Nr. 1, April 2012, 32. årgang



Relaterede dokumenter
Silkeborg Kajakklub. Ordinær generalforsamling den 9. marts 2013

Nyhedsbrev juli 2013

Standerstrygningstale 2015

Karneval i Aalborg Øst

BBU aktiviteter. Dansk Kano og Kajak Forbund Eftertryk tilladt med Side tydelig 1 kildeangivelse

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Nyhedsbrev Marts 2018

INFO fra kajakudvalget

Siden sidst (2011-DEC):

Ebberup Idrætsforening

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Surf symposium Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var

Nr. 1, April 2010, 30. årgang

Odense Marathon, Odense Lørdag d. 7. juni

September, oktober & november ÅRGANG

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Roning Sund og. sjov motion. i årevis

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

Mogens Bruun TET AKTIVIT. pålæg. 29. maj. 26. maj. Åbent hus, med. Madpakketur fra. 5. maj. skole) (Skansevejens. 31 maj, 21:000 12:000 18:000 -

Månedsmagasinet Cross Court

Ordinær generalforsamling den 9. marts Formandens beretning

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Kursusmuligheder i 2016

Lørdag d. 24 januar På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Referat: Kajakklubben Strømmen

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Velkommen til Horsens Kajakklub

Standerstrygningstale 2016

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Silkeborg Regatta Maraton Silkeborg Langsø PROGRAM. Lørdag den 15. august Silkeborg Langsø

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

U16 Landshold. Udtagelse til NM U16-18 og U21 Landshold sprint 2014

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Om Kerteminde Kajakklub

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Instruktør- og turleder-møde Onsdag 18. Januar Referat. Roudvalg

Aftenstemning ved Faaborg Fjord d. 10. juni

1. suppleant Jette Larsen 2. suppleant Ida Benthin. Arrangementer. Fællesspisning den 13. marts 2017 kl. 18:30

Nyhedsbrev. Så er det tid for tilmelding, til rollespillet i Alslev, kolonien i Givskud, og årets grillfest. Til alle fritidsklubmedlemmer

5. 6. juli 2014 Sølystparken Silkeborg Langsø

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Orientering om løst og fast fra formanden

Brande Badminton Club. HUSK indbetaling af kontingent før d. 19/8-2010, hvis banen fra sidste år skal beholdes. Se yderligere inde i bladet.

Velkommen til Hals Ro- og Kajakklub

Formandsberetning for 2014 og lidt 2015.

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Søttrup Gymnastikforening

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Nu banker foråret virkelig på døren, isen er væk, vi har temperaturer på 8 15 grader om dagen og nu skal vi derudad.

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Januar Godt nytår. Go-Kart

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Sportsuge program 2016

Nyhedsbrev Fritidsklubben BFC April 2011 Forår på vej

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

Maj står for døren. Og det betyder,

Nr. 1, April 2011, 31. årgang

Vallekilde-Hørve Friskole.

Aktiviteter 2016, Tjørring Cykel Motion

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Silkeborg Regatta Silkeborg Langsø PROGRAM. Lørdag den 15. august Silkeborg Langsø

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Trolling Master Bornholm. Richard Nielsen fra Sverige med sin vinderlaks på 19,280 kg. På andenpladsen kom Johnny Gram fra SSK med 18,890 kg.

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Hilsen fra redaktionen

NYHEDSARKIV Fredag d. 20. november skal broen tages op. Vognmanden kommer kl okt

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 10 Oktober årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Roning er tilladt fra ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang. Roning udenfor dette tidsrum er natroning.

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Mandagspigerne afholder ordinær generalforsamling

Kære ungdomsmedlem og bordtennisforældre i SISU. Århus aug. 2008

Så skal der arbejdes...

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

N Y H E D S B R E V 02/2018

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår.

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

Afslutning d. 31. marts 2014

Dansk Drentsche Patrijshond Klub

Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

LEDER. Johnny Reitz. Jeg håber vi får en rigtig god sommer og glæder mig til alle onsdagsdykkende med grill og hygge på stranden.

Siden sidst (2012-APR):

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Transkript:

Nr. 1, April 2012, 32. årgang

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 2 Indhold Side Bestyrelse & Udvalg 22 DGI Midtjylland lukker 18 Formanden har ordet 3 Fællesroning 2012 11 Grill-aftener 14 Havkajakker i SK 7 Instruktion 2012 9 Kontaktpersoner 23 Meddelelse fra Bestyrelsen 23 Pressemeddelelse 10 Sommerfest 16 Standerhejsning 7 Østjylland rundt 12 Forsidefoto af Jens Thybo BLADET SØGÆNGEREN udgives af Silkeborg Kajakklub 3 gange årligt: april, juli og oktober www.silkeborg-kajakklub.dk Oplag 700 eksemplarer

