Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport"

Transkript

1 Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport August 2010 Side 1

2 Indhold Bilag 1 Spørgeskema... 3 Bilag 2 Spørgeguides 6 stk Interview med Skolebestyrelsen Interview med forældre i afdelingsråd Interview med skoleledelsen Interview med medarbejdere i afdelingsrådet Interview med Børne- og Skoleudvalget Interview med distriktslederne fra dagpasningen Bilag 3 Data fra spørgeskema - alle Bilag 4 Data fra Spørgeskemaet - Distrikt Nord Bilag 5 Data fra spørgeskemaet Distrikt Vest Bilag 6 Data fra spørgeskemaet Distrikt Øst Bilag 7 Data fra spørgeskemaet Distrikt Midt Bilag 8 Data fra spørgeskema åbne svar Bilag 9 Klassekvotienter på skolerne Distrikt Midt, klasse Distrikt Nord, klasse Distrikt Vest, klasse Distrikt Øst, klasse Privat- og friskoler, klasse Bilag 10 Timefordelingsplan Side 2

3 Bilag 1 Spørgeskema Spørgeskema til forældrene Bornholms Regionskommune har bedt KL (Kommunernes Landsforening) om at evaluere kommunens distriktsmodel for skolevæsenet og kommunens forsøg med en ændret sammensætning af skolebestyrelsen på de fire folke-skoler i regionskommunen. Dette spørgeskema til forældrene er en vigtig del af evalueringen. KL vil også interviewe alle skolebestyrelser, afdelingsråd, skoleledere m.fl. om deres oplevelser med den nye skolestruktur. For at få det rigtige billede af forældrenes meninger om den nye skolestruktur skal der her lyde en opfordring til at udfylde spørgeskemaet. Besvarelsen vil vare ca. 15 minutter. Hvilket skolebarn skal svarene være om? Familien kan udfylde et spørgeskema for hvert af familiens skolebørn i klasse. Det sker ved at starte et nyt spørgeskema, når det første er udfyldt osv. Hvis familien ikke ønsker at udfylde et skema for hvert skolebarn, beder vi om svar for det ældste af familiens skolebørn, der går i klasse. Tak for hjælpen. Baggrundsoplysninger De næste spørgsmål handler blandt andet om hvilken skole dit barn går på og hvem der har udfyldt spørgeskemaet. 1. Barnet går på (Angiv kun ét svar) Kongeskær Klemensker Hasle Aaker Vestermarie Mosaik/Østerlars Mosaik/Østermarie Østre Søndermark 3

4 Åvang Bodilsker Nexø Svaneke 2. Barnet går på afdeling (Angiv kun ét svar) Børnehaveklasse (0. klasse) 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 3. Den der har udfyldt dette spørgeskema er (Angiv kun ét svar) Barnets moder Barnets fader Barnets moder og fader Anden (notér nedenfor) 4. Barnet deltog i udfyldelsen (Angiv kun ét svar) Ja 4

5 Nej Delvist 5. Har barnet skiftet afdeling/skole inden for de sidste 3 år? (Angiv kun ét svar) Ja Nej - Gå til 7 6. Hvorfor skete dette skift? (Angiv kun ét svar) Skiftet skete for at barnet kunne komme på næste klassetrin Skiftet skete fordi familien ønskede en anden afdeling/skole for barnet Skiftet skete som følge af den ændrede skolestruktur Andet De næste spørgsmål omhandler afdelingens tilbud som eksempelvis klassestørrelse og antal lektioner 7. Hvor tilfreds er du alt i alt med den afdeling/skole, som dit barn går på/i? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke 8. Hvor tilfreds er du med størrelsen af den klasse, som barnet går i? (Angiv kun ét svar) 5

6 Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke - Gå til Er det, fordi klassen (Angiv kun ét svar) Er for stor? Har en passende størrelse? Er for lille? 10. Hvor tilfreds er du med antallet af lektioner i de fag, som barnet har? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke 11. Hvordan vurderer du afdelingens/skolens timetal i følgende fag? (Udfyldes kun for de fag, som dit barn har i dette skoleår) (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) 12. Hvor tilfreds er du med afdelingens/skolens udbud af valgfag til elever i klassetrin? (Udfyldes kun for børn i klasser) (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds 6

7 Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke 13. Hvilke valgfag mangler afdelingen/skolen eventuelt? (Udfyldes kun for børn i klasse) _ De næste spørgsmål omhandler samarbejdet mellem skole og hjem som eksempelvis antallet af forældremøder og skole/hjem-samtaler 14. Hvor tilfreds er du med samarbejdet mellem barnets skole og hjemmet? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke 15. Hvor tilfreds er du med forældrenes mulighed for indflydelse på skolens undervisning? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds 7

8 Ikke tilfreds Ved ikke 16. Hvor tilfreds er du med antallet af klassens forældremøder? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke 17. Hvor tilfreds er du med indholdet af forældremøder i barnets klasse? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke 18. Hvor tilfreds er du med antallet af skole/hjem-samtaler? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds 8

