BERETNING 2011 DM PENSIONIST

Relaterede dokumenter
DM Pensionist et aktivt netværk

DM Pensionistsektionen Medlemsmøde 3. oktober 2012

Referat af generalforsamlingen den 25. oktober i DMs lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg C.

INDHOLDSFORTEGNELSE BESTYRELSEN...3 MEDLEMSTAL OG ALDERSFORDELING...4 PENSIONISTSEKTIONENS ØKONOMI...4

REFERAT DM - Pensionistsektionen - Medlemsmøde den 10. oktober 2013 Nationalmuseets Festsal, Ny Vestergade 10, 1471 København K

Kære medlem af DM s Pensionistsektion.

medlemmer af DM s repræsentantskab, samt yderligere et antal medlemmer, således at bestyrelsen består af 7 medlemmer.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl i Djøfs lokaler

Referat fra Pensionistsektionens årlige medlemsmøde 7. oktober 2015 Musikhuset Aarhus

Referat af generalforsamling i Seniorsektionen afholdt den 17. april 2018 på Årslev Kro.

REFERAT. SBFF Mandag den 23. februar 2015, kl Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015

IFU SeniorKlub. Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl

Seniorforeningen Told Skat 08. juli 2013

Forretningsorden for hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Dansk Magisterforening (DM) 2019

Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts Dagsorden

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM PENSIONIST Beretning

Referat fra bestyrelsesmøde i Foreningen af Pensionerede Læger tirsdag den 29. november kl På Kongebrogården i Middelfart

SJÆLLAND VEDTÆGTER 1

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet

Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012

Eurasier Klub Danmark

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

BOGENSE HALLERNE. Vedtægter DEN SELVEJENDE INSTITUTION BOGENSE HALLERNE

Formanden Erik Nejrup bød velkommen til medlemmer og gæster og overlod derefter ordet til DMs formand Ingrid Stage.

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN

1 Navnet er Den landsdækkende Klub for humanistiske og samfundsvidenskabelige Forskningsinstitutioner (KULTUR & SAMFUND).

VEDTÆGTER FOR LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK.

Mødereferat. Referat af møde for Kontaktpersoner den For referat: Stefan Kragh. Dato for udarbejdelse:

CISV Fyn Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2014.

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/

Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4

Seniorforeningen Told & Skat 17. februar 2015

SeniORientering. Nyhedsbrev februar 2013

Lederforeningen Lokalafdelingen

FreelanceGruppens bestyrelse foreslår følgende ændringer i vedtægterne: FreelanceGruppen er en specialgruppe under Dansk Journalistforbund.

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

VEDTÆGTER FOR Frie INDHOLD

Vedtægter for. Studerendes Almen Medicinske Selskab (SAMS) Aalborg

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægter for BUPL Fyn

Dagsorden til møde i Regionaludvalg Sjælland

Vedtægter for BUPL Fyn

Vedtægter for. Indhold hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen,

Dagsorden og referat

Dansk Selskab for Klassisk Homøopati

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

I dette nummer: Gode medlemstilbud: Formanden har ordet; - Lysene tændes - År 2018 er ved at være gået - Lukkedage i december og januar

Vedtægter for Pensionistforeningen i Djøf. Senest ændret den 2. november 2010

Indkomne forslag til vedtægtsændringer 2014

Vedtægter for Djøf Studerende

Vedtægter & Love. Vedtægter for specialgruppen DJKU. Dansk Journalistforbunds studenterorganisation på Københavns Universitet

FSD generalforsamling FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl

Referat fra ordinær generalforsamling den 3/2-2013

Godthåb Samråd. Dato: onsdag den 15. februar 2017 kl Medlemmer af Godthåb Samråd, samt øvrige interesserede.

Svinninge Modeljernbaneklub

Vedtægter for Dansk Geologisk Forening

Vedtægter for Djøf Studerende

Referat af ordinær generalforsamling den 13. marts 2018.

Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

VEDTÆGT FOR KØGE TYRKISK KULTURHUS

Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølle-forening

LANDSFORENINGEN DANSKE BØRNE- OG UNGDOMSFILMKLUBBER

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 12. maj 2015, kl Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder.

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede

Det Ergoterapifaglige Selskab for Geriatri og Gerontologi blev stiftet den 7. maj 2012.

Vedtægter for Dansk Svejseteknisk Landsforening. 1 Navn og hjemsted

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening.

Velkommen til det 6 nyhedsbrev fra HK Rådighedslønsforeningen..

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

VEDTÆGTER DANSK PATCHWORK FORENING

Dansk Vandrelaug Aarhusafdelingen

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Tidligere vedtægter for Borup Kino. Nye vedtægter for Borup Kino. Navn og hjemsted: 1.1. Foreningens navn er Borup Kino.

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

BESLUTNINGREFERAT. fra ordinært repræsentantskabsmøde den 3. juni 2010

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole.

Specifikation af ændringer i forslag til nye vedtægter for Cystisk Fibrose Foreningen i forhold til nuværende vedtægter.

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl )

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018

KREDS VEST STIFTENDE GENERALFORSAMLING, 29. MARTS 2014

Vedtægter. - vedtaget på Faglige Seniorers kongres den oktober 2016

Vedtægter for Uddannelsesforbundets Seniorer d. 19. juni 2018

FOA Holbæk seniorklubs arrangementer Forår 2015

HK SENIOR JERES FÆLLESSKAB I KLUBBEN MØDER OG SPÆNDENDE TURE. KLAR TIL NYE OPLEVELSER? Nye arrangementer til dig og din klub

LOVE FOR DANSK GEOLOGISK FORENING

Referat - Generalforsamling onsdag den 23. februar 2011

Distriktet 4, årsmøde onsdag d. 24. april af 6 Gert Skouman Beretning om distriktets virksomhed i Dagsordenes pkt. 3(Formandens indlæg.

