Bornholms Regionskommune Evaluering af den ændrede sammensætning

Bornholms Regionskommune Evaluering af den ændrede sammensætning af skolernes bestyrelse August 2010

Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund... 3 1.1 Evalueringsrapporten en kort læsevejledning... 3 2 Evalueringens konklusioner... 4 3 Spørgeskemaundersøgelsen... 5 3.1 Spørgeskemaundersøgelsens statistiske grundlag... 6 3.2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater... 8 4 Interview med interessenterne... 12 4.1 Fremgangsmåde... 12 4.2 Resultater... 13 5 Evalueringens metode... 16 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 2

1 Indledning og baggrund Bornholms Regionskommune nedlagde den 1. august 2008 de daværende 13 bornholmske folkeskoler til fordel for fire nye distriktsskoler, hver bestående af tre geografiske afdelingsskoler. Den nye distriktsmodel blev skabt ud fra et ønske om at bevare en skolemulighed i nærområderne og samtidig give det samlede skolevæsen et serviceløft. Derudover var det vigtigt for Bornholms Regionskommune fortsat at sikre den lokale forældre- og elevindflydelse i skolebestyrelsen, hvorfor Bornholms Regionskommune fik dispensation i Undervisningsministeriet til at oprette afdelingsråd med forældre- og elevrepræsentanter på de enkelte afdelingsskoler samt ændre sammensætningen af de fire skolebestyrelser. Regionskommunen har på den baggrund og i medfør af den dispensation fra Folkeskoleloven, som blev modtaget fra Undervisningsministeriet, ønsket en midtvejsevaluering af, hvordan de involverede parter oplever forsøget med en ændret sammensætning af skolernes bestyrelse i forhold til effekten på nærdemokratiet på kommunens skoler. I forbindelse med evalueringen ønskede regionskommunen også en evaluering af en række andre forhold ved den ændrede distriktsmodel. Denne rapport indeholder udelukkende de resultater, der omhandler de involverede parter oplevelse med den ændrede sammensætning af skolernes bestyrelse. 1.1 Evalueringsrapporten en kort læsevejledning Evalueringsrapporten indeholder i kapitel 2 evalueringens konklusioner. I kapitel 3 præsenteres resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i kommunens skoler. Resultaterne af 20 interviews med skolernes interessenter beskrives i kapitel 4. Endelig er evalueringen metode gennemgået kortfattet i kapitel 5. Denne rapport udgør evalueringens hovedrapport. Desuden er forskellige oversigter og analyseresultater samt forskelligt materiale, som har været anvendt under evalueringen, samlet i en separat bilagsrapport. Evalueringen er gennemført i perioden april juni 2010 af konsulenter fra KL s Konsulentvirksomhed. I rapporten benævnes de som evaluatorer. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 3

2 Evalueringens konklusioner I dette afsnit præsenteres evalueringens konklusioner. Blandt de interviewede interessenter er den generelle holdning, at der er lav interesse blandt forældre for at sidde i skolebestyrelse og afdelingsråd. Det bekræftes af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, der viser, at kendskabet til de to styringsorganer er forholdsvis lav. Forældrene kender ikke særligt meget til skolebestyrelsens arbejde og i endnu mindre grad til afdelingsrådets arbejde. I både spørgeskemaundersøgelsen og i interviewrunden er det kommet frem, at interessen for og viden om både afdelingsråd og skolebestyrelse stiger, når der fx skal tages eller lige er taget kontroversielle beslutninger. Af den grund er viden om skolebestyrelsens arbejde større i Hans Rømerskolen end i fx Rønneskolen, der har haft færre kontroversielle emner at forholde sig til, og hvor viden om afdelingsråd og skolebestyrelse er meget lav. Der blev i interviewrunden givet en række forklaringer på den lave intere s- se. To forklaringer gik igen blandt næsten samtlige adspurgte: 1. at forældre i dag ikke har overskud til at engagere sig i skolens nærdemokrati 2. at forældrene i den grad, de ønsker at engagere sig, i højere grad vil gøre det helt tæt på deres eget barn. Evalueringen viser endvidere, at forældrene ikke ved ret meget om, hvilken rolle henholdsvis skolebestyrelse og afdelingsråd spiller, herunder hvilken arbejdsdeling, der er mellem de to organer. Det gælder i særlig grad afdelingsrådet, hvor forældrenes viden om arbejdet er lavere end deres viden om skolebestyrelsens arbejde. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at forældrene opfatter skolebestyrelsen som vigtigere for skolens udvikling end for det daglige liv på skolen, hvilket også svarer til den rolle, som skolebestyrelsen er tiltænkt. Omvendt kunne det forventes, at forældrene ville tillægge afdelingsrådet en større betydning for skolens daglige liv, hvilket dog ikke ses at være tilfældet. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at det skyldes, at en stor del af forældrene ikke ved, hvad afdelingsrådet beskæftiger sig med. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 4

