Opfølgning på borgermøde om Odense Kommunes Klimatilpasningsplan, d. 23. januar 2014 Deltagernes kommentarer til udpegning af risikoområder - Der er godt, at der sker en prioritering af områderne i klimatilpasningsplanen (mange af deltagerne er fra de berørte områder). - I forbindelse med prioritering af områder burde der udtages flere risikoområder end de tre i klimatilpasningsplanen. Også gerne områder, der påvirker risikoområderne. - Risikokort anvendes også af forsikringerne - vi bliver nødt til at finde på nogle løsninger. Deltagernes konkrete løsningsforslag, tanker og kommentarer - En slags "Energimærkning" for klimaudfordrede ejendom eller en form for register, så man undgår at blive stavnsbundet, når man køber hus. - Klimasikre TBT-projektet og Letbanen. Få vandet op så det kan løbe på en kreativ måde. - Nye udstykninger: klimatilpasning skal tænkes ind fra start. Nybyggere skal have at vide, hvordan de bør bygge deres nye hus. - Afgiftssystem ift. kloaksystemet overvejelser omkring afgifter på spildevand; vil det ændres? I dag er det både på vand og spildevand. - Vi har ikke penge siges der men har vi råd til at lade være? - Kan man ikke sætte penge af til det via skatten? - Hvad kan de private gøre forsikringen har sagt de betaler første gang. Næste gang gør de ikke. Det presser borgerne til selv at gøre noget. - Hvad med et klimahåndværkertilskud eller et tilskud til private ved udbedring af fx impermeable indkørsler? - Der er stor forskel på, hvor mange penge folk har til at beskytte deres bolig og grund. - Hvad gør kommunen, hvis realkreditselskaberne siger nej til at yde et lån? - Kan man genåbne Rosenbækken og bruge vandet? - Man bør vel også beskytte de gamle (bevaringsværdige?) ejendomme, der ligger i det gamle Åsum? - Der skal tages hensyn til alle. SKYBRUD - Flere grønne områder inde i byen. For eksempel vandløb, bassiner, flot natur. Hvor det er tilgængeligt for børn og leg. Generel mere grøn beplantning. - Stop alt det granit inde i byen. - Lav regnvandsafledninger hvor der er planter i, så man kan få naturen implementeret. Vi skal have de gamle grøfter tilbage igen - og vi skal lære at glæde os over vandpytter de rigtige steder. - Inden for byen kan der laves løsninger såsom et rekreativt område med bassin i Kongens Have. - Vandet skal forsinkes. Der skal være områder, der kan tåle at stå under vand. - Hvordan kan man overbevise nybyggeri om fornuften i grønne tage? Kan man lave krav i forbindelse med lokalplaner? Mulighed for at spare nogle penge ved at tænke klima ind i nybyggeriet? - Ved renoveringer tænk mere LAR (= lokal afledning af regnvand) indover, hvilket sker lidt allerede. 1
- Større brug af regnvand i toiletter, ved brandslukning m.m. - Skal der laves en løsning for parkeringskældre, så de ikke skal stå under vand? Eller skal p-kældre. bruges som et reservoir til opsamling af vand (i evt. underetage)? - En løsning kan være, at aflede overskydende regnvand direkte til kanalen/åen eller nærliggende vandhuller, som anlægges i lokalområdet. - Inden for byen kan oversvømmelsesvand ledes direkte til Odense Å. - En borger har haft problemer med kloakvand i kælderen i flere år, og har nu fået installeret et højvandslukke, som har stoppet problemet. Der er en kontraventil placeret ved vejen. - Kloakdæksler, som er løse, udgør personfare - hvordan kan man sikre de dæksler Vandcenter Syd sikrer nogle ved at skrue dem fast - kan man sikre dem på anden måde? - Afkobling af regnvand bør gøres mere attraktivt. - Der blev spurgt til udsigten for, at fælleskloakerede områder fremover bliver separatkloakerede. Separatkloakering kan løse problemet med kloakvand i kældre, men det ændrer ikke på, at der er regnvand som skal håndteres på en anden måde end i rør. Det er derfor ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige løsning at separatkloakere, og som udgangspunkt er det ikke kommunens strategi. - I Stige har nogle borgere oplevet, at regnvand fra overflader har voldt store skader, efter at kloakkerne var fulde, så regnvandet ikke kunne komme væk ad denne vej. En løsning kunne evt. være, at dette regnvand udledes direkte til kanalen via veje og/eller fællesarealer. - Man bør løse problemer med kloakker, der bliver stoppet til. Hyppigere rensning i fremtiden. Der er noget galt med hældningen på vejene. Når der laves