Sønderskov-Skolen. Skoleblad Nr. 16 December 2010. Læs bl.a. om:



Relaterede dokumenter
UGEBREV nr. 79 uge 26

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

KONTAKTEN Øster Snede Skole

Arrild Privatskole og Børnehuset

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole.

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter

Arrild Privatskole og Børnehuset

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Nyhedsbrev for Damhusengens Skole

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

NYT Herskindskolen Maj 2011

ÅRSBERETNING FOR BILLUNDSKOLEN

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

UGEBREV nr. 58 uge 02

Karneval i Aalborg Øst

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

Dus Mellervang. Børnerådet. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst. Nyhedsbrev januar

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Månedsinformation. Skole og SFO

Nyhedsbrev. Juni 2011

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Juni Nyt fra de forskellige teams:

Henrik Weinkouff Skoleleder

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

Nyhedsbrev Espe Skole & Børnehave Juni 2018

Arrild Privatskole. Så nærmer vi os snart sommerferien - forhåbentlig med en masse sol og dejlige oplevelser.

NYT August Velkommen tilbage fra sommerferie.

UGEBREV nr. 39 uge 25 Årgang 6

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

UGEBREV nr. 39 uge 26 Årgang 8

Hilsen fra redaktionen

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Juni 2012 ~ side 1

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Vallekilde-Hørve Friskole.

Frørup September 2015

Der vil en dag i januar, februar og marts måned være Månedens udfordring som er et fælles bevægelses projekt for både Solstrålen og Regnbuen.

Temauge og karakterer

Velkomstpjece til Fanø Børnehave

Frørup Marts Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Din tilfredshed med institutionen

Selvevaluering

Min bog om Baunegård 1

Velkommen til SFO Fryndesholm Skole

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Nyt fra Herskind Børnehus uge

Månedsinformation. Skole og SFO

Magleby Efterskole Nyhedsbrev

SFO NYT DECEMBER 2011

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Nyhedsbrev for Perler efter skabelon: Doodleart:

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Vejrum-Viskum Friskole og Fribørnehave - Nyhedsbrev

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Nyhedsbrevet. Å r g a n g N r. 2 - A p r i l

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2008/09 NR. 8

Hvornår skal vi i skole?

mandag d. 19.marts kl , hvor vi vil have en kop kaffe på kanden. Vi håber, at mange af jer har tid og lyst til at kigge forbi.

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

Nyhedsbrev august 2014 Nyt nyt nyt 3D-billeder Ansigtsmaling Ny legeplads på sporteren

Aktiviteter med beboerne

Nyhedsbrev. uge

Månedsinformation. Skole og SFO

Nyt fra Herskind Børnehus uge

Nyhedsbrev Regnbuen Maj 2017.

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Indholdsfortegnelse. På de forskellige sider ser I billeder fra dagene før første skoledag Der var lidt kaotisk forskellige steder både ude og inde!

Nyhedsbrev Spor 4. Hverdag i Spor4

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Bestyrelsens beretning april 2013

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Månedsinformation. Skole og SFO

KÆRE KLASSEFORÆLDRERÅD

Månedsinformation. Karup skole og SFO

Nyhedsbrev uge

Bavnehøj Skoles profil

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Der er flere mindre ændringer i SFO- bla. morgenåbent- det kan i læse mere om i Skolehåndbogen, der udkommer primo/ medio september.

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Nyhedsbrev November 2010

Transkript:

Sønderskov-Skolen Skoleblad Nr. 16 December 2010 Læs bl.a. om: Nyt fra skoleledelsen - side 2 Vigtigte datoer - side 5 Sønderskov-Skolen 1955-1959 - side 6