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 3 Foråret og sæsonstart nærmer sig Generalforsamlingen er vel overstået. Næste års bestyrelse er valgt og trukket i arbejdstøjet for at gennemføre gode ideer fra generalforsamlingen og med standerhejsning den 30. april og Paradisløbet den 1. maj er sæsonen 2012 i gang Af Peter Nyegaard Jensen, formand Generalforsamlingen er vel overstået. En begejstret nyvalgt bestyrelse er trukket i arbejdstøjet og glæder sig til endnu et spændende år i Silkeborg Kajakklub. Kaproerne er i kanonform, årets ture ér planlagt og instruktørerne har travlt med de sidste forberedelser inden 130-140 nye håbefulde kursister bydes velkommen. Med Standerhejsning den 30. april og Paradisløbet den 1. maj er sæson 2012 i gang. Tak for den store opbakning der blev vist bestyrelsen og jeg ved generalforsamlingen. Tak til Rune Kristensen og Ulrik Kofoed, som begge har valgt at træde ud af bestyrelsen og velkommen til Søren Slott som breddechef og Karsten Bjørnholt som Huschef. En stærk bestyrelse, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med. Vi har efterhånden alle tilladelser for tilbygning på plads. Klubhuset ligger imidlertid på en grund, der er lejet hos Silkeborg Kommune. I disse bankkrisetider har også kreditforeninger strammet betingelserne for udlån og en urimelig formulering af lejeaftalen forhindrer nu reelt finasiering af byggeriet. Den problemstilling arbejder vi med, og vi tager de fornødne skridt for at få kommune og om nødvendigt kommunalpolitikere i tale. Ved generalforsamlingen havde vi også en spændende diskussion om klubkontingent. Vi opkræver i dag, og uændret i 2012, et ualmindeligt lavt kontingent. I løbet af det kommende år vil Claus Byskov, Jan Pedersen og jeg udarbejde forslag til kontingent, som fremadrettet sikrer, at vi kan finansiere byggeriet i takt med, at vi igangsætter de prioriterede faser: Damernes omklædningsrum, vægttræningslokale, herrernes omklædningsrum, veste- og pagajrum. Det glæder mig, at der med det nye husudvalg synes at være mulighed for, at vi umiddelbart igangsætter udvidelsen af damernes omklædningsrum. Efter generalforsamlingen glæder jeg mig over, at vi nu har fået etableret et reelt husudvalg ikke blot en enkelt administrativ person, men et helt udvalg af engagerede modne herrer med en praktisk og håndværksmæssig tilgang. Husudvalgets opgaver er primært tænkt som alm. vedligehold af hus og grund. Vi forestiller os stadig, at skulle entrere med lokale håndværkere, når vi kommer i gang med tilbygningen. Skal vi have ny hjemmeside? Også Klubbens hjemmeside var et samtaleemne ved generalforsamlingen. Klaus Stephensen s arbejde med at holde den nuværende hjemmeside i drift er værdsat, idet vi dog skal have opdateret visse sider, men der ønskes nyt. (Fortsættes på side 4)

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 4 (Fortsat fra side 3) men hvad er det de unge vil ha? Der har på bloggen kørt en debat om vores hjemmeside. Skal vi have lidt flere af Nicklas film lagt på, skal vi officielt på Facebook osv. Vi prøver nu at få sammensat en større gruppe medlemmer der har interesse i at skabe en ny tidssvarende hjemmeside. Indtil en ny hjemmeside er en realitet, så anvender vi og opdaterer den nuværende, som reelt løser behovet. Er du interesseret i at deltage i udarbejdelsen af fremtidens hjemmeside, så lad Claus Byskov eller jeg høre fra dig. 30 dygtigere roere hos borgmesteren Klubbens roere har præsteret fantastisk mange flotte præstationer. I år kulminerer 10 års elitesatsning med Emil Stærs deltagelse ved OL i London, men også andre har gjort sig sportsligt bemærket. Formanden har ordet - fortsat... Maretti, Andreas Føns, Caroline Emilie Faurschou og Thorbjørn Rask. DM i maraton 2011: Niklas M. Hansen, Casper Pretzmann, Mads Brandt Pedersen, Morten Graversen, Søren Maretti, Jonathan Dagnæs, Cathrine Rask, Anne-Sofie Winther og Frederikke Maretti. Der er næsten tradition for, at medlemmer også bliver Nordiske Mestre. Således også i 2011, hvor Annemia Pretzmann og Casper Pretzmann begge blev Nordiske Mestre Casper endda tre gange. Stort tillykke til alle Danske og Nordiske Mestre og dejligt at se så mange dygtigere roere på podiet i Silkeborg Hallerne med Borgmester Hanne Bæk Olsen og Formanden for Kultur & Fritid, Steen Vindum. Efter en solid træningsindsats hele vinteren og træningslejr i bl.a. Italien tyder det på at vi får endnu en sæson i sportslig særklasse. Kajakklubben og AU Elitesport For at kunne skabe gode rammer for unge roere, der ønsker at kombinere elitetræningen med studie på gymnasiet eller handelsskolen, er vi tidligere blevet tilknyttet Silkeborg Sports College. Den 13. marts var et rekordstort antal unge kajakroere fra Silkeborg Kajakklub inviteret af Borgmester Hanne Bæk Olsen til at modtage Silkeborg Kommunes Idrætspris for et dansk eller internationalt mesterskab i 2011 ikke mindre end 30 roere modtog håndtryg og hæder. Vore danske mestre er: DM i kajakergometer 2011: Thorbjørn Rask, Frederikke Maretti og Søren Maretti. DM i sprint 2011: Nikolaj Dagnæs, Emil Stær, Niklas M. Hansen, Jeppe Jensby, Casper Pretzmann, Nanna Aagaard, Mikkel Thybo, Morten Graversen, Katrine G. Christensen, Søren Maretti, Anne-Sofie Winther, Jonathan Dagnæs, Emil Skovgaard, Cathrine Rask, Frederikke For at give de lidt ældre kaproere, der ønsker at studere på Århus Universitet, Handelshøjskolen eller Ingeniørhøjskolen, de bedst mulige rammer for at kombinere elitesport og uddannelse, så diskuterer vi nu også hvordan vi skal tilknyttes AU Elitesport. Polo: Kajakpolo er relativt nyt i Klubbens historie. Selvom vore to polohold er dygtige og i 2011 hentede danske mesterskaber i både herre- og juniorklassen, så har polo-roerne haft en nærmest autonom tilværelse i Klubben. (Fortsættes på side 5)

