Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. januar 2012. arrangementer. nyheder på hjemmesiden. Kære medlem

Relaterede dokumenter
TEGN PÅ SIKKERHED EN VISUEL FORTÆLLING OM SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER I DAGENS DANMARK

RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD JANUAR Leder Danske Risikorådgivere

Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere

Børns tryghed. Respekterer vi børns behov for at være børn? Kommunernes Tryghedsdag Den 30. januar 2013

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Nyhedsbrev Nr. 4 December 2006

SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende

Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. februar nyheder på hjemmesiden. Kære medlem

Bestyrelsens beretning for 2013

Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. januar arrangementer. nyheder på hjemmesiden. Kære medlem

Danske Risikorådgivere. Bestyrelsesmøde

Bestyrelsens beretning for 2015

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015

HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Guide til forflytningsvejlederen

Hilsen fra redaktionen

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

NÅR TRYGHEDEN ER GUL OG BLÅ

Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om erstatning til privat virksomhed for skader forvoldt af virksomhedspraktikant

Af Lena Kjeldsen, lektor, og Finn Amby, adjunkt, VIA University College

Har I plads til unge i jeres forening?

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Danske Fysioterapeuters

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Skab tryghed og merværdi. Om at løse problemer gennem partnerskaber i udviklingen af tryghed i by- og boligområder. Den Trygge Kommune Konference

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Direktørgruppen, Juli Ny virkelighed - ny velfærd

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. februar nyheder på hjemmesiden. Kære medlem

Odense Byråd,

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Nyhedsbrev, november 2003

Vejen Byråd Politikområder

Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. Marts nyheder på hjemmesiden. Kære medlem

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?

Nationalt Videncenter for Læsning

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

Generalforsamling i Dansk Byggeri Fyn Fredag den 4. oktober 2013 På Comwell Kellers Park, Brejning

Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv

Danske Risikorådgivere. Bestyrelsesmøde

DET PRAKTISKE HVAD ER DNA?

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

At være frivillig i UngEnergi

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Velkommen til. Skolelederforeningen. Din faglige organisation og lederforening

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

ER DIT BARN FORSIKRET? SKOlER Og INSTITuTIONER ER DIT BARN FORSIKRET?

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Efterårsprogram 2015

Velkommen som medlem. i lokalafdelingen Viborg-Skive Dansk Folkehjælp.

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Januar Kære medlem. Hjemmesiden

Den Skandinaviske Konference 2011

opsplitning og social udstødelse.

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel.

Ergoterapeutforeningen

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Referat fra DH Kolding Årsmøde den 27. marts 2014 Formand Ida Jørgensen, Autismeforeningen bød velkommen.

Forsikring. ved studie- og praktikophold i udlandet INTERNATIONAL

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013

Skole. Politik for Herning Kommune

Deltagere: Lise Hansen, Lisbet Jensen, Lars Nielsen, Marjanne den Hollander, Karen Kochen, Merethe Fehrend

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

FRITIDSJOB I ESBJERG KOMMUNE

Danske Risikorådgivere. Bestyrelsesmøde

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige?

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige?

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012

Nyhedsbrev for oktober 2009

KIBO Sikring A/S sikringspartner

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

VELKOMMEN DAGMARASYLETS BØRNEHAVE. DAGMARSGADE RINGSTED Tlf

Kære medlem af Viborg Innovation Fond

Hvad kan vi hjælpe dig med? Velkommen til Hedensted Kommunes Krydsservice en guide til endnu bedre erhvervsservice fra Hedensted Kommune

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Professionel rådgivning og sparring. Skaber værdi for din virksomhed

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Hvorfor tage i innovationspraktik? Rejs ud eller få besøg og lær noget nyt om dig selv og andre

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

BRANCHETILPASSET FORSIKRINGSPAKKE

INDBYDELSE. Stigende ledighed fortsat mangel på arbejdskraft. Vi byder velkommen til Beskæftigelsesrådets forårskonference