Nyt fra skoleledelsen v./ Lars B. Søndergaard Så er det snart... Juleferien banker for alvor på. Eleverne glæder sig og har gjort det længe. Kalenderlyset er stadig magisk og varsler dagen det meget drejer sig om i december. Det har været en stor fornøjelse at se så mange forældre og bedsteforældre til vores juleklippedage rundt omkring i klasserne. Det er ulig meget nemmere og hyggeligere at lære elev erne at flette julehjerter med 34 voksne hænder i stedet for 2. Det er jeg sikker på, vi som skole skal tænke endnu mere i også når kalenderen ikke længere står på jul. Status Juleferien betyder også, at vi næsten har brugt det halve af skoleåret. Det er et godt tidspunkt at gøre status på. Ikke mindst fordi, det også betyder, at vi lige straks sammen med skolebestyrelsen for alvor skal i gang med at planlægge det næste skoleår. Det er en proces, jeg glæder mig meget til. Jeg vil firedele min status og starte oppefra: 1) På det nationale plan falder skolebladets deadline lige før regeringens udspil på skoleområdet. Et udspil, der ud fra de dele, der allerede er offentliggjorte, indeholder spændende elementer, såsom udvidet undervisningstid i indskolingen, større frihedsgrader omkring hold- og linjedannelse især i overbygningen samt øget fokus på forskning i evidensbaseret undervisning osv. Alt sammen elementer med klart potentiale. Desværre kan jeg samtidig konstatere, at vi endnu engang kommer til at forholde os til kravet om offentliggørelse af nationale testresultater mv. Selvom nyere forskning på området altovervejende udpeger skadelige effekter heraf. Dertil kommer et forslag om, at lærerne fremover skal testes hvert femte år med henblik på at fastlægge, om deres undervisning har den rette kvalitet. Bl.a. er tanken, at skolens ældste elever skal deltage i den evaluering. Hvorfor springer vi ikke bare testen over og går direkte til en afstemning? Så kan vi samtidig spare skolelederen væk. Skrammel og populistisk ansvarsforflygtigelse. Undervisningens kvalitet på skoleplan er og bliver et ledelsesanliggende - og gudskelov for det. En anden spændende ting i skoledebatten lige nu, er de just offentliggjorte resultater fra PISA 2009. Den korte og halvtriste konklusion lyder, at danske elever fortsat befinder sig i midtergruppen. I Europa er det faktisk kun Finland, der formår at konkurrere med de fremadstormende asiatiske lande. Der skal ikke herske tvivl om, at vi som dansk folkeskole skal lade os inspirere. Vi skal bruge PISA resultaterne til at sige: Vi kan tænke det her anderledes, vi kan gøre det bedre. Imidlertid er det vigtigt, at den forestående diskussion ikke bliver ført i overskriftform og med valgretorik. Den danske folkeskole er noget ganske særligt. Lad os smide berøringsangsten, men beholde respekten. 3) På skoleplan er vi sammen med skolebestyrelsen gået i gang med at kigge på visioner og værdier for Sønderskov-Skolen fremadrettet. Det er selvsagt en vildt spændende proces. Et kerneområde heraf er det fremtidige skole-hjemsamarbejde, som Thorsten Schumann berører i sit indlæg senere i bladet. Hver for sig flytter vi ingenting - sammen har vi alle muligheder. Lige nu er hverdagen også præget af vores nære samarbejde med distriktets børnehaver omkring de potentielle skolestartere næste skoleår. Trods faldende børnetal i skoledistriktet på den korte bane, skal byens bedste skole selvfølgelig forblive tresporet. Det er som nævnt i sidste skoleblad et fælles projekt, hvor I som elever og forældre er vores fremmeste ambassadører. 4) På det personlige plan kan jeg konstatere, at der går længere og længere mellem jeg farer vild på skolen. I hvert fald kan jeg altid finde kontoret igen, hvis jeg først har fundet skolebiblioteket. Det tager jeg som et godt tegn. Samtidig har jeg næsten afsluttet mine medarbejderudviklingssamtaler med samtlige medarbejdere. Det har givet et kæmpe indblik i skolens hverdag styrker, potentiale og udfordringer. Det indblik har dog begrænset værdi, hvis ikke det suppleres med solide indtryk fra skolens hverdag, elev- og forældreoplevelser. En skole ledes ikke fra kontoret uanset hvor stor den end måtte være. Pas på jer selv og alle de andre Selvom antallet af tilskadekomne ved fyrværkeriskader er halveret de seneste år (bl.a. ved hjælp af lærernes og skolernes oplysning og advarsler), er der bestemt grund til at advare jer alle mod ufornuftig brug af fyrværkeri. I ved alle, hvad der er fornuftigt, og hvad der er tilladt, så lad nu være med at begå dumheder. Nyd det hele i stedet for på afstand! Tilbage er der kun på hele skolens vegne at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt, lykkebringende nytår! Efter en forhåbentlig god juleferie starter skolen mandag den 3. januar 2011 med mødetid efter elevernes normale skema. Med venlig hilsen Lars Breinholt Søndergaard 2) På kommunalt plan står vi ligeledes midt i en spændende tid. I Sønderborg Kommune er man i gang med at se på fremtidens skole. Det er tiden for de essentielle spørgsmål: Hvad skal skolerne fremover kunne og hvad er det for en skolestruktur, vi ønsker? Et juleønske kunne i den forbindelse være ønsket om en saglig og fair proces, hvor vægten forbliver på de pædagogiske aspekter. 2 3