2 Formål. 3 Organisation

Referat fra generalforsamlingen onsdag den 8. april 2015

Transkript:

BERETNING 2011 DM PENSIONIST

Indholdsfortegnelse BESTYRELSEN... 3 FORORD... 4 ARBEJDET I PENSIONISTSEKTIONENS BESTYRELSE... 5 DMs senior- og pensionspolitik... 5 Pensionistsektionens økonomi... 6 Medlemsudvikling... 6 MEDLEMSTAL OG ALDERSFORDELING PR. 23. august 2011... 6 Budget... 6 Hjemmesiden... 7 Fastholdelsespjecen... 7 REGIONALE KLUBBER... 8 Seniorklub Fyn... 8 Seniorklub Jylland... 9 Seniorklub København/Sjælland... 10 ARBEJDET I DM... 12 Hovedbestyrelsen... 12 Repræsentantskabet... 13 Overenskomst- og Arbejdspladsudvalget (OKAPU)... 13 Bladudvalget... 13 Erhvervsskoleudvalget (ESU)... 14 DMs økonomi... 14 Samarbejdet med sekretariatet... 14 SAMARBEJDET MED ANDRE ORGANISATIONER... 15 Statspensionisternes Centralforening (SC)... 15 Samarbejdet med DJØF... 15 BOLIGFORHOLD... 16 Pensionskasseboliger... 16 Ferielejligheder... 16 BOLIGSELSKABER... 17 Bedre Billigere Boliger (BBB)... 17 Samrådets Boligselskab og Dronning Louises Stiftelse... 17 Foreningen til fremskaffelse af boliger til ældre og enlige... 17 PENSIONSKASSEN FOR MAGISTRE OG PSYKOLOGER... 18 Forside: Fra møde i Seniorklub København Sjælland. Foto: Janneke Abildskov 2

BESTYRELSEN Medlemmer af bestyrelsen: Formand, seminarielektor Erik Nejrup, Telefon 43 73 77 46, e-mail: erik@nejrup.dk Næstformand, universitetslektor Sianette Kwee Telefon 86 85 31 31, e-mail: sianette.kwee@lic-mail.dk Kulturkonsulent Sidsel Benedicte Jacobsen Telefon 33 23 26 42, e-mail: sidsel@humleby.dk Seminarielektor Vagn Mathiasen Telefon 49 71 87 66, e-mail: vama@email.dk Lektor Hanne Elsebeth Gøtzsche Telefon 38 79 16 24, e-mail: hanne.goetzsche@vip.cybercity.dk Teknik- og miljøchef Thyge Færch Telefon 31 34 17 34, e-mail: thyge.faerch@post.tele.dk Suppleanter: Kemiker Toke Gaarde Schmidt Telefon 66 14 33 91, e-mail: 1950sol@webspeed.dk Docent Lisbeth Zimmer Telefon 44 47 00 42, e-mail: zimmer@email.dk Medlemmer af Repræsentantskabet: Vagn Mathiasen, Sianette Kwee og Sidsel Jacobsen. Suppleant: Lisbeth Zimmer. Medlem af DMs Hovedbestyrelse: Hanne E. Götzsche. 3

FORORD Kære pensionistmedlemmer. Tak for jeres vedholdenhed, når bestyrelsen anmoder om jeres støtte til valgene i DM. Ved valget til Hovedbestyrelsen i efteråret 2010 lykkedes det atter DMs pensionistsektion at blive repræsenteret i DMs Hovedbestyrelse, selvom vi ikke er en stor medlemsgruppe. Det sker, fordi I troligt stemmer ved valget. Den høje stemmeprocent er til vores fordel! Valgdeltagelsen i DM generelt er på ca. 20 %, mens DM pensionists deltagelse er langt højere. Vi lever måske på lånt tid. Den dag, hvor DMs almindelige medlemmer myldrer til stemmeurnerne, får pensionisterne det vanskeligt. Vedrørende OK 11 måtte vi endnu engang erkende, at der ikke blev forbedringer til pensionisterne. Denne gang har vi dog grædt sammen med DMs øvrige medlemmer. Et stort nul blev det på hele CFUs område. Der vil dog i overenskomstperioden i flg. DM Fagligt Nyt være midler til lokale lønforbedringer af beskeden størrelse. Bestyrelsen i DM Pensionist ser med stor glæde vores klubber i Odense, Århus og København udvikle sig til fornøjelse for de lokale medlemmer. Vi ønsker til lykke med en forventning om nye gode tiltag og spændende arrangementer. Bestyrelsen har udarbejdet en pjece til brug for snart-pensionister og -efterlønnere i DM. Vi håber, at den finder god anvendelse blandt de kolleger, der står over for at forlade arbejdslivet. Bestyrelsen ønsker god læselyst med beretning 2011 og på gensyn til medlemsmødet den 13. oktober i København. Erik Nejrup Formand for DMs pensionister 4