Transkript:

januar 2012 Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere Nyt fra foreningen Kære medlem Velkommen til årets første nyhedsbrev. Jeg håber, at du kom godt igennem julen og fik taget festligt hul på det nye år. Reglerne omkring forsikring af virksomhedspraktikanter er for mange af os uklare. Vi bringer en artikel om emnet og henviser til Holstebro Kommunes nye vejledning på området. Vi løfter lidt på sløret for temaet på vores Årskonference på Hotel Nyborg Strand den 19. - 20. april 2012. Ved samme lejlighed anmoder vi om indstillinger til årets Sikkerhedsnål. Har du et forslag til en kandidat, der er nytænkende og/eller har udviklet nye og anderledes tilgange til rollen som risikorådgiver, hører vi derfor gerne fra dig senest den 1. marts. I Solrød Kommune har man indgået en omfattende serviceaftale for kommunens mange institutioner. Aftalen giver garanti for løbende gennemgang af hegn, låger og porte og skaber, udover tryghed for borgerne, også et bedre økonomisk overblik over udgifter til reparationer. Den Trygge Kommune har udgivet en ny publikation med titlen Tegn på sikkerhed En visuel fortælling om sikkerhedsforanstaltninger i Danmark. Publikationen indeholder en række dagligdags og konkrete eksempler på, hvordan myndigheder, virksomheder, organisationer, lokalsamfund og borgere løser deres ønsker om sikkerhed og tryghed. Den Trygge Kommune har på Kommunernes Tryghedsdag uddelt Tryghedsprisen 2012. Vinderen blev VIA University College og Aarhus Kommune for i et tæt partnerskab at skabe tryghed i udsatte boligområder ved hjælp af 40 frivillige socialrådgiverstuderende. Tryghedsprisen er på 25.000 kr. og sponsoreret af Gjensidige Forsikring. arrangementer 8. marts 2012 ERFA-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland 19. - 20. april 2012 Danske Risikorådgiveres Årskonference, Hotel Nyborg Strand 9. - 12. maj 2012 Studietur til Berlin med Danske Risikorådgivere 30. - 31. maj 2012 Gjensidige Forsikrings Skandinaviske Konference Læs mere på www.danskerisikoraadgivere.dk nyheder på hjemmesiden» Vil have mere GPS på børnene» Nyt udbudsredskab» Slut med at diskutere stormskader» Hver 10. HK er har oplevet sexchikane Flere nyheder på www.danskerisikoraadgivere.dk God læselyst! Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand for Danske Risikorådgivere Skt. Gertruds Stræde 5, 1129 København K, Telefon 7025 2545, www.danskerisikoraadgivere.dk 1