Skole-hjemsamarbejde v./ skolebestyrelsesformand Thorsten Schumann Vi skal lave om på skole-hjemsamarbejdet. Dvs. egentlig er det den praktiske tilrettelæggelse, der er i spil, fordi lærerne har fået en ny overenskomst. Denne giver mere fleksibilitet til opgaveløsningen, som jo i sidste ende er børnenes læring/udvikling og trivsel. For at nå dette mål skal der mange forskellige ting til. Lærernes arbejdstid består kun til knap 40 procent af at stå overfor en klasse. Resten går med samtaler med børnene alene eller i grupper, opsyn i frikvarterer, planlægning og praktisk forberedelse af forløb og timer, koordinering i årgangsteamene, fagudvalg og med SFO, forberedelse/gennem førelse/ rettelse af prøver/tests/eksaminer, vejledning af yngre kollegaer, kurser, lærermøder og supervision, mange specialopgaver og sidst men ikke mindst: Skole-hjemsamarbejde. Forskningen viser at skolehjemsamarbejdet er en afgørende faktor for børnenes trivsel i skolen og deres faglige og sociale udvikling. Det handler om gensidig information, forventningsafstemning, evaluering og planlægning vedr. det enkelte barn og skole gangen som helhed. Det handler om regelmæssige individuelle samtaler vedr. elevplaner, handleplaner, regelmæssige forældremøder og sociale arrangementer. Det handler om information via nyhedsbreve, ugeplaner og beskeder på skolens intranet. Der kan også komme behov for kontakt og samtale undervejs, hvis der opstår situationer eller viser sig udviklingstendenser, som vækker bekymring hos forældrene eller skolen. Erfaringen er, at der skal mange forskellige kanaler til og at det gode samarbejde skal skabes i fredstid og stå sin prøve ved udfordringer og optræk til konflikt. Derfor skal vi afsætte tilstrækkelig tid til skolehjemsamarbejde. Det behøver ikke at se ens ud vedr. alle årgange/klasser/elever, men principperne med afsæt i skolens målsætning skal gennemsyre den konkrete tilrettelæggelse. Vi skal også medtænke eleverne i 10. klassesforløb, hvor skolehjemsamarbejdet til dels har en anden karakter. Vi skal også fortsat holde øje med, hvordan vi kan nå ud til forældre/hjem som har vanskeligere ved at indgå i dialog med skolen pga. sprog- og kulturbarrierer eller dårlige erfaringer i mødet med det offentlige system. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal revidere det eksisterende materiale og komme med forslag til skolebestyrelsen om, hvordan vi udnytter mulighederne i lærernes nye overenskomst i lys af vores tidligere erfaringer. Alle forældre skal naturligvis være velkomne at komme med synspunkter og idéer, så vi i fællesskab fornyer skolehjemsamarbejdet på Sønderskov-Skolen skriv f.eks. til undertegnede på th_schumann@hotmail.com. Parallelt og til en vis grad koordineret er der igangsat et projekt vedr. udarbejdelse af et værdiregelsæt en nyskabelse i en af de seneste revisioner af Folkeskoleloven. I bemærkningerne til lovforslaget stod der: Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte (et godt psykisk undervisnings- og arbejdsmiljø), herunder en overordnet antimobbestrategi. Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed og skal - som ordensreglerne - udformes, så det også gælder for fritidsundervisningen, skolefritidsordningen og andre af skolens aktiviteter. I løbet af foråret vil vi så informere om resultaterne bl.a. med en ny pjece vedr. skolehjemsamarbejdet på skolens hjemmeside og til nye elevers forældre. Vigtige datoer: Sæt kryds i kalenderen! Glemte sager Fremlægges i girafgangen tirsdag den 21. december 2010. Ikke afhentede sager vil blive givet til genbrug. Mobiltelefoner og lignende afleveres til politiet. Juleferie Onsdag den 22. december 2010 - søndag den 2. januar 2011. Indskrivning af nye elever til børnehaveklasserne på skolens kontor Mandag den 24. januar og tirsdag den 25. januar 2011. Begge dage er der indskrivning i tidsrummene fra kl. 10.00-12.00, samt kl. 16.00-18.00. Vinterferie Lørdag den 12. februar - søndag den 20. februar 2011. Skolefest i festsalen Torsdag den 14. april 2011 kl. 17.00-19.30 for 0.-5. årgang. Torsdag den 14. april 2011 kl. 20.00-22.30 for 6.-9. årgang. Forældrearbejdsdag Vi gentager succesen og holder igen i dette skoleår en forældrearbejdsdag. Arrangementet vil foregå fredag den 29. april 2011. Det starter kl. 14.00 og afsluttes ved 18-tiden med grillpølser og drikkevarer. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Afgangsprøver Skriftlige prøver afholdes i perioden mandag den 2. maj - onsdag den 11. maj 2011. Mundtlige prøver afholdes i perioden mandag den 30. maj - onsdag den 22. juni 2011. Dimission i Festsalen på Sønderskov-Skolen Onsdag den 22. juni 2011 kl. 17.00 for 9. klasserne. Torsdag den 23. juni 2011 kl. 17.00 for 10. klasserne. Sommerferieafslutning i Festsalen Fredag den 24. juni 2011 kl. 8.15-9.50 for 0.-4. årgang. Fredag den 24. juni 2011 kl. 10.10-11.45 for 5.-8. årgang. Første skoledag efter sommerferien Torsdag den 11. august 2011 for 1.-10. klasserne. Fredag den 12. august 2011 for de nye børnehaveklasser. 4 5

Sønderskov-Skolen 1955-1959 v./lars B. Søndergaard De første års elevtilvækst understreger, at der virkelig var behov for, at Sønderskov- Skolen blev fuldt udbygget. Tallene fra de første år vidner om, at det er gået voldsomt stærkt. Især når man husker på, at den skole, der i 1957 blev erklæret næsten færdig, var cirka den halve størrelse af Sønderskov-Skolen i dag. Chr. K. Touborg skriver i indledningen til skolebladet oktober 1959: Mange klasser skal skifte lokale flere gange i løbet af en uge Vi ser frem til den aflastning, det vil give, når den nye projekterede skole står færdig Det stigende indbyggertal i Sønderborg er ved at sprænge de skolemæssige lokalemuligheder!. Jeg kan ikke umiddelbart se, at der kom nogen ny skole i Sønderborg før Kløvermarkskolen i 1971 og Humlehøj-Skolen i 1973, men her kan nogle af læserne måske hjælpe? Med det nye kontor fulgte noget så unikt som en komplet samling af tidligere skoleblade - helt tilbage fra skolens indvielse i oktober 1955. Det er rigtig spændende og tankevækkende læsning, der danner fornem baggrund for opbygning af historie- og kulturforståelse omkring Sønderskov-Skolen. Det er jeg ikke den eneste, der skal have glæde af. Jeg vil derfor i dette og de følgende skoleblade dele nogle af mine nedslag med jer. Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at punktnedslagene selvfølgelig er subjektive og tolkningerne i tilgift mine. Materialet er så mangfoldigt, at der kunne skrives mange forskellige historier ud fra det. Det følgende er tilstræbt så objektivt som muligt, men vil stadig være min historie. Hvis nogle af jer og her tænker jeg især på de af jer, der har et længere skæbnefællesskab med skolen end jeg - finder unøjagtigheder eller bare får lyst til at komme med indspark, hører jeg meget gerne fra jer. Overordnet har jeg især hæftet mig ved to ting: 1) de første tovholdere omkring Sønderskov-Skolen kan vi være godt og vel stolte af, samt 2) selvom der er gået 55 år, er det i høj grad de samme emner, vi diskuterer. Det sidste har faktisk overrasket mig en del og givet anledning til mange smil. Dertil kommer, at gennemgangen har bibragt indsigt, der umiddelbart forpligter. F.eks. var telefonnummeret fra skolens start 33 58. I dag er der blot kommet 74 42 foran 33 58. De sidste fire cifre er nok værd at kæmpe for i forbindelse med den forestående overgang til kommunal it-telefoni. Historie og statistik Første afdeling af Sønderskov-Skolen blev taget i brug den 1. oktober 1954. Skolen blev efterfølgende indviet et år senere - den 1. oktober 1955. Skolen blev dog langt fra bygget på én gang. Først i november 1957 er bygge- og etableringsarbejdet ved at være afsluttet. Skoleinspektør Chr. K. Touborg konstaterer den dag nærmer sig, da skolen kan erklæres for færdig. Også terræn og beplantning i parkanlægget er ved at være færdigt. Man håber, at sportsanlægget sammen med skolehaverne kan tages i brug i foråret 1958. Skoleår Elevtal Klassetal Lærere og Lærerinder 1954/55 338 13 10 1955/56 638 24 18 1956/57 815 31 28 1957/58 950 36 32 1958/59 990 38 33 1959/60 1035 42 34 1955 For en skole har det den allerstørste betydning, om skolens arbejde skal lykkes, at den bedst mulige kontakt er etableret og vedligeholdes fremover mellem skolen og hjemmene. Det er et dyrebart materiale, skolen arbejder med. Således lød borgmester Anders Andersens indledende ord i Sønderskov-Skolens allerførste skoleblad i november 1955. Anders Andersens indlæg er i det hele taget et flot og indsigtsfuldt indlæg med en vægtning mellem dannelse og uddannelse, jeg gerne skriver under på. Vigtigt er da, at der læres i alle fagene, men vigtigere endnu er vel menneskedannelsen, og her er det, at kontakten med hjemmene har så stor en betydning. 6 7