På trods af den lave interesse for at deltage i skolebestyrelse og afdelingsråd og den lave viden om de to organers arbejde er det evaluatorernes vurdering, at interessen for at deltage i nærdemokrati ikke er faldet som følge af den nye distriktsmodel. De adspurgte forældre, medarbejdere og ledere mener alle, at interessen har været større tidligere, men at den begyndte at falde, længe inden distriktsmodellen blev indført. Med hensyn til arbejdsdelingen mellem skolebestyrelse og afdelingsråd, vurderer evaluatorerne, at den med fordel kunne gøres klarere. Både ledere, forældre og medarbejdere i interviewrunden giver udtryk for, at det er et problem, at afdelingsrådet formelt set næsten ingen kompetencer har. Afdelingsrådet opleves af medlemmerne af både afdelingsråd og skolebestyrelse som et ekstra led uden reel indflydelse, der blot er med til at forsinke beslutningsgangen. Mange af forældrene, der deltager i afdelingsråd, giver udtryk for, at de gik ind i afdelingsråd for at få indflydelse på deres barns skole, men at de ikke føler, de har fået det. En række af de adspurgte har taget konsekvensen heraf og stillede ved valget i foråret op til skolebestyrelse eller undlod helt at stille op. I interviewrunden kom der overordnet set forslag til to forskellige alternative modeller frem: 1. Konstruktionen fastholdes, men arbejdsdelingen og kompetencerne fordeles tydeligere mellem skolebestyrelsen og afdelingsrådet. Formålet er at undgå lange og komplicerede beslutningsprocesser. Det er undersøgt i Undervisningsministeriet, at der ikke kan delegeres kompetence fra bestyrelsen til afdelingsråd. Derfor vil model 1 ikke kunne praktiseres. 2. Afdelingsrådene nedlægges, og pladserne i skolebestyrelsen fordeles ligeligt mellem de enkelte afdelinger. Med denne model vil det være vigtigt at have et andet organ på den enkelte afdeling, der kan hjælpe til med at arrangere sociale arrangementer m.m. Model 2 vil kræve en dispensation for styrelsesreglerne i Folkeskoleloven. 3 Spørgeskemaundersøgelsen I dette afsnit gennemgås svarene fra spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene til børn i folkeskolen. I de tilfælde, hvor der er relevante forskelle i besvarelserne mellem distrikterne, er dette fremhævet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 5

I bilagsrapporten er vedlagt de samlede besvarelser for alle respondenter samt besvarelserne fordelt på distrikter. 3.1 Spørgeskemaundersøgelsens statistiske grundlag Af en opgørelse fra Bornholms Regionskommune fremgår det, at der pr. 26. maj 2010 er i alt 2.653 forældrepar med børn i de bornholmske folkeskoler. Samme dato er elevtallet opgjort til 3.824 elever (inklusive specialklasser og modtageklassen på Paradisbakkeskolen). Fordelingen på skoler ser således ud (elevtal fra 5. september 2009): Tabel 3.1 Skoler Antal elever Antal forældrepar Skole Nord 692 490 Hans Rømer Skolen 847 563 Paradisbakkeskolen 797 567 Rønneskolen 1484 1033 Fra de 2.653 forældrepar er modtaget 733 besvarelser. Fordelingen på skoler og afdelinger fremgår nedenfor af tabel 3.2: Tabel 3.2 Skoler Andel af elever Andel af samlede svar Antal Skole Nord 18 % 24 % 179 Hans Rømer Skolen 22 % 21 % 151 Paradisbakkeskolen 21 % 21 % 152 Rønneskolen 39 % 34 % 251 Total 100 % 100 % 733 Hvis svarprocenten beregnes ud fra antal elever, er den 19 %, mens svarprocenten er på 28 %, hvis beregningen sker ud fra antal forældrepar. Heri skal dog tages med, at forældrene blev bedt om at udfylde et skema for hvert barn. Det antages derfor, at nogle forældrepar har udfyldt mere end ét spørgeskema. Svarprocenten fordelt på distrikter fremgår nedenfor. Svarprocenten på elevtal er udregnet ud fra tal pr. 5. september 2009. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 6