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 5 Formanden har ordet - fortsat... (Fortsat fra side 4) Poloroerne har gennem årene været tilknyttet både motions- og kapafdelingen, men deres interesser er ikke rigtigt blevet varetaget. Jeg glæder mig derfor over, at Poul Helge Andersen, har accepteret at tage ansvar og indtræder som chef for polo-folket. Organisatorisk har vi efter generalforsamlingen arrangeret det sådan, at Poul Helge Andersen deltager ved bestyrelsesmøder som chef for et udvalg med foretræde for bestyrelsen. Instruktørerne er i fuld gang Det er naturligvis hensigtsmæssigt, at nye medlemmer instrueres i forårsmånederne. Derfor er det nødvendigt at opretholde en liste, hvor interesserede skriver sig på, mens de venter på at årets instruktionshold starter. Tidligere års praksis med en årelang venteliste har imidlertid skabt dårlig omtale. Jeg har derfor tidligere argumenteret for, at ventelisten helt skal afskaffes. Det glæder mig derfor, at vokseninstruktørerne i år har inviteret samtlige 72 på listen til at starte på årets instruktion. Lad os nu benytte lejligheden til én gang for alle helt at fjerne venteliste som begreb i Silkeborg Kajakklub. Lad os fjerne al omtale af venteliste fra hjemmesiden og fremover blot opretholde en tilmeldingsliste til årets instruktion. Forrygende start for havkajakkerne Efter sidste års pilotprojekt inviterede Preben Pedersen i Midtjyllands Avis til information om havkajak i Silkeborg Kajakklub. Helt overvældende mødte mere end 50 interesserede op til arrangementet den 12 marts. Preben Pedersen & vore 8 nye havkajakinstruktører står nu med et positivt problem og en spændende udfordring med at instruere 40 nye havkajakroere. Dejligt at vi har fået en økonomisk håndsrækning til indkøb af havkajakker fra Friluftsrådet og dejligt at de mange nye kursister med instruktionsgebyr m.v. kan finansiere indkøbet af 8 spritnye havkajakker. Tak til Preben for en super indsats for at få startet havkajakafdelingen. Tillykke med den overvældende interesse og hjertelig velkommen til de mange nye medlemmer. Jeg har i skrivende stund ikke helt overblik over hvor mange nye børn og unge der skal instrueres, men ingen tvivl om, at der bliver trængsel i Klubben i de næste måneder, når i alt 130-140 nye voksne, unge, børn og nu også havkajakroere skal instrueres. Tag godt imod de mange nye. Spændende ture Turudvalget har forberedt nogle rigtigt spændende ture for os: Gudenå Explorer over fire dage i Kristi Himmelfartsdagene. Nattergaletur til Sminge sø i juni Begyndertur til Kaløvig med overnatning Weekendtur på Skjern Å Tur til Himmelbjerget Sommertur til Sverige i sommerferien De små søers tur Weekendtur til Fur (for havkajak) Fuldmånetur Kongensbro Classic Gode tilbud som vi alle bør overveje. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at vi er én Klub. Det er altså både tilladt og man er endda MEGET velkommen til at deltage på ture selvom man er kaproer, lige som turroere er meget vel- (Fortsættes på side 6)

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 6 (Fortsat fra side 5) komne ved stævner. Jeg synes faktisk, at vi i 2012 skulle gøre en indsats for at få flere medlemmer til at prøve hele paletten af udbud. En dejlig håndsrækning fra sponsor Medlemskontingent er Klubbens absolut største indtægtskilde. Lokale-tilskud og offentlige tilskud har de seneste år været dalende. I krisetider og i skarp konkurrence med SIF, BSV og store lokale arrangementer som Riverboat, Hjejlens jubilæum og Ildfestregatta skal der arbejdes hårdt for sponsor-kronerne. Sponsorudvalget når ikke helt egne mål, men vi glæder os over, at der nu tilflyder sponsormidler. Vi har fået støtte til køb af havkajakker fra Friluftsrådet og senest har sponsorudvalget modtaget tilsagn fra Reimarparken om midler til køb af en ny kap-k2. Formanden har ordet - fortsat... dentlige rammer for poloroerne og en satellitafdeling, som også kan tage trykket af de pladsproblemer vi fortsat kommer til at kæmpe med. Klubhuset vil dog altid være omdrejningspunktet for de fleste af vores aktiviteter. Foreningskulturen Vi har i dag en ansat træner, vi har professionel assistance til bogføring og vi betaler os fra rengøring. Klubben betaler for mange uddannelser, trænerkurser, epoxykurser m.v., men foreningens økonomi forudsætter, at vi også fremover kan drive foreningen på frivillig basis. På baggrund af debat op til generalforsamlingen vil jeg derfor slå fast, at den nye bestyrelse ikke ønsker at indføre mere betalt arbejde, betale for tabt arbejdsfortjeneste eller lade betaling snige sig ind ad bagdøren. Husk også, at aftalen med OK-benzin er skruet sådan sammen, at vi får mere støtte jo mere benzin vore medlemmer køber hos OK. ER du ikke tilmeldt ordningen, så kontakt Thomas Winther for at høre mere. Silkeborg Regatta, Silkeborg Langsø m.v. Vi har reserveret weekenden den 4-5. august til Silkeborg Regatta og åbne Jyske Mesterskaber på Silkeborg Langsø. Mange har tidligere meldt sig som hjælpere og reelt mangler vi blot at sætte navn på stævnechefen som kan samle trådene. Vi er ikke begejstrede over kommunens opbakning til etableringen af Søsportens Hus / Udeidrætscenter ved Silkeborg Langsø. Nok er lokalplanen for et Søsportens Hus / Ude-idrætscenter i Sølystparken godkendt, men det synes som om Silkeborg Kommunes økonomiske problemer og de lokale politikere bremser udviklingen. Jeg håber, at vi i 2012 kan få den nødvendige opbakning fra Silkeborg Kommune til at foreningernes visionære projekt kan igangsættes. Store fonde har midler, men uden helhjertet engagement fra Silkeborg Kommune bliver det op ad bakke. DM i foreningsudvikling Vi er medlemmer i en fantastisk forening. En forening som er baseret på, at vi alle yder en indsats. En fantastisk forening som bemærkes og i sådan en grad, at vi af DGI blandt deres ca. 5.000 medlemsforeninger er nomineret til DM i foreningsudvikling. En spændende proces som kulminerer den 24. maj, når det oplyses hvilke foreninger, der bliver de første danmarksmestre i foreningsudvikling. Det sker ved et festligt arrangement i Odense Kongrescenter med deltagelse af blandt andre kulturminister Uffe Elbæk og DGI s formand Søren Møller, men nok allervigtigst repræsentanter fra Silkeborg Kajakklub og de 35 andre nominerede foreninger, som er med i finalen. Rigtig godt forår! Med et Søsportens Hus / Ude-idrætscenter ville Kajakklubben som en af husets foreninger få adgang til faciliteter for afholdelse af stævner, or-