Det mest tankevækkende ved det første skoleblad er som nævnt indledningsvist, at samtlige indlæg med ganske små sproglige justeringer ville kunne genoptrykkes i dag. Formanden for skolenævnet - med det meget sigende navn Georg Bossen - slår ligeledes på værdien af skole-hjemsamarbejdet og summerer smukt op: Hvad der plantes, lad det lykkes, hvad der grundes, lad det bygges på den rigtige hjørnesten. Lærernes repræsentant i redaktionsudvalget Fritz-Carl Jacobsen tager tråden op og skriver bl.a.: Lad det også være sagt, at er der et eller andet, De har på hjerte, er De utilfreds med en afgørelse, eller synes De, den håbefulde ikke klarer sig så godt som forventet, tal da med læreren, for det kunne være, sagen kom til at se anderledes ud efter samtalen. Et og andet kunne jo være overset. Skolens første skoleinspektør Chr. K. Touborg inviterer bl.a. til indvielse i faglokal erne fysik-, geografi-, naturhistorie og håndgerningslokaler mv. der efter planen skal stå færdige i slutningen af januar (1956 red.). Tankevækkende i forhold til dagens diskussioner for og imod sponsorater i folkeskolen er det, at skolens materialesamlinger altovervejende blev opbygget gennem private donationer, hvor donoren så efterfølgende blev nævnt i skolebladet: Slotsgartner Chr. Bohl: 10 stk. udstoppede fugle; Bankelev Leif Bötzau: En samling ostindiske koraller osv. osv. Skolen fik på den måde doneret de mest fantastiske (og mystiske) ting. Allerede i det næste nummer af skolebladet er emnerne imidlertid mere jordnære. Her forholder man sig til emnerne: deltagelse i idrætsundervisningen, beklædning i idrætsundervisningen og bad bagefter. Konklusionen lyder: Dersom forældrene mener, at børnene er raske nok til at gå i skole, vil der i regelen intet være til hinder for, at de kan deltage i gymnastik. I regelen kan alle børnene (undtagen børn med ørelidelser) tåle en hurtig douche i tempereret vand (ca. 18 grader). Pigerne forventedes at gøre gymnastik i mørkeblå kitteldragter i skolens farve af æstetiske årsager. Hverdag bliver det hurtigt. 1956 I 1956 diskuteres for og imod store skoler, hvor der i skoledebatter ofte tales om problemer i forbindelse med store skoler. Skoleinspektør Chr. K. Touborg konkluderer, at jo større skolen er, jo større er klasselærerens betydning for samarbejdet og fremhæver ud fra stadsskoleinspektør J. M. Rasmussen, at en stor skole kan defineres som en række landsbyskoler under samme tag. Det fremgår tydeligt af indlæggene, at det i 1956 var de store skoler, der skulle forsvare deres skolestørrelse. 1956 var også året, hvor skoleinspektør Chr. K. Touborg maner til besindighed i forbindelse med OPTAGEL SESPRØVEN til skolens eksamensklasser. Han henstiller til, at mor og far enten tager det helt roligt eller i hvert fald sørger for ikke at lade uroen smitte af på poderne De voksne må være fornuftige nok til at sætte børnene ud over noget sådant, som de overhovedet ikke magter at bære under normal nervebalance. Selv embedslægen er på banen omkring forældrenes ansvar for børnenes psykiske velbefindende i prøvetiden. Samme år diskuterer man de evt. skadelige virkninger af kulørt litteratur. Det er et langt, men nuanceret indlæg, hvor det slås fast, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem kulørt litteratur og sexuel perversion. Der er ydermere et spændende indlæg om forskellen mellem det at være en god og en dårlig skolekammerat. I 1956 runder Forældreforeningen for de kommunale skoler i Sønderborg 1900 medlemmer. Imponerende. 1957 I 1957 adopterede skolen køleskibet m/s AFRICAN REEFER. Det vakte stor glæde, da der på det tidspunkt normalt var lang ventetid på at adoptere et skib. Den efterfølgende korrespondance med skibets 20 mands store besætning blev efterfølgende bl.a. til at aktualisere skolens geografiundervisning. Skolens internationale dimension rækker således næsten tilbage til skolens start. Gad vide, om der er nogen, der adopterer skibe i dag? bortset fra somaliske pirater, altså. 1957 var ligeledes året, hvor skolepatruljen ved Sønderskov-Skolen blev søsat. Lærer Fritz-Carl Jacobsen var dog ikke helt tilfreds med de store elever i den forbindelse: Skolepatruljen er ikke sat for at genere, men for at regulere og forebygge. Det er der især enkelte elever fra skolens ældste klasser, der ikke helt forstår, eller vil forstå. Under overskriften Kan det betale sig at spare? harcelerede Olav Jensen over børnenes lemfældige omgang med penge grundet inflationen: fordi pengene hver dag taber i værdi, og mange børn indretter sig efter det og køber helt tankeløst slik og andre værdiløse ting, så snart de har penge mellem hænderne. Hans pointe var, at børnene skulle lære at spare ud fra et opdragersynspunkt selvom inflationen gjorde den forretning dårlig. Ungdommen skulle lære at spare op til cykler eller tilsvarende. I dag handler den diskussion vist oftest om konfirmationspenge og mobiltelefoner. Da 1957 går på hæld er Sønderborg vokset så meget, at der nu er kommet et 2-tal foran skolens telefonnummer, der nu lyder 2 33 58. 1958 I 1958 kommer cheftandlæge L. Schønning på banen omkring skolens tandlægeklinik. Han bliver spurgt, om arbejdet med at sanere børnenes tænder skrider fremad?. L. Schønning konkluderer, at det gør det, men også, at det tager lang tid, da vi gennemsnitligt udfører 12 14 behandlinger pr. barn i enkelte tilfælde har vi konstateret op mod 30 huller hos en elev!. På det område går det trods alt mere roligt for sig i dag. Vi viser i hvert fald med god samvittighed vej til skoletandlægen. Da skoleåret 1957/58 rinder på hæld, konstaterer Chr. K. Touborg, at der har været tale om et roligt arbejdsår med traditionelle foreteelser. Skoleinspektøren hjælper eleverne med at gøre status og opfordrer dem til at spørge: Har jeg i årets løb gjort, hvad jeg kunne? Dersom man kan svare et ja til dette spørgsmål, må vi være tilfredse, både elev, hjem og skole. Træerne vokser imidlertid ikke ind i himlen og Chr. K. Touborg ønsker for det kommende skoleår, at endnu flere af vore elever i det daglige vil yde deres bedste, så kommer arbejdsglæden, så kan man for alvor nyde sin ferie. I 1958 byder skolebiografen på Vest for Zanzibar, Nødråb fra havet, Vesterhavsdrenge og Filmen om Henri Dunant. Det nuværende filmlokale var da en ærværdig lokalbiograf. 8 9