9 Ved ikke 19. Hvor tilfreds er du med indholdet af skole/hjem-samtalerne? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke 20. Hvor tilfreds er du med de informationer om skolen, som hjemmet modtager? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke 21. Hvad savner du eventuelt information om? De næste spørgsmål omhandler din oplevelse af skolebestyrelsens og afdelingsrådets arbejde Først om skolebestyrelsen 9

10 22. Hvor meget kender du til skolebestyrelsens arbejde? (Angiv kun ét svar) Kender det meget godt Kender noget til det Kender det i begrænset omfang Kender ikke til det 23. Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med skolebestyrelsen? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke 24. Hvordan oplever du skolebestyrelsens betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? (Angiv kun ét svar) Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Ingen betydning Ved ikke 25. Hvilken betydning har skolebestyrelsens for afdelingens/skolens udvikling? (Angiv kun ét svar) Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning 10

11 Ingen betydning Ved ikke Dernæst om afdelingsrådet 26. Hvor meget kender du til afdelingsrådets arbejde? (Angiv kun ét svar) Kender det godt Kender noget til det Kender det i begrænset omfang Kender ikke til det 27. Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med afdelingsrådet? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke 28. Hvordan oplever du afdelingsrådets betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? (Angiv kun ét svar) Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Ingen betydning Ved ikke 11

12 29. Hvilken betydning har afdelingsrådet for afdelingens udvikling? (Angiv kun ét svar) Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Ingen betydning Ved ikke De næste spørgsmål omhandler din oplevelse af den nye skolestruktur 30. Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye skolestruktur? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Godt tilfreds Nogenlunde tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke 31. Et af politikernes formål med den nye skolestruktur var, at man undgik at lukke skoler. Hvor enig er du i det valg? (Angiv kun ét svar) Helt enig Noget enig Mindre enig Ikke enig Ved ikke 12

13 32. Den nye skolestruktur blev også valgt, fordi man politisk ønskede et højere serviceniveau. Mener du, at det ønske er blevet opfyldt? (Angiv kun ét svar) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke ved ikke 33. Hvordan mener du, at den nye skolestruktur alt i alt har påvirket dit barns skole? (Angiv kun ét svar) Meget positivt Positivt Noget negativt Meget negativt Slet ikke Ved ikke Du er nu færdig med spørgeskemaet Ønsker du at rette i dine svar, er dette sidste chance. Har du ingen rettelser tryk videre og dine svar vil blive indsendt. Mange tak for din hjælp! 13

14 Bilag 2 Spørgeguides 6 stk. 2.1 Interview med Skolebestyrelsen Bornholms Regionskommune Interview med skolebestyrelsen Maj

15 Din deltagelse i et interview om distriktsmodellen for skolevæsenet. Bornholms Regionskommune har bedt KL s Konsulentvirksomhed (KLK) om at analysere og evaluere kommunens distriktsmodel for skolevæsenet. Der er allerede gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene. Næste led i arbejdet er interview med grupper af personer, som har betydning for skolens hverdag og udvikling. Derfor vil vi gerne invitere dig til et interview om nogle af de spørgsmål, som skal belyses. Der er tale om et gruppeinterview, som vil vare op til 2 timer. For at du kan vide, hvad samtalen vil dreje sig om, sender vi her en interviewguide, der beskriver de temaer, som vi har brug for at tale med dig om. Du er velkommen til også at tale om andre temaer, der er vigtige for dig. Ligeledes vil du få mulighed for at kommentere nogle af de svar, som er kommet frem i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene. Det er vigtigt at fremhæve, at interviewet er fortroligt i den forstand, at referaterne af det ikke bliver givet videre til kommunen, og at ingen enkeltperson ved navn bliver omtalt i den rapport, som konsulenterne skriver. Eventuelle citater i rapporten vil blive udformet, så de ikke kan henføres til nogen enkeltperson. Vi ser frem til at møde dig. Venlig hilsen Sune Thøgersen/Peter Lindrup Konsulenter i KL 15

