AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER
|
|
|
- Alma Juhl
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt: Urban Kropskultur freelance urban designer Gehl Architects rådgiver & byrumskonsulent demokratisk design ekstern lektor & vejleder -LIFE, Københavns Universitet -Det Kongelige Kunstakademi Arkitektur -Danish Institute for Study Abroad - University of Washington, Seattle World Population Distribution Over Time Source: UN,
2 87% af danskerne bor i byer 87% af danskerne bor i byer Bymiljøets primære karakteristika er design 2
3 -Hvordan vælger vi at designe bymiljøet? Vi kan designe en by fuld af aktive & levende byrum Men det nytter ikke hvis byudviklingen ikke også er det 3
4 Det hele starter med at forstå menneskers adfærd og behov Kulturer er forskellige Klimaer er forskellige 4
5 Men mange aspekter omkring menneskelig adfærd er universelle Byen må designes efter hvordan mennesker opererer, navigere, bruger og forstår nærmiljøet Byudvikling handler derfor om meget mere end byudvikling! Det handler om hvilken type by vi vælger at bygge 5
6 En by fyldt af objekter...eller En by fyldt af ansigter 6
7 2 niveauer aktive & levende byer: 1: Byudvikling 2: Byrum Betragt altid byen som menneske habitat WHOs helsedefinition: FYSISK PSYKISK & SOCIAL 7
8 Helse er et målbart parameter for livskvalitet Hvordan designer man livskvalitet? Hvordan faciliterer man livskvalitet? 8
9 WHOs helsedefinition: FYSISK PSYKISK & SOCIAL Mange små parker er bedre end få store! Hvis afstanden er 300 meter fra boligen bruges parken 2,7 x pr uge. Hvis afstanden er 1000 meter, bruges parken 1 x pr uge. OBS! Brugerne kompenserer ikke for manglen af grønne områder i deres nærområde, ved at besøge grønne områder længere væk. Grahn & Stigsdotter 2003 Det kan konkluderes at ældre der dagligt tilbringer tid i parklignende omgivelser får et bedre helbred Stine Holm
10 Uanset aktiviteten Flere undersøgelser har påvist tydelig sammenhæng mellem børns sproglige funktionsniveau og deres grov- og finmotorik. Herskind M., Moser T., 2005/2 Flere undersøgelser anbefaler særligt mere udeundervisning, som en måde at udvikle hverdagsbrug af parken. Toftager og Christensen for Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Odense Kommune 10
11 BaNanna Park Udeundervisning: 2. klasse idræt 2x ugen BaNanna Park Udeundervisning: 7. klasse idræt 2x ugen 2/3 af projektet er parkdesign 11
12 1/3 af projektet er social forankring af parken! BaNanna Park Nye aktivitesmuligheder = nye brugere BaNanna Park Nye aktivitesmuligheder = nye brugere 12
13 BaNanna Park Hele kvarterets absolutte yndlingspark! WHOs helsedefinition: FYSISK PSYKISK & SOCIAL Der er statistisk belæg for, at jo tættere på en park folk bor, jo mindre stressede er de i deres hverdag. Grahn et al., 2003; Kaplan et al., 1998; Ulrich et al., 1991 Det er sammenhæng mellem tid brugt i parker og lavt stressniveau Hansen et al.,
14 Ophold i grønne omgivelser fordrer en spontan opmærksomhed i modsætning til en styret opmærksomhed For at kompensere for mentale træthed (udbrændthed og stress) skal den styrede opmærksomhed hvile. Det sker ved stimulering af den spontane opmærksomhed. Kaplan & Kaplan Den styrede opmærksomhed bliver brugt i sociale sammenhænge, hvor vi får input fra vores omverden. Konstant er vi nødt til at forholde os til de informationer, vi modtager. Overdynges mennesker af informationer uden at have mulighed for at koble af, resulterer det ofte i udbrændthed eller stress. Ophold i grønne omgivelser fordrer en spontan opmærksomhed i modsætning til en styret opmærksomhed Effekten opnås, fordi den spontane opmærksomhed ikke kræver nogen anstrengelse og aktiveres fordi det grønne biologisk-instinktivt fascinerer. Kaplan & Kaplan 14
15 Sammenhæng mellem parker og livskvalitet: Reduceret stress niveau Øget fysisk aktivitet WHOs helsedefinition: FYSISK PSYKISK & SOCIAL Det kan dokumenteres at bolignære parker, der faciliterer social interaktion også faciliterer social netværksdannelse og faciliterer dermed social kapital 15
16 Personer fra gangvenlige område besidder mere social kapital end personer fra bilafhængige områder. I gangvenlige områder kender man oftere sin nabo, deltager i politiske og demokratiske aktiviteter, har mere tillid til andre og er mere engageret i socialt arbejde. Leyden, 2003 Er børn uafhængige i deres mobilitet, kan de møde nye mennesker, nye steder og opbygge egne sociale netværk. Roessler, 2003 Facilitering af social kapital: Borde, bænke, bålpladser mv. fungerer som væresteder, hvor personer mødes og plejer allerede etablerede kontakter (Putnam: bonding) 16
