VAND PÅ FLASKE SKADER MILJØET

TEMA l VANDLAND VAND PÅ FLASKE SKADER MILJØET Af Birgitte Therkelsen l Foto Jesper Glyrskov Vi drikker det for sundhedens skyld, men det smarte vand har en bagside Danskernes smag for vand på flaske belaster miljøet. Produktion, transport og bortskaffelse af vand på plastflasker forurener atmosfæren med lige så meget kuldioxid, som elforbruget fra de cirka 3200 husstande i for eksempel Tommerup på Fyn forårsager på et år. Det viser en ny rapport, som i forbindelse med Miljøstyrelsens kampagne Grønt ansvar offentliggøres i dag. Sidste år slukkede i alt 58 millioner liter mineral- eller kildevand uden brus danskernes tørst. Flaskerne bliver ikke indsamlet og genanvendt i Danmark, men fylder årligt omkring 58.000 m 3 i vores skraldespande. Dét skal der mere end 1000 skraldebiler til at køre på affaldsforbrændingen, hvor de 2000 tons ren plast hvert år går op i røg. Forbrændingen bidrager til produktionen af el og varme, men mere end halvdelen af den energi, flaskerne indeholder, kan ikke udnyttes. Konklusionerne er resultatet af en grov såkaldt livscyklus-analyse foretaget for Miljøstyrelsen af det teknologiske serviceinstitut FORCE Technology. I analysen følges vandflaskernes påvirkning af miljøet fra vugge til grav. Senior projektleder, lic. scient. Anders Schmidt fra FORCE Technology er forundret over, at der ikke er pant på flaskerne. Han uddyber: - Det virker som et unødvendigt ressourcespild. Vi har kun udvalgt de vigtigste processer i flaskens livscyklus, sat tal på dem og lavet en simpel beregning. Havde vi kortlagt det endnu mere i detaljer, havde vi formodentligt set en større miljøbelastning. Regnskabet ville for eksempel have set værre ud, hvis FORCE Technology havde inddraget forbruget af mineralvand med brus, som der sidste år blev solgt 19 millioner liter af i Danmark. Selv om der er pant på flasker med brusende vand, og det hjælper på miljøregnskabet, så belaster transporten stadig miljøet. I rapporten antages det desuden, at engangsflaskerne produceres tæt på kilden. Men det er ikke tilfældet i Danmark. Flasker til danskproduceret vand, som der sidste år blev solgt 40 millioner liter af herhjemme, købes i miniudgave blandt andet i Belgien og transporteres hertil, før de bliver blæst op, fyldt og distribueret herhjemme. INGEN PANT PÅ FLASKERNE Bjergene af engangsemballage til vand og fødevarer vokser. Miljøstyrelsen bad derfor i 2004 rådgivningsvirksomhederne Rambøll og LOGISYS om at undersøge mulighederne for genanvendelse af blandt andet plastflasker til mineralvand, glasflasker til alkoholsodavand, mælkedunke og plastbakker til færdigretter. Det kom der en omfattende rapport ud af, og den konkluderede, at der var et stort potentiale for genanvendelse af vandflasker, herunder en markant miljømæssig fordel ved et privat system for returnering og genbrug af flaskerne som det allerede eksisterende pantsystem. Det ville samtidig betyde færre plastflasker langs veje og i naturen, hvor de udgør et voksende problem, og bidrage til at opfylde EU s mål om genanvendelse af mindst 22,5 procent plastemballage senest med udgangen af 2008. Rapporten argumenterer også for, at indsamling af plastflasker ville være nemt at indføre, fordi flaskerne kun har indeholdt vand og derfor ikke udgør et hygiejneproblem, og fordi forbrugerne er vant til pantsystemet. Og hvor det ville koste dyrt for butikkerne at skulle tage imod tomme mælkedunke og plastbakker til færdigretter, blev omkostningerne ved indsamling af plastflasker og flasker til alkoholsodavand vurderet til at være relativt beskedne. Anbefalingen lød, at man skulle fokusere på plastflasker til mineralvand og glasflasker til alkoholsodavand, 20 l DECEMBER 2005