16 Tema 1 Om en ændret sammensætning af skolebestyrelsen har haft betydning for nærdemokratiet på skolen Temaet handler om mulighederne for forældrenes inddragelse og indflydelse på skolens undervisning og arbejde. Spørgsmålene kunne fx være, om ændringen har medført en øget interesse fra forældrene for skolen, om skolerne i større udstrækning end tidligere inddrager forældrene i diskussioner om arbejde, om der er sket en ændring i interessen for arbejdet i skolebestyrelse/afdelingsråd og om den betydning det har haft på skolernes hverdag. Tema 2 Om ændringerne af styrelsesvedtægten (afdelingsråd og skolebestyrelse) Temaet handler om den ændrede sammensætning af de styrende organer på skolerne og de ændrede kompetencer for dem. Spørgsmålene kunne fx være, om afdelingsråd og skolebestyrelse er rigtigt sammensat, om de har den rette størrelse, om skolebestyrelsens beslutningskompetence er den rigtige, og om hvordan samarbejdet mellem afdelingsråd og skolebestyrelsen fungerer i det daglige. Tema 3 Om virkningerne af, at skolernes overbygning er placeret i Nord (Skole nord, afdeling Kongeskær) og Øst (Paradisbakkeskolen, afdeling Nexø) Temaet sætter fokus på centraliseringen af skolernes overbygning på to skoler. Spørgsmål kunne fx være om de fordele og ulemper som placeringen giver, om der er sket en ændring af tilbuddene til eleverne, om overflytningen til en ny skole har givet fordele/ulemper for forældrene, og om eleverne drager fordel af ordningen. Tema 4 Om den ændrede ledelsesmodel Temaet drejer sig om den ledelsesmodel, som blev skabt i forbindelse med ændringen af skolestrukturen. Spørgsmålene kunne fx være om det hensigtsmæssige i at have distriktsledere og afdelingsledere, om lederne er blevet mere tilgængelige for personalet, forældrene og eleverne, om der er skabt en større sammenhæng i hver distriktsskole og i skolevæsenet som helhed, og om samarbejdet med interessenter uden for skolen er ændret. Tema 5 Om resultaterne af den ændrede skolestruktur Temaet er helt overordnet om de resultater, som den nye skolestruktur har givet for kommunen samlet set, for skolernes ledelser og medarbejdere, for forældrene og for eleverne. Resultaterne kan være af politisk, demokratisk, økonomisk eller pædagogisk karakter. De kan dreje sig om eleverne, forældrene eller skolernes ledelse og personale. 16

17 Tema 6 Om mulighederne for at opfylde kommunens målsætninger på børneområdet Dette tema stiller spørgsmålet, om den nye skolestruktur har fremmet mulighederne for at opfylde målsætningerne på børneområdet i kommunen. Spørgsmålene kunne fx være, om skolestrukturen har givet en større opmærksomhed på målsætningerne, om skolernes muligheder for at indfri dem er blevet anderledes end før strukturændringen, og om der er skabt økonomiske muligheder for bedre at opfylde dem. Tema 7 Ønskebrønden Dette tema giver mulighed for at ønske. Hvis du havde en tryllestav, og havde mulighed for at få ét stort ønske opfyldt, hvad skulle det så være? 17

18 2.2 Interview med forældre i afdelingsråd Bornholms Regionskommune Interview med forældre i afdelingsråd Maj

19 Din deltagelse i et interview om distriktsmodellen for skolevæsenet. Bornholms Regionskommune har bedt KL s Konsulentvirksomhed (KLK) om at analysere og evaluere kommunens distriktsmodel for skolevæsenet. Der er allerede gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene. Næste led i arbejdet er interview med grupper af personer, som har betydning for skolens hverdag og udvikling. Derfor vil vi gerne invitere dig til et interview om nogle af de spørgsmål, som skal belyses. Der er tale om et gruppeinterview, som vil vare op til 2 timer. For at du kan vide, hvad samtalen vil dreje sig om, sender vi her en interviewguide, der beskriver de temaer, som vi har brug for at tale med dig om. Du er velkommen til også at tale om andre temaer, der er vigtige for dig. Ligeledes vil du få mulighed for at kommentere nogle af de svar, som er kommet frem i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene. Det er vigtigt at fremhæve, at interviewet er fortroligt i den forstand, at referaterne af det ikke bliver givet videre til kommunen, og at ingen enkeltperson ved navn bliver omtalt i den rapport, som konsulenterne skriver. Eventuelle citater i rapporten vil blive udformet, så de ikke kan henføres til nogen enkeltperson. Vi ser frem til at møde dig. Venlig hilsen Sune Thøgersen/Peter Lindrup Konsulenter i KL 19

20 Tema 1 Om en ændret sammensætning af skolebestyrelsen har haft betydning for nærdemokratiet på skolen Temaet handler om mulighederne for forældrenes inddragelse og indflydelse på skolens undervisning og arbejde. Spørgsmålene kunne fx være, om ændringen har medført en øget interesse fra forældrene for skolen, om skolerne i større udstrækning end tidligere inddrager forældrene i diskussioner om arbejdet, om der er sket en ændring i interessen for arbejdet i skolebestyrelse/afdelingsråd, og om den betydning det har haft på skolernes hverdag. Tema 2 Om ændringerne af styrelsesvedtægten (afdelingsråd og skolebestyrelse) Temaet handler om den ændrede sammensætning af de styrende organer på skolerne og de ændrede kompetencer for dem. Spørgsmålene kunne fx være, om afdelingsråd og skolebestyrelse er rigtigt sammensat, om de har den rette størrelse, om skolebestyrelsens beslutningskompetence er den rigtige, og om hvordan samarbejdet mellem afdelingsråd og skolebestyrelsen fungerer i det daglige. Tema 3 Om virkningerne af, at skolernes overbygning er placeret i Nord (Skole Nord, afdeling Kongeskær) og Øst (Paradisbakkeskolen, afdeling Nexø) Temaet sætter fokus på centraliseringen af skolernes overbygning på to skoler. Spørgsmål kunne fx være om de fordele og ulemper som placeringen giver, om der er sket en ændring af tilbuddene til eleverne, om overflytningen til en ny skole har givet fordele/ulemper for forældrene, og om eleverne drager fordel af ordningen. Tema 4 Om den ændrede ledelsesmodel Temaet drejer sig om den ledelsesmodel, som blev skabt i forbindelse med ændringen af skolestrukturen. Spørgsmålene kunne fx være om det hensigtsmæssige i at have distriktsledere og afdelingsledere, om lederne er blevet mere tilgængelige for personalet, forældrene og eleverne, om der er skabt en større sammenhæng i hver distriktsskole og i skolevæsenet som helhed, og om samarbejdet med interessenter uden for skolen er ændret. Tema 5 Om fælles distrikter for skole og dagpasning Temaet drejer sig om de effekter, det har haft, at distriktsledere for skoler og dagpasning er fysisk placeret samme sted og med fælles distrikt. Spørgsmålene kunne fx være, om der er skabt et større samarbejde mellem skolen og dagpasningen, og hvad samarbejdet består i, om der er et ledelsesmæssigt samarbejde, om der er blevet en større helhedsforståelse i dagpasning og skole, og om de fordele/ ulemper det fælles geografiske distrikt har givet for børnene og deres forældre. 20