17 Facilitering af social kapital: Legepladser, boldbaner, udekøkkener mv. er mødesteder, hvor mennesker knytter bånd til ubekendte relationer og naboers naboer (putnam: bridging) Facilitering af social kapital: samlingssteder fx parker, pladser og idrætsanlæg faciliterer organiserede aktiviteter, hvor interessefællesskaber etableres på tværs af magthierarkier og kulturelle forskelle (putnam: linking) Opsummering byudvikling helsekonsekvens: livskvalitet & det byggede miljø 17
18 Lige adgang til parker og rekreative byrum balancerer social ulighed i helse! Opsummering byudvikling helsekonsekvens: livskvalitet & det byggede miljø Hverdagsaktiviteter (fx cykle på arbejde) balancerer social ulighed i helse 18
19 55% af Københavnerne cykler til og fra arbejde/studie hver dag. Uanset socio-økonomisk baggrund! Uanset helsesadfærd og livsstilspreferencer! 19
20 Associativ livsstilsudveksling: -den nonverbale interpersonelle kropsligt-rumlige livsstilsudveksling Destination + Attraktion: facilitering af associativ livsstilsudveksling Destination 20
21 Destination Attraktion Destination + Attraktion: facilitering af associativ livsstilsudveksling Destination Attraktion 2 niveauer aktive & levende byer: 1: Byudvikling 2: Byrum 21
22 Betragt byrummet som en bylivs aktivator 22
23 HAJER & REIJNDORP IN SEARCH OF NEW PUBLIC DOMAIN MonoFunctional vs MultiFuctional HAJER & REIJNDORP IN SEARCH OF NEW PUBLIC DOMAIN MonoFunctional vs MultiFuctional HAJER & REIJNDORP IN SEARCH OF NEW PUBLIC DOMAIN MonoFunctional vs MultiFuctional 23
24 MultiUse MultiUse Amager Strandpark -en aktiv & levende park MultiUse 24
25 Amager Strandpark -en aktiv & levende park MultiUse Amager Strandpark -en aktiv & levende park Amager Strandpark -en aktiv & levende park 25
26 Amager Strandpark Aktivitetsdiversitet = Brugerdiversitet Amager Strandpark Aktivitetsdiversitet = Brugerdiversitet Amager Strandpark Aktivitetsdiversitet = Brugerdiversitet 26
27 Amager Strandpark -en aktiv & levende park Det aktive & levende byliv! Opsummering byudvikling 3 forhold der fremmer et aktivt sundt byliv Inden for byplanlægning eksisterer særligt tre forhold, der er afgørende for at fremme brugen af parker i et helseperspektiv: NÆRHED kort afstand mellem der, hvor folk bor og opholder sig, og nærmeste grønne område. 300 m til lommeparker og 3 km til bynære landskaber ADGANG let adgang til områderne (fysisk såvel som socialt!) KVALITET de grønne områder skal indeholde de kvaliteter brugeren efterspørger. 27
28 Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: En interessant by er en livskvalitativ by Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: Microklima: Udnyt solen D-vitamin mangel kan forsage depression og angst og stress. D-vitamin kan fås gratis fra solen! Sollys er stadig på gennemsnitlig 50% effekt i skyggen! Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: Microklima: Læ for vinden En læbeplantning, der er tæt forneden, påvirker vinden i en afstand af op til 20 gange plantningens højde. Modsat bygninger, slipper læbeplantninger en del af vinden igennem, så ubehagelige hvirvelvinde undgås på læsiden. 28
29 Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: Microklima: Læ for regn & Sne Faciliter en vinterby! Faciliter en by! Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: Husk sæsonerne! Markering af sæsoner giver en rumligt forankret tidsfornemmelse Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: Husk belysning! Ca 50% af den tid vi har fri i løbet af et år er det mørkt 29
30 Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: antiautoritære, kulturelle, kreative, selvdefinerede oplevelser 30
31 Rebskoven på Carlsberg: Et særligt godt sted! Livskvalitet handler om menneskers trivsel nu og her - Lokale sted Den gode by er bygget af gode steder 31
32 32
URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR
URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen
BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB
BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BIANCA MARIA HERMANSEN Byplanarkitekt MAA, Urban Designer PhD hos Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt: Fysisk aktiverende byplanlægning
LEVEKRAFTIG EVIDENSBASERT BESLUTNINGSGRUNNLAG BRUGER DREVET DESIGN SAMUTVIKLET STEDSUDVIKLING 10-05-2014
LEVEKRAFTIG SAMFUNNS- & STEDSUTVIKLING BIANCA HERMANSEN ceo CITITEK, Byarkitekt MAA, PhD BIANCA HERMANSEN ARKITEKT MAA URBAN DESIGNER PHD DAGLIG LEDER CITITEK Rådgivning og kvalitetsudvikling for regioner
Byer i 21 årh. - hvordan?
Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede
København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012
Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske
Bevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen
Bevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen Danske Fysioterapeuters Fagfestival Fredericia Idrætscenter 11. september 2010 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Institut
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Det aktiverende byrum
1 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Det aktiverende byrum Aarhus d. 31. maj 2018 Jens Troelsen Professor, forskningsleder Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet
Slagelse Næstvedbanen
Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat
Menneskevenlige, bæredygtige g byer
Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed
Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det
Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?
Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014
Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser
Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt
Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected] Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling
At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København
Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
BLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B
BLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B DITTE BENDIX LANNG LEKTOR I URBAN DESIGN OG MOBILITET AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR ARKITEKTUR & MEDIETEKNOLOGI CENTER FOR MOBILITET & URBANE STUDIER [email protected]
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Et udeliv i bevægelse. Bo Vestergård Madsen Analysechef Lokale- og Anlægsfonden
Et udeliv i bevægelse Bo Vestergård Madsen Analysechef Lokale- og Anlægsfonden Hvorfor støtte og udvikle et aktivt udeliv? Det grønne gør os glade (SDU) Ændrede adfærdsformer Nyd naturen og brug den Nye
SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA
BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria
NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT
HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne
CATALYST ARCHITECTURE
BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5
Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011
Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag Nina Kampmann Chef for Plan og Udvikling, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Maria Wass-Danielsen, Founding Partner, Urban
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
København Grønne visioner
København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle
Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse
Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7
Til dig, som er pårørende
Til dig, som er pårørende Viden, hjælp og støtte Pårørendevejledere Få viden og støtte som pårørende Er du pårørende til én, der er alvorligt syg eller svækket? Københavns Kommunes pårørendevejledere
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Bydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Naturen kan fremme din kreativitet
Naturen kan fremme din kreativitet Af Trine Plambech Kreativitet er evnen til at få nye ideer, nye indsigter og se tingene på nye måder. Alle mennesker er kreative, men vi bruger vores kreativitet i forskellig
Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
THORVALDSENSVEJ 3 Fra baggård til grøn oase på Frederiksberg
THORVALDSENSVEJ 3 Fra baggård til grøn oase på Frederiksberg FALK -RØNNE & KIERKEGAARD Frederiksberg er Hovedstadens grønne hjerte. Det ønsker vi at blive ved med at være Frederiksberg kommune DEN GRØNNE
Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt
Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt Hans Peter Ravn, Ole Hjorth Caspersen og Kristoffer Nielsen Biodiversitet i byen hvad, hvorfor og hvordan? Hvad er biodiversitet?
TRYGHED I BOLIGOMRÅDET
TRYGHED I BOLIGOMRÅDET Hvordan kan uderum m.m. indrettes, så det forebygger kriminalitet AAB (aabnet.dk) 3.10.2015 Bo Grönlund, arkitekt maa !"#$%"&!'()*$+,",)-./0$,, 1,#&),234563,37893,:;?=@92A7BC6>3,=,DEFGH67@6,
Ledelse af og med social kapital?
Ledelse af og med social kapital? Hvordan kan lederen arbejde med social kapital, så de sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø og lavt sygefravær? V. Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af Public Administration
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
HØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
