mange forskere mener, at Matthæus primært skrev til jødiske læsere; derfor var det vigtigt at lægge stor vægt på at vise, at Jesus af Nazaret opfyldte betingelserne for at være Messias. Læs følgende tekster. Hvordan hjælper de os til bedre at forstå den pointe, som Matthæus ønsker at understrege? 2 Sam 7,16-17 Es 9,6-7 Es 11,1-2 ApG 2,29-30 Alt dette gør det lettere for os at forstå, hvorfor Matthæusevangeliet begynder, som det gør: Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn (Matt 1,1). Først og fremmest beskrives Jesus som Davids søn. Og på samme måde, som Det Nye Testamente begynder med denne beskrivelse, udtaler Jesus følgende om sig selv mod afslutningen af Det Nye Testamente: Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne (Åb 22,16). I tillæg til alt andet, Jesus er, forbliver han Davids rodskud og ætling. Hvilket mægtigt vidnesbyrd om Jesu menneskelige natur og grundlæggende menneskelighed! Vores Skaber har bundet sig til os på måder, vi har meget svært ved at forstille os. 8
TIRSDAG 29. MARTS 2016 Jesu tidlige stamtræ Matt 1,2-3 Hvem finder vi ud over David i Jesu slægtstavle? Det var ikke almindeligt at medtage kvinder i en slægtstavle; så hvorfor skulle Tamar tages med her? Og hvem var hun egentlig? Tamar var en kana anæisk kvinde, som havde været gift med to af Judas sønner. Begge disse sønner døde i ondskab, mens Tamar var barnløs. Hendes svigerfar Juda lovede Tamar, at han ville give hende som hustru til sin tredje søn, når denne blev gammel nok. Men det skete aldrig. Hvad gjorde Tamar så? Hun forklædte sig som en prostitueret og var sammen med ingen anden end Juda, som ikke havde nogen ide om, at det var Tamar. Nogle måneder senere, da det kunne ses, at Tamar var gravid, arrangerede Juda, at den umoralske Tamar skulle lide døden; det vil sige indtil Tamar afslørede, at Juda var far til hendes baby. Det lyder som en billig Hollywood film, men ikke desto mindre er historien en del af Jesu slægtstavle. Matt 1,4-5 Hvem ellers er, en smule overraskende, også med på listen? Rahab, den kana anæiske prostituerede? Efter at have beskyttet de jødiske spioner i Kana an, blev hun tilsluttet Guds folk og ser ud til at være blevet gift ind i Jesu slægtstavle. Matt 1,5-6 Hvem er ellers med på listen? Ruth var en retskaffen kvinde og kunne ikke selv gøre for, at hun tilhørte de forhadte moabitter resultatet af et incestuøst forhold mellem den berusede Lot og en af hans døtre. Batseba, Urias hustru, var selvfølgelig den kvinde, som kong David så egoistisk tilkaldte, mens hendes mand var ude i krigen. David var også en synder, som havde brug for en frelser. David havde mange fremragende egenskaber; men han var på ingen måde et eksempel på, hvordan en ægtemand og far skal være. Til at tænke over Hvis Gud tager imod os på trods af vores fejl og mangler, hvordan kan vi lære at gøre det samme over for andre, på trods af deres fejl og mangler? 9
ONSDAG 30. MARTS 2016 Mens vi endnu var syndere Rom 3,9-10 Rom 5,8 Joh 2,25 Jer 17,9 Hvad fortæller følgende tekster os om den menneskelige natur? Hvilket mægtigt bevis har vi på, at disse udtalelser er sande? Det er værd at gentage, hvad der så ofte er blevet sagt, nemlig at Bibelen ikke maler et rosenrødt billede af menneskene eller den menneskelige natur. Lige fra syndefaldet i Edens have (1 Mos 3) til Babylons fald i de sidste tider (Åb 18) er menneskehedens sørgelige tilstand meget tydelig. Og selv om vi har en tendens til at idealisere fx kirkens første tid inden det store frafald (2 Thess 2,3), er dette på en vis måde en misforståelse (se 1 Kor 5,1). Vi er alle syndere, og det indbefatter også den slægt, Jesus selv kom fra. Forskeren Michael Wilkins skriver: Denne slægtstavles ægthed og usandsynlighed må have chokeret Matthæus læsere. Jesu stamtræ indeholdt mennesker med alle de svagheder, men også muligheder, som almindelige mennesker har. Gud arbejdede gennem dem for at bringe os frelse. Jesu slægtstavle udmærker sig ikke ved en lang række gode mennesker. Vi finder ægteskabsbrydere, skøger, helte og hedninger. Den onde Rehabeam var far til den onde Abija, som var far til den gode kong Asaf. Asaf var far til den gode kong Joshafat, som var far til den onde kong Joram. Gud arbejdede med de forskellige generationer, både de onde og de gode, for at opnå sin hensigt. Matthæus viser os, at Gud kan bruge alle, uanset hvor udstødte