Tabel 3.3 Skoler Svarprocent ved elevtal Svarprocent ved forældrepar Skole Nord 26 % 37 % Hans Rømer Skolen 18 % 27 % Paradisbakkeskolen 19 % 27 % Rønneskolen 17 % 24 % En 95 % sikkerhed for, at svarene er repræsentative for den samlede gruppe af forældre, kræver en besvarelsesprocent på mindst 12 % eller 450 besvarelser. Den besvarelsesprocent er opnået for besvarelserne samlet set, og det vurderes derfor som overvejende sandsynligt, at svarene er repræsentative for samtlige, som kunne have svaret. De afgivne svar kan derfor anvendes til konklusioner om den samlede gruppes vurderinger 1. Udover de 733 besvarelser blev spørgeskemaet åbnet 115 gange uden at blive besvaret til ende. Disse er ikke talt som gyldige besvarelser. De 115 ufuldstændige besvarelser kan tilskrives det faktum, at det har været muligt for andre end de tilsigtede respondenter at åbne spørgeskemaet, samtidig med, at undersøgelsen er blevet mødt med stor interesse fra andre berørte parter end blot respondentgruppen. Det er derfor naturligt, at flere har været inde og se på spørgeskemaets spørgsmål uden at svare det til ende. Samtidig vurderer evaluatorerne, at utilsigtede respondenter kun i ubetydelig grad har haft mulighed for at påvirke resultatet. Det skyldes, at spørgeskemaet tog ca. 20 minutter at udfylde, og det derfor har været en meget omfangsrig opgave at påvirke resultatet i en given retning. 1 Formlen til udregning af krævet stikprøvestørrelse ved et 95 % konfidensinterval er: n = (1,96/d) 2 * P * (1-P). d = stikprøvens præcision. Resultatet er præcist, når det falder indenfor 4 % af parameteret. Den tilladte fejlmargen bliver dermed 4 %. P = sandsynligheden for, at stikprøvens præcision er nået. P sættes til 0,25, der er den største mulige værdi, som P kan tage. Derfor vil stikprøvens størrelse, udregnet med et P på 0,25, være det sikreste valg i forhold til at opnå et 95 % konfidensinterval for spørgeskemaets resultat. Stikprøvens krævede størrelse er derfor: (1,96/0,04) 2 * 0,25 * 0,75= 450. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 7

3.2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Som en del af undersøgelsen af hvordan den nye skolestruktur har påvirket nærdemokratiet på skolerne i kommunen, spurgte evaluatorerne forældrene om deres viden om og holdning til skolebestyrelse og afdelingsråd. Med hensyn til kendskabet til skolebestyrelsernes arbejde, svarer 46 % af forældrene, at de kender det meget godt eller kender noget til det (se figur 3.11 og 3.12). Her deler distrikterne sig i to grupper med Skole Nord og Rønneskolen med ca. 38 %, der kender til arbejdet, og Hans Rømerskolen og Paradisbakkeskolen, hvor kendskabet er ca. 50 %. Rønneskolen skiller sig yderligere ud, da 19 % af forældrene ikke kender til arbejdet et tal, der er mellem 6 og 11 procentpoint højere end for de andre distrikter. Når det kommer til muligheder for at få kontakt til skolebestyrelsen, svarer 47 % af alle forældre, at de er meget eller godt tilfredse (figur 3.13 og 3.14). Her skiller Hans Rømerskolen sig ud med en tilfredshedsgrad på 31 %. Undersøgelsen viser derfor, at de forældre på Hans Rømerskolen, der bedst kender skolebestyrelsens arbejde, samtidig er de mest kritiske overfor muligheden for at få kontakt (19 % er mindre eller ikke tilfredse mod 9-12 % i de andre distrikter). Figur 3.11 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 8