ARBEJDET I PENSIONISTSEKTIONENS BESTYRELSE DMs senior- og pensionspolitik DM har ingen specifik pensionistpolitik. Det, der er i fokus, er opsparingen til pensionisttilværelsen i form af pension, ATP og efterløn, folkepension, samt overgangen mellem arbejdsliv og pensionisttilværelse med seniorordninger o. lign. På DMs websted dm.dk kan man finde mange udmærkede oplysninger om dette. I DMs principprogram 2009-11 står der bl.a. om de ældre på arbejdsmarkedet: At tryghedsaftaler og regler om afskedigelse skal modvirke, at det specielt er ældre medlemmer, der presses ud af arbejdsmarkedet. At der ved overgang fra arbejdsliv til pension skal være mulighed for attraktive senior- og fratrædelsesordninger, så den enkelte selv har mulighed for at vælge tidspunkt og form for tilbagetrækning. At efterlønnen skal bevares. DM Pensionist har bidraget til DMs arbejdsprogram for 2011 med en præcisering af de standpunkter, bestyrelsen arbejder efter: Det langsigtede mål i sektionen er stadig at medvirke til, at medlemsgruppens efterlønnere og pensionister kan få en så udbytterig tilværelse som muligt både økonomisk, kulturelt og socialt. Målet for vores arbejde i den kommende periode vil være at arbejde videre med de initiativer, vi har sat i værk samt at udvikle nye tiltag. Økonomien spiller en rolle for os alle. Derfor er et fokuspunkt for bestyrelsen at formulere OK-krav og stræbe efter at sikre fordele for medlemmerne inden for såvel tjenestemands- som overenskomstområdet. Vi er imod afskaffelse af og forringelser af efterlønnen, og vi må arbejde for, at der ikke blot sker en fastholdelse, men en udbygning af folkepensionen. Vi vil desuden arbejde for en udbygning af seniorordningerne. Efter oplysning fra FTF er der p.t. omkring 250.000 pensionister, hvis eneste indtægt er folkepension og ATP. De fleste magistre har gennem deres arbejdsliv via medlemskab af pensionsordninger foretaget opsparring til pensionisttilværelsen, men forringelsen af efterlønsordningen og udskydelse af folkepensionsalderen vil være et slag for mange af vores kommende medlemmer. Et særligt fokuspunkt er støtten til de tre regionale klubber, hvis formål er at danne og styrke nye netværk gennem sociale og kulturelle aktiviteter. Vi mener, at det lokale arbejde er vigtigt for at fastholde medlemmerne i et fællesskab og en magisteridentitet. Bestyrelsen har udarbejdet et arbejdsprogram for 2012, der kan læses på dm.dk/pensionist. 5

Pensionistsektionens økonomi Medlemsudvikling Først lidt om medlemsudviklingen: I 2007 var vi 1253 medlemmer i DM Pensionist, i 2008 1371 medlemmer, i 2009 1425, i 2010 1490 og pr. 23.8.2011 1546 medlemmer. MEDLEMSTAL OG ALDERSFORDELING PR. 23. august 2011 Alder Antal % Under 50 31 2,0 50-54 15 1,0 55-59 33 2,1 60-64 210 13,6 65-69 495 32,0 70-74 390 25,2 75-79 200 12,9 80-84 104 6,7 85 og derover 68 4,4 Medlemmer 1546 100,0 Budget 6

Sektionens budget er i 2011 på 181.000 kr., hvoraf 36.000 kr. anvendes til bestyrelsesmøder og anden fælles politisk aktivitet, 45.000 kr. til klubberne og 95.000 kr. til medlemsmøde og møde for klubbestyrelserne. Som det fremgår, er pensionisterne beskedne folk. Den største udgift på pensionistsektionens budget er det årlige medlemsmøde, der afholdes på skift i Købehavn, på Fyn eller i Jylland. I 2010 har DM Pensionist efter ansøgning i HB fået en ekstrabevilling på kr. 25.000 til trykning af en pjece (forår 2011) om sektionens arbejde med henblik på at motivere DM-medlemmer til at fastholde medlemskabet af DM, når de går på pension eller efterløn. I år søger vi igen om en ekstrabevilling, denne gang til afholdelse af IT-kurser i tekstbehandling og internet. Lokalklubberne har brug for flere penge for bl.a. at kunne nedsætte deltageromkostningerne ved nogle af de lidt dyrere arrangementer. Bestyrelsen vil derfor i forbindelse med behandlingen af budgetforslaget for 2012 foreslå, at sektionens budget forhøjes, så der bliver flere ressourcer til aktiviteterne i klubberne. Hjemmesiden Pensionistsektionens hjemmeside på www.dm.dk/pensionist rummer oplysninger om sektionens arbejdsprogram og aktiviteter. Som noget nyt vil vores HB-medlem, Hanne Götzsche, informere her om arbejdet i Hovedbestyrelsen. Hun opfordrer medlemmerne til at komme med spørgsmål og input. Desuden kan man rejse debat, skrive kommentarer og stille spørgsmål til bestyrelsen. Endelig er der link til de regionale klubbers hjemmesider og til relevante organisationer og samarbejdspartnere. Fastholdelsespjecen Bestyrelsen har i samarbejde med DMs Profilenhed fået fremstillet en pjece, der fortæller om Pensionistsektionen og de regionale klubber. Pjecen demonstrerer det høje og udbytterige aktivitetsniveau blandt DMs pensionister og viser i billeder, at der også er plads til fornøjeligt socialt samvær. Formålet er at bidrage til at fastholde DM-medlemmer efter pensionering eller efterløn. Via tillidsmænd håber vi at få pjecen ud til dem, der står over for at forlade arbejdsmarkedet, og desuden skal pjecen sendes sammen med velkomstbrevet til alle, der tilmelder sig Pensionistsektionen. 7