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 7 Lørdag den 5. maj kl. 15.30 Standerhejsningen er den traditionelle begivenhed, der markerer vinterens afslutning og sommersæsonens begyndelse. Mød op til en hyggelig eftermiddag når standeren hejses med lidt festivitas i klubbens lokaler. Efter selve standerhejsningen inviterer aktivitetsudvalget til kransekage, hvidvin, kaffe og te. Dagen efter standerhejsningen, den 6. maj, afholdes også Paradisløb i Klubben. Alle er meget velkomne til at komme i Klubben og se med når der konkurreres - eller indlede sæsonen med en hygge rotur. Venlig hilsen Bestyrelsen Havkajakker i Silkeborg Kajakklub I forbindelse med at Silkeborg Kajakklub fremover tilbyder undervisning i havkajak, vil der blive indkøbt 8 havkajakker samt tilhørende spraydecks, pagajer, pumper og pagajflydere. Kajakkerne og udstyret må kun bruges af de personer, som har gennemført instruktionsforløbet i havkajak i Silkeborg Kajakklub. Kajakker og udstyr må ikke bruges i de tidsrum hvor der er instruktion i havkajak se opslag på porten eller på opslagstavlen. Mvh. Havkajakinstruktørerne

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 8 Styrk din performance gennem din livsstil Jeg oplever, at mange sportsfolk er af den overbevisning, at når man dyrker meget sport, så kan man uden problemer indtage alt muligt mad, slik, fastfood, sodavand m.m. For det hele bliver jo brændt af alligevel. Men sportsfolk har brug for rigtig store mængder af vitaminer, mineraler, fedtsyrer, aminosyrer og andre sekundære næringsstoffer fra kosten, for at kroppen kan levere den optimale energi og styrke. De sportsfolk, som kommer hos mig og får introduceret en mere optimal kost og livsstil, oplever en klar forbedring af deres restitution, styrke, energi og et forbedret immunforsvar og kredsløb. Case: Jeg havde en mand på omkring 30 år, som havde haft mulighed for at blive professionel fodboldspiller som helt ung. Det måtte han opgive drømmen om, da han ikke kunne restituere, og var meget træt og øm i musklerne, og han kunne ikke følge med træningsmængden. Da han nu spillede i serie 1, og fortsat havde samme problem, opsøgte han mig for at høre, om han havde nogle næringsstofmangler. Vi sendte en urinprøve til USA, og ud fra analysen, fik vi lavet et program med høje doser af c -vitaminer og andre antioxidanter, samt vitaminer og frie aminosyrer. Efter ca. 14 dage oplevede han at han kunne følge al træning og kampe på fuldt niveau med de andre. Han havde desuden generelt mere overskud og energi til job og fritid. Jeg vil give dig en udfordring: Prøv at ændre din kost og livsstil i 10 dage, og se hvad der sker, når du får din energi fra rigtig mad, drikker vand og får nok hvile og søvn. Samtidig fjerner du slik, sodavand, sukker og dårlige fedstoffer fra din kost. Du drømmer ikke om hvad det kan gøre for din performance i forhold til din sport nu, og i fremtiden. Jytte Langkjær, kostvejleder.

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 9 Instruktion 2012 Det er fantastisk dejligt at være instruktør i SK. Man får en god instruktøruddannelse i DKF regi og mange mange skønne oplevelser. Overvejer du at blive kajakinstruktør i SK, så send en mail til: jip@city.dk Marianne Hansen, Børneinstruktion pernille-skovby@hotmail.com Pernille Skovby, Ungeinstruktion jyttelanghoff@gmail.com Jytte Langhoff, Vokseninstruktion, Turkajak preben.8600@gmail.com Preben Pedersen, Vokseninstruktion, Havkajak Som vanlig vil Silkeborg Kajakklub summe af instruktionsaktiviteter med nye rokursister fra medio april og sommeren igennem. Fra i år vil der også blive afholdt instruktion i havkajak. Vi håber at alle vil tage godt imod de nye og være behjælpelig, hvis de er i tvivl om praksis i Klubben..vi har jo alle været nye i SK engang. Betingelsen for at så mange nye medlemmer kan gennemgå et vellykket instruktionsforløb i Klubben er, at der er dygtige og velkvalificerede instruktører der har tid og lyst til at træne og lære fra sig. Der er over 35 instruktører for børn/unge/voksne, samt mange forældre. Stor TAK til alle jer der yder denne KÆMPE indsats. Instruktionen på vandet vil foregå på følgende tidspunkter: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 09:00 11:00 Voksne - TUR Voksne - HAV Voksne - TUR 16:00 18:00 Børn 16:30 18:30 Unge - beg Børn Unge - beg 17:00 19:00 Unge - fort 18:00 20:00 Voksne - TUR Voksne - TUR Voksne - HAV Voksne - TUR Voksne - TUR 19:00 21:00 Voksne - TUR Voksne - TUR Voksne - TUR Voksne - TUR I disse tidsrum fra uge 18-23 må sortmærkede fra port 4, port 5 og port 7 kun benyttes til instruktion det vil sige mærkerne Coastline, Coastrunner, Escape, Marathon, Raptus og Struer Arrow. DOG undtaget når der er instruktion i HAV kajakker. For en smidig afvikling af instruktionen, bedes dette venligst respekteret. Venlig hilsen Instruktørerne

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 10 Pressemeddelelse: Havkajak i Silkeborg Kajakklub Med hjælp fra Friluftsrådet og i samarbejde med DGI Midtjylland inviterer Silkeborg Kajakklub alle interesserede til at prøve en havkajak. 8 instruktører står klar i klubben, når dørene åbnes til forårets instruktionskurser i havkajak. Et helt nyt tilbud hvor man i stabile bådtyper får mulighed for at nyde naturen, få motion og spændende opleveler i hyggeligt samvær og sikkerhedsmæssigt forsvarligt uanset alder. Interesse for at ro kajak har de seneste år været stigende, idet specielt kvinder og modne danskere har fået interesse i at nyde naturen og få motion i kajak. Ud over de mange der søger medlemskab i landets kajakklubber, så køber mange danskere egne kajakker ligesom et stigende antal professionelle udbydere tilbyder bl.a. weekendkurser i havkajak. I Silkeborg Kajakklub har man også bemærket den stigende interesse og en stigende mangfoldighed inden for sporten: Kapkajakker, turkajakker, kanoer, polokajakker, havkajak, rampekajakker, surfkajakker osv. I Kajakklubben har man diskuteret hvordan man favner de nye varianter og man har det sidste års tid taget skridt til alternative instruktionskurser, integration af nye medlems-grupper og den stigende mangfoldighed i én klub. I tillæg til de traditionelle kajaktyper har Kajakklubben de sidste år fået tilbud til polokajakroere og efter et forsøg sidste sommer, så er man nu klar til at byde havkajakroere velkommen i klubben. Med økonomisk hjælp fra Friluftsrådet supplerer Kajakklubben nu den store flåde med havkajakker, idet man sammen med DGI Midtjylland og evt. med Idræt om Dagen ønsker at fremme havkajakroningen. Hvert år instruerer Kajakklubbens mange faste instruktører mere end 100 nye kajakroere. De nye kajakroere instrueres i de traditionelle bådtyper i et gennemarbejdet forløb, der har været til inspiration og reference for andre af landet klubber. Det gør man også fremadrettet, men i tillæg hertil åbnes dørene netop nu også for havkajak-interesserede, hvor 8 instruktører står klar til at byde denne gruppe velkommen i klubben. Formand for Kajakklubben, Peter Nyegaard Jensen udtaler: Vi har et fantastisk instruktionsforløb med mange dygtig og engagerede instruktører, som også fremadrettet vil tilbyde Danmarks bedste instruktionskurser i de traditionelle bådtyper. Det glæder mig meget, at vi med den baggrund nu også kan tilbyde kursusforløb skræddersyet til havkajakroere. Kajakklubbens havkajakansvarlige Preben Pedersen udtaler: Havkajak giver mulighed for at tage på længere ture med oppakning og opleve fremmede farvande og strande. For at turen bliver en god oplevelse er det vigtigt at man har styr på teknik og sikkerhed. Derfor tilbyder Silkeborg Kajakklub et grundigt kursus forløb hvor man både lærer at ro og lærer om sikkerhed på vandet. Vi tilbyder opbevaring af private kajakker og ikke mindst tilbyder vi integration i klubbens roste foreningsliv. Kajaklubben har tidligere haft venteliste, men med de nye differentierede instruktionsforløb stiler man mod at indsluse alle, idet hold naturligt starter nu i forårsmånederne. Interesserede skal derfor straks tilmelde sig på Kajakklubben hjemmeside eller bedre endnu straks kontakte: Preben Pedersen på email preben.8600@gmail.com.

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 11 Mangler du et rofællesskab så kom til fællesroning. Her kan du få socialt hygge og rokammerater. Alle kan være med, så støv vesten af, fat pagajen og ro med. Fællesroning starter onsdag d. 25. april og fortsætter hver onsdag kl. 18.00-20.00 til og med d. 6. juni. Dato Kort tur Lang tur Onsdag 25. april Brillerne tv/th 6 km. Første Odde 10 km. Onsdag 02. maj De Små fisk 6 km. Millingbæk 11 km. Onsdag 09. maj Brillerne tv/th 6 km. Første odde 10 km. Onsdag 16. maj Sejs snævringen 7 km. Paradiset 12 km. Onsdag 23. maj Vejlsø/ Skallervig/Balservig 8 km Anden odde 12 km. Onsdag 30. maj Sejs Sivø 8 km. Snaggaardsholt 14 km. Onsdag 06. juni Første Odde 10 km. Anden odde 12 km. Fra uge 24 vil der være mulighed for at ro med de nye friroede kursister på deres hold. Mandage og tirsdage kl. 18.30 Søger du rofællesskab på andre dage end de annoncerede, er du velkommen til at sætte et opslag på opslagstavlen med forslag om rodage og tider. Lilian van der Bijl og Jytte Langhoff

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 12 Østjylland rundt Tekst: Jan Højris Dag 1. Position 56 27 27 N 10 1 13 E Det var en kold, blæsende, våd septemberdag. Jeg var i Klubben kl. 08, men det styrtregnede, så jeg ventede lidt med at tage af sted. Der er heldigvis altid tid til et par kopper kaffe med å udsigt. Kl. ca. 10:30 var der ophold mellem regnbygerne og jeg starter på min tur. Jeg nåede dog kun lige til langsøen inden himlens porte igen åbnede sig. Efter Resenbro begyndte jeg at kunne se resultaterne af den forhøjede vandstand i Gudenåen med, masser af døde elletræer langs åen. Vi er jo nok nødt til at vænne os til, at Gudenåen ændrer karakter pga. vandremuslingen. Turen til Tange forløb planmæssigt, og ved elværket fandt jeg nogle Carl Johan svampe og nogle æbler, som jeg straks tilberedte til et lækkert måltid mad. Efter Tange var turen præget af kraftig medvind med perioder med sol eller kraftig regn. Da jeg nåede Randers var der handicap i Kajakklubben. Jeg spurgte, om jeg kunne få lov til at slå et telt op på grunden. Jeg blev i stedet inviteret indenfor i Klubben, da de mente at Klubben lå så øde, at der måske kunne blive problemer om natten, hvis jeg sov udenfor. Da alle var taget hjem efter klubaften, kunne jeg se hvad de mente. Stedet er åbenbart samlingssted for diverse skæve eksistenser så som blottere og andre mærkelige lyssky elementer. Jeg kunne heldigvis sidde indenfor tremmerne, som Klubben har for vinduerne, og kigge ud uden de vidste jeg var der. Dag 2. Position 56 32 7 N 10 48 4 E Ved solopgang var jeg på vandet igen, og kort efter Randers bro begyndte jeg at fiske. Jeg havde kun roet 1/2 time da jeg fanger en havørred på ca. et kilo. Jeg holder tidlig frokost på stenrevet hvor jeg spiser den sammen med nogle friske hyben. Jeg tager mig lige en time på øjet ved samme lejlighed. Jeg runder derefter Udbyhøj hvor jeg hurtig kommer ind på lavt vand så jeg stikker hurtigt til havs. Jeg fanger en kæmpe hornfisk som jeg gemmer til aftenmaden. Jeg kommer til ca. 10 km efter Bønnerup hvor jeg slår lejr for natten. Jeg steger hornfisken over åben ild sammen med Carl Johan svampe og hyben. Hyben er der masser af så jeg plukker også nogle til næste dag. (Fortsættes på side 13)

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 13 (Fortsat fra side 12) Østjylland rundt i kajak - fortsat... Dag 3 Position 56 17 4 N 10 49 44 E jeg starter dagen med morgenmad lavet af hyben, svampe, kelptang, og hyldebær. Det havde til sidst en lidt sjov farve og konsistens, men det smagte nu rimelig godt. Vejret er fint og det går ikke længe inden jeg fanger en havørred, frokosten er reddet. Djurslands kyster er nu flotte med skrænter helt ned til det klare vand hvor man kan se fiskene svømme rundt på 10 m vand. Jeg holder frokost ved Fornæs, hvor jeg laver et lille bål til at stege min fisk på. Fisken blev pakket ind i tang og bagt i gløderne, med et overraskende velsmagende resultat. Efter et par timers pause ror jeg videre og ved 18 tiden finder jeg en oplagt lejrplads. Jeg har fanget et par hornfisk, som jeg også tilbereder på samme måde, dog sammen med masser af hyben, svampe, hyldebær og æbler. Dag 4 Position 56 9 48 N 10 25 16 E Da jeg vågnede tjekkede jeg som det første vejrudsigten. Det ser ud til at blive en dejlig dag med svag vind, men langtidsudsigten ser dog noget træls ud. Resterne af den tropiske storm Katia er på vej over Atlanten med fuld fart og vil ramme Danmark om 2 dage. Jeg havde oprindelig planlagt at krydse over til Samsø og ro Øst om øen, men grundet det kommende blæsevejr ændrer jeg planen, så jeg ikke risikerer og blæse inde på Samsø sydspids. Jeg starter med at ro, og følger kysten rundt ved færgehavnen og videre indtil Ahl hage hvor jeg krydser over til Helgenæs. Kort før Slettehage fange jeg et par hornfisk, som jeg tilbereder nedenfor fyret. Efter et par timer ror jeg videre, og kort tid efter kommer hurtigfærgen susende og jeg surfer lidt på de store bølger. Man kan hurtig flytte sig et par kilometer, når det går nedad 2 meter store bølger, men sjovt var det nu. Jeg slår lejr på Skødshoved og får lavet et lille bål, mest som hygge og for at holde myggene på afstand. Maden tilbereder jeg på mit Trangia. Der var ingen fisk til aftenmaden, men til gengæld er der mange hyben og æbler mm. Inden jeg går til ro tager jeg en pejling af en stor Tv mast, som står syd for Århus, og planlægger at ro efter den i morgen (Fortsættes på side 20)