Et fast element i de første skoleblade var LILLE PETER historierne. Historier, hvor moralen var til at få øje på: Jeg vil slutte denne gang med LILLE PETER i 1955: LILLE PETER-historierne tror jeg nu ikke, vi skal genoptrykke i stor stil. 1959 I skolebladet anno 1959 får vi et indblik i datidens timetal. F.eks. bød 8. klasse på 30 obligatoriske timer samt valgfri fag 4 6 timer. Man kunne vælge mellem: musik, havebrug, sløjd (piger), knytning, tegning og maling, modellering samt ben- og hornarbejder. I 1959 fik vi med baggrund i den nye skolelov fra 1958 linjedeling med Ahlmann- Skolen for 9. klasserne, hvor vi på Sønderskov havde en handelsklasse og en håndværkerklasse. Klasselærer K. Böwadt siger herom: Den klare målsætning har, så vidt jeg på nuværende tidspunkt kan konstatere, i bogstavelig forstand aktiviseret eleverne og kaldt åndelige resurcer frem, hvis eksistens enkelte pessimister ville have betvivlet. I 2010 er det atter højaktuelt med pædagogiske diskussioner for og imod øget linjeopdeling i overbygningen. I 1959 kunne man fejre 10-års dagen for oprettelsen af den første skolepatrulje i Danmark. Skolens adoptivskib m/s AFRICAN REEFER sender det år en julehilsen fra Buenos Aires. FALCK var desuden på besøg for at oplære 230 elever i HN-metoden (kunstigt åndedræt). 1959 var også det år, hvor den støjende høflighed blev afskaffet. Skoleinspektøren skriver: På skolen er der nu indført den ordning, at eleverne ikke mere skal rejse sig, når en voksen træder ind i klasselokalet. Det skylder ikke ønsket om at nedskære de gældende normer for høflighed (tværtimod!!) men simpelthen dette, at moderne stålmøbler med løse stole frembringer så megen støj, når eleverne rejser sig, at lærerrådet har besluttet at vedtage denne ændring. Måske man skulle have sålet stolene i stedet? Under overskriften Nye veje! skriver Kurt Böwadt ligeledes i 1959, at skikken med at forældrene sender karameller etc. med til uddeling i forbindelse med fødselsdage, nok er smuk og fornøjelig, men næppe sundhedsbefordrende. Kurt Böwadt fortsætter: Vi har selv med skam at melde opretholdt en bar med salg af slik under forårsfesten. I den kommende tid vil vi nu selv gå i spidsen og ved festerne i april vil eleverne for første gang blive stillet overfor en sundhedsbar i stedet for den traditionelle slikbar. Historien melder ikke noget om, hvordan det projekt faldt ud. 1. årgangs juleindkøb Som noget nyt har vi på 1. årgang valgt at tilbyde børnene en anderledes oplevelse. Vi startede sidst i november og fortsætter frem til ca. midt december, hvor vi går på julegaveindkøb to gange om ugen i byen. Ud fra tilmeldinger er børnene er blevet delt op i små grupper med to voksne. Børnene har penge og ønskeseddel med, derudfra planlægger vi hvilke butikker vi skal ind i. Børnene glæder sig til at købe julegaver. Når vi går, snakker vi bl.a. om julegaver, butikker, butikkernes udstillinger osv. Det er rigtig hyggeligt og børnene er gode til at lade alle komme til. Vi afslutter dagen med en kop varm kakao i enten Føtex eller Kvickly, hvor vi sidder og snakker om turen og gaverne. Børnene synes, det er rigtig hyggeligt, de er glade for de gaver de har købt og glæder sig til, at dem der skal have gaverne pakker dem op. Gaverne får børnene med hjem den 17. december, hvor vi har forældrekaffe i SFO en. Vores mål med turene er at give børnene en hyggelig oplevelse i en lille gruppe og fuld voksenopmærksomhed. Desuden ønsker vi, at børnene skal lære at forstå sammenhængen mellem ønsker og økonomiske rammer, samt at børnene skal opnå en større forståelse for tal og mængder. RIGTIG GLÆDELIG JUL TIL ALLE ØNSKES AF HELE FØRSTE ÅRGANG 10 11