HVEM FORSIKRER VIRKSOMHEDSPRAKTIKANTER? Hvordan er kommunerne stillet, hvis en ledig i virksomhedspraktik forvolder skade mod en virksomheds ejendele eller ansatte? Hvem skal erstatte tabet - virksomheden eller kommunen? Dette er en af de problematikker, som kommunerne står overfor i disse dage. Reglerne er uklare for mange. Af Jeanne Sneftrup Jensen, EIRM, sekretariatet for Danske Risikorådgivere Loven om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) har betydet, at kommunerne står med et stort ansvar for at sikre, at ledige kommer i arbejde. Kommunerne skal blandt andet sikre, at kommunale og private virksomheder i kommunen kan få kvalificeret arbejdskraft indenfor de områder, hvor der mangler medarbejdere. Det er også en økonomisk fordel for kommunerne at nedbringe antallet af ledige og dermed reducere antallet af ledige på overførselsindkomst. I arbejdet med at aktivere ledige borgere sender kommunerne flere og flere personer i virksomhedspraktik. Her har den ledige mulighed for at snuse til arbejdsområder, der kunne være interessante at søge. I henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan en virksomhedspraktik have en varighed af henholdsvis 4 uger, hvis den ledige er omfattet af 2, nr. 1 og nr. 2, eller 13 uger, hvis den ledige er omfattet af 2, nr. 3-5 og 7. Praktikken skal ses som et skridt på vejen til varigt arbejde, men praktikanten må ikke udføre arbejde, som en virksomhed ellers skulle have ansat en medarbejder til at lave. Derfor er praktikken også ulønnet. Vejledningen beskriver endvidere, hvordan medarbejderen skal agere i tilfælde af, at en ledig kommer til skade eller har forvoldt skade på ting eller personer under et aktiveringsforløb (virksomhedspraktik eller i tilbud om vejledning/opkvalificering). Vejledningen er stadig ny, men sekretariatschef i Holstebro Kommune Anette Colding Brun mener, at den bliver et nyttigt værktøj, hvis der skulle opstå tvivl i forbindelse med skader forårsaget af virksomhedspraktikanter. POPULÆR ORDNING Der var 19.896 virksomhedspraktikanter i 3. kvartal 2011 i de danske virksomheder. Til sammenligning var der 14.558 virksomhedspraktikanter i januar 2010. Det udgør en stigning på 5.338 personer fra 2010-2011. Der er dermed tale om en populær ordning (kilde: www.jobindsats.dk). Når man arbejder som virksomhedspraktikant, kan kommunen være erstatningspligtig, hvis der sker skader på ting eller personer under praktikforløbet. Men ofte er det virksomheden selv, der skal dække eventuelle skader. Reglerne herfor kan være indviklede og uklare, og mange kommuner ender med at dække udgifter til skader, de ikke er forpligtede til. HVIS UHELDET ER UDE For at imødekomme dette, har man i Holstebro Kommune lavet en vejledning til kommunens arbejdsmarkedskonsulenter og rådgivere. Vejledningen fastsætter kommunens regler hvis uheldet er ude, som også er titlen på vejledningen (http://danskerisikoraadgivere.dk/?tpg=2&aid=738). I vejledningen står der blandt andet, at man skal være opmærksom på, at arbejdsmarkedskonsulenter ikke på forhånd lover, at kommunen er erstatningsansvarlig!. KOLDT VAND OG DØDE FISK I 2010 afviste Ikast-Brande kommune en erstatningssag vedrørende en virksomhedspraktikant, der skulle skifte vand i akvarierne hos Catfishworld. Praktikanten hældte koldt vand i akvarierne, hvilket resulterede i et stort antal døde fisk. Ejeren opgjorde skaden til 170.000 kr., som han ville have kommunen til at dække. Men kravet blev afvist, da kommunens forsikringsselskab afgjorde, at kommunen ikke var erstatningspligtig. Birgit Thorup, arbejdsmarkedschef i Ikast-Brande Kommune, mener at reglerne er alt for uklare og kan ikke forstå, hvorfor lovgivningen skal være så svær at tolke for de konsulenter, der rådgiver virksomhederne og for virksomhederne selv. Fortsættes på næste side... Nyhedsbrev januar 2012 - Danske Risikorådgivere 2

