Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39
Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring 40 deltagere og mange konstruktive forslag til pladsens fremtid. Langt de fleste deltagere var enige om, at Tåsinge Plads skal blive et lokalt mødested med plads til både mennesker og dyr. Det er derfor vigtigt at etablere siddepladser, så man vil have mulighed for at opholde sige i længere tid på pladsen. Mange af beboerne udtrykte ønske om en grøn plads med forskellig slags vegetation og biodiversitet. Det skal blive et åndehul midt i byen - en grøn oase. Beboerne er meget tilknyttet til pladsen og føler et stort ansvar for pladsen. De vil gerne lave ting i fællesskab, og der skal derfor være mulighed for spontanitet, f.eks. at holde arrangementer som loppemarked eller en picnic. Beboerne vil gerne se liv på pladsen, men der skal også være ro. Det er vigtigt, at det bliver en plads til alle aldre og til både mennesker og dyr. Det trafikale spiller derfor en stor rolle. Det skal blive et område med sikre skoleveje og helst uden for meget gennemkørende trafik var ønsket på mødet. Mange af beboerne vil gerne se et område med lokal afledning af regnvand, vandforsinkelse og genbrug af regnvand til vanding. Alle disse elementer vil helt sikkert kunne bidrage til et mere klimasikret område. Borgermødets forløb Kl. 19.00, bød Områdefornyelsen Skt. Kjelds de mange fremmødte borgere velkomne og gav en introduktion til projektet og en uddybelse af den videre proces. Herefter tog tegnestuen Tredje Natur ordet. Tegnestuen viste eksempler på bæredygtig byplanlægning, hvor man bl.a. kunne se, hvordan naturen har taget over i Tjernobyl efter byen er blevet forladt. Efterfølgende forklarede de deres forslag for Københavns første klimakvarter, og hvordan man kunne forholde sig til deres forslag. Til sidst blev der holdt et oplæg af Tåsinge plads gruppen en gruppe af borgere og kunstnere, der sammen har lavet midlertidige aktiviteter på Tåsinge Plads gennem det seneste års tid. Der blev vist en film, hvor de fortalte om deres tanker, oplevelser og ønsker for Tåsinge plads fremtid.
Eksempler på resultater fra de forskellige workshops. Workshops Efter oplæggene og introduktionen til projektet og visionerne for området havde de deltagende mulighed for at fordele sig ved tre borde med forskellige emner: Natur, Kultur og Proces. Ved hvert bord indledte man processen ved at skrive kommentarer og ideer til Tåsinge plads individuelt ned på en post-it. De blev efterfølgende diskuteret med naboen og bagefter med hele gruppen. Til gruppe diskussionen blev alle ideerne klistret på et a1 ark. Udover det var der mulighed for at tegne sine ideer ind på en tegning over pladsen, som den ser ud i dag. Her kan du læse lidt mere om de vigtigste resultater fra hver af de tre grupper: Natur Naturgruppen diskuterede indretning og design af Tåsinge Plads. En af de ting, mange borgere var enige om var, at Tåsinge plads har et enormt potentiale for at blive et lokalt mødested og en grøn oase. Mere natur og mere grønt, var temaer der gik igen hos mange og flere udtrykte ønske om, at pladsen blev grønnere. Ikke så meget asfalt eller
beton, men en grøn oase. Udtrykket at gøre pladsen til et grønt åndehul/en grøn oase blev brugt mange gange af de forskellige deltagere. Området må godt have mere liv, men skal også være fredfyldt. Der skal være plads til alle og plads til, at ting opstår. Det behøver ikke være så planlagt, og der skal også være plads til arrangementer som loppemarked, brunch etc. men ikke for meget larm. Et vigtigt emne var, at pladsen fortsat skal blive et mødested, hvor der er etableret bord og bænke, så man får lyst til og mulighed for at opholde sig på pladsen og ikke bare gå forbi. Hvis der kommer en café, så er der et stort ønske om servering ude på pladsen i solen. I forhold til klimatilpasning var der et ønske om brug af grus, der gør gennemtrængning af vand muligt og er forholdsvist nemt at vedligeholde for viceværter etc. Trafikmæssigt var der flere der udtrykte ønsker om at lukke vejene op til pladsen og til at gøre noget for at undgå parkering ved arrangementer i Parken (f.eks. omdanne området til en betalingszone). Kultur I kulturgruppen blev der drøftet forskellige mulige midlertidige kultur initiativer. Der blev bl.a. diskuteret muligheden for at etablere en café med udendørs servering i Solgårdens
butikslokaler og Riccos kaffebar har vist interesse i at leje mejeriet. En anden ting som blev diskuteret var muligheden for at lade musikforeningen bytte deres bunker med poeternes lokaler. Det vil så være under forudsætning af, at de fortsæt har adgang til et toilet og et mødelokale. Der blev også diskuteret muligheden for at etablere verdens mindste kulturhus og et mobilt lokale. Verdens mindste kulturhus skal være et sted, hvor der kan afholdes foredrag, man kan bytte børnetøj eller se på kunst. Det kunne være et mobilt lokale kan være en cirkusvogn som er indrettet som mobilt foreningslokale. Proces Procesgruppen fokuserede debatten om, hvordan man via en videre proces muliggør at omdanne Tåsinge Plads til en grøn oase, der kan forsinke vandet og fungere som mødested i bydelen. Derfor var et af de vigtigste mål for procesgruppen at samle de forskellige grundejere, der er ud til pladsen. På mødet var der i alt 3 ud af 6 grundejere repræsenteret i proces gruppen. Der blev stillet spørgsmål om, hvordan der kan træffes en fælles beslutning, og hvorvidt grundejere vil være med til at finansiere. Udover dette blev der diskuteret, hvordan man håndterer den udfordring at hele foreningen skal
stemme for et forslag, selv hvis det kun er eksempelvis 15% af beboerne, der får direkte udsigt til et nyt byrum. Finansieringen blev diskuteret på mødet, og her var der flere løsninger i spil. Københavns Kommune har en naturlig interesse i, at de offentlige midler kommer flest mulig borgere til gavn. Klimatilpasningsprojektet giver dog udfordringen et nyt perspektiv, da regnvandsudfordringerne jo er lige store på privat og offentlig vej og kommunens vision er at klimatilpasse hele Skt. Kjelds Kvarter. Der er således mulighed for at finansiere anlæg på privat fællesvej, men det kan ske på mange forskellige måder. For Tåsinge Plads kan man på den ene side forestille sig, at kommunen lægger størstedelen af midlerne til anlægget af et grønt byrum, mens driften af pladsen falder over på de private grundejere. Alternativt kan de private grundejere finansiere en større del af anlægget, hvor kommunen så kan gå ind og overtage driften af både bunkeren samt det byrum, der bliver anlagt på privat fællesvej. I begge tilfælde vil den kommunale investering afhænge af, hvor meget projektet fremmer klimatilpasning, og hvor meget det skaber bedre byliv. Der kan forekomme flere modeller, og det er disse modeller og løsninger, der skal diskuteres og besluttes i procesgruppen i de kommende måneder og år.