nye projekter, bør man tænke over regnvand også. - Vi skal have separeret regnvand fra det grå spildevand. Det er ubehageligt at få blandingsvand i kælderen. - Kommunen har et stort ansvar i forhold til at informere borgerne om farer og risici ved skybrud. I København er en mand død efter at have ryddet op i sin kælder efter oversvømmelse med kloakvand. - Der kan være mangel på flerstrenget kloakføring flere steder. Strømpeforing kan hjælpe i utætte rørføringer. - Hvad er kommunens viden om grundvandsstanden i dag, og hvad sker der med grundvandsstanden ved mere nedbør? - Hvad om kommunen pålægger folk at få drænet omkring deres hus/grund? Så kan kommunen nemmere udbedre tingene inden for deres ansvarsområde bagefter. - Omkring Gammelsø er der et kedeligt område, der tidligere har været en sø. I Kanalvejens Grundejerforening er de p.t. ved at indlede en dialog med kommunen om at kunne lave et rekreativt område dér. De har ikke før tænkt på det som en klimatilpasningsløsning, men det ville være fint, hvis løsningen også vil kunne afhjælpe oversvømmelser m.m.! - På hjørnet af Døckerslundsvej og Skibhusvej er der en park (Døckerslundparken?), der måske godt kunne blive lavet til et rekreativt område? - Forslag fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) repræsentant vedr. Seden Strandby: Der ligger et sommerdige et lavt dige. Træk det dige længere ind og få et strandengsområde i stedet for den lidt kedeligt kultureng. På den måde lever man også op til EU omkring vådområder og natur som vi skal leve op til. Tænk naturforpligtelserne ind i klimaløsningerne. Så vi kan slå to fluer med et smæk. Kontakt DN eller andre interessenter tidligt i processen. Få et samarbejde i gang. Der er mange ildstjæle der vil hjælpe i DN. Mere fokus på HVAD vandet kan bruges til. Vand har vi nok af, men vi skal passe på det rene vand. 2
Eksempler: - Daelsvej i Skt. Klemens er eksempel på LAR-løsning. - Blankstedgårdprojekt med brug af regnvand. - Stige Andelsboligforening har fået installeret regnvandstank. - Eksempel på LAR-løsninger fra Vandcenter Syd: nyt renoveringsprojekt af Nyborgvej 1. etape med LARløsning - I København (Ørestaden m.fl.) eksperimenterer de med grønne tage. STORMFLOD Gabet - Mange af deltagerne ønsker at få undersøgt muligheden for en sluse i Gabet. Se på eksempler fra Holland og London, hvor løsninger eksisterer. - Ved en sluseløsning bør man tænke på, at vandet fra åerne, der løber ud i Odense Fjord ikke må skabe oversvømmelser, når slusen er lukket. - Vi skal have en cykeltunnel v/gabet - Alternativ til sluse ved Gabet: et fremskudt dige, hvor vandet dirigeres ind på land med kontrolleret oversvømmelse af fx landbrugsjord til følge. - På vestkysten af Danmark betaler staten for kystsikring, det burde de også gør her. Seden Strandby - Ekspropriering af 1. række ved Seden Strandby og (gen)etablering af diger. - Dæmningen ved Seden strand forhøjes. - Cykelstien har tidligere være et dige med en højere terrænkote. Find en løsning til at få terrænkoten op. - Hvad gør de, der bor i 2. række, hvis 1. række ikke ønsker diger eller andre løsninger? - Grundejerforeningen (Anders) i Seden Strandby har haft landinspektør til at opmåle området mod fjorden. Mulighederne for etablering af mindre diger undersøges, men der skal tages højde for fremtidens havvandstandsstigninger. Henvendelse til kommunen om hjælp til ansøgninger og generel vejledning til etablering af dige. - Al den jord, der lægges på Stige Ø, eller jorden fra udgravningen ved Thomas B. Thriges Gade kunne bruges som dige. - Hvilken rolle har Byggesag i forbindelse med ansøgninger i områder, hvor der er stor risiko for oversvømmelser. Er der nogen restriktioner og nogen procedure der træder i kraft? - I Seden Strandby oplevede man efter "Bodil", at vandet ikke kunne komme væk igen, bl.a. fordi rendestensbrøndene var stoppede. Der kan evt. gøres mere for oprensning af fx disse brønde i udsatte områder forud for en stormflod. - Lave vandføringsveje, så vandet ender et problemfrit sted. - Området ved Seden er meget undervurderet. Kan man passe på de ubeskyttede naturområder? - Borgere i Seden Strandby håber på en sikker, hurtig og billig løsning i Seden Strandby. Skibhuskvarteret - Tidsfaktoren er meget vigtig i forbindelse med midlertidige løsninger mod oversvømmelser. Det er nødvendigt at blive varslet så hurtigt som muligt. Ved stormen Bodil i december 2013 blev beboerne fra Skibhuskvarteret varslet om stormfloden i så god tid, at vi kunne nå at lave et midlertidigt dige på cirka 35 meters længde og ca. 40 cm højde ud af sand og presenninger langs en bestående veje. 3