SÅDAN GØR DE ANDRE I Tyskland, Sverige og Norge er der pant på engangsemballager til mineralvand både med og uden kulsyre. I en række lande, blandt andet Holland og Schweiz, er der krav om pant på engangsemballage til drikkevarer, hvis producenter og importører ikke kan leve op til fastsatte mål for indsamlingsprocent eller reduktion af henkastning af affald. og i 2004 vedtog Folketinget at indføre pant på alkoholsodavandsflaskerne. Plastflaskerne derimod blev ikke pålagt pant, og de belaster derfor stadig i det store miljøregnskab. Fra senest 1. september næste år skal kommunerne ifølge en ny affaldsbekendtgørelse indsamle flasker og dunke i plast fra husholdningerne til genanvendelse. Det vil også omfatte vandflaskerne, men forbrugerne vil ikke få penge tilbage som i Sverige, hvor man har en kombination af et pantsystem for flaskerne og et kommunalt indsamlingssystem for plast i det hele taget. VAND - HVAD ER FORSKELLEN? - Flaskerne kan genbruges. Panten er et ekstra incitament for at få flere af dem retur, så de ikke bare bliver smidt på gader og stræder, forklarer Sanna Due fra det svenske svar på Miljøstyrelsen, Naturvårdsverket. Den mulighed forholder man sig afventende til i Danmark. - Vi vil gerne se, hvordan det går med indsamlingen af alkoholsodavandene først, siger Palle Boeck, kontorchef i Miljøstyrelsen. Miljøminister Connie Hedegaard har ikke ønsket at udtale sig til Tænk. NATURLIG MINERALVAND Skal stamme fra en underjordisk kilde og godkendes af fødevaremyndighederne som naturligt mineralvand. Skal overholde reglerne i Bekendtgørelse om naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand. Er karakteriseret ved sin naturlige renhed, og det er et krav, at kilden er beskyttet mod enhver risiko for forurening. Kilden skal være kendt og indholdet af mineraler skal være konstant over tid. Mineralsammensætningen skal fremgå af mærkningen. Fås med og uden brus. KILDEVAND Skal også stamme fra en underjordisk kilde, men skal ikke godkendes særskilt af fødevaremyndighederne. Skal overholde samme regler om blandt andet udvinding og mikrobiologiske grænseværdier som naturligt mineralvand. Der er ikke et krav om, at kildevand skal være beskyttet mod enhver risiko for forurening. Til gengæld er kildevandet underlagt de samme grænseværdier for kemiske stoffer, der kan være sundhedsskadelige, som drikkevand fra hanen. Fås med og uden brus. DANSK VAND Ofte almindeligt drikkevand fra hanen på flaske tilsat brus. DRIKKEVAND FRA HANEN Skal overholde reglerne i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Det indebærer blandt andet grænseværdier for nitrat og andre kemiske stoffer, der kan være sundhedsskadelige samt for antallet af mikroorganismer i vandet. Omkring 99 procent af postevandet i Danmark kommer fra grundvandet, som gennemgående er så rent, at det kun skal have en begrænset behandling på vandværkerne for at kunne drikkes. Kun meget få vandværker desinficerer vandet eller renser det for pesticider. DECEMBER 2005 l 21

TEMA l VANDLAND Må jeg bede om vandkortet? Vand er sundt. Det indeholder ingen kalorier, intet sukker og intet fedt, men hvorfor giver vi mange penge for det i fl asker, når vi har det næsten gratis i hanen derhjemme? Af Birgitte Therkelsen l Foto Jesper Glyrskov Æstetisk og enkel. Flasken med mineralvand passer godt til restauranten i den gamle tepavillon i Kongens Have i København. Dens klare indhold er hentet fra en kilde ved foden af Cambrian Mountains i Wales. På en sort etiket står der Tau med slanke, hvide bogstaver. Det er walisisk og betyder at være stille... Ved siden af et omfattende vinkort, et pænt udvalg af udenlandske specialøl og en række feinschmecker-kaffer har Restaurant Kongens Have også i det sidste års tid haft et vandkort. Det lister otte forskellige mærker naturligt mineralvand til priser, der starter ved 45 kroner for 750 ml af restaurantens eget og ender ved 85 kroner for de dyreste flasker fra Wales. Restaurantchef Kent Westergaard forklarer: - Vores forretningsfolk drikker ikke længere øl og snaps til frokost, så vi ville gerne tilbyde et alternativ. Og med alt det Aqua d Or, der sælges, så tænkte vi, at man også burde kunne sælge væsentligt bedre vand i større mængder. Men