Hvorfor erhvervspraktik? I uge 45 var eleverne i 9. klasserne på Sønderskov-Skolen i erhvervspraktik. Erhvervspraktik er et af skolens vigtigste vinduer til erhvervs- og arbejdslivet. Arbejdspladserne får en mulighed for at stifte bekendtskab med den kommende generation af medarbejdere og deres virkelighed i skolen. Eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med erhvervslivet og den virkelighed, der findes på en arbejdsplads. Erhvervspraktik Introduktionskurser Brobygning Uddannelsessamtaler Vejledningsaktiviteter, som Ungdommens Uddannelsesvejledning i Sønderborg arrangerer, bidrager til at eleverne er klædt godt på til at træffe et rigtigt og godt uddannelsesvalg, når de forlader folkeskolen. Eleverne har været i mange forskellige jobs bl.a. journalist, salgsassistent, læge, kok, ingeniør, frisør, pædagog, folketingsmedlem, skuespiller, flymekaniker, automekaniker, dyrlæge, social- og sundhedsassistent, beklædningshåndværker, sygeplejerske, konstabel og bager. Verner Hansen, UU-vejleder Praktikhistorier Folketingsmedlemmerne Ellen Trane Nørby (V) og Julie Rademacher (A) med praktikanterne Cecilie Clausen og Emil Nygård Johansen fra Sønderskov- Skolen Jeg var i uge 43 i praktik hos Danmarks Radio i Aarhus. Vi var et hold på 15 praktikanter, som fulgtes ad hele ugen. Vi fik som opgave, at vi skulle lave et tv-program, programmet skulle omhandle et relevant emne, hvor to gæster diskuterede et emne med en studievært. Vi skulle selv stå for hele programmet, både manuskript, optagelse og klipning, selvfølgelig med hjælp fra vejledere og uddannede folk. Udover denne opgave fik vi lov til at udforske Danmarks Radio, som vi nu havde lyst til. Det var en rigtig stor oplevelse, hvor man fik et godt indtryk i, hvordan det er at arbejde på et stort medie, som Danmarks Radio. Om jeg vil være journalist, lydmand, klipper, fotograf etc. ved jeg ikke, men praktikopholdet var i hvert fald en rigtig stor oplevelse. Vi syntes begge det har været en meget god uge i praktik. Vi har mødt nye mennesker og fået et indblik i, hvordan det er at være derinde. Vi skulle udfolde os fysisk, overnatte udenfor og lære at marchere. Man får et godt sammenhold og fællesskab, fordi man hele tiden skal gøre tingene sammen og hjælpe hinanden. Alt i alt har det været en oplevelse og det har været fedt at prøve. Daniel Høi, 9.c og Mikkel Guldberg Friedrich, 9.c Jeg har i denne uge været i praktik som folketingsmedlem på Christiansborg. Jeg har fulgt både Ellen Trane Nørby (V) og Julie Rademacher (A). Det har selvfølgelig givet mig forskellige indtryk af de forskellige partier og meget mere. Det har været utrolig spændende og jeg har lært en masse. Jeg ved dog ikke om jeg vil være politiker, men en ting ved jeg: Jeg beundrer virkelig politikernes arbejde uanset politisk holdning. For uden demokrati har vi intet. Emil Nygård Johansen, 9.b Siden sidst (0. årgang) Vi takker igen for en god opbakning til forældrekaffen den 1. november samt dejlige kager. Der har været fokus på aktiviteter for drenge, hvor aktiviteterne har været en blanding af konkurrencer, balanceleg /gang på tov, løb så hurtigt som dyrene (haren, ræven) samt forskellige kamplege 2 & 2. Hjernegymnastik i gymnastiksalen har været terningeleg. En kognitiv leg, som går ud på at lægge tal sammen og udføre et bestemt antal øvelser på en sjov og social måde. Vi havde en herlig tur til svømmehallen på IHS, hvor vi fik en god oplevelse i vandet. En del skulle lige vænne sig til at være i vandet! Men, så blev der flyttet positive grænser hos børnene. Skovturen den 25. november var for drengene. Vi fandt en spændende legeplads på vej til skoven, så vi stoppede der. Motorikken blev godt brugt/ styrket: Balance på is, klatre i reb, balance på balancebom, en karruseltur, samt god leg indbyrdes. Mads Birkekær 9.a 12 13