Stige - Stige borgerne har gode idéer til sikring af Stige, som de gerne vil dele på et lokalt møde. - Forhøjning af kajkanten på havnen - Der kan være behov for at forhøje digerne og etablere en sluse ved indsejlingen til Stige Havn. - Det er i dag et reelt problem med huller i diget. - I 2008 blev diget hævet 10-15 cm. Det var bare ikke nok. Hvis man hæver med ½ m, bliver der færre gennembrudssteder og det bliver lettere at dæmme op for vandet. - Borgerne vil gerne have beregnet en pris på en sluse og reparation af digerne. - Borgerne vil gerne i bedre dialog med Odense Havn, som jo også ejer en del af faciliteterne i kanalen, og kommunen, så man i fællesskab kan finde ud af hvem der er ansvarlig for hvad. Her tænker de på dæmningen og havnearealet ud for Stige Havn (selve kanalområdet). Odense Havn har fået nye medarbejdere, så de ved ikke rigtig hvem de skal have fat i. - Hvem skal betale for forhøjelse af diger og evt. etablering af en sluse? Borgerne i første række? Dem der har båd i havnen? Alle borgere i Stige, som har glæde af at gå tur langs kanalen? Skal det være en solidarisk løsning, så alle borgere i Stige bidrager uanset boligens placering? I Stige er der en Borgerforening, som måske kunne være relevant at aktivere og et sted at drøfte muligheder/barrierer og lokale løsninger. - Nogle af husene i Stige er fredet og derfor stilles der særlige krav til udvendige ændringer. Borgeren gjorde opmærksom på, at kommunen skal være åben for løsninger, som måske ikke er de smukkeste på et fredet hus, men som kan være nødvendige, hvis huset ikke skal oversvømmes. - Brandvæsenets opgave i tilfælde af regn og oversvømmelser er udelukkende at sikre infrastrukturen i samfundet - f.eks. strøm, vand, vedadgang o.l. De kan derfor ikke tilbyde at fylde sandsække o.l. Når de så alligevel har gjort det, har det været i forbindelse med sikring af infrastrukturen. - Farligt ved Stige færge. I 2006 der lukkede man hullet med sandsække, men det glemte man i 2013. God indsats i Seden, men Stige blev glemt. Nu aner man ikke rigtig, hvad man skal gøre i Stige. Borgerne føler sig utrygge. - Klapper ved Stige der lukker i når det bliver højvandet (hvis Gabet-løsningen ikke kan gennemføres). Der blev tegnet på et kort, hvor der ønskes diger. - Få lavet et depot med sand og sække i nærheden (Gl. Stige) som kan benyttes af beboere til at forberede sig i tilfælde af oversvømmelse. - I Gl. Stige er flere elskabe og bredbåndsforbindelser blevet placeret højere for at undgå strømsvigt ved oversvømmelser. - I Gl. Stige har beredskabet opstillet skilte, der skal få folk til at køre en anden vej ved oversvømmelser/højvande men det har ikke været i brug - Repræsentanten fra Fynsværket Det er oversvømmelser, der giver problemer på Fyndværket. Vi kunne formentlig godt forhøje noget rundt om virksomheden. Det ER muligt at lukke af ud til kanalen men det ville koste meget, hvis hele kajen skal bygges til. Det ville ikke være uoverkommeligt at afskærme helt op til 2,5 m. Andet - En løsning kunne være nedlæggelse af huse eller ændret anvendelse af områder, så der i stedet kan håndteres stormflodsvand disse steder. - Få lavet flere grønne områder langs havnekanten, så der kan trænge vand ned ved oversvømmelser. I dag er der mest asfalt og det er også hvad der er planlagt for området. - I Lemvig er kajanlæg, som en del af klimasikring mod havvandstands-stigninger, forhøjet med en 0,5 m. betonvæg. Kan dette ikke også anvendes i Odense Havn? 4
- Man er magtesløs som menig mand. Føler at myndighederne nedprioriterer dæmningerne. Forstår ikke at man ikke mekanisk kan aflæse vandstanden. Hus ligger 1,5 m under normal vandstand. Ved sidste højvande/stormflod fulgte borgeren med på de elektroniske målinger, men opdagede at det var meget værre, da han kom hjem. - Borgerne føler ikke, at de bliver hørt. Føler at beredskabet fejer dem af: det skal I ikke spekulere på, der tager kommunen ud. Menig mand vil gerne vide hvad de kan gøre. Nogen skal tage førerrollen. Det er Odense Kommune ikke gode nok til. - Skibe der sejler gennem fjorden bør stoppes når der er forhøjet vandstand. De skaber bølger og trækker vand med sig. Nogen må fortælle dem, at de skal vente med at sejle ind. Koordineret indsats mellem myndigheder efterlyses. - Fokus på beredskabet. Tænk over hvordan skal man informerer borgerne. - Der er brug for en løsning der virker indenfor de næste to-tre år. Ikke noget der holder på sigt måske, det ved borgerne godt. Men noget der kan berolige befolkningen. Noget der giver tryghed og sikkerhed lige nu. - Forslag: Der er en lang strækning langs kanalen, hvor vandet kan komme ind. Der bør dæmningen udbygges. Læg asfalt på så der er cykelstig langs dæmningen, på den måde kan man kombinere med et rekreativt formål. - Dispensation til mulighed for at bygge en meter højere, når man er inden for risikoområde. Borgerinddragelse - Gerne flere borger-/informationsmøder - også i lokalområderne. - Eksempel på privates egne løsninger: o o Fjernet toilet fra kælder. Lavede højvandsloft. Satte rør op langs væggen, hvor vandet frit kan løbe op og ned. Sådan nogle løsninger skal deles med hinanden så dem der er uvidende kan få indsigt. har selv fået bygget solid en mur, så det kun er indkørsel der skal dækkes op. - Forslag om oprettelse af portal: o Til input, nye oplysninger, gode ideer osv. som opfølgning på borgermøde. o For at fremme muligheden for, at fx naboer, grundejerforeninger og lignende kan gå sammen om at planlægge en indsats og evt. kontakte relevante håndværkere, er det vigtigt, at informationerne på portalen er lettilgængelige, og det skal være let at printe materiale ud. o Portalen kan understøtte samarbejdet mellem naboer og i grundejerforeninger mm. om tiltag ved fx at beskrive tips til, hvordan tingene kan gribes an. - Der kan gives værktøjer til beboere i villaområder, der ikke har så stor fokus, således at de selv kan tage hånd om problemet indtil det bliver et fokusområde det kan også være, at det dermed ikke blive et fokusområde, da de selv har løst problemet. 5
Deltagernes kommentarer og idéer til det videre arbejde med klimatilpasning - Der var et ønske om at følge med i arbejdet på de store projekter, dvs. at arbejdsplanen skal gøres offentlig. - Der mangler nogle, som kan fortælle mere om scenarierne - så flere får øjnene op for udfordringerne! - Det er vigtigt at følge op med konkrete løsninger i fokusområderne. - Start med de billigste og hurtigste områder, så problemet disse steder er gjort. - Der skal laves nemme og funktionelle løsninger, der ikke flytter problemet andet steds. - Rolleafklaring: Det ville være godt, hvis det blev meldt ud, hvad kommunen vil stå for, og hvad borgerne skal stå for. - Beboerne i Skibhusene er interesseret i at få nogle retningslinjer og støttemuligheder til, at sikre deres ejendom mod stormflod på kort sigt. Man er også interesseret i, at kommunen tilbyder vejledning til midlertidig beskyttelse mod oversvømmelse. Det er dyrt for private grundejere at få hjælp fra konsulenter. Man vil gerne selv gøre en indsats for at beskytte vores ejendommen, men har brug for mere ekspertise. Eksempelvis til at besvare følgende: Hvor godt skal/kan vi beskytte os? Hvilket niveau skal vi planlægge efter? - Løfte i flok: Vejfolkene tænker kun i vejbaner - flere aktører skal arbejde sammen om fælles problemstillinger. Også inden for kommunen. - Det er vigtigt at forstå, at der er tale om fælles udfordringer og dermed også fælles løsninger, fx blandt kommuner i oplandet til Odense Fjord, på Fyn og i hele Danmark. - Hvordan skal den fremadrettede dialog være mellem borgerne - fx digelaug - hvem igangsætter det jf. lovgivningen? - Hvornår bestemmer man hvem der skal være tvunget med - hvor højt beslutter man det - fx vand på terræn eller vand på stuegulv. Hvad bliver kriterierne? - Borger efterlyser planlægning for vandaflastningsområder i byrummet. Er det en del af byplanlægningen i dag? - Finansiering: Kunne Energinet.dks PSO-midler dække nogle af udgifterne ifm. Odense Kommunes klimatilpasning?? Andet - En af deltagerne har en hjemmeside med billeder fra oversvømmelse http://www.fab0190.dk/26311926 - Kloakmesteren og Anlægsgartneren, som deltog ved borgermødet tilbyder at lave gratis "Klimatilpasningstjek" i hele 2014. Se http://www.klimatilpasning.dk/borger/faa-gratis-klimatilpasningstjek-af-din-bolig.aspx 6