vand på designede flasker er ikke kun forbeholdt de få, der frekventerer restauranten i Kongens Have - det er blevet til en luksus for de mange. Kildevæld, Aqua d Or, Spa, Evian og en lang række andre naturlige tørstslukkere ryger i overvældende mængder forbi kasseapparaterne. Sidste år hældte danskerne 58 millioner liter kildevand og naturligt mineralvand uden brus i halsen, hvilket næsten er en firedobling af det, der gled ned i 1997. Lægger man dertil indtaget af naturlig mineralvand tilsat kulsyre og den almindelige danskvand, forøges tallene betydeligt. Samtidig melder Carlsberg om stor succes med deres Kildevæld. Vandproducenten Aqua d Or blev tidligere i år af Børsen kåret som en gazelle på grund af virksomhedens rekordvækst, og til januar hopper Royal Unibrew, der blandt andet står bag Faxe Kondi, med på vandvognen, når de lancerer en ny naturlig mineralvand i designerflaske. Den samlede formue i de danske husholdninger er 3.436 milliarder kroner. Og det er en del af svaret på danskernes vandtørst, mener Christine Feldthaus. Hun har mere end 20 års erfaring i at analysere danskernes livsstil, forbrugsvaner og adfærd. - Vi har aldrig været rigere. I individets tidsalder betyder det, at vi er villige til at bruge mange penge på at iscenesætte os selv, at skille os ud fra mængden og signalere vores store succes og gode smag. Og det kan vand på tjekkede flasker være med til, siger hun. Hun synes, det er fuldkommen hysterisk, at vi i den vestlige verden, hvor vi ikke har problemer med rent vand i hanen, betaler mange penge for en flaske vand. Og hun tilføjer lakonisk: - Tænk, hvis vi i stedet brugte pengene på at købe Lifestraws (sugerør der renser forurenet vand, så det kan drikkes, red.) til nogle af de millioner af mennesker, der aldrig har smagt rent vand. Men vandet på de smarte flasker handler ikke udelukkende om imagepleje. Det er også blevet populært, fordi det er praktisk i en fortravlet hverdag, og fordi det har ramt lige i centrum af tidens sundhedsbølge. - Når man er på farten, så er det nemmere at købe en flaske vand på Shell end at finde en vandhane, man kan låne. Og så har vi efterhånden fundet ud af, at sodavand med 25 sukkerknalder i er hamrende usundt, forklarer Christine Feldthaus. Hun påpeger også, at markedsføringsfolkene i reklamerne for vandet har været dygtige til at fange det moderne menneskes fokus på det sunde og længsel efter det autentiske. - Det er i virkeligheden illusionen om det oprindelige, rene, naturlige og uberørte, vi køber. Det er back to nature. I dag, hvor vores verden kører så rasende stærkt, og mange føler sig truet af terror, indvandrere og alt muligt andet, appellerer det, der stammer fra før verden gik af lave, til folk, mener hun. Uden for de sprossede vinduer i den gamle

PRISTJEK Tænk har udarbejdet en stikprøveundersøgelse på priserne for vand på flaske - samt postevand. Der er stor forskel på priserne afhængig af, om man køber det på restaurant, i supermarkedet, i kiosken eller via vandhanen. Mærke Pris i kr., liter* Købt i Postevand 0,04 Vandhanen ** Saka 50cl 16,00 Gl. Torv Minimarked Kbh Aqua d Or 50cl 9,90 Føtex Frederiksberg Aqua d Or 50cl 25,90 7 Eleven Kildevæld, Carlsberg 50cl 11,90 ISO Kildevæld, Carlsberg 50cl 16,00 SuperBrugsen Kildevæld, Carlsberg 50cl 19,90 DSB kiosk Kildevæld, Carlsberg 50cl 25,90 7 Eleven Spa 50cl 13,90 Irma Spa 50cl 25,90 7 Eleven Uliveto 50cl 13,90 Irma Hildon, blå 50cl 24,00 Emmerys Hildon, blå 50cl 130,00 Hotel d Angleterre Harry s Kildevand 50cl 35,00 DSB Intercity/lyntog Ilanllyr Source 75cl 66,67 Hotel Sankt Petri COPYRIGHT TÆNK RESEARCH JULIE STRANDESEN * Priser indhentet primo november ** Den gennemsnitlige forbrugeroplevede pris for vandhanevand Kilde: Dansk Vand- og Spildevandsforening tepavillon falmer Kongens Have med ynde. Mozart flyder ud i rummet, mens tjeneren skænker vand, der ligner og lyder som farveløs champagne, i høje glas. Det føles blødt i munden. Prikker behageligt på tungen. Til