REGIONALE KLUBBER De tre regionale klubber på Fyn, i Jylland og øst for Storebælt trives godt og lever op til formålet om at fremme medlemmernes fælles faglige, kulturelle og sociale interesser og danne nye netværk i den tredje alder. Klubberne har egne hjemmesider under www.dm.dk/pensionist. Har man ingen netadgang, kan man henvende sig personligt via de kontaktadresser/tlf.numre, der er angivet nedenfor efter de enkelte klubbers beretninger. Medlemskab af klubberne er gratis, og DMs Pensionistsektion yder et finansieret tilskud til driften. Vi opfordrer alle sektionens medlemmer til at slutte sig til den lokale klub og dermed få mere glæde af deres DM-kontingent. De regionale klubber er for nærværende alle repræsenteret i sektionsbestyrelsen, og der orienteres fra klubberne på hvert bestyrelsesmøde. På medlemsmødet vil klubberne få lejlighed til at uddybe de skriftlige beretninger. Seniorklub Fyn Fyn-klubben blev stiftet den 10. februar 2004. Vi er ca. 25 medlemmer, men vil gerne være flere, derfor indbydes alle seniormedlemmer af DM i det fynske område til at deltage i klubben. Der afholdes månedlige arrangementer, alle medlemmer modtager en indkaldelse pr. mail ca. 8 dage før. Det er gratis at deltage i møderne, som afholdes i DMs lokaler i Slotsgade 21B, 5000 Odense C. Ved ekskursioner med besøg på museer m.m. betales hver for sig. Transport foregår oftest i private biler. I den forløbne del af året har vi bl.a. haft fornøjelse af at høre foredrag om Odsherredsmalerne ved kunsthistoriker Lise-Lotte Blom, Robotteknologi før, nu og i fremtiden ved Professor Henrik Gordon Petersen og Odense i renæssancen ved lektor Lars Bisgaard. I april måned afholdtes ekskursion til hovedgården Hofmansgave på Nordfyn ved Enebærodde. De nuværende bygninger stammer fra sidst i 1700-tallet. Vi blev vist rundt i hovedbygningen af oldfruen, som har været ansat på stedet i over 50 år. Indretning og inventar er bevaret fra familien Hofman-Bangs tid. Anne Marie Løns bog Dværgenes dans beskriver familiens liv og levned. Herefter førte vort medlem, botanikeren Carsten Hunding, os rundt i parken med de mange sjældne træer og buske. Kartoffelmuseet nåede vi også, inden vi spiste de medbragte madpakker i Jægerstuen. Bagefter havde gruppen stadig energi til at vandre på Enebærodde og betages af den enestående natur og igen nyde godt af Carstens ekspertise. Sommerudflugten gik til Middelfart med besøg på Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus og Middelfart Museum, Psykiatrisk Samlings patientkunst. Grimmerhus viste udstillingen Gaven, der er en samling af 40.000 værker af porcelæn, stentøj og fajance skabt på Danmarks betydeligste keramikfabrikker, Den kongelige Porcelainsfabrik, Bing og Grøndal og Aluminia gennem 235 år. Vi fik en guidet rundvisning i samlingen og blev samtidig ori- 8

enteret om museets udvidelsesplaner, som er nødvendige, hvis Gaven skal forblive på Grimmerhus. Efter frokost gik turen Psykiatrisk Samling. Her fortalte en særdeles velorienteret museumsinspektør om sygehusets historie gennem 100 år. Med denne baggrundsviden var det ekstra spændende at se tidligere patienters opholds- og soverum og ikke mindst deres malerier og tegninger. I efteråret ser vi bl.a. frem til at høre om Udkantsdanmark og Kinas unge drager - om at vokse op i dagens Kina. Hele programmet kan læses på hjemmesiden. Indmeldelse i klubben kan ske via www.dm.dk/pensionist eller hos formanden, Rigmor B. Vestereng Tlf.: 66 13 72 14 E-mail: rigmorbvestereng@mail.dk Seniorklub Jylland Hver måned modtager alle klubbens medlemmer et nyhedsbrev, hvori de kommende aktiviteter omtales. Desuden ligger nyhedsbrevene på klubbens hjemmeside www.dm.dk/seniorklubjylland sammen med mødereferater og referater af visse af de afholdte arrangementer. Det første møde efter Pensionistsektionens medlemsmøde i oktober 2010 var besøget den 26. oktober i Erhvervsarkivet. Generalforsamlingen 2010 blev afholdt i DM s lokaler. Den blev indledt af lektor, Ph.D. Arn Gyldenholm med foredraget Intelligent Design versus Darwinisme. Generalforsamlingen blev afsluttet med frokost. Som noget nyt blev der afholdt et decembermøde, idet prof. dr.theol. Kirsten Nielsen den 15. december holdt foredraget Satanskikkelsen i Bibelen. År 2011-arrangementerne startede den 18. januar med foredraget Den digitale kulturarv Statsbibliotekets arbejde med digitalisering og langtidsbevaring af kulturarven ved Statsbibliotekets direktør, cand. mag. Svend Larsen. Den 17. februar causerede seminarielektor, biolog Erik Moes over emnet Slip endorfinerne løs. Højskoleforstander, mag.art. Poul Holm Bangsgaard holdt den 16. marts foredrag om Grundtvig i Indien. Teaterarrangementet den 12. april blev som sædvanlig afviklet som et tretrins-arrangement. Først fortalte instruktøren Asger Bonfils om dramatikeren Lene Knutzons forfatterskab og i særdeleshed om det værk, der var aftenens forestilling. Herefter fællesmiddag inden man tog til Teatret Svalegangen og så stykket Den luft andre indånder. 9