International uge på 6.årgang 6. årgang har i den Internationale Uge haft om Afghanistan. Med god inspiration fra samlekasser fra Moesgård Museum og med en masse forskellige ting fra Afghanistan begyndte ugen med tre dages værkstedsundervisning, hvor eleverne i blandede hold vandrede fra værksted til værksted. I det ene værksted arbejdede eleverne med Afghanistans geografi, erhvervsliv og demografi. I et andet værksted arbejdede de med dagligliv og traditioner, hvor bl.a. en lille gruppe elever lavede et rollespil over et afghansk bryllup. Den lille teatergruppe viste deres rollespil til hele årgangen som afslutning på dagen. I det sidste værksted arbejdede eleverne med Afghanistans historie med specielt fokus på krigene i Afghanistan. Torsdag kom en muslimsk kvinde på besøg, og hun holdt et oplæg om Islam for eleverne. Senere samme dag var årgangen på Sergentskolen, hvor 5 sergenter, der netop havde været udsendt til Afghanistan, fortalte om deres forskellige og mere eller mindre farlige arbejdsopgaver i Afghanistan. Filmen Drageløberen blev vist som afslutning på arbejdet med Afghanistan, og eleverne kunne genkende mange elementer fra det, de havde lært i løbet af ugen. Indlæg fra eleverne: Det var en hyggelig og lærerig uge, vi lærte en masse om Afghanistan og deres økonomiske problemer, Taleban og om hvordan de tog magten i Afghanistan og indførte strenge love. Torsdag havde vi besøg af en muslimsk kvinde, som fortalte os om Islam, hun fortalte os meget nyt og vi fik lov at stille hende nogle spørgsmål. Bagefter tog vi ned på Sønderborg kaserne, hvor vi hørte om danske soldater, som havde været udsendt til Afghanistan. Inden vi tog hjem fik vi lov til at holde et af de våben man bruger dernede: en M-16 (Cult). Skrevet af: Frederik, Jakob BN og Patrick 6.c I uge 46 havde 6. årgang international uge om Afghanistan. 6. klasserne blev delt op i 3 hold, og var inde i de 3 klasselokaler på årgangen. Hver dag skulle vi skrive logbog og mandag, tirsdag og onsdag så vi rollespil. Om torsdagen var vi nede på Sergentskole/ Kasernen. Der hørte vi nogle soldater som fortalte om da de engang var nede i Afghanistan. Om fredagen så vi en film der hedder Drageløberen. Skrevet af Iben, Louise, Sara N. og Johan 6.b Sønderskov Skolens Idræts SFO - siger mange TAK! Fredag den 15. oktober havde vi den store fornøjelse at kunne invitere alle børn i biografen for at se filmen Grusomme mig. Det var en super dejlig eftermiddag, og alle børn fik en rigtig god oplevelse. Men denne biograftur var aldrig blevet til noget uden vores sponsorer, som vi skylder stor tak. Det er rigtig dejligt for os, at der er folk der har lyst til at være med til at give vores børn en rigtig god oplevelse og det siger vi rigtig mange tak for. Derfor stor tak til: Bedsteforældre-idrætsdag Fredag den 24. september 2010 afholdt vi i SFO en bedsteforældre-idrætsdag. Der var en fantastisk opbakning og stort engagement fra bedsteforældrene, som kom fra nær og fjern. Bedsteforældrene og deres børnebørn havde bl.a. mulighed for at prøve kræfter i folkedans, petanque, kongespil, battle og floorball. Vi sluttede denne herlige og solrige dag af med fælles tovtrækning, til stor morskab for både store og små. Tak til alle for dejlig eftermiddag. Personalet i Idræts-SFO en! 14 15

Nyt fra 10 eren Efteråret på 10 eren har været travlt! Eleverne har i et langt stykke tid arbejdet med deres OSO (Selvvalgte Obligatoriske Opgave), der skal fremlægges eller afleveres som rapport umiddelbart inden juleferien. Vi har afholdt to hele OSO-dage, hvor eleverne har haft mulighed for at arbejde koncentreret med deres opgaver. I uge 49 og 50 er det brobygning og praktik, der er på programmet og vores elever bliver derfor spredt for alle vinde på de forskellige ungdomsuddannelser. Nogle af eleverne har været til skriftlig tyskeksamen mandag den 6. december, da vi har semesterdelt tyskundervisning i dette skoleår. I weekenden den 14.-16. november 2010 var vores elevråd til Landskonference 2010 i foreningen for Danske Skolelever (DSE) i Horsens. Med på turen var Bjørn Wilkenskjeldt Willumsen, Michelle Birn Simonsen, Tine E. Nielsen og elevrådsformand Mikkel Friis, der fortæller: Det var en meget spændende tur til Horsens. Vi havde det alle sammen rigtig sjovt og lærte en masse om, hvordan vi skulle bruge vores krop og mund, når vi snakker ud til folk. Vi lavede en masse øvelser og aktiviteter ligesom for at få os til at blive lidt friskere, hvis det blev lidt for kedeligt. Vi fik også en masse godt at spise. Der var kalkun med bacon rundt om, salat, kartofler, rugbrød med en masse pålæg til frokost og en masse godt til morgenmad. Turen var meget spændende, og vi som har været med glæder os rigtig meget til at vi næste gang der kommer noget med DSE, at vi så kan komme med igen, for det var virkelig noget af en stor oplevelse. Man hyggede sig rigtig meget med de andre som kom rundt fra landet af. Endda aktivisterne og dem som stod for selve den store landskonference hyggede vi os med, så det har virkelig været en sjov tur. Dem som var med og jeg glæder os virkelig meget til næste gang. I forbindelse med medieundervisning i dansk var hus B i Odense tirsdag den 16. november 2010 og hus A tirsdag den 30. november 2010. Vi besøgte TV2 og Fyens Stiftstidende. Jesper Hagesen fortæller om vores besøg på TV2: Vi havde en rigtig god tur til Odense. Det tog os 2 timer i bus, det var en lang køretur, men vi hyggede os alligevel. Vi fik også snakket med TV2-værten Per Christiansen. Vi fik bl.a. lidt at vide om, hvor han kommer fra, han har boet i Hørup. Der hang over 100 kameraer som har en værdi over 100.000 kr. pr stk. Ellers havde vi en rigtig god oplevelse. På Fyens Stiftstidende havde vi ifølge Camilla Bruun en god og oplevelsesrig dag: Da vi ankom til Fyens Stiftstidende, og var blevet taget godt imod og fandt en plads, viste journalisten os en film, hvor der blev vist os billeder som var blevet taget af disse journalister, som havde været ude at tage billeder fra Haiti osv. Det synes vi alle sammen jo var rigtig fedt. Efter det fik vi lov til at lege journalister for en dag, hvilket også var rigtig spændende og det fik jeg personligt meget ud af fordi jeg fandt ud af hvad det er for noget, og om det er noget jeg kunne finde på at blive i fremtiden. Eleverne var dejlige at have med og turen til Odense var en succes, som vi gerne gentager. Fra lærerne i 10 eren ønsker vi alle en god jul og et lykkebringende nytår! Iben Guldberg Hansen, lærer på 10 eren På skitur til Snow Dome i Hamburg Lørdag den 27. november var Sønderskov-Skolens junior-klub på skitur til den fantastiske Snow-Dome i Hamburg. Snow-Dome er en indendørs skihal, som indbyder til skiløb for både nybegyndere og øvede. Klubben ankom til Snow Dome med 35 friske børn og 15 forældre, der var med til at gøre dagen helt fabelagtig. Efter en kaotisk start med 1½ times ventetid, var vi klar til mødet med den stejle bakke. Stort set alle tog udfordringen op og blev, som timerne gik, bedre og bedre på det glatte føre. Vi vil hermed takke børn og forældre for den kæmpe opbakning, som gjorde det muligt at gennemføre turen. Derudover vil vi gerne takke ungdomsskolen for lån af deres busser. Vi håber på en gentagelse næste skoleår. Pia Julius Lorenzen og Jakob Petersen Kan-Tina Elevkantinen er lukket på grund af juleferie og eksamen indtil den 18. januar 2011. Den åbner igen onsdag den 19. januar 2011. 16 17