21 Tema 6 Om resultaterne af den ændrede skolestruktur Temaet er helt overordnet om de resultater, som den nye skolestruktur har givet for kommunen samlet set, for skolernes ledelser og medarbejdere, for forældrene og for eleverne. Resultaterne kan være af politisk, demokratisk, økonomisk eller pædagogisk karakter. De kan dreje sig om eleverne, forældrene eller skolernes ledelse og personale. Tema 7 Om mulighederne for at opfylde kommunens målsætninger på børneområdet Dette tema stiller spørgsmålet, om den nye skolestruktur har fremmet mulighederne for at opfylde målsætningerne på børneområdet i kommunen. Spørgsmålene kunne fx være, om skolestrukturen har givet en større opmærksomhed på målsætningerne, om skolernes muligheder for at indfri dem er blevet anderledes end før strukturændringen, og om der er skabt økonomiske muligheder for bedre at opfylde dem. Tema 8 Ønskebrønden Dette tema giver mulighed for at ønske. Hvis du havde en tryllestav, og havde mulighed for at få ét stort ønske opfyldt, hvad skulle det så være? 21

22 2.3 Interview med skoleledelsen Bornholms Regionskommune Interview med skoleledelsen Maj

23 Din deltagelse i et interview om distriktsmodellen for skolevæsenet. Bornholms Regionskommune har bedt KL s Konsulentvirksomhed (KLK) om at analysere og evaluere kommunens distriktsmodel for skolevæsenet. Der er allerede gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene. Næste led i arbejdet er interview med grupper af personer, som har betydning for skolens hverdag og udvikling. Derfor vil vi gerne invitere dig til et interview om nogle af de spørgsmål, som skal belyses. Der er tale om et gruppeinterview, som vil vare op til 2 timer. For at du kan vide, hvad samtalen vil dreje sig om, sender vi her en interviewguide, der beskriver de temaer, som vi har brug for at tale med dig om. Du er velkommen til også at tale om andre temaer, der er vigtige for dig. Ligeledes vil du få mulighed for at kommentere nogle af de svar, som er kommet frem i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene. Det er vigtigt at fremhæve, at interviewet er fortroligt i den forstand, at referaterne af det ikke bliver givet videre til kommunen, og at ingen enkeltperson ved navn bliver omtalt i den rapport, som konsulenterne skriver. Eventuelle citater i rapporten vil blive udformet, så de ikke kan henføres til nogen enkeltperson. Vi ser frem til at møde dig. Venlig hilsen Sune Thøgersen/Peter Lindrup Konsulenter i KL 23

24 Tema 1 Om opdelingen i distrikter har givet et bedre økonomisk grundlag at tilbyde undervisning på Temaet drejer sig om de økonomiske konsekvenser ved at skabe en ændret struktur for skolevæsenet. Spørgsmålene kunne fx være, om der har været stordriftsfordele eller -ulemper, om der er skabt et øget økonomisk frirum i distriktet, om der er blevet bedre muligheder for at tilbyde eleverne flere valgfag og om holddannelse bliver anvendt i større eller mindre grad. Tema 2 Om en ændret sammensætning af skolebestyrelsen har haft betydning for nærdemokratiet på skolen Temaet handler om mulighederne for forældrenes inddragelse og indflydelse på skolens undervisning og arbejde. Spørgsmålene kunne fx være, om ændringen har medført en øget interesse fra forældrene for skolen, om skolerne i større udstrækning end tidligere inddrager forældrene i diskussioner om arbejde, om der er sket en ændring i interessen for arbejdet i skolebestyrelse/afdelingsråd og om den betydning det har haft på skolernes hverdag. Tema 3 Om ændringerne af styrelsesvedtægten (afdelingsråd og skolebestyrelse) Temaet handler om den ændrede sammensætning af de styrende organer på skolerne og de ændrede kompetencer for dem. Spørgsmålene kunne fx være, om afdelingsråd og skolebestyrelse er rigtigt sammensat, om de har den rette størrelse, om skolebestyrelsens beslutningskompetence er den rigtige, og om hvordan samarbejdet mellem afdelingsråd og skolebestyrelsen fungerer i det daglige. Tema 4 Om den ændrede ledelsesmodel Temaet drejer sig om den ledelsesmodel, som blev skabt i forbindelse med ændringen af skolestrukturen. Spørgsmålene kunne fx være om det hensigtsmæssige i at have distriktsledere og afdelingsledere, om lederne er blevet mere tilgængelige for personalet, forældrene og eleverne, om der er skabt en større sammenhæng i hver distriktsskole og i skolevæsenet som helhed, og om samarbejdet med interessenter uden for skolen er ændret. Tema 5 Om virkningerne af, at skolernes overbygning er placeret i Nord (Skole Nord, afdeling Kongeskær) og Øst (Paradisbakkeskolen, afdeling Nexø) Temaet sætter fokus på centraliseringen af skolernes overbygning på to skoler. Spørgsmål kunne fx være om de fordele og ulemper som placeringen giver, om der er sket en ændring af tilbuddene til eleverne, om overflytningen til en ny skole har givet fordele/ulemper for forældrene, og om eleverne drager fordel af ordningen. Tema 6 Om specialklassernes placering i det samlede skolevæsen 24