Den 18. maj var der rundvisning ved lektor Jan Heinemeier på AMS-laboratoriet, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, som opfølgning på Jan Heinemeiers tidligere foredrag Atomer afslører nyt om fortiden. Sommerudflugten blev en heldagstur den 7. juni med natur- og kulturoplevelser i Himmerland. Første efterårsarrangement bliver en heldagstur til Aalborg: Besøg i Gråbrødrekloster Museet, byvandring i Budolfi-kvarteret og besøg på Lindholm Høje. Indmeldelse i klubben kan ske via www.dm.dk/pensionist eller ved henvendelse til formanden, Ole Frederik Nielsen Tlf. 86 27 09 87 E-mail: ofn@oncable.dk eller næstformand Poul Hornshøj Tlf. 86 22 06 40 E-mail: hornshoj@mail.dk Seniorklub København/Sjælland Seniorklubben har haft et godt år med medlemsfremgang og mange arrangementer, både i bestyrelsens regi og gennem interessegrupperne. Som sædvanlig var det medlemmer, der optrådte som foredragsholdere eller turledere. Efter den velbesøgte generalforsamling 2010 talte DMs formand, Ingrid Stage, om DM og de nye ældre. Der var livlig debat, hvor medlemmerne efterlyste flere initiativer, og formanden takkede for gode input. Novembermødet havde overskriften Åbenheden er ikke så stor, som du tror. Biolog Søren Wium-Andersen fremlagde en række eksempler på myndighedernes undertrykkelse af informationsstrømmen. Julemødet var mere muntert. Historiker Knud Prange fortalte om Det danske rigsvåbens historie fra Valdemar den Store til dronning Margrethe II, om blå løver og mørklødede vildmænd. Fra januar 2011 til maj anførte historiker Jytte Kreiborg hver måned temature til udstillinger/museer eller byvandringer. Forårets øvrige arrangementer var: Musikhistoriker og -anmelder Jens Brinckers foredrag i januar, I skyggen af Carl Nielsen, handlede om nogle talentfulde komponister, som har været næsten glemt. Samt det nye internetleksikon over danske komponister efter 1840. Februar rummede to arrangementer: En skovtur med botaniker Signe Frederiksen for at studere Vinterbotanik, og 14 dage efter i Nimbusparken et causeri af tidl. næstformand i Dansk Sprognævn, Henrik Hagemann, over Majonæsekrig, kommastrid og andet godt om dansk sprogpolitik gennem 25 år. 10

Klassisk filolog og fhv. sognepræst, Lene Andersen, talte i marts om De gammeltestamentlige Apokryfer, som har spillet så stor rolle i kunst, kulturliv og folkelig overlevering. Nanoscience og de deraf afledte nye discipliner og potentialer var emnet for professor em. Jens Onsgaards foredrag i april. Primo maj var der ekskursion til Danmarks Stevns klint, tilrettelagt af geolog Lilian Skjernaa, og med rundvisning på Museum Stevnsfort, hvor militærhistoriker Peter A. Henriksen fortalte træk af den kolde krigs historie. Senere i maj var der Vandretur igennem naturområdet ved Sydhavns- Tippen, ledet af botaniker Signe Frederiksen og biolog Søren Wium-Andersen. Sankt Hans-aften så vi en utrolig veloplagt generalprøve på Holbergs Henrik og Pernille i Grønnegårds Teatret. I juli besøgte vi biavlerforeningen Nordsjællandske Bivenners skolebigård i Lyngby, hvor cand.scient. i kemi og fritidsbiavler Sven Branner fortalte om Bier, biavl og biernes betydning. September 2011 vil byde på dels en omvisning i Botanisk have ved Signe Frederiksen og Jytte Kreiborg, dels et foredrag om Jordskælv og tsunamier af adj. statsseismolog Søren Gregersen. Bestyrelsen har oprettet sin egen fagcelle på dm.dk og vil gerne udbrede kendskabet til denne mulighed for at danne et lukket forum for debat o.a., men det kræver bedre IT-kundskaber hos en del medlemmer. Derfor håber vi på, at Pensionistsektionens bestyrelse kan skaffe midler til kurser. Tom Henriksen og Tom Carlsen arrangerede to dage med datastuer, hvor medlemmerne kunne få hjælp til ikke-tekniske problemer vedrørende fx internet, PowerPoint eller tekstbehandling. Bestyrelsen udsender aktivitetsplaner til medlemmerne tre gange om året. Man kan desuden følge med i seniorklubbens aktiviteter, herunder interessegrupper om skovture, teaterbesøg, moderne kirkekunst, bridge og rejser, gennem annoncer i Magisterbladet for bestyrelsens arrangementer og generelt på hjemmesiden. Indmeldelse i klubben sker via hjemmesiden www.dm.dk/pensionist eller hos næstformand Tom Onsberg Henriksen Tlf. 29 13 29 45 E-mail: im-toh@youmail.dk eller formanden, Sidsel Jacobsen Tlf. 33 23 26 42 E-mail: sidsel@humleby.dk 11