Nyt fra skolebiblioteket Cykelture Skoleåret startede hektisk med at vi fik et nyt bibliotekssystem. Alle skoler i Sønderborg Kommune har nu fælles system det samme som det kommunale bibliotek har. En stor fordel ved det nye system er, at man fra en hvilken som helst computer med internetadgang kan gå ind og søge i skolens bestand af bøger. Du finder søgemaskinen på denne adresse: https://bib2.sonderborg.dk/sites/psosko/pub/search.html Her i december har skolebiblioteket en lille konkurrence. Hver dag kommer der en ny opgave på opslagstavlen. Eleverne kan få udleveret et svarark på biblioteket, og vi glæder os til at få rigtig mange løsninger ind. Blandt de rigtige løsninger trækkes en vinder, som får overrakt sin præmie mandag den 20. december. Orlaprisen 2011 Orla-Prisen er børnenes egen bogpris, som uddeles i et direkte tv-show på Danmarks Radio. Som optakt til uddelingen kan børn læse uddrag af, anmelde og stemme på de nominerede bøger. Orla-siden fra 2010 kan ses på denne adresse: http://www.dr.dk/ramasjang/orla/forside.html Orlas univers 2011 åbnes i januar med alle de nominerede bøger og afstemningen slutter i marts. Vinderne afsløres i april. Gækkebrevskonkurrence 2011 Fra vinterferien til påskeferien vil vi traditionen tro afholde gækkebrevskonkurrence. Alle skolens elever kan deltage med ét gækkebrev. Reglerne bliver hængt op på bibliotekets opslagstavle og sendt ud på Elevintra. I hver af de tre aldersgrupper indskoling, mellemtrin og overbygning er der præmie til det flotteste gækkebrev. Vores cykelture i Tumlehuset har været en stor succes. Selvom turene og indholdet har været det samme for alle, har børnene på grund af vejret haft meget forskellige oplevelser af, hvor hårde og udfordrende aktiviteterne har været. Vi har rappellet ned af klinterne ved vandet, og det har været grænseoverskridende for de fleste, men alle har jublet for enden af rebet. Det har været en velfortjent kop lun kakao og kiks/knækbrød, vi har sluttet turene af med. I det nye år vil vi, når vejret også spiller med, forsætte succesen med nye spændende udfordringer. Her håber vi, at I forældre i ny og næ vil bage boller til turene, da børnene ofte bliver meget sultne, når vi er ude i vores skønne natur. Halloween Den 4. november slog Tumlehuset dørene op for et brag af en uuuuu-hyggelig halloween fest! Alle 2. og 3. klasser var inviteret og langt de fleste deltog i festen. Alle børn, voksne og hele Tumlehuset var klædt ud... Der var hekse, spøgelser, edderkopper og meget mere! Børnene hyggede sig i kroge af stuerne og vinderne af limbo konkurrencen blev kåret. Pølseboden diskede op med hotdogs fyldt med blod, ristede tånegle og rottesnot. Der var også slik, sodavand og popcorn. En rigtig uuuuu-hyggelig aften! Tusind tak for alle de flotte lækre kager... Venlig hilsen Skolebiblioteket Lucia Lucia har i år været fuld af engagerede luciabrude, som både er smukke og som synger noget så yndigt. Rygterne om hvor gode vi er, har spredt sig, hvilket betyder at vi har en hel del arrangementer rundt omkring. Vi skal bl.a. synge på Tandsbjerg Plejehjem, til forældrekaffe, til julegudstjenesten og et lille hold er pr. lodtrækning blevet valgt til at synge på Jørgenshøj. Vi glæder os meget over, at så mange piger har lyst til at glæde andre mennesker med deres Lucia-sang. Det skaber stor glæde hos de ældre på plejehjemmet. 18 19

Sønderskov-Skolen Grundtvigs Allé 100 6400 Sønderborg 10 eren B. S. Ingemanns Vej 1 6400 Sønderborg Tlf. 7442 3358 Fax: 7443 1280 E-mail: sonderskov-skolen@sonderborg.dk www.soenderskov-skolen.dk