LEVEKRAFTIG EVIDENSBASERT BESLUTNINGSGRUNNLAG BRUGER DREVET DESIGN SAMUTVIKLET STEDSUDVIKLING

Transkript

1 LEVEKRAFTIG SAMFUNNS- & STEDSUTVIKLING BIANCA HERMANSEN ceo CITITEK, Byarkitekt MAA, PhD BIANCA HERMANSEN ARKITEKT MAA URBAN DESIGNER PHD DAGLIG LEDER CITITEK Rådgivning og kvalitetsudvikling for regioner og kommuner EXTERN LEKTOR Danish Institute for Study Abroad University of Washington EXTERN KONSULENT Gehl Architects Copenhagenize Design Arki_Lab EVIDENSBASERT BESLUTNINGSGRUNNLAG BRUGER DREVET DESIGN SAMUTVIKLET STEDSUDVIKLING 1

2 LEVEKRAFTIG SAMFUNNS- & STEDSUTVIKLING Retænk antagelsen om bærekraft... Red verden? Hav et godt liv? Retænk antagelsen om bærekraft... Red verden? & Hav et godt liv? 2

3 ved fokus på levekraft & Have a nice life? ved fokus på levekraft Bærekraft handler om plantens vitalitet i fremtiden -Globalt anliggende & Have a nice life? ved fokus på levekraft Bærekraft handler om plantens vitalitet i fremtiden -Globalt anliggende & Levekraft handler om menneskers livsstil nu og her - Lokalt anliggende 3

4 4

5 Har alle husstande brug for en bil? Hvad sker der med nærmiljøet om alle husstande har en bil? 5

6 Norge står overfor en skillevej To parallelle tendenser: Urbanisering folkehelse ØKT URBANISERING ØKT ULIKHET I HELSE Norge står overfor en skillevej To parallelle tendenser: Urbanisering folkehelse Stedsudvikling handler om valg af levevilkår Danmarksplass, Bergen Akerselva, Oslo ÅRSAKSKÆDE FOLKEHELSE SU

7 Sykkel eller bil? 7

8 Stedsudvikling starter med å forstå brukernes adfærd og behov Kulture er forskellige Livsstile er forskellige Larsen 2008, 2009, Kayser Nielsen 1997, Pilgaard 2008, 2010, Troelsen m.fl. 2008, Klarlund m.fl

9 Livsformer er forskellige Larsen 2008, 2009, Kayser Nielsen 1997, Pløger 2002, Dahl/KK 2003, KK 2009, Socialministeriet 2010 Foto Anette Ahrentz 2006 Klimaer er forskellige Men mange av de grunnlæggende kvaliteter vi påskønner ved bymiljøen er ens Nielsen & Thorkenholdt, 2011, Troelsen m.fl. 2008, Klarlund m.fl Foto B.M. Hermansen

10 Byen må utvikles ut fra hvordan brukerne oplever & opererer i nærmiljøet Billede fra katryn om skilt i fodgængerfelt 10

11 Betragt altid byen som menneske habitat Mennesker bevæger sig med 5 km/t Biler bevæger sig med km/t 11

12 Meget stedsutvikling er ikke bærekraftig når man betragter byen som menneske habitat Forutsætningen for å kunne utvikle levekraftige bymiljøer er menneske habitat 12

13 EKSEMPEL Byutvikling handler derfor om meget mer end byutvikling! Det handler om hvilken type by vi vælger å bygge en by fuld av objekter...eller en by fyldt av ansigter 13

14 52% av københavnere, der både bor og jobber i byen sykkler til og fra hjem og job hver dag Uanset socio-økonomisk baggrunn! 14

15 Uanset livsstilspræferencer! EKSEMPEL En sykkelvenlig by = aktiv & demokratisk bytype Det her er målbar livskvalitet! 15

16 Livskvalitet handler om menneskers trivsel nu og her Helse er et målbart parameter for livskvalitet EVIDENSBASERT BESLUTNINGSGRUNNLAG 16

17 WHO: FYSISK PSYKISK & SOCIAL WHO: FYSISK PSYKISK & SOCIAL Mennesker ændre ikke livsstil når de får besked derpå, Mennesker ændre livsstil når konteksten opfordre dertil 17

18 61% av københavnere sykkler fordi det er det hurtigste og nemmeste! Mennesker ændre ikke livsstil når de får besked derpå, Mennesker ændre livsstil når konteksten opfordre dertil NØRREBROGADE biler: Trafiktælling: , 2002 sykkler: Trafiktælling: , 2002 NØRREBROGADE Urban Prototype som planlægningsstrategi 18