gengæld koster det 85 kroner for en flaske - eller 113 kroner literen. For de penge kan man købe 2825 liter vand fra hanen. Det svarer til den mængde vand, en gennemsnitsdansker drikker, vasker op i, gør rent og bruser sig med i løbet af knap tre uger. Prisen på vandhanevand, som forbrugerne i gennemsnit oplevede den i 2004, lå nemlig i Danmark på sølle fire øre per liter - inklusive håndteringen af det brugte vand. Naturligvis er vand som alle andre drikkevarer indtaget på en restaurant dyrere, end hvis man købte noget tilsvarende i supermarkedet. Men selv dér må man slippe næsten 250 gange mere for vandet, end hvis man nøjedes med postevandet. For eksempel ligger literprisen på Aqua d Or i halvliters flasker i Føtex på 9,90 kroner, mens den for en tilsvarende Carlsbergs Kildevæld i ISO ligger på knap 12 kroner. Hvor det oftest er mest oplagt og bekvemt at købe vand, nemlig når man er på farten, må man endnu dybere i lommerne for at få slukket tørsten. En Harry s kildevand sniger sig hos togstewardessen på DSB s Intercitytog op på 35 kroner per liter. Og i 7 Eleven ligger priserne på mere end det dobbelte af priserne i supermarkedet. Men uanset hvad det koster, så sender vandet et signal om, hvem du er. - Når du slasker rundt med en flaske vand i stedet for en kakaomælk, så har du vist, at du lever sundt og har forstået budskabet om, at vi skal drikke flere liter vand om dagen, siger Christine Feldthaus og fortsætter: - Det paradoksale er bare, at det har vist sig, at det i virkeligheden er helt unødvendigt at drikke så meget. At vi skal drikke to-tre liter om dagen, er en myte, som lederen af Vand og Salt Centret ved Århus Universitet, professor, dr.med. Søren Nielsen, gerne vil være med til at aflive: - Der er en overdreven fokus på at drikke vand. Der er intet videnskabeligt bevis for, at det er nødvendigt at vælte to liter vand i sig om dagen. I virkeligheden skal langt de fleste mennesker bare følge deres tørstfornemmelse, forklarer han og fortsætter: - Det eneste, en stor indtagelse af vand over en længere periode betyder, er, at nyrernes kapacitet til at regulere væskebalancen nedsættes, siger han. Men det sker der ikke noget ved. Det ender bare i toilettet.

TEMA l VANDLAND SMAGEN AF VAND Vand er notorisk kendt for ikke at smage af noget. Men derfor kan man godt smage forskel alligevel. Tænk har testet en mand med en veludviklet smagssans Af Birgitte Therkelsen l Foto Klaus Holsting Plastiksmag! Uden tøven og med et lettere misfornøjet ansigtsudtryk rynker Lars Sonne-Hansen på næsen. Foran ham står otte anonyme glas med, hvad der synes at være et identisk indhold: Vand. Han har stukket næsen i glas nummer tre, ladet en mundfuld skylle hen over tungen og samtidig trukket lidt luft ind ad mundvigene. Han koncentrerer sig. Det er Tænk, der har fyldt vandet i de otte glas. I de fem er der hældt naturligt mineralvand eller kildevand fra forskellige producenter, der sælger deres vand på plastikflasker. I to af glassene er vandet naturligt mineralvand fra glasflasker, og i et enkelt er det postevand fra vandhanen. Dagens smagsdommer er til daglig forstander på Suhr s Husholdningsskole og forfatter til flere kogebøger. Tidligere stod han i spidsen for Claus Meyers kogeskole, Meyers Madhus, og han har i en årrække også arbejdet med mad og forebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse. I tidens løb har han blindtestet 117 forskellige ting, men det er første gang, han forsøger sig med verdens mest naturlige tørstslukker. - Det er faktisk muligt at smage forskel, konstaterer han efter at have inspiceret, duftet, smagt og mærket konsistensen af de otte forskellige vand. Den første, han prompte identificerer, er postevandet fra det indre København. Straks han får vandet indenbords, slår han med slet skjult ubehag og en sikker konklusion fast: - Mvdr dét er hanevandet! Den lette klorbehandling, som noget af vandet i København i perioder udsættes for, afslører vandets oprindelse. - Det