ARBEJDET I DM Hovedbestyrelsen Efter vedtægterne vælges ni medlemmer af DMs Hovedbestyrelse (HB) direkte ved urafstemning, mens syv medlemmer udpeges fra sektorbestyrelserne. Pensionistsektionen opnåede igen ved valget i 2010 en plads i hovedbestyrelsen. Det skete alene, må vi formode, ved den store opbakning fra os alle som medlemmer. Sektionens nye medlem af HB blev Hanne E. Götzsche. Der er ikke tvivl om, at det bliver sværere og sværere at fastholde vores repræsentation. Pensionistsektionen har ikke som sektorerne mulighed for at udpege et medlem til HB. Sektionen har tidligere fremsat ønske om en ligestilling med sektorerne, men det vil kræve en vedtægtsændring, som der ikke er tilslutning til i HB. Der var ligeledes valg af formand for DM. Ingrid Stage blev igen valgt enstemmigt uden modkandidat. Der er afholdt ti møder i HB, heraf to seminarer med overnatning og et ekstra møde pga. overenskomstforhandlinger. På det første møde i januar 2011 blev de forskellige udvalgsposter fordelt. Pensionistsektionen/ Hanne E. Götzsche fik sæde i Bladudvalget og Erhvervsskoleudvalget, som er et AC-udvalg. Som valgt af bestyrelsen repræsenterer Hanne E. Götzsche Pensionistsektionen i OKAPU (Overenskomst- og Arbejdspladsudvalget). HB udpegede Henrik Prebensen til medlem af Magistrenes Pensionskasses bestyrelse. Årets start var præget af de forestående overenskomstforhandlinger og selve afstemningen om resultatet. Desuden behandlede man inden Repræsentantskabsmødet i maj regnskabet det var som bekendt fint med overskud samt udarbejdede et grundlag for fremtidig anvendelse af Reservefondens midler, som Repræsentantskabet kunne tage stilling til. HB er gået fra at opstille indsatsområder til at arbejde med fokuspunkter. Tidligere var det sådan, at et indsatsområde som regel strakte sig over to år. Ændringen betyder, at HB nu kan tage emner op og fokusere, analysere og handle hurtigt, hvad der giver en større dynamik i dette arbejde. Følgende fokuspunkter blev valgt for 2011: Uddannelsesøkonomi, herunder Professionshøjskolerne. Magisterarbejdsmarkedet. Ytringsfrihed, som del af arbejdsmiljøet. Ligestilling, der har været et indsatsområde, vil ikke blive nedtonet, men fremover være integreret i driften. Der har været diskussion om, hvorvidt Pensionistsektionens deltagelse i HB er relevant. Bestyrelsen mener, at der er flere fordele ved at være repræsenteret, bl.a. kan vi løbende gøre opmærksom på, at der er særlige problemer for de af vores medlemmer, som er 55+. Især nu, hvor pensionsalderen sættes op, og efterlønnen ændres. 12

Repræsentantskabet Repræsentantskabet er DMs højeste myndighed. Der afholdes to møder om året samt eventuelle ekstraordinære møder. Repræsentantskabet godkender foreningens regnskab og tager stilling til overenskomstresultater samt en række andre sager. Pensionistsektionen har ud fra sit medlemstal tre repræsentanter ud af godt 90; det har i perioden været Vagn Mathiasen, Sianette Kwee og Sidsel Jacobsen. De mest konfliktfyldte møder, vi har deltaget i, har drejet sig om vedtagelsen af en udvidelse af brugen af Reservefondens midler. Vi var imod, at der blev åbnet for, at en del af pengene kunne anvendes til formål, der var vigtige for foreningens virke i almindelighed som fx hvervning blandt studerende. Men det blev garanteret, dels at der var rigelige midler i fonden til selv en forholdsvis lang konflikt, dels at Repræsentantskabet hver gang skulle godkende bevillingen. Overenskomst- og Arbejdspladsudvalget (OKAPU) Arbejdet i OKAPU omfatter først og fremmest tillidsmandsarbejde. Her kan vores opgave være at sikre, at tillidsfolkene har indsigt i 55+-området og har materiale til denne gruppe medlemmer, som jo findes i alle sektioner og sektorer. Opstilling af OK-krav for 2013 gik i gang umiddelbart efter, at OK 2011 var afsluttet. I 2011 har følgende emner været på udvalgets dagsorden: TR-bemyndigelsen. Evaluering af TR-efteruddannelse og TRs redskaber. Intern evaluering af OK 11-forløbet, tidsbegrænsede ansættelser samt ligestilling. ACs evaluering af OK11 samt kompetenceudvikling. Arbejdsmiljø og forberedelse af OK 13. Overenskomster på det private område. Temaerne skal ses som en politisk markering af, hvilke områder man finder særlig vigtige i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Bladudvalget Pensionistsektionen er så heldig at have to repræsentanter i Bladudvalget, nemlig Lisbeth Zimmer (udpeget af sektionsbestyrelsen) og Hanne E. Götzsche for HB. Magisterbladet er en vigtig platform for os. Vi har af gode grunde ikke fælles arbejdspladser, men i bladet kan vi pensionister komme til orde gennem debatindlæg, kommentarer og forslag til artikler. De regionale klubber har udbygget annonceringen af deres aktiviteter i bladet, og det har betydet meget for kendskabet til Pensionistsektionen. Vores repræsentanter har fremført ønsket om en artikelserie om 55+, men det kan kun lykkes, hvis vores medlemmer vil bidrage med temaer og cases, der kan være interessante for Magisterbladets læsere. I Bladudvalget er det blevet drøftet, hvordan Magisterbladet, DMs hjemmeside og nyhedsbrevene kan spille sammen. Det er en relevant diskussion for os, idet vi her har flere muligheder for at synliggøre DMs pensionister. På DMs hjemmeside kan man gå ind via CPR-nummer og medlemsnummer og læse mange nyttige ting, bl.a. referatet fra de forskellige udvalg. Der er også oprettet netværk, hvor alle kan melde sig som interesserede, samt mulighed for at oprette fagceller til diskussioner i lukkede fora. Bestyrelsen vil benytte nyhedsbrevet for tillidsrepræsentanter til at informere om sektionens arbejde som et led i politikken for at fastholde DM-medlemmer efter pensioneringen. 13