eller foragtede, for at gennemføre sine formål. Det er netop denne slags mennesker, Jesus kom for at frelse. (Zondervan Illustrated Bible Backgrounds Commentary: Matthew (Grand Rapids: Zondervan, 2002), s. 9). Dette er vigtigt for os at huske, ikke kun når vi ser på andre, men også når vi ser på os selv. Hvilken kristen bliver ikke modløs på et eller andet tidspunkt i sin vandring og tvivler på sin tro og undres over, om han eller hun virkelig er omvendt? Det, der så tit fører til denne skuffelse, er i sandhed vores syndige natur, vores synder, vores mangler. Midt i al vores fortvivlelse kan og bør vi finde håb i det faktum, at Gud kender alt dette, og at det var for mennesker som os, at Jesus kom til denne verden. Til at tænke over Hvilke bibelske løfter kan du klynge dig til, når du oplever skuffelse og åndelig fortvivlelse? 10
TORSDAG 31. MARTS 2016 Davids guddommelige søns fødsel På et eller andet tidspunkt i den kolde natteluft mellem første og andet kapitel i Matthæusevangeliet, blev Jesus født. Det var sandsynligvis ikke den 25. december. På baggrund af tidspunktet for Zakarias tempeltjeneste, antyder forskere, at Jesus formentlig blev født om efteråret, mens fårene endnu var ude på markerne, måske sidst i september eller i oktober. Det er temmelig ironisk, at nogle af de første, der opsøgte og tilbad den jødiske Messias, var hedninger. Mens de fleste af Jesu eget folk og en paranoid halv-jøde, kong Herodes, mente at vide, hvilken slags Messias de skulle forvente, havde de rejsende fra østen åbne sind og hjerter. Vismændene var respekterede filosoffer fra Persien, som havde viet deres liv til at søge efter sandheden, uanset hvor den måtte findes. Det er derfor ikke så mærkeligt, at de kom for at tilbede ham, som selv var Sandheden. Selv om sammenhængen er en anden, kan vi i disse ord se et eksempel på sandheden i de ord, der blev udtalt flere århundreder tidligere: Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde (Jer 29,13). Matt 2,1-14 Hvilken kontrast ser vi her mellem holdningen hos vismændene og kong Herodes? Disse hedninger faldt ned og tilbad Jesus, hvorimod landets konge i stedet forsøgte at slå Jesus ihjel! Denne beretning bør være en mægtig påmindelse om, at kirkemedlemsskab ikke er en garanti for et rigtigt forhold til Gud. Det bør også være en påmindelse om, at det er meget vigtigt at have en korrekt forståelse af sandheden. Hvis Herodes og præsterne havde haft en bedre forståelse af profetierne om Messias, ville Herodes have været klar over, at Jesus ikke ville være den form for trussel, som han frygtede. Han ville have forstået, at der ikke var nogen grund til at være bange for denne Jødernes konge, i hvert fald ikke, når det handlede om at beskytte sin egen politiske magt. Til at tænke over Hvordan kan vi som syvendedags adventister, som er blevet velsignet med så stort et lys, beskytte os mod det bedrag, at dette lys automatisk betyder, at vi har det rette forhold til Gud? Hvordan kan dette lys alligevel hjælpe os til at få et dybere forhold til Gud på grund af den større forståelse af hans karakter, som sandheden giver os? 11
FREDAG 1. APRIL 2016 Til videre studium Ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig (Tit 3,5). Når Satan siger til dig, at du er en synder, som ikke kan håbe på at opnå Guds velsignelse, så sig til ham, at Kristus kom til verden for at frelse syndere. Vi ejer intet, som kan tale vor sag over for Gud; men vi kan både nu og altid påberåbe os vor fuldstændigt hjælpeløse tilstand, som gør, at vi ikke kan undvære hans frelsende magt. (Ellen White, Jesu liv, s. 223). Hvilken mægtig tanke: det er vores fuldstændigt hjælpeløse tilstand, der gør det nødvendigt, at Kristus er vores frelser. Dette er sandt første gang, vi kommer til Jesus, og det er også sandt, når vi har vandret sammen med ham gennem hele livet. Ligesom personerne i Jesu menneskelige slægtstavle er vi alle syndere og har brug for hans nåde. Vores lydighed mod loven, vores sejr over synd og fristelser og vores vækst i Kristus er alt sammen dele af vores kristne liv; men de er et resultat af frelsen, aldrig grunden til frelse. Enten det er røveren på korset eller de hellige, der forvandles ved Jesu genkomst, så er vi alle i en fuldstændigt hjælpeløs tilstand, som gør, at vi ikke kan undvære hans frelsende magt. Hvor er det vigtigt, at vi aldrig glemmer denne grundlæggende sandhed. Spørgsmål til drøftelse 1. Som vi så tidligere i denne uge, misforstod Herodes nogle ting mht. profetierne. Tænk over nogle af de falske opfattelser af profetier, der findes i dag. Mange tror fx, at trofaste kristne i hemmelighed vil blive bortrykket til himlen, mens familie og venner bliver ladt tilbage til at undre sig over, hvorfor de pludselig forsvandt. Hvilke følger kan sådanne opfattelser have? Eller hvad med den opfattelse, at templet i Jerusalem skal genopbygges og dyreofringer genoptages som en af de sidste begivenheder i verdens historie? Hvorfor er det vigtigt, at have en korrekt forståelse af profetierne? 