I Ikast-Brande Kommune er man lige på trapperne med en folder, som konsulenterne kan uddele til virksomhederne, så der fremover ikke vil være tvivl om, hvornår det er henholdsvis virksomhedens og kommunens forsikring der dækker. Vi vil snart indføre de nye retningslinjer, der som udgangspunkt betyder, at det er arbejdsgiveren der skal sørge for forsikringsdækning af virksomhedspraktikanter. Jeg mener ikke, at det vil være et problem for de virksomheder, vi allerede er i kontakt med, men det kan måske vise sig at være en barriere for inddragelse af nye virksomheder. Men for at undgå tvivl, er vi nødt til at tage dette skridt, siger Birgit Thorup. GAFFELTRUCK PÅ AFVEJE En virksomhedspraktikant i et autoophugningsfirma besluttede sig for at prøve en gaffeltruck på virksomhedens udendørsareal, selvom han havde fået forbud mod at køre trucken. Praktikanten havde ikke Gaffeltruckførercertifikat, og han kunne ikke finde ud af at bremse. Det resulterede i, at han kørte ind i en parkeret, dyr bil (Cadillac). Bilen var købt brugt af virksomheden med videresalg for øje og var ikke registreret eller forsikret. Derfor stod virksomheden til selv at skulle betale for eventuelle skader forvoldt på bilen, indtil den blev solgt. Men da skaden var forvoldt af en virksomhedspraktikant, blev det afgjort, at kommunen var erstatningspligtig i dette tilfælde med den begrundelse, at kommunen er ansvarlig for de praktikanter, de sender ud til virksomhederne. Dette i det omfang, at praktikanten er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler, og der ikke er forsikringer hos virksomheden eller praktikanten selv, der dækker. REGLERNE FOR UKLARE Ultimo 2011 gennemførte dahlberg assurance brokers esbjerg to seminarer omkring kommuners udfordringer ved behandling af erstatningskrav i forhold til personer, der udsendes i praktik. Ifølge Lars Jespersen fra dahlberg, har der i mange år været stor usikkerhed på området, og i mange tilfælde kan kommunerne faktisk afvise erstatningskrav. Men der mangler afgørelser og domme til at gøre loven mere klar for kommunerne. Derudover skal jobcentrene også vejledes i, hvordan man informerer virksomhederne i forbindelse med praktikanter. Jobcentrene må for eksempel ikke sige, at kommunen dækker alle skader i forhold til personer, der udsendes i praktik, da det ikke er tilfældet. dahlberg vil fortsætte med at være kommunernes sparringspartner på dette område og hvis interessen stadig er til stede, vil der blive udbudt supplerende seminarer i 2012, udtaler Lars Jespersen. Sagen er endnu ikke afsluttet, men det ser ud til, at kommunen skal erstatte de skader, der er forvoldt på bilen. Den endelig pris er endnu ikke opgjort af taksatoren på sagen, men forventes at beløbe sig til ca. 125.000 kr. ekskl. moms. Kommunen får dog 18.000 kr. tilbage ved salg af den totalskadede bil til ophugning. Holstebro Kommunes vejledning kan downloades på http://danskerisikoraadgivere.dk/?tpg=2&aid=738 Nyhedsbrev januar 2012 - Danske Risikorådgivere

DET SKÆVE DANMARK Danske Risikorådgivere inviterer til Årskonference den 19. - 20. april 2012 på Hotel Nyborg Strand. Igen i år har vi sammensat et aktuelt og spændende program. Konferencen bliver efterfulgt af sikringsmesse, generalforsamling og uddeling af årets Sikkerhedsnål. Vi håber på at se rigtig mange medlemmer og sponsorer til Årskonferencen i april. Med titlen Det skæve Danmark - er Danmark ved at falde fra hinanden? stiller vi i år skarpt på risici og problemstillinger ved den økonomiske og demografiske udvikling i Danmark. Ordstyrer Hans Engell vil på vanlig professionel vis guide os gennem konferencen, hvor du bl.a. vil møde: Tak for gode forslag Sekretariatet takker medlemmer og sponsorer for rigtig mange gode forslag til artikelemner i nyhedsbrevet. Vi vil i løbet af 2012 forsøge at komme rundt om alle emnerne. Skulle du komme på en god idé til et emne, er du altid velkommen til at skrive til os på dr@eirm.dk eller ringe på 8819 9111. - Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter - H. C. Østerby, borgmester i Holstebro Kommune - Sune Worm Mortensen, direktør i Nykredit - Karen Marie Lillelund, kommunikationskonsulent, foredragsholder og forfatter - Marina Bergen Jensen, seniorforsker i Parker og Urbane Landskaber ved Københavns Universitet Det endelig program vil blive udsendt særskilt til alle medlemmer og sponsorer via email, og der vil i programmet være angivet pris og tilmeldingsfrist. Nyhedsbrev januar 2012 - Danske Risikorådgivere 4