Erhvervsskoleudvalget (ESU) Erhvervsskoleudvalget (ESU) er et udvalg under AC. HB udpeger et medlem, som nu er Hanne E. Götzsche med Hans Beksgaard, DM Professionshøjskoler, som suppleant. Udvalget varetager DM's medlemmers interesser vedrørende løn og arbejdsvilkår inden for området. Udvalget er aktuelt interessant, fordi der skal foregå fusioner, således at Professionshøjskolerne muligvis skal overtage nye uddannelser. Der har ikke været afholdt møder i udvalget i 2011. DMs økonomi Efter et underskud i 2009 blev DMs samlede økonomi i 2010 vendt til et overskud på kr. 21 mio, inkl. Reservefondens overskud. Her er lidt talorientering: I januar 2011 havde DM 38.000 medlemmer, hvoraf 24.600 var tilknyttet arbejdsmarkedet. 8.500 var medlemmer af studentersektionen og 1500 medlemmer var pensionerede. Årsagen til det forbedrede økonomiske resultat skyldes en stigning i antallet af medlemmer, færre omkostninger og et højere afkast fra kapitalforvaltningen. Samarbejdet med sekretariatet Pensionistsektionens bestyrelse har stor glæde af samarbejdet med vores sekretær, Gitte Landrum. Hun er omhyggelig med sit arbejde og altid hjælpsom, når det gælder om at skaffe oplysninger frem. 14

I forhold til DMs ledelse har vi i bestyrelsen mødt stor velvilje hos cheføkonom Bjarne Jakobsen i forbindelse med afklaring af sektionens økonomi, ligesom Magisterbladets redaktør, Mogens Tanggaard altid har været åben for og interesseret i bestyrelsens arbejde. SAMARBEJDET MED ANDRE ORGANISATIONER Statspensionisternes Centralforening (SC) DM Pensionist er medlem af Statspensionisternes Centralforening. Det er særligt i forbindelse med OK-forhandlingerne, at vi har brug for SC. SCs formål er på et partipolitisk uafhængigt grundlag at varetage fælles interesser på de økonomiske, sociale og kulturelle områder for de tilsluttede foreningers medlemmer. Varetagelsen sker via repræsentation i de forhandlingsberettigede centralorganisationer og i samarbejde med andre organisationer. Forhandlingsområdet er både tjenestemands- og overenskomstområdet. Flertallet af foreningerne er de gamle tjenestemandsorganisationer CO I og CO II, der i dag hedder CO 10. Spørgsmålet om nytten af at forblive i SC har været rejst på en tidligere generalforsamling og diskuteret i bestyrelsen. Da SC nu ændrer vedtægt for også at optage grupper af overenskomstansatte, har vi besluttet at se tiden an og foreløbig lade Pensionistsektionen forblive medlem af SC. DM Pensionist har specielt interesse i SCs muligheder for at blive hørt i CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg. Vores mest nærliggende adgang til CFU er DM og AC, men erfaringsmæssigt er der her en meget lille forståelse for pensionisternes OK-ønsker. DM Pensionists bestyrelse takker for godt samarbejde i året og ser frem til et fortsat samarbejde. Erik Nejrup er medlem af SCs forretningsudvalg. Til SCs hovedbestyrelse har vi udpeget Vagn Mathiasen og Sianette Kwee. SC udgiver bladet Statspensionisten 5-6 gange årligt. Bladet sendes til alle medlemmer af DM Pensionist. Samarbejdet med DJØF DMs Pensionistsektion fortsætter samarbejdet med DJØFs Pensionistforening ved, at man deltager som observatører i hinandens bestyrelsesmøder med henblik på at udveksle information og erfaringer. Hanne E. Götzsche afløste i løbet af året Vagn Mathiasen som repræsentant for DMs Pensionistsektion i DJØFs Pensionistforening, mens Bent Frank har repræsenteret DJØF som observatør hos DM. 15

BOLIGFORHOLD Kravene til boligen ændres livet igennem. Den lejlighed eller det hus, som var passende til et familieliv med opvoksende børn, kan blive en byrde for den ældre. Mange fagforeninger tilbyder derfor boliger, som kan opfylde medlemmernes forskellige behov. De omtalte boliger er alle beskrevet på de respektive boligselskabers hjemmesider og Pensionistsektionens hjemmeside. Pensionskasseboliger MP råder over 1.000 lejemål, dels rækkehuse, dels lejligheder af varierende størrelse. Boligerne er beliggende på Sjælland, Fyn og i Jylland. Se listen over de forskellige ejendomme på www.mppension.dk. Boliger tilbydes i første omgang medlemmerne af Pensionskassen. For at komme i betragtning til en lejlighed kan MP s medlemmer henvende sig til pensionskassen på telefon 39 15 01 02 eller via pensionskassens hjemmeside www.mppension.dk. Boligerne tildeles efter det antal boligpoint, de boligsøgende medlemmer har opnået via medlemskab i MP. På MP s hjemmeside under Boliger kan man se hvilke boliger der er til leje. Pensionskassens boliger administreres af Dan-Ejendomme. Dan-Ejendomme A/S Tuborg Boulevard 12 2900 Hellerup Tlf. 70 30 20 20 www.dan-ejendomme.dk Du kan kontakte udlejningsafdelingen på ovenstående telefonnummer eller e-mail mandagtorsdag kl. 09.00-16.00, fredag kl. 09.00-15.00. Du kan også abonnere på Bolignyt i papirudgaven, som udkommer en gang om måneden; det koster 150 kr. for et års abonnement. Det er gratis at få Bolignyt sendt på mail, skriv til e- mailadressen boliger@unipension.dk. Husk at oplyse medlemsnummer eller navn/adresse. Er du ikke medlem af pensionskassen, kan du finde ledige boliger på www.findbolig.nu eller kontakte Dan-Ejendomme. Ferielejligheder Ud over boliger i Danmark ejer MP sammen med 2 andre pensionskasser (DIP og JØP) Maison Danice, en ferieejendom i Nice. Beskrivelsen af lejlighederne og udlejningspriser kan ses på Pensionskassens hjemmeside under Medlemstilbud. Vil du leje en lejlighed i Maison Danice eller få tilsendt en brochure, kan du henvende dig via tlf. 39 15 01 02 eller e-mail mp@mppension.dk. 16