2. I mange kulturer og samfund er det altafgørende, hvem dine forældre er, og hvilken samfundsklasse du blev født ind i. Dette er en tradition, som findes hele vejen ned igennem historien, og selv i dag er den dybt forankret mange steder. Hvorfor er denne verdslige tanke i så stor modsætning til alt det, evangeliet står for? Hvordan bør tanken om at blive født på ny få indflydelse på den måde, vi ser på hele spørgsmålet om, hvilken klasse eller socialt mønster vi eller andre fødes ind i? 12
DIALOG TIL SABBATTEN 2. APRIL 2016 Aktiviteter og dialog Guds ord og klassens aktiviteter Dette er det nye kvartals første sabbat og en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til bibelteksterne, vi studerer, og at forberede aktiviteter for de efterfølgende sabbatter. Planlæg for eksempel en fællesspisning for din klasse. - Inviter en gæst, som har en ekspertise, til at besøge klassen en af sabbatterne Dette kvartal giver dig chancen for at lære Matthæusevangeliet grundigere at kende. Herunder er nogle forslag til, hvordan selve læsningen og studiet kan blive endnu mere givende. - Få en oversigt over hele bogen fra begyndelsen af studiet - Sammenlign løbende Matthæus med de øvrige evangelier, specielt med de såkaldt synoptiske (Markus og Lukas, synopsis betyder at blive set sammen ). Lad af og til et af klassens medlemmer forberede en sammenligning af en af de beretninger, der er fremhævet i ugens lektie - Sammenfat de gammeltestamentelige citater hos Matthæus - Nedskriv navne og titler, der bruges om Jesus - Lav en liste over helbredelser, Jesus udførte - Hvem, hvordan etc. Uddybende spørgsmål Tænk over Marias situation som gravid uden for ægteskabet. Hvorfor tror du, at slægtstavlen i Matthæus 1 fremhæver en række kvinder med tvivlsom baggrund? - Hvad er forskellen mellem den betydning, en slægtstavle har for dig og mig i dag, og hvad den betød for en jøde på Jesu tid? Hvorfor tror du, at Matthæus opremser netop 14 led flere gange? Hvorfor ikke 13 eller 15? Hvad fortæller det om Bibelens inspiration og om Guds måde at kommunikere til os på, at vi har fået fire evangelier, der fortæller om Jesus fra fire forskellige synsvinkler og som af og til indeholder detaljer, der ved første øjekast i det mindste kan virke selvmodsigende? - Ville du have foretrukket koranens form for inspiration?? 13
DIALOG TIL SABBATTEN 2. APRIL 2016 Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Baggrund Kan du finde situationer, hvor vi i dag har let ved den samme fordømmende holdning, som jøderne ville have haft til Maria eller andre i hendes situation? Jesus var Davids Søn, det vil sige kongen, Messias. Dog kom han som et lille barn. Hvad betyder det for dig, at Guds storhed viste sig i det mindste og ringeagtede? Hvilke situationer i din dagligdag kan minde dig om dette afgørende træk ved evangeliet? Det kan være, at du og jeg studser lidt, når vi nærlæser slægtstavlerne i Matthæus 1 og Lukas 3. Allerførst vil vi i vores kultur forvente, at alle led blev nævnt. Datidens kultur delte ikke den forventning. Samtidig ville vi kræve, at de to slægtstavler var absolut ens. Den tidlige kristne kirke valgte imidlertid at lade begge stå, som de var skrevet også selv om det tilsyneladende kunne opfattes som en modsigelse. Da de første muslimer efter Muhammeds død samlede koranen fra de brudstykker, der var nedskrevet efter profetens taler, valgte man at frasortere alle afvigende gengivelser, så man havde en bestemt, entydig tekstradition, hvor indholdet ord for ord var identisk. Det er blevet foreslået, at Matthæus og Lukas følger henholdsvis Marias og Josefs slægt tilbage i tiden og det er en mulig forklaring på forskellen. NOTER 14
NOTER TIL SABBATTEN 2. APRIL 2016 15