INDSTILLINGER TIL ÅRETS SIKKERHEDSNÅL Bestyrelsen anmoder om indstillinger til årets Sikkerhedsnål. Alle medlemmer af foreningen kan indstille kandidater. Sikkerhedsnålen bliver overrakt på foreningens generalforsamling på Årskonference den 19. - 20. april 2012 i Nyborg. Prisen udgør en stor sikkerhedsnål samt en check på 15.000 kroner. Kære medlem Nu har du muligheden for at indstille én kandidat til modtagelse af årets Sikkerhedsnål. Prisen udgør en stor sikkerhedsnål samt en check på 15.000 kroner. HVEM ER INDSTILLINGSBERRETIGEDE? Foreningens medlemmer kan indstille øvrige kolleger i foreningen. Herunder også repræsentanter for virksomheder eller interesseorganisationer, der er ligeværdige medlemmer af foreningen. Bestyrelsens medlemmer kan ikke indstilles. KRITERIER FOR TILDELING Mere end ét af følgende kriterier skal være opfyldt for at komme i betragtning til årets Sikkerhedsnål: 1) Kandidaten skal have gjort noget ganske særligt og anderledes og ud over det sædvanlige i sin funktion som risikorådgiver i sin kommune eller sin virksomhed. 2) Kandidaten skal have varetaget en særlig funktion i forbindelse med foreningens arbejde dog ikke bestyrelsesarbejde. 3) Kandidaten skal mere end andre have bidraget til at udvikle risikorådgivningsområdet enten ved at: - Skabe nye projekter, der enten ikke er set før, eller har givet nye og overraskende resultater nytænkning - Udvikle nye og anderledes tilgange til rollen som risikorådgiver - Producere ny viden som andre kan gøre nytte af - På særlig vis have markeret sig i debatten i diverse medier for at bringe budskabet om aktiv risikorådgivning videre - Formidle eller videreudvikle risikostyring som begreb eller idé, der har udviklet feltet. BEDØMMELSESUDVALG OG OVERRÆKKELSE Bestyrelsen udpeger et bedømmelsesudvalg bestående af et bestyrelsesmedlem og et menig medlem af foreningen. Bedømmelsesudvalget vurderer de indkomne indstillinger og indstiller en endelig beslutning til bestyrelsen. Sikkerhedsnålen bliver overrakt på foreningens Årskonference den 19. - 20. april 2012 i Nyborg. Indstillinger sendes til foreningens sekretariat på dr@eirm.dk. Fristen for indstilling er den 1. marts 2012. sikkerhedsnålen 2011 I 2011 gik prisen til Birte Friis Skytte, som gennem 10 år har arbejdet ihærdigt med risikostyring i Odsherred Kommune. Begrundelsen for valget lød således: Birte Friis Skytte har formået at sætte risikostyring på dagsordenen i Danmark. Hun er en ildsjæl, der har fokuseret på et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø for kommunens ansatte gennem bl.a. trivselsundersøgelser. Nyhedsbrev januar 2012 - Danske Risikorådgivere 5

SOLRØD KOMMUNE SAMLER TRÅDENE Solrød Kommune sætter børns sikkerhed i højsædet og indgår serviceaftale for kommunens mange institutioner. Aftalen giver garanti for løbende gennemgang af hegn, låger og porte og skaber, udover tryghed for borgerne, også et bedre økonomisk overblik over udgifter til reparationer. Af KIBO SYSTEM A/S Solrød Kommune vil gerne være en sikker kommune. I bestræbelsen på at skabe tryghed for børn og forældre, arbejder kommunen på at samle opgaver med vedligeholdelse af hegn, låger og porte ét sted. Formålet er at opnå overblik, en bedre økonomi og en større sikkerhed for borgerne. Senest har kommunen indgået en aftale med KIBO SYSTEM A/S om årlig vedligeholdelse af hegn, låger og porte gældende for kommunens institutioner. SERVICEAFTALE PÅ PLADS - Aftalen inkluderer ca. 40 børnehaver, integrerede institutioner, SFO og skoler og blev indgået primært af to grunde, fortæller Jesper Atkinson, energi- og driftskoordinator i Solrød Kommune. I institutioner er hegn, ganglåger og porte effektivt med til at skærme legepladser mod udefra kommende farer. Vedligeholdelse af disse produkter er en vigtig faktor for vore børns sikkerhed. Det er derfor essentielt, at både ansvar for tilsyn og udbedring af fejl og mangler løbende sikres gennemført. Sikringsvirksomheden KIBO SYSTEM A/S introducerer nu et nyt koncept, hvor hegn, porte og låger visuelt bliver gennemgået for blandt andet fejl og mangler. Med en serviceaftale på disse produkter bidrager man effektivt til at sikre fx børn i børnehaver. Yderligere informationer fås hos storkundechef Rune Frederiksen på telefon 70 10 70 77 eller rf@kibo-system.dk - Vi opnår en garanti for, at hegn, låger og porte bliver gennemgået og serviceret en gang om året. Tidligere blev reparation af hegn medtaget ved den årlige bygningsgennemgang hvilket desværre betød, at mange store sager tog fokus reparation af hegn blev nedprioriteret eller glemt. I Solrød Kommune tager vi alle opgaver seriøst, hvorfor denne aftale, der giver os en automatisk årlig gennemgang af hegn, låger og porte, synes at være en indlysende mulighed. - Samtidig opnår vi med denne aftale at få et økonomisk overblik over, hvad det koster at servicere hegn etc. i alle kommunens institutioner. Vi er i øjeblikket ved at samle alle tråde for at opnå et overblik og for at behandle helheden under ét, og dette er så blot et af projekterne, der er så nyt, at erfaringen er minimal, men begyndelsen meget positiv, afslutter Jesper Atkinson, der i efteråret 2011 blev opmærksom på standarden DS/EN 1176 på et kursus om legepladssikkerhed. STANDARDEN DS/EN 1176 Standarden DS/EN 1176 foreskriver drifts- og visuelle inspektioner med en årlig hovedinspektion udført af en kvalificeret person i nøje overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Desuden anbefales driftsinspektion hver 3. måned samt en rutinemæssig visuel inspektion. Hegn ved børnehave KIBO SYSTEM A/S KIBO SYSTEM A/S er markedsleder indenfor salg af integrerede sikringsløsninger. Med hovedsæde i Kibæk nær Herning, samt konsulenter og montører dækkende hele Danmark, serviceres en bred kundekreds indenfor alle brancher 24/7. Læs mere om KIBO SYSTEM A/S på www.kibo-system.dk Nyhedsbrev januar 2012 - Danske Risikorådgivere