25 Temaet sætter fokus på det hensigtsmæssige i at placere specialklasser samlet på et færre antal skoler. Spørgsmålene kunne fx være om betydningen for tilbuddene til eleverne, om lærerkræfternes anvendelse og om mulige alternativer til den nuværende ordning. Tema 7 Om fælles distrikter for skole og dagpasning Temaet drejer sig om de effekter, som det har haft, at distriktsledere for skoler og dagpasning er fysisk placeret samme sted og med fælles distrikt. Spørgsmålene kunne fx være, om der er skabt et større samarbejde mellem dagpasning og skole, og hvad samarbejdet består i, om der er et ledelsesmæssigt samarbejde, om der er blevet en større helhedsforståelse i dagpasning og skole, og om de fordele/ulemper det fælles geografiske distrikt har givet for børnene og deres forældre. Tema 8 Om mulighederne for at opfylde kommunens målsætninger på børneområdet Dette tema stiller spørgsmålet, om den nye skolestruktur har fremmet mulighederne for at opfylde målsætningerne på børneområdet i kommunen. Spørgsmålene kunne fx være, om skolestrukturen har givet en større opmærksomhed på målsætningerne, om skolernes muligheder for at indfri dem er blevet anderledes end før strukturændringen, og om der er skabt økonomiske muligheder for bedre at opfylde dem. Tema 9 Om resultaterne af den ændrede skolestruktur Temaet er helt overordnet om de resultater, som den nye skolestruktur har givet for kommunen samlet set, for skolernes ledelser og medarbejdere, for forældrene og for eleverne. Resultaterne kan være af politisk, demokratisk, økonomisk eller pædagogisk karakter. De kan dreje sig om eleverne, forældrene eller skolernes ledelse og personale. Tema 10 Ønskebrønden Dette tema giver mulighed for at ønske. Hvis du havde en tryllestav, og havde mulighed for at få ét stort ønske opfyldt, hvad skulle det så være? 25

26 2.4 Interview med medarbejdere i afdelingsrådet Bornholms Regionskommune Interview med medarbejdere i afdelingsrådet Maj

27 Din deltagelse i et interview om distriktsmodellen for skolevæsenet. Bornholms Regionskommune har bedt KL s Konsulentvirksomhed (KLK) om at analysere og evaluere kommunens distriktsmodel for skolevæsenet. Der er allerede gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene. Næste led i arbejdet er interview med grupper af personer, som har betydning for skolens hverdag og udvikling. Derfor vil vi gerne invitere dig til et interview om nogle af de spørgsmål, som skal belyses. Der er tale om et gruppeinterview, som vil vare op til 2 timer. For at du kan vide, hvad samtalen vil dreje sig om, sender vi her en interviewguide, der beskriver de temaer, som vi har brug for at tale med dig om. Du er velkommen til også at tale om andre temaer, der er vigtige for dig. Ligeledes vil du få mulighed for at kommentere nogle af de svar, som er kommet frem i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene. Det er vigtigt at fremhæve, at interviewet er fortroligt i den forstand, at referaterne af det ikke bliver givet videre til kommunen, og at ingen enkeltperson ved navn bliver omtalt i den rapport, som konsulenterne skriver. Eventuelle citater i rapporten vil blive udformet, så de ikke kan henføres til nogen enkeltperson. Vi ser frem til at møde dig. Venlig hilsen Sune Thøgersen/Peter Lindrup Konsulenter i KL 27