lugtede ellers ikke kloret, men i det øjeblik jeg fik det varmet op inde på tungen, så duftsignalerne røg op i næsen, var der ingen tvivl. AT SMAGE MED NÆSEN Smag er mange ting. Når vi taler om det, mener vi mest det, vi kan registrere med tungen. Men i virkeligheden er alle vores sanser involveret uanset om det er æbler, chokolade eller vand, vi putter i munden. - Man starter med at se på det, fortæller Lars Sonne- Hansen, og holder et stykke hvidt papir op bag et glas vand. Det næste er næsen. - Tungen kan i virkeligheden kun registrere seks forskellige smage. De klassiske fire: Surt, sødt, salt, bittert. Derudover det, vi kalder umami, som er kødsmagen, og så smagen af metal. Men folk, som opøver deres næse, kan meget mere med den alene. For eksempel kan dygtige vinsmagere skelne op mod 2000 forskellige duftstoffer. De otte glas vand er serveret ved stuetemperatur, fordi koldt vand reducerer evnen til at smage. - Hvis man skal smage forskel, er den ideelle temperatur omkring et par og tyve grader. Det kan godt være, det ikke er den ideelle temperatur at drikke vand ved, men når jeg for eksempel er ude at spise, så skal jeg ikke have isterninger i vandet, for så får jeg ikke den optimale oplevelse ud af den mad, jeg smager på, siger Lars Sonne- Hansen. Til hverdagsmaden kan man nøjes med at sætte sit postevand i køleskabet et par timer, før man drikker det. Det fjerner en eventuel bismag af klor. 24 l DECEMBER 2005

- På Suhr s drikker jeg afkølet vand fra hanen til min frokost uden at have nogen fornemmelse af, at det er kloret. Og det er, fordi det er koldt. Fornemmelsen inde i munden, konsistensen, er også vigtig for den fulde smagsoplevelse. Hvilken fornemmelse vandet giver i munden afhænger af, om vandet er hårdt eller blødt. I Sverige er vandet blødt. Det viser sig for eksempel, når man vasker hår, og sæben er svær at få ud. Vandet føles på en anden måde - og sådan er det også inde i munden. VAND TIL LEJLIGHEDEN - Hvis ikke du hælder vandet op i et glas, skal du ikke ofre for mange penge på det, siger Lars Sonne-Hansen. Meget af smagsoplevelsen er betinget af det, næsen registrerer, og derfor er der ingen grund til at drikke dyrt vand af flasken, når næsen ikke har mulighed for at blive involveret. Han tager endnu en tår vand og begynder at sammenligne: - Den her vil jeg også vurdere som en plastikflaske. Ikke helt så udpræget som nummer tre, men alligevel. Det er Carlsbergs Kildevæld - fra en plastikflaske - han lige har cirklet rundt i glasset, snuset til og slubret en tår af. - Otteren er den mest neutrale vand, jeg har smagt. Fireren og femmeren er behagelige. Toeren er markant anderledes, men der er også en smule naturlig kulsyre i. Postevandet behøver jeg ikke smage på igen, vel? Favoritten ender med at være indholdet af glas nummer otte fordi den er mest neutral. Vandet stammer fra Wales og er købt i en glasflaske til den pæne sum af 50 kroner for 75 cl på et af Københavns dyreste hoteller, Hotel Skt. Petri. Og det er ikke nødvendigvis for meget at betale for en god vand på en god restaurant, mener Lars Sonne-Hansen. - Når jeg sidder på Noma (Københavnsk gourmetrestaurant baseret udelukkende på nordiske råvarer, red.), og en tjener iscenesætter vandet ved at fortælle, at det for eksempel er hentet 30 meter nede i indlandsisen, og at det er tusinder af år siden, det sidst var flydende, så vil jeg gerne betale meget for det. Lars Sonne-Hansen smagte på følgende vand: Nr. 1 Carlbergs Kildevæld (Danmark), plastflaske Nr. 2 Uliveto (Italien), plastflaske Nr. 3 Saka (Tyrkiet), plastflaske Nr. 4 Hildon (England), glasflaske Nr. 5 Spa (Belgien), plastflaske Nr. 6 Harry s Kildevand (Danmark), plastflaske Nr. 7 Postevand fra Fiolstræde i København Nr. 8 Llanllyr Source fra Hotel Skt. Petri (Wales), glasflaske Lars Sonne-Hansen kunne i fire ud af fem tilfælde smage, at vandet kom fra en plastflaske. Der er mange glas på bordet, fordi journalisten ville smage med DECEMBER 2005 l 25