TEGN PÅ SIKKERHED Den Trygge Kommune har udgivet publikationen Tegn på sikkerhed En visuel fortælling om sikkerhedsforanstaltninger i Danmark. Publikationen indeholder en række dagligdags og konkrete eksempler på, hvordan myndigheder, virksomheder, organisationer, lokalsamfund og borgere løser deres ønsker om sikkerhed og tryghed. Af Den Trygge Kommune Den Trygge Kommune udgav i 2010 undersøgelsen Tegn på tryghed Fortællinger om tryghed på gader og stræder i Danmark. Gennem eksemplificerende nedslag viste undersøgelsen, hvordan de adspurgte danskere opfatter tryghed, og hvilke konkrete forhold de mener, der bidrager hertil. Tegn på sikkerhed tager tråden op fra denne publikation. Med Tegn på sikkerhed En visuel fortælling om sikkerhedsforanstaltninger i Danmark har Den Trygge Kommune ønsket at give en række dagligdags og konkrete eksempler på, hvordan myndigheder, virksomheder, organisationer, lokalsamfund og borgere løser deres ønsker om sikkerhed og tryghed. Andre indretninger igen er måske så diskrete, at vi enten slet ikke opfatter dem som sikringsforanstaltninger eller end ikke kender til deres eksistens. Tegn på sikkerhed er en rejse rundt i Danmark. På rejsen har vi ledt efter enkle, økonomiske, utraditionelle, innovative, funktionelle og smukke fysiske sikringstiltag i det offentlige rum. God tur! Tryghed i byer og lokalsamfund søges blandt andet skabt gennem fysisk sikring. Det gives der mange eksempler på: mure, hegn, bomme, hække, buske, skilte, lys m.v. Som denne publikation vil give eksempler på, forekommer nogle sikringstiltag indlysende og enkle, måske oven i købet smukke. Andre tiltag synes mindre gennemtænkte og måske lidt æstetisk udfordrende. Nogle fysiske sikringstiltag er teknologisk avancerede, nogle er historiske, andre ganske hjemmegjorte. Nogle steder, langt de fleste, er der tale om, hvad man kunne kalde industrielle sikringsforanstaltninger, andre steder er der tale om til lokaliteten særligt tilpassede eller designede tiltag. Visse steder er der tale om efterdesignede forslag fra engagerede borgere, som ikke fandt den standardiserede løsning tilfredsstillende. Der har til alle tider været ønske om at beskytte mennesker og værdier gennem fysisk sikring. Imidlertid forekommer fysiske sikringsforanstaltninger i dag at finde større og tydeligere indpas i by- og landbilledet og i vores almindelige hverdagsliv end tidligere. Hvilket formentlig sine steder er en konsekvens af ganske barske realiteter og andre steder måske mere skal ses som et udslag af vores stigende optagethed af risici, sikkerhed og tryghed. Hvorom alting er, har fysisk sikring sine materialer og udtryksformer. Nogle er så gængse og dagligdags, at de færreste af os formentlig ænser dem. Det kan være en mur, et skilt, et rækværk. Indretninger, der med tiden er gledet ind i vores verden og synsfelt og i dag derfor fremstår aldeles selvfølgelige. Andre indretninger påkalder sig større opmærksomhed, idet de i mere end én forstand fylder meget og får en til at stoppe op. Publikationen kan hentes på http://dentryggekommune.dk/tegnpaasikkerhed Publikationen er udarbejdet af EIRM. Den Trygge Kommune støttes af Gjensidige Forsikring. Nyhedsbrev januar 2012 - Danske Risikorådgivere 7