28 Tema 1 Om en ændret sammensætning af skolebestyrelsen har haft betydning for nærdemokratiet på skolen Temaet handler om mulighederne for forældrenes inddragelse og indflydelse på skolens undervisning og arbejde. Spørgsmålene kunne fx være, om ændringen har medført en øget interesse fra forældrene for skolen, om skolerne i større udstrækning end tidligere inddrager forældrene i diskussioner om arbejde, om der er sket en ændring i interessen for arbejdet i skolebestyrelse/afdelingsråd og om den betydning det har haft på skolernes hverdag. Tema 2 Om ændringerne af styrelsesvedtægten (afdelingsråd og skolebestyrelse) Temaet handler om den ændrede sammensætning af de styrende organer på skolerne og de ændrede kompetencer for dem. Spørgsmålene kunne fx være, om afdelingsråd og skolebestyrelse er rigtigt sammensat, om de har den rette størrelse, om skolebestyrelsens beslutningskompetence er den rigtige, og om hvordan samarbejdet mellem afdelingsråd og skolebestyrelsen fungerer i det daglige. Tema 3 Om den ændrede ledelsesmodel Temaet drejer sig om den ledelsesmodel, som blev skabt i forbindelse med ændringen af skolestrukturen. Spørgsmålene kunne fx være om det hensigtsmæssige i at have distriktsledere og afdelingsledere, om lederne er blevet mere tilgængelige for personalet, forældrene og eleverne, om der er skabt en større sammenhæng i hver distriktsskole og i skolevæsenet som helhed, og om samarbejdet med interessenter uden for skolen er ændret. Tema 4 Om virkningerne af, at skolernes overbygning er placeret i Nord (Skole Nord, afdeling Kongeskær) og Øst (Paradisbakkeskolen, afdeling Nexø) Temaet sætter fokus på centraliseringen af skolernes overbygning på to skoler. Spørgsmål kunne fx være om de fordele og ulemper som placeringen giver, om der er sket en ændring af tilbuddene til eleverne, om overflytningen til en ny skole har givet fordele/ulemper for forældrene, og om eleverne drager fordel af ordningen. Tema 5 Om resultaterne af den ændrede skolestruktur Temaet er helt overordnet om de resultater, som den nye skolestruktur har givet for kommunen samlet set, for skolernes ledelser og medarbejdere, for forældrene og for eleverne. Resultaterne kan være af politisk, demokratisk, økonomisk eller pædagogisk karakter. De kan dreje sig om eleverne, forældrene eller skolernes ledelse og personale. 28

29 Tema 6 Ønskebrønden Dette tema giver mulighed for at ønske. Hvis du havde en tryllestav, og havde mulighed for at få ét stort ønske opfyldt, hvad skulle det så være? 29

30 2.5 Interview med Børne- og Skoleudvalget Bornholm Regionskommune Interview med Børne- og Skoleudvalget Maj

31 Din deltagelse i et interview om distriktsmodellen for skolevæsenet. Bornholms Regionskommune har bedt KL s Konsulentvirksomhed (KLK) om at analysere og evaluere kommunens distriktsmodel for skolevæsenet. Der er allerede gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene. Næste led i arbejdet er interview med grupper af personer, som har betydning for skolens hverdag og udvikling. Derfor vil vi gerne invitere dig til et interview om nogle af de spørgsmål, som skal belyses. Der er tale om et gruppeinterview, som vil vare op til 2 timer. For at du kan vide, hvad samtalen vil dreje sig om, sender vi her en interviewguide, der beskriver de temaer, som vi har brug for at tale med dig om. Du er velkommen til også at tale om andre temaer, der er vigtige for dig. Ligeledes vil du få mulighed for at kommentere nogle af de svar, som er kommet frem i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene. Det er vigtigt at fremhæve, at interviewet er fortroligt i den forstand, at referaterne af det ikke bliver givet videre til kommunen, og at ingen enkeltperson ved navn bliver omtalt i den rapport, som konsulenterne skriver. Eventuelle citater i rapporten vil blive udformet, så de ikke kan henføres til nogen enkeltperson. Vi ser frem til at møde dig. Venlig hilsen Sune Thøgersen/Peter Lindrup Konsulenter i KL 31

32 Tema 1 Om baggrunden for det politiske ønske om en ændret skolestruktur Temaet handler om årsagerne til, at man politisk valgte den nye skolestruktur. Spørgsmålene kunne fx være om indholdet af den politiske og offentlige debat op til beslutningen, om de fordele man forventede af den nye struktur, om årsagerne til fravalget af skolelukninger, og hvilke andre alternativer der var på tale. Tema 2 Om en ændret sammensætning af skolebestyrelsen har haft betydning for nærdemokratiet på skolen Temaet handler om mulighederne for forældrenes inddragelse og indflydelse på skolens undervisning og arbejde. Spørgsmålene kunne fx være, om ændringen har medført en øget interesse fra forældrene for skolen, om skolerne i større udstrækning end tidligere inddrager forældrene i diskussioner om arbejde, om der er sket en ændring i interessen for arbejdet i skolebestyrelse/afdelingsråd, og om den betydning det har haft på skolernes hverdag. Tema 3 Om ændringerne af styrelsesvedtægten (afdelingsråd og skolebestyrelse) Temaet handler om begrundelserne for den ændrede sammensætning af de styrende organer på skolerne og de ændrede kompetencer for dem. Spørgsmålene kunne fx være, om afdelingsråd og skolebestyrelse er rigtigt sammensat, om de har den rette størrelse, om skolebestyrelsens beslutningskompetence er den rigtige, og om hvordan samarbejdet mellem skolebestyrelserne og udvalget fungerer i det daglige. Tema 4 Om den ændrede ledelsesmodel Temaet drejer sig om den ledelsesmodel, som blev skabt i forbindelse med ændringen af skolestrukturen. Spørgsmålene kunne fx være om det hensigtsmæssige i at have distriktsledere og afdelingsledere, om der er skabt en større sammenhæng i hver distriktsskole og i skolevæsenet som helhed, og om samarbejdet med interessenter uden for skolen er ændret. Tema 5 Om specialklassernes placering i det samlede skolevæsen Temaet sætter fokus på det hensigtsmæssige i at placere specialklasser samlet på færre skoler end tidligere. Spørgsmålene kunne fx være om betydningen for tilbuddene til eleverne, om lærerkræfternes anvendelse og om mulige alternativer til den nuværende ordning. Tema 6 Om resultaterne af den ændrede skolestruktur Temaet er helt overordnet om de resultater, som den nye skolestruktur har givet for kommunen samlet set. Resultaterne kan være af politisk, demokratisk, økonomisk eller pædagogisk karakter. De kan dreje sig om eleverne, forældrene eller skolernes ledelse og personale. 32