Figur 3.12 Figur 3.13 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 9

Figur 3.14 Forældrenes opfattelse af skolebestyrelsens betydning for skolens daglige liv og udvikling er også blevet undersøgt. 33 % af forældrene giver udtryk for, at skolebestyrelsen har meget stor eller stor betydning for skolens daglige liv, mens det gælder for 42 % af forældrene, når spørgsmålet er om skolebestyrelsens betydning for skolens udvikling (se tabel 3.7). Sammenfattende er det derfor forældrenes opfattelse, at skolebestyrelsen har større betydning for skolens udvikling end det daglige liv. I disse svar gemmer der sig visse forskelle, idet Hans Rømerskolens forældre tillægger skolebestyrelsen en større betydning, end det er tilfældet i Rønneskolen (41 % mod 23 % om det daglige liv og 57 % mod 31 % om udvikling), med Skole Nord og Paradisbakkeskolen midt mellem disse yderpunkter i besvarelserne. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 10

Tabel 3.7 Skoler Hvordan oplever du henholdsvis skolebestyrelsens betydning for afdelingens/skolens daglige liv og udvikling? Meget stor betydning Skole Nord Daglige liv Udvikling Hans Rømerskolen Daglige Udvikling liv Paradisbakkeskolen Daglige Udvikling liv Rønneskolen Daglige liv Udvikling 8 % 7 % 20 % 29 % 17 % 21 % 3 % 4 % Stor betydning 25 % 37 % 21 % 28 % 21 % 25 % 20 % 27 % Nogen betydning 37 % 29 % 33 % 26 % 36 % 34 % 38 % 37 % Ingen betydning 14 % 12 % 15 % 11 % 12 % 8 % 16 % 11 % Ved ikke 16 % 15 % 12 % 7 % 14 % 12 % 22 % 22 % Spørgeskemaet indeholdt de samme temaer med hensyn til afdelingsrådet. Og generelt viser besvarelserne, at forældrene tillægger afdelingsrådet mindre betydning end skolebestyrelsen. Med hensyn til kendskabet til afdelingsrådets arbejde svarer 39 %, at de kender til arbejdet, mens tallet var 46 % for skolebestyrelsen (se tabel 3.8). Tilsvarende svarer 26 % af forældrene, at de ikke kender til afdelingsrådets arbejde, mens det kun gælder for 13 % for skolebestyrelsen. Tabel 3.8 Hvor meget kender du til Kender det meget godt Kender noget til det Kender det i begrænset omfang Kender ikke til det Skolebestyrelsens arbejde 16 % 16 % 30 % 23 % 41 % 34 % 13 % 26 % Afdelingsrådets arbejde Hvis man ser på, hvordan fordelingen af svar skifter mellem spørgsmålene om skolebestyrelse og afdelingsråd, gælder det, at andelen af forældre, der svarer meget stor, nogen og ingen betydning er nogenlunde konstant, mens andelen af forældre, der svarer stor betydning, falder proportionalt med, at andelen af ved ikke svar stiger fra skolebestyrelse til afdelingsråd (se tabel 3.9). Således svarer ca. 30 % af forældrene ved ikke til spørgs- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 11

mål om afdelingsrådets betydning, mens det kun gælder for ca. 15-20 % af forældrene, når det kommer til skolebestyrelsen. Tabel 3.9 Daglige liv og undervisning Udvikling Hvordan oplever du SB AF SB AF SB/AF betydning for henholdsvis afdelingens/skolens daglige liv og undervisning samt udvikling? Meget stor betydning 11 % 7 % 13 % 7 % Stor betydning 22 % 14 % 29 % 17 % Nogen betydning 37 % 32 % 32 % 33 % Ingen betydning 14 % 17 % 10 % 14 % Ved ikke 17 % 31 % 15 % 30 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % Som det var tilfældet med kendskabet til skolebestyrelsen, skiller Rønneskolen sig igen ud med en andel på 34 %, der ikke kender til arbejdet i afdelingsrådet i modsætning til ca. 20-25 % for de andre distrikter. 4 Interview med interessenterne 4.1 Fremgangsmåde Der er i alt blevet gennemført 20 interviews med skolernes interessenter. I hver distriktsskole er følgende grupper blevet interviewet: 1. skoleledelsen distriktslederen og samtlige afdelingsledere. 2. medarbejdere i afdelingsråd, som ikke også er medlem af skolebestyrelsen. 3. forældre i afdelingsråd, som ikke også er medlem af skolebestyrelsen 4. skolebestyrelsen. I Skole Nord og Paradisbakkeskolen er grupper af elever fra 7. og 8. klassetrin blevet interviewet. Endelig er der gennemført interview med kommunens Børne- og Skoleudvalg. Til hver gruppe var udarbejdet en interviewguide, der tematisk beskrev de emner, som hver gruppe forventedes at kunne bidrage med holdninger og fakta til. Guiderne er vedlagt i rapportens bilagsmateriale. Da evalueringen KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 12

af den ændrede sammensætning af skolebestyrelser indgik i en større evaluering af resultaterne af den nye distriktsmodel, indgår temaet om skolebestyrelser blot som ét af en række temaer i interviewguiderne. I det følgende beskrives deltagernes meninger og holdninger, som kom frem under interviewene. Beskrivelserne er udtryk for de generelle holdninger blandt de interviewede og vil kun i mindre omfang være om særstandpunkter. 4.2 Resultater Svarene i interviewene drejede sig om to forhold: Interessen for arbejdet i afdelingsråd og skolebestyrelsen samt den generelle forældreinteresse for skolen. Interessen for at deltage i afdelingsråd og skolebestyrelse Det var oplevelsen blandt alle de interviewede, at det har været særdeles vanskeligt at formå forældrene til at interessere sig for skolebestyrelserne og afdelingsrådene. I mange tilfælde har det været nødvendigt at afholde to valgmøder for at få tilstrækkeligt med forældre til rådet. Vi måtte ud at prikke dem, som det blev sagt. Og som en anden udtrykte det: Nemmere at få et afdelingsråd på en skole, der fungerer, men mere behov for afdelingsråd på de skoler, der ikke fungerer. Årsagerne til den manglende interesse var flere. For afdelingsrådenes gjaldt det, at rådenes manglende kompetence ofte blev fremhævet som grund. Desuden har afdelingsrådene ikke fundet frem til, hvad de skal beskæftige sig med, så meget af mødetiden går med at drøfte skolebestyrelsens dagsorden, så afdelingsrådsformanden, der er født medlem af skolebestyrelsen, kunne være forberedt til bestyrelsesmødet. På en enkelt skole har det givet en diskussion om det hensigtsmæssige i, at afdelingsrådsformanden havde et bundet mandat. Diskussionen endte med en beslutning om, at det ikke måtte finde sted. Nogle af afdelingsrådene er ved at finde deres rolle som den enkelte afdelings talerør i bestyrelsen, som initiativtager i afdelingen og i forhold til sager i skolebestyrelsen. Flere gjorde dog opmærksom på, at den trafik er noget envejs fra afdelingsråd til skolebestyrelsen, mens det er noget forskelligt, om skolebestyrelsen sender spørgsmål til afdelingsrådene i høring nogle oplever, at det sker i næsten overvældende grad, mens det andre steder endnu ikke er sket. Der blev fra flere sider peget på, at afdelingsrådene enten burde nedlægges som alternativ er peget på forældreråd eller tillægges kompetencer, så de kunne træffe beslutninger om de emner, som vedrører den enkelte KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 13

afdeling. Der blev ligeledes peget på, at eksistensen af afdelingsrådene fastholder oplevelsen af vores skole, og at det er i strid med hensigterne bag distriktsmodellen. Skolerne har indrettet sig, så afdelingsmøderne ligger ca. en uge før bestyrelsesmødet. Det var man generelt tilfreds med. Også interessen for at lade sig opstille til skolebestyrelsen er generelt ikke stor. Det, bemærkede mange, er ikke anderledes end tidligere eller i resten af landet. I et par distrikter har der dog været en større interesse end i de øvrige. Der har således været kampvalg i mindst ét af distrikterne. Efter de interviewedes vurdering skyldes det særligt, at der løbende opstår rygter om, at en afdeling skal lukkes, og at det kan få forældrene i den afdeling op af stolene, som det blev sagt. Netop det forhold har givet en lidt skæv fordeling af skolebestyrelsesmedlemmer, så de truede afdelinger blev overrepræsenteret. I samme retning trækker, at der er stor forskel på, om forældrene har tradition for at deltage i skolebestyrelsesvalg. Det var oplevelsen blandt alle de forældre, ledere og medarbejdere, som deltager i skolebestyrelsernes arbejde, at meget af tiden er gået med at finde sin egen rolle og at diskutere økonomi. Mange af bestyrelsesmedlemmerne finder sig ikke tilpas i sådanne drøftelser. Der har kun i begrænset omfang været tid til også at arbejde med principper (Rønneskolen er en undtagelse). Det ærgrede mange af forældrene, der havde forventet, at de skulle bruge tid på skolens indhold. Der blev peget på, at beslutningsgangen i skolebestyrelserne er for lang og tung, når vigtige spørgsmål skal sendes i høring i afdelingsrådene. Der kan gå lang tid med, at sagen går frem og tilbage mellem rådene og bestyrelsen, som det blev sagt. Den form for langsommelighed fandt de fleste uhensigtsmæssig. For mange skolebestyrelsesmedlemmer var det vigtigt, at skolebestyrelsen kan træffe hurtige beslutninger. Ellers er der risiko for, som en udtrykte det, at skolelederen beslutter og iværksætter det selv. Det var manges oplevelse, at skolebestyrelserne er blevet for politiske. Som en udtrykte det: Man skal jo bare kunne tælle til syv (underforstået for at vide, om man kan få flertal for sit forslag). Oplevelsen blev støttet af, at der i flere skolebestyrelser er afstemninger, når der skal træffes beslutninger. Tidligere blev beslutninger truffet gennem drøftelser, der skabte konsensus. Der var fra flere en bekymring om, at interessen for arbejdet i skolebestyrelsen ville blive endnu mindre, hvis den nye praksis ikke ændres. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 14

I forbindelse med afstemninger i skolebestyrelsen gjorde flere opmærksom på det uheldige i, at eleverne efter Styrelsesvedtægten har stemmeret til alle spørgsmål, der ikke vedrører enkeltpersoner. De fandt, at elever på 11-12 år ikke har en modenhed, der gør dem i stand til at vurdere konsekvenserne (og nogle gange heller ikke indholdet) af det, som der stemmes om. Der var også bekymring for, at eleverne er præparerede inden mødet til at stemme i en bestemt retning, og det fandt de meget uheldigt, og vel heller ikke særlig demokratisk. Videre var det oplevelsen blandt flere, at skolebestyrelsernes medlemmer med større styrke end tidligere varetager særinteresser, altså for den enkelte afdeling. Det er særlig markant de steder, hvor der er noget på højkant. Andre gav udtryk for en oplevelse af, at skolebestyrelsen har taget rollen som overordnet for hele skolen, mens det overlades til skoleledelsen og afdelingsrådene at gennemføre i den enkelte afdeling. Det politiske udvalg gjorde opmærksom på, at det ikke finder, at samarbejdet med skolebestyrelserne er godt nok. Det vil man gerne gøre noget ved bl.a. ved at tilkendegive, at udvalgets dør altid er åben for bestyrelserne, hvis de har brug for det. Der var fra mange en forventning om, at da nu mange økonomiske problemer er ryddet ad vejen, vil de nyligt valgte bestyrelser kaste sig over mere klassiske opgaver, fx principper for skolens arbejde og indhold. I skolebestyrelsens arbejde deltog tidligere kun skolelederen og en af afdelingslederne som referent. Det faldt flere af bestyrelserne for brystet, idet de fandt, at der kunne opstå mistanke om, at afdelingslederens skole fik en fordel. Derfor er derfor tilfredshed med, at alle afdelingslederne nu deltager i skolebestyrelsens møder. Den generelle forældreinteresse for skolen Det var holdningen blandt både medarbejdere, forældre og ledelse, at det generelt er blevet vanskeligere at interessere forældrene for skolens forhold. De koncentrerer sig om deres eget barn og måske klassen, som det blev sagt. På nogle skoler har man tidligere haft fællesaktiviteter for alle forældrene med god deltagelse, men man kan nu se en stærkt dalende interesse for sådanne aktiviteter. Den almindelige forklaring på sådanne oplevelser var, at forældrene har så meget andet at passe, at de ikke også har energi til skolen. Der var dog også en generel enighed om, at den faldende interesse ikke skyldes distriktsmodellen eller opdelingen i skolebestyrelse og afdelings- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 15

råd, men at interessen blandt forældre for at deltage har været dalende gennem længere tid. Der blev fra mange sider peget på, at forældrene ikke er interesserede, når der er fred og ro, mens interessen vækkes, hvis der opstår et problem, som kunne få negative konsekvenser for dem eller rettere deres barn. 5 Evalueringens metode Evalueringen består overordnet af: - En spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til skolebørn. - Interview med det politiske udvalg. - En række fokusgruppeinterviews med medarbejdere, forældre, skoleledelse, dagtilbudsledelse og skoleelever på tværs af de fire skoledistrikter. Nedenfor er metoderne i evalueringen beskrevet i to faser, der blev gennemført hver for sig, så resultaterne af én fase kunne anvendes i den efterfølgende. Da evalueringen af den ændrede sammensætning af skolebestyrelser indgik i en større evaluering af resultaterne af den nye distriktsmodel, indgik temaet om skolebestyrelser blot som ét af en række temaer i interviewguiderne og spørgeskemaundersøgelsen. Fase 1: Spørgeskemaundersøgelse Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle regionskommunens forældre med skolebørn. Undersøgelsen skulle give indblik i, hvordan forældrene opfatter distriktsmodellens virkninger. Information inden udsendelse Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Bornholms Regionskommune, der stod for information og den praktiske gennemførelse af undersøgelsen. Regionskommunen orienterede gennem bl.a. den lokale dagspresse om, at evalueringen blev igangsat, og gennem skolerne blev hvert hjem informeret om, hvorfor evalueringen skulle sættes i gang, og hvordan forældrene kunne besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaet var tilgængeligt på KL s hjemmeside. For at fremme en høj deltagelse i undersøgelsen tilbød skolerne, at forældrene kunne udfylde spørgeskemaet fx i forbindelse med forældremøder el.lign. arrangementer. Der blev udarbejdet en kort instruktion til de lærere, der skulle gennemføre KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 16

en besvarelse i forbindelse med møder på skolen. Desuden var der mulighed for at besvare spørgeskemaet i kommunens borgerservicecentre. Regionskommunen rykkede for yderligere besvarelser gennem dagspressen på baggrund af en løbende information om antallet af modtagne besvarelser. Udformning af spørgeskemaundersøgelsen På baggrund af et udkast til spørgeskema, som blev sendt til Regionskommunen mhp. kommentarer, blev der foretaget en validering ved, at et mindre antal forældre besvarede og vurderede det. Valideringen blev foretaget af kommunen efter retningslinjer fra konsulenterne. Da der kan være forskel i forældrenes opfattelse på tværs af børnenes klassetrin og på tværs af skoledistrikter m.m., blev der spurgt til en række baggrundsvariable, der gør det muligt at få indsigt i, om der er forskellige vurderinger blandt forældrene fx på de enkelte distriktsskoler. Spørgeskemaet og dets besvarelse er vedlagt i bilagsrapporten. De foreløbige resultater af spørgeskemaundersøgelsen blev brugt som en del af grundlaget for interviewene, så der kunne søges efter forklaringer på nogle af de modtagne svar. I bilagsrapporten findes et uddrag af det samlede spørgeskema, hvor de spørgsmål, der havde fokus på den ændrede sammensætning af skolebestyrelsen samt en række baggrundspørgsmål, er angivet. Fase 2: Interviews med interessenter Der er gennemført i alt 20 interviews med politikere, medarbejdere, forældre, skoleledere og skoleelever fra alle fire skoledistrikter. De 20 interviews fokuserede på at indfange interessenternes holdninger og erfaringer til en række spørgsmål om den ændrede distriktsmodel, herunder spørgsmålet om, hvordan de involverede parter oplever forsøget med en ændret sammensætning af skolernes bestyrelse i forhold til effekten på nærdemokratiet på kommunens skoler. Samtlige interviews blev foretaget over tre dage, den 1.-3. juni 2010. Forud for interviewene blev udarbejdet en tematisk interviewguide til hvert interview, der i kort form præsenterede de temaer, som det pågældende interview ville dreje sig om. Der var i alle interviews tale om åbne temaer, så deltagerne kunne inddrage emner, som de fandt vigtige for evalueringen. Der var to temaer, der omhandlede den ændrede sammensætning af sko- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 17

lernes bestyrelse betydning for nærdemokratiet. Disse to temaer var beskrevet med følgende ordlyd: Tema 1 Om en ændret sammensætning af skolebestyrelsen har haft betydning for nærdemokratiet på skolen Temaet handler om mulighederne for forældrenes inddragelse og indflyde l- se på skolens undervisning og arbejde. Spørgsmålene kunne fx være, om ændringen har medført en øget interesse fra forældrene for skolen, om skolerne i større udstrækning end tidligere inddrager forældrene i diskuss i- oner om arbejde, om der er sket en ændring i interessen for arbejdet i skolebestyrelse/afdelingsråd og om den betydning det har haft på skolernes hverdag. Tema 2 Om ændringerne af styrelsesvedtægten (afdelingsråd og sk o- lebestyrelse) Temaet handler om den ændrede sammensætning af de styrende organer på skolerne og de ændrede kompetencer for dem. Spørgsmålene kunne fx være, om afdelingsråd og skolebestyrelse er rigtigt sammensat, om de har den rette størrelse, om skolebestyrelsens beslutningskompetence er den rigtige, og om hvordan samarbejdet mellem afdelingsråd og skolebestyre l- sen fungerer i det daglige. Der blev lovet de interviewede anonymitet. Derfor er ingen enkeltperson citeret med navn i evalueringsrapporten, og referaterne af samtalerne bliver ikke overdraget til kommunen. Regionskommunen har som en del af informationen om evalueringen underrettet om, at der gennemføres interview med de grupper, som er omtalt ovenfor. Interview med kommunalpolitikerne i Børne- og Skoleudvalget Interviewet skulle give yderligere indsigt i de bevæggrunde, politikerne havde for at indføre forsøgsordningen, og politikernes vurdering af forsøgsordningens resultater. Interview med skolebestyrelsen I interviewene med de enkelte skolebestyrelser blev der lagt vægt på at afdække, om der er forskel i holdningen blandt henholdsvis valgte til kun skolebestyrelsen og valgte fra afdelingsrådene, der er fødte medlemmer af skolebestyrelsen. Forældreinterview Interview med forældrerepræsentanter fra distriktets afdelingsråd, der ikke var en del af skolebestyrelsen. Hensigten med at interviewe dem separat KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 18

var, at forældrene kunne udtrykke sig uden at blive farvet af medarbejdernes holdninger. Der deltog i hvert distrikt to forældrerepræsentanter fra hver afdeling (i alt op til seks deltagere). Medarbejderinterview Interview var med medarbejderrepræsentanter fra distriktets afdelingsråd, der ikke også sad i skolebestyrelsen. Der deltog i hvert distrikt to medarbejderrepræsentanter fra hver afdeling (i alt op til seks deltagere). Skolelederinterview I hvert skoledistrikt er gennemført fokusgruppeinterview med skoleledelsen, bestående af distriktslederen og afdelingsledere, i alt op til seks deltagere. Skoleelevsinterview I Skole Nord og Øst er grupper af elever fra 7. og 8. klasse blevet interviewet, så deres holdninger til spørgsmål fire kunne inddrages i evalueringen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 19