KOMMUNERNES TRYGHEDSPRIS 2012 VIA University College og Aarhus Kommune modtager Tryghedsprisen 2012 Af Gjensidige Forsikring På Kommunernes Tryghedsdag, som blev afholdt på Nationalmuseet den 26. januar 2012, modtog VIA University College og Aarhus Kommune årets Tryghedspris for, at de i partnerskab er med til at skabe tryghed i udsatte boligområder ved hjælp af 40 frivillige socialrådgiverstuderende. Et arbejde, der har været i gang siden august 2011. Tryghedsprisen blev overrakt af Gjensidige Forsikring, der støtter Den Trygge Kommune økonomisk. Under overskriften: Hvordan kan lokalsamfund bidrage til at skabe tryghed? har Den Trygge Kommune modtaget en stribe interessante bidrag til idékonkurrencen bag årets Tryghedspris. Kendetegnende for alle forslagene er, at de peger på, hvor oplagt det er at inddrage lokalsamfundene, når det gælder tryghed. Tør man inddrage borgerne og andre end de sædvanlige, får man fat i ideer, som nok ellers ikke var kommet frem, siger afdelingsdirektør Hanne Berg, der overrakte Tryghedsprisen på vegne af Gjensidige Forsikring. FRIVILLIGHED OG LOKALE KRÆFTER Vinderprojektet, som VIA University College og Aarhus Kommune står bag, er et ganske enkelt og næsten omkostningsfrit projekt. Man tager 40 frivillige socialrådgiverstuderende og sender dem ud af huset til et boligområde. Projektets udgangspunkt er, at der er såkaldt øjenhøjde mellem beboerne og de frivillige. Der bygges på lokalsamfundets kræfter, deres ideer og egen lyst til at skabe liv og aktivitet. De studerende bidrager med hjælp til at sikre, at lokalsamfundets ønsker om fx lektieklub, systue eller skiture gennemføres. Styrken ved vinderprojektet er, at det kan bruges til at motivere andre faggrupper til lignende frivillige indsatser med henblik på at skabe tryghed. Det er simpelthen en fremragende måde at styrke den boligsociale indsats på i problemfyldte boligområder og være med til at skabe øget tryghed for beboerne, siger Hanne Berg. På Kommunernes Tryghedsdag 2012 fik Annette Hougaard, studerende på VIA University College, overrakt Tryghedsprisen af Hanne Berg, afdelingsdirektør, Gjensidige Forsikring Læs mere om Den Trygge Kommune på www.dentryggekommune.dk Nyhedsbrev januar 2012 - Danske Risikorådgivere

Danske Risikorådgivere Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder. Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefra kommende risici, der kan påvirke os. Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber. Vi takker for støtten fra følgende sponsorer: Sekretariat Danske Risikorådgivere Skt. Gertruds Stræde 5 1129 København K Telefon: 7025 2545 E-mail: dr@eirm.dk www.danskerisikoraadgivere.dk