33 Tema 7 Om forventningerne til opfyldelsen af kommunens målsætninger på børneområdet Dette tema stiller spørgsmålet, om den nye skolestruktur har fremmet opfyldelsen af målsætningerne på børneområdet i kommunen. Spørgsmålene kunne fx være, om skolestrukturen har givet en større opmærksomhed på målsætningerne, og om der er tegn på, at skolerne indfrier dem anderledes end før strukturændringen. 33

34 2.6 Interview med distriktslederne fra dagpasningen Bornholms Regionskommune Interview med distriktslederne fra dagpasningen Maj

35 Din deltagelse i et interview om distriktsmodellen for skolevæsenet. Bornholms Regionskommune har bedt KL s Konsulentvirksomhed (KLK) om at analysere og evaluere kommunens distriktsmodel for skolevæsenet. Der er allerede gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene. Næste led i arbejdet er interview med grupper af personer, som har betydning for skolens hverdag og udvikling. Derfor vil vi gerne invitere dig til et interview om nogle af de spørgsmål, som skal belyses. Der er tale om et gruppeinterview, som vil vare op til 2 timer. For at du kan vide, hvad samtalen vil dreje sig om, sender vi her en interviewguide, der beskriver de temaer, som vi har brug for at tale med dig om. Du er velkommen til også at tale om andre temaer, der er vigtige for dig. Ligeledes vil du få mulighed for at kommentere nogle af de svar, som er kommet frem i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene. Det er vigtigt at fremhæve, at interviewet er fortroligt i den forstand, at referaterne af det ikke bliver givet videre til kommunen, og at ingen enkeltperson ved navn bliver omtalt i den rapport, som konsulenterne skriver. Eventuelle citater i rapporten vil blive udformet, så de ikke kan henføres til nogen enkeltperson. Vi ser frem til at møde dig. Venlig hilsen Sune Thøgersen/Peter Lindrup Konsulenter i KL 35

36 Tema 1 Om fælles distrikter for skole og dagpasning Temaet drejer sig om de effekter, som det har haft, at distriktsledere for skoler og dagpasning er fysisk placeret samme sted og med fælles distrikt. Spørgsmålene kunne fx være, om der er skabt et større samarbejde mellem dagpasning og skole, og hvad samarbejdet består i, om der er et ledelsesmæssigt samarbejde, om der er blevet en større helhedsforståelse i dagpasning og skole, og om de fordele/ulemper det fælles geografiske distrikt har givet for børnene og deres forældre. Tema 2 Om mulighederne for at opfylde kommunens målsætninger på børneområdet Dette tema stiller spørgsmålet, om den nye struktur har fremmet mulighederne for at opfylde målsætningerne på børneområdet i kommunen. Spørgsmålene kunne fx være, om strukturen har givet en større opmærksomhed på målsætningerne, om muligheder for at indfri dem er blevet anderledes end før strukturændringen, og om der er skabt økonomiske muligheder for bedre at opfylde dem. Tema 3 Ønskebrønden Dette tema giver mulighed for at ønske. Hvis du havde en tryllestav og havde mulighed for at få ét stort ønske opfyldt, hvad skulle det så være? 36

37 Bilag 3 Data fra spørgeskema - alle Total Skoler Procent Antal Nord 24% 179 Midt 21% 151 Øst 21% 152 Vest 34% 251 Total 100% 733 Total Barnet går på Procent Antal Kongeskær 10% 72 Klemensker 6% 41 Hasle 9% 66 Aaker 6% 42 Vestermarie 2% 18 Mosaik/Østerlars 6% 47 Mosaik/Østermarie 6% 44 Østre 19% 142 Søndermark 7% 53 Åvang 8% 56 Bodilsker 6% 42 Nexø 9% 68 Svaneke 6% 42 Total 100%

38 Total Barnet går i Procent Antal Børnehaveklasse (0. klasse) 10% klasse 9% klasse 12% klasse 11% klasse 11% klasse 12% klasse 11% klasse 8% klasse 10% klasse 7% 50 Total 100% 733 Total Den, der har udfyldt dette spørgeskema, er Procent Antal Barnets moder 65% 476 Barnets fader 23% 170 Barnets moder og fader 11% 77 Anden (notér nedenfor) 1% 10 Total 100% 733 Total Barnet deltog i udfyldelsen Procent Antal Ja 8% 60 Nej 83% 606 Delvist 9% 67 Total 100%