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 14 Første onsdag i sommermånederne kl. 20.00 Mens de sidste bliver færdige med onsdagens handicap- og instruktions-roning tænder vi op i grillen til en hyggelig aften, hvor alle er velkomne. Ud over almindelig hygge vil bestyrelsen kort orientere om kaproningsresultater og nyt fra alverdens robaner, udflugter, ture, medlemsmøde, status på byggeriet, Søsportens Hus og hvad der ellers sker i Klubben. Sponsorudvalget og Silkeborg Slagteren sørger for grill, pølser og der vil være brød, ketchup, stegte løg og sodavand ad libitum. Er du til finere kød og et enkelt glas rødvin skal du selv medbringe. Vel mødt Bestyrelsen

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 15

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 16 Skal du med til Sommerfest? Som vanlig arrangerer årets voksenskursister festen og ALLE klubbens medlemmer over 18 år er velkomne. SÅ sæt kryds i kalenderen 9. juni. Tilmelding på Breddeopslagstavle i gangen, bliver muligt primo maj. Venlig hilsen Festudvalget

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 17 Jytte Jeppesen * Claus Nielsen Hanne Pedersen * Jan Pedersen

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 18 DANMARKS NYE SPORTSKÆDE SE MERE PÅ WWW.SPORT24.DK

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 19

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 20 (Fortsat fra side 13) Østjylland rundt i kajak - fortsat... Dag 5 Position 55 50 3 N 10 4 38 E Da jeg vågnede var der total stille og en tyk tåge lå over Århus bugt. Jeg får pakket sammen og sætter kompasset på 230 grader, inden jeg jeg begynder at ro ud i ærtesuppen. Ude midt i Århus bugten møder jeg en tysk tremastet skonnert, som ligger for svaj. Man skulle tro de aldrig havde set en kajak før. Skibet var ved at få slagside af alle de folk som samledes på bagbord side for at overstirre mig med deres kikkerter. Da jeg nærmer mig land lyder det som om der er en rockkoncert inden i skoven, men det var bare nogle unge mennesker som havde slæbt det helt store anlæg ud i skoven for at slå sig løs. Jeg ror lidt længere sydpå og holder pause ved Norsminde hvor jeg tager en lille lur og spiser en masse af stedets hyben. Jeg tjekker også lige vejrudsigten og bliver klar over, at det er vigtig at jeg kommer ind i Horsens fjord i aften, da det vil begynde at blæse kraftig i løbet af næste formiddag. Jeg begynder at ro og efter Hov kommer jeg ind på noget meget lavt vand, hvor det ender med at jeg må trække kajakken efter mig et par km. Jeg runder Gyllingnæs og sætter kurs mod Hjarnø. Da jeg når Hjarnø er det efterhånden blevet mørkt og jeg har svært ved at finde et egnet sted at slå lejr, men finder dog et sted, selvom det indebar nærkontakt med et elektrisk hegn. Jeg får lavet noget mad og falder hurtig i søvn. Dag 6 Position 56 9 43 N 9 33 35 E Tidligt næste morgen er det begyndt at blæse op og da jeg kravler ud af teltet træder jeg lige ud i en frisklavet lun kokasse. Følelsen af lort, der bliver presset op igennem tæerne er ikke noget, der kan anbefales. Men det er helt klart noget der får en til at vågne op. Efter jeg havde vasket mine fødder i fjorden, slået teltet sammen, spist morgenmad og pakket kajakken, begynder jeg at ro mod Horsens. Da jeg når til Nørrestrand finder jeg ud af at slusen ind til Horsens sø er lukket. Jeg må derfor lave en overbæring over Oddervej for at komme videre. Jeg finder heldigvis et æbletræ ved denne lejlighed, så jeg får plukket lidt til resten af dagen. Efter Horsens sø ror jeg op i Hansted å. Åen starter som et dovent vandløb, men efterhånden bliver den smallere og smallere og til sidst er den så smal at jeg næsten ikke kan få pagajen i vandet, men da er jeg også kommet op til naturstien mellem Silkeborg og Horsens. Det er i mellemtiden begyndt at regne og jeg får spændt kajakken på min lille vogn og begynder at gå med kajakken på slæb. Kort efter Lundum bliver jeg overhalet af en patruljevogn, og man skulle tro de aldrig havde set en kajak på hjul før, for øjnene var ved at trille ud af hovedet på dem. Jeg mødte dem 3 gange mere og overvejede at stoppe dem for at spørge dem om de var faret vild. Jeg mødte også en lun jyde på en traktor, der spurgte mig om jeg manglede noget vand. Jeg spurgte ham om han aldrig havde hørt om syndfloden, han kørte grinende af sted igen. Da jeg når til Naldal Sø er det virkelig begyndt at blæse og store regneskyer farer hen over himlen. Jeg kan hurtig regne ud at hvis jeg ror konstant, kan jeg nå hjem i dag. Tanken om at ligge i telt i stormvejr er ikke noget, der passer mig, så jeg ror konstant indtil jeg når Silkeborg. (Fortsættes på side 21)