19 NØRREBROGADE Urban Prototype som planlægningsstrategi NØRREBROGADE Verdens travleste sykkelrute! NØRREBROGADE Danmarks mest besøgte event sted 19

20 NØRREBROGADE Danmarks mest besøgte event sted NØRREBROGADE Hvordan en investering i sykkel infrastruktur NØRREBROGADE.blev en investering i helse og trivsel 20

21 BRUKER DREVET DESIGN Et strukturelt forståelsesproblem: Indenfor er bordtennis idrett Foto CIA, KADK Et strukturelt forståelsesproblem: Utenfor er bordtennis byliv! Foto Lars Gemzøe 21

22 Et strukturelt forståelsesproblem I praksis manifesteret ved at fysisk aktiverende byrum de facto diskriminerer visse brukergrupper Munch m. fl samt Skousbøll & Wikke 2010, Nielsen & Thorkenholdt, 2011 Foto B.M. Hermansen 2012 Helsefremme for alle samfunnsgrupper? 7% skater 25% jogger + 30% går tur Pilgaard 2008, 2010 Foto B.M. Hermansen 2011 For fysisk aktivitet er samfunnets mangfoldighet ikke avspeilet i bylivet Byrumsdesign metvirker å diskriminere visse grupper fx jenter, kvinder og seniorer 22

23 Det kan konkluderes at ældre der dagligt tilbringer tid i parklignende omgivelser får et bedre helbred Stine Holm 2000 Uanset aktiviteten WHO: FYSISK PSYKISK & SOCIAL 23

24 At være fattig er derfor ikke at mangle penge, men at være ude af stand til at tillægge sine egne aktiviteter betydning. Ole Michael Jensen, Velfærdsrum, 2004 Demokratisering av kropskultur kræver implementering av et bredere kvalitetsbegreb AMAGER STRAND PARK MonoFunktionel vs MultiFunktionel HAJER & REIJNDORP

25 AMAGER STRAND PARK MonoFunktionel vs MultiFunktionel HAJER & REIJNDORP 2000 AMAGER STRAND PARK MonoFunktionel vs MultiFunktionel HAJER & REIJNDORP 2000 AMAGER STRAND PARK MultiBrukbar 25

26 AMAGER STRAND PARK super fleksibel = super brukbar AMAGER STRAND PARK super fleksibel = super brukbar AMAGER STRAND PARK super fleksibel = super brukbar 26

27 AMAGER STRAND PARK super fleksibel = super brukbar SAMUTVIKLET STEDSUTVIKLING WHO: FYSISK PSYKISK & SOCIAL 27

28 Mange små parker er bedre end få store! Hvis avstand er 300 meter fra boligen brukes parken 2,7 x pr uge. Hvis avstand er 1000 meter, brukes parken 1 x pr uge. OBS! Brugerne kompenserer ikke for manglen af grønne områder i deres nærområde, ved at besøge grønne områder længere væk. Grahn & Stigsdotter 2003 Flere undersøkelser har påvist tydelig sammenhæng mellem børns sproglige funktionsniveau og deres grov- og finmotorik Herskind M., Moser T., 2005/2 BANANNA PARK uteundervisning 2x om uken Flere undersøgelser anbefaler særligt mere uteundervisning, som en måte å utvikle hverdagsbruk av parken. Toftager og Christensen for Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Odense Kommune 28

29 BANANNA PARK -det er vores park! BANANNA PARK uteundervisning 2x om uken BANANNA PARK positiv associativ helsesynkronisering SAMFUNDET OMKRING MIG SAMFUNDET I MIG 29

30 BANANNA PARK introducering av ny brukergruppe Foto B M Hermansen 2011 BANANNA PARK producerer ny brukeradfærd! Foto B M Hermansen 2011 BANANNA PARK positiv associativ helsesynkronisering SAMFUNDET OMKRING MIG SAMFUNDET I MIG 30

31 BANANNA PARK 2/3 av å bygge en park er design BANANNA PARK 1/3 er å bygge socialt eierskap for det design ÅRSAKSKÆDE FOLKEHELSE SU

32 BYRUMMETS DEMOKRATISERENDE EFFEKT Nu taler man om landets sammenhængskraft og kultur og sådan noget Politikere og mange har en eller anden underlig definition af kultur som om det er kunstværker og museer og den slags. Det er det sgu ikke, det er når folk laver noget sammen. Informant: Musikeren Christian, ugentlig bruger, bor på Amager, egen fremhævelse Foto B M Hermansen