39 Total Har barnet skiftet afdeling/skole inden for de sidste 3 år? Procent Antal Ja 19% 141 Nej 81% 592 Total 100% 733 Total Hvorfor skete dette skift? Procent Antal Skiftet skete for at barnet kunne komme på næste klassetrin Skiftet skete fordi familien ønskede en anden afdeling/skole for barnet Skiftet skete som følge af den ændrede skolestruktur 10% 14 19% 27 38% 54 Andet 33% 46 Total 100% 141 Total Hvor tilfreds er du alt i alt med den afdeling/skole, som dit barn går på/i? Procent Antal Meget tilfreds 24% 178 Godt tilfreds 42% 306 Nogenlunde tilfreds 23% 168 Mindre tilfreds 7% 51 Ikke tilfreds 4% 28 Ved ikke 0% 2 Total 100%

40 Hvor tilfreds er du med størrelsen af den klasse, som barnet går i? Procent Total Antal Meget tilfreds 25% 180 Godt tilfreds 38% 279 Nogenlunde tilfreds 22% 162 Mindre tilfreds 9% 64 Ikke tilfreds 6% 46 Ved ikke 0% 2 Total 100% 733 Total Er det, fordi klassen Procent Antal Er for stor? 32% 232 Har en passende størrelse? 65% 472 Er for lille? 4% 27 Total 100% 731 Hvor tilfreds er du med antallet af lektioner i de fag, som barnet har? Procent Total Antal Meget tilfreds 13% 98 Godt tilfreds 51% 372 Nogenlunde tilfreds 27% 199 Mindre tilfreds 7% 48 Ikke tilfreds 1% 10 Ved ikke 1% 6 Total 100%

41 Total Dansk Procent Antal For få 19% 133 Tilpas 76% 526 For mange 2% 17 Ved ikke 2% 13 Total 100% 689 Total Matematik Procent Antal For få 26% 178 Tilpas 72% 490 For mange 0% 1 Ved ikke 2% 15 Total 100% 684 Total Idræt Procent Antal For få 41% 282 Tilpas 56% 385 For mange 1% 9 Ved ikke 2% 11 Total 100% 687 Total Musik Procent Antal For få 18% 99 Tilpas 70% 389 For mange 2% 12 Ved ikke 10% 58 Total 100%

42 Total Natur/teknik Procent Antal For få 14% 83 Tilpas 76% 446 For mange 0% 0 Ved ikke 10% 56 Total 100% 585 Total Historie Procent Antal For få 10% 50 Tilpas 76% 386 For mange 1% 5 Ved ikke 14% 69 Total 100% 510 Total Billedkunst Procent Antal For få 13% 65 Tilpas 71% 365 For mange 3% 17 Ved ikke 13% 68 Total 100% 515 Total Engelsk Procent Antal For få 30% 170 Tilpas 59% 331 For mange 0% 1 Ved ikke 10% 56 Total 100%

43 Total Samfundsfag Procent Antal For få 12% 42 Tilpas 52% 175 For mange 0% 1 Ved ikke 35% 119 Total 100% 337 Total Fysik/kemi Procent Antal For få 10% 36 Tilpas 49% 176 For mange 1% 3 Ved ikke 40% 143 Total 100% 358 Total Geografi Procent Antal For få 13% 47 Tilpas 55% 198 For mange 0% 1 Ved ikke 32% 116 Total 100% 362 Total Biologi Procent Antal For få 10% 35 Tilpas 56% 203 For mange 0% 0 Ved ikke 34% 125 Total 100%

44 Total Andet fremmedsprog Procent Antal For få 13% 44 Tilpas 45% 154 For mange 1% 3 Ved ikke 42% 144 Total 100% 345 Total Hjemkundskab Procent Antal For få 11% 38 Tilpas 48% 168 For mange 3% 9 Ved ikke 39% 135 Total 100% 350 Hvor tilfreds er du med afdelingens/skolens udbud af valgfag til elever i klassetrin? Procent Total Antal (Udfyldes kun for børn i klasser) Meget tilfreds 6% 8 Godt tilfreds 39% 48 Nogenlunde tilfreds 25% 31 Mindre tilfreds 12% 15 Ikke tilfreds 16% 20 Ved ikke 2% 2 Total 100% 124 Hvilke valgfag mangler afdelingen/skolen eventuelt? (Udfyldes kun for børn i klasse) Total 51 44

45 Hvor tilfreds er du med samarbejdet mellem barnets skole og hjemmet? Procent Total Antal Meget tilfreds 26% 189 Godt tilfreds 42% 309 Nogenlunde tilfreds 22% 161 Mindre tilfreds 7% 53 Ikke tilfreds 3% 19 Ved ikke 0% 2 Total 100% 733 Hvor tilfreds er du med forældrenes mulighed for indflydelse på skolens undervisning? Procent Total Antal Meget tilfreds 9% 66 Godