URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR



Relaterede dokumenter
AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER

BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB

LEVEKRAFTIG EVIDENSBASERT BESLUTNINGSGRUNNLAG BRUGER DREVET DESIGN SAMUTVIKLET STEDSUDVIKLING

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Byer i 21 årh. - hvordan?

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Slagelse Næstvedbanen

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Menneskevenlige, bæredygtige g byer

Bevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen

Naturen. Det teoretiske grundlag. hvilke evidensbaserede råd kan man give til planmyndighederne på det kommunale niveau?

BLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

Naturen kan fremme din kreativitet

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen

Et udeliv i bevægelse. Bo Vestergård Madsen Analysechef Lokale- og Anlægsfonden

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

fællesskab København

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune

Roskilde leger - Kom ud og leg!

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

Samskabelse i Nordic City Network. Organisering af Guldzonen - en start-up guide

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

IDAN konference Idrættens største udfordringer - faciliteter, forening og forretning. Spor 1 Planlægning af idrætsfaciliteter

Masterplan Hersted Industripark

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

København: Grønne uderum - Forbedring af bytræsbestanden

Evaluering af Sund i Naturen

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle Hillerød. Haraldsgade København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

Til dig, som er pårørende

KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Bystruktur og cykling

Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente

Hjernetumorer & motion

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Transkript:

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt: Urban Kropskultur freelance urban designer Gehl Architects rådgiver & byrumskonsulent demokratisk design ekstern lektor & vejleder -LIFE, Københavns Universitet -Det Kongelige Kunstakademi Arkitektur -Danish Institute for Study Abroad - University of Washington, Seattle URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR PROGRAM Den bevægelsesfremmende by -helse effekt & et aktivt byliv? Det bevægelsesfremmende byrum -plads til alle, invitationer til alle 1

Det urbane miljøs primære karakteristika er design -Hvordan vælger vi at designe det urbane miljø? Vi kan designe en by fuld af aktiverende byrum 2

Men det nytter ikke hvis byudviklingen ikke også er det Det hele starter med at forstå menneskers adfærd og behov Kulturer er forskellige 3

Klimaer er forskellige Men mange aspekter omkring menneskelig adfærd er universelle Byen må designes efter hvordan mennesker opererer, navigere, bruger og forstår nærmiljøet 4

Byudvikling handler derfor om meget mere end byudvikling! Det handler om hvilken type by vi vælger at bygge En by fyldt af objekter...eller En by fyldt af ansigter 5

55% af københavnere, der både bor og arbejder/studere i byen cykler til og fra arbejde/studie hver dag. Uanset socio-økonomisk baggrund! 6

Uanset livsstilspræferencer! En cykelvenlig by = aktiv & demokratisk bytype 2 niveauer aktivitetsfremmende byer: 1: Byudvikling 2: Byrum 7

Betragt altid byen som menneske habitat Og byen som et generelt helse- & aktivitetslandskab WHOs helsedefinition: FYSISK PSYKISK & SOCIAL 8

Helse er et målbart parameter for livskvalitet Hvordan designer man livskvalitet? Hvordan faciliterer man livskvalitet? 9

WHOs helsedefinition: FYSISK PSYKISK & SOCIAL Mange små parker er bedre end få store! Hvis afstanden er 300 meter fra boligen bruges parken 2,7 x pr uge. Hvis afstanden er 1000 meter, bruges parken 1 x pr uge. OBS! Brugerne kompenserer ikke for manglen af grønne områder i deres nærområde, ved at besøge grønne områder længere væk. Grahn & Stigsdotter 2003 Det kan konkluderes at ældre der dagligt tilbringer tid i parklignende omgivelser får et bedre helbred Stine Holm 2000 10

Uanset aktiviteten Flere undersøgelser har påvist tydelig sammenhæng mellem børns sproglige funktionsniveau og deres grov- og finmotorik. Herskind M., Moser T., 2005/2 Flere undersøgelser anbefaler særligt mere udeundervisning, som en måde at udvikle hverdagsbrug af parken. Toftager og Christensen for Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Odense Kommune 11

BaNanna Park Udeundervisning: 2. klasse idræt 2x ugen BaNanna Park Udeundervisning: 7. klasse idræt 2x ugen BaNanna Park Nye aktivitesmuligheder = nye brugere 12

BaNanna Park Nye aktivitesmuligheder = nye brugere 2/3 af projektet er parkdesign 1/3 af projektet er social forankring af parken! 13

BaNanna Park Hele kvarterets absolutte yndlingspark! WHOs helsedefinition: FYSISK PSYKISK & SOCIAL Der er statistisk belæg for, at jo tættere på en park folk bor, jo mindre stressede er de i deres hverdag. Grahn et al., 2003; Kaplan et al., 1998; Ulrich et al., 1991 Det er sammenhæng mellem tid brugt i parker og lavt stressniveau Hansen et al., 2005 14

Ophold i grønne omgivelser fordrer en spontan opmærksomhed i modsætning til en styret opmærksomhed For at kompensere for mentale træthed (udbrændthed og stress) skal den styrede opmærksomhed hvile. Det sker ved stimulering af den spontane opmærksomhed. Kaplan & Kaplan Den styrede opmærksomhed bliver brugt i sociale sammenhænge, hvor vi får input fra vores omverden. Konstant er vi nødt til at forholde os til de informationer, vi modtager. Overdynges mennesker af informationer uden at have mulighed for at koble af, resulterer det ofte i udbrændthed eller stress. Ophold i grønne omgivelser fordrer en spontan opmærksomhed i modsætning til en styret opmærksomhed Effekten opnås, fordi den spontane opmærksomhed ikke kræver nogen anstrengelse og aktiveres fordi det grønne biologisk-instinktivt fascinerer. Kaplan & Kaplan 15