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 21 (Fortsat fra side 20) Østjylland rundt i kajak - fortsat... Det var virkelig et dårligt vejr at ro i, men tanken om at komme hjem i en varm seng og ikke mindst til familien trak meget i mig. Jeg nåede Silkeborg kajakklub kl. 20, efter 14 timers hårdt opslidende arbejde uden pause, og heldigvis var der nogen som havde et møde, og heldigvis var KAGE en del af arrangementet. Evaluering. Turen varede 6 dage, var ca. 350 km lang. Vejret kunne være bedre, men sådan er vejret jo i September. Jeg havde 100 kr. med, som jeg også havde da jeg kom hjem, så jeg har levet af 100% naturføde, med undtagelse af en enkelt grillpølse, som jeg fik i Randers kajakklub. Det er efterhånden blevet naturlig for mig at leve af naturen. Jeg nyder naturen bedre når jeg hele tiden holder øje med om der er noget spiselig i nærheden. Set i bakspejlet burde jeg nok have delt den sidste dag i to. Kroppen var hårdt presset og det tog næsten to uger at restituere. Mvh. Jan Højris 0 Benzin

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 22 Læg din kajak på plads inden brusebad Når rigtig mange skal på vandet, når nogle har lagt kajakker frem inden omklædningen og når andre er smuttet i bad uden at have lagt deres kajakker på plads efter roturen, så slår kajakstativerne ikke til. Vent derfor med at tage kajakken frem indtil du er klar til at ro. Efter turen tørres kajakken af og den lægges umiddelbart på plads inden du går i bad. Venlig hilsen Bestyrelsen

www.silkeborg-kajakklub.dk Side 23 Nyttige kontaktpersoner Cheftræner Finn Pape, Drewsensvej 62, 3.th., 8600 Silkeborg tlf. 86 80 14 62 e-mail: finnpape@webspeed.dk Miljørepræsentant Peter Geertz-Hansen, Sølystvej 94, 8600 Silkeborg tlf. 86 80 25 07 e-mail: pgh@dfu.min.dk Dragebåd Ulrik Kofoed, Anemonevej 30, 8600 Silkeborg tlf. - mobil: 20 22 99 94 e-mail: uk.sk@live.dk Værkstedschef Brian Falckenberg / Thomas Bonnevie tlf. - mobil: 28 12 49 37 / 51 96 78 70 e-mail: Brian@falckenberg.dk / ibonnevie@mail.tele.dk Polochef Poul Helge Andersen, Øster Bordingvænget 5, 8600 tlf. - mobil: 50 50 33 11 e-mail: pha@pc.dk WEB-master Klaus Stephensen, Gransvinget 28, 8600 Silkeborg tlf. 86 81 64 61 e-mail: webmaster@silkeborg-kajakklub.dk Børnetræner Marianne Hansen, Sejs Søvej 19, 8600 Silkeborg tlf. - mobil: 21 82 68 95 e-mail: jip@city.dk Venteliste (Børn, unge og voksne) Per Wøldike tlf. 86 80 25 97 e-mail: venteliste@silkeborg-kajakklub.dk Turudvalg Jette Stensgaard, 8600 Silkeborg tlf. - mobil: 40 59 06 01 e-mail: jette.stensgaard@privat.dk Ungdoms afd. Rikke Johnsen, Nygade 35A, 8600 Silkeborg tlf. - mobil: 40 59 06 01 e-mail: rix@paradis.dk Voksen instruktion Jytte Langhoff, Remstrupvej 5, 8600 Silkeborg tlf.: 86 80 18 28 Mobil: 23 38 44 98 e-mail: jyttelanghoff@gmail.dk Havkajak Preben Pedersen, Christiansfeldvej 89, 8600 Silkeborg tlf. - mobil: 20 15 20 11 e-mail: preben.8600@gmail.com BESTYRELSEN DEADLINES Frist for indlæg: 15. marts 15. juni Formand Peter Nyegaard Jensen, Thorsøhøjen 17, 8600 Silkeborg tlf.: 86 83 73 13 - Mobil: 40 35 10 33 e-mail: formand@silkeborg-kajakklub.dk Bestyrelsesmedlem - Motion Søren Slott, Åhavevej 29, 8600 Silkeborg tlf. - mobil: 24 42 20 74 e-mail: soeren_slott@yahoo.dk Bestyrelsesmedlem - Kaproning Tom Faurschou, Nordre Højmarksvej, 8600 Silkeborg tlf. 86 81 18 67 - Mobil: 40 16 79 86 e-mail: tom.faurschou@saralee.com Bestyrelsesmedlem - Administration Claus Byskov, Helsingborgvej 14, 8600 Silkeborg tlf. - mobil: 30 42 88 99 e-mail: karstenbjoernholt@gmail.com Bestyrelses medlem - Hus Karsten Bjørnholt, H. G. Junkers Vej 5, 8600 Silkeborg tlf.: - mobil: 21 66 05 79 e-mail: rune.kristensen@silkeborg.dk BLADUDVALGET 15. september Søgængeren udkommer primo måneden efter deadline - i trykt udgave & på SK hjemmesiden. John Berry, Redaktør e-mail: klubblad@silkeborg-kajakklub.dk Åhavevej 95, 2.4, tlf. 86 80 00 33 Lars Mønsted, Projektleder e-mail: lars.monsted@gmail.com Tlf. 24 60 59 14

Eftersendes ikke ved varig adresseændring, men tilbagesendes med oplysning om ny adresse. Afs. Silkeborg Kajakklub Åhave Allé 9b 86000 Silkeborg B