BOLIGSELSKABER Bedre Billigere Boliger (BBB) BBB har ca. 250 boliger i Ølby ved Køge. Kun DM medlemmer kan komme i betragtning. Størrelsen varierer fra 75 til 144 m 2. Se mere på www.bedrebilligereboliger.dk Her er dog ingen ledige eller usolgte boliger i øjeblikket. I Kvistgård er et andet boligkompleks under opførelse. En del boliger står allerede færdig og er beboet. Her er der dog stadigvæk mulighed for at erhverve sig en bolig. Se beskrivelsen på hjemmesiden under Kvistgård. Interesserede kan henvende sig til: Bedre Billigere Boliger Vestagervej 5 2100 København Ø Tlf: 39295656 www.bedrebilligereboliger.dk Samrådets Boligselskab og Dronning Louises Stiftelse Selskabet har til formål at opføre, erhverve og drive ejendomme til en billig leje for selskabets medlemmer samt for enker og enkemænd efter boligselskabets medlemmer. Som medlemmer kan optages personer med ansættelse indenfor staten og regionerne og de, der er pensioneret fra sådanne ansættelsesforhold. Det er samtidig en betingelse, at pågældende er berettiget til medlemskab af en organisation, der har AC som hovedorganisation. For personligt medlemskab betales et engangsindskud på kr. 5000. Boligselskabet råder i dag sammen med Dronning Louises Stiftelse over otte udlejningsejendomme med 1 1/2- til 4-værelses lejligheder. Udførlig information på selskabets hjemmeside www.sbs-dls.dk Boligselskabets adresse er Nørre Voldgade 96, 6 sal 1358 København K Tlf. 33 11 26 76, Email: sbs@sbs-dls.dk Du kan kontakte boligselskabet i deres kontortid mandag til onsdag kl. 10-12. Foreningen til fremskaffelse af boliger til ældre og enlige Foreningen har skabt en ny boligtype, som specielt blev indrettet for ældre, og hvor der samtidig blev tilbudt beboerne kollektive faciliteter. Den kollektive boligform viste sig velegnet for enlige og ældre, fordi den gav beboerne mulighed for at få en selvstændig, uafhængig og samtidig økonomisk og arbejdsmæssigt overkommelig bolig. Her kunne man også bevare meget af den livsform, som man havde haft i sin større bolig, blandt andet ved at benytte fælles selskabslokaler m.v. Desuden er der tilknyttet plejehjem. 17

Foreningen driver kollektivhuse i 12 kommuner på Sjælland og i Jylland. Udførlig information om foreningen og detaljeret beskrivelse af boligerne findes på hjemmesiden http://www.plejehjem.net Boligerne er forbeholdt medlemmer af de tilknyttede organisationer, og DM tilhører medlemskredsen. Sianette Kwee og Hanne E. Götzsche er medlemmer af foreningens repræsentantskab. Foreningen administreres af Advokaterne Arup og Hvidt Nørre Voldgade 88 1358 København K Tlf. 33 13 85 80 PENSIONSKASSEN FOR MAGISTRE OG PSYKOLOGER Pensionskassen for Magistre og Psykologer (MP) er en del af Administrationsselskabet Unipension, der også omfatter Arkitekternes Pensionskasse samt Jordbrugsakademikernes og Dyrlægernes Pensionskasse. Bølgerne er gået højt i diskussionen også på Pensionistsektionens medlemsmøde i 2010 - om det omvalg til den ny ordning, som Pensionskassens bestyrelse anbefalede, og som der var (fornyet) mulighed for at foretage inden 15. september 2010. Pensionistsektionens bestyrelse vil opfordre Magisterbladet til at belyse, hvordan det er gået de medlemmer af sektionen, som har valgt at forblive på den gamle pensionsordning. Betalingen for garantien kunne fra 1. januar 2011 ændres løbende, og spørgsmålet er, om det er sket, og i givet fald hvad prisen har været. Vi opfordrer de medlemmer, som har erfaringer, de gerne vil videregive, til at henvende sig til medlem af Bladudvalget, Hanne E. Götzsche, som vil tage disse cases med til redaktionen. Nyttig læsning Pensionisternes Samvirke udgiver hvert år pjecen Pensionist eller Efterlønsmodtager 20xx, der rummer vigtige oplysninger om efterløn og pension. Pjecen kan rekvireres via www.dm.dk/pensionist eller hos Gitte Landrum, gtl@dm.dk, tlf. 3815 6653. 18

19

DANSK MAGISTERFORENING Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg TLF. 38 15 66 00 e-mail: dm@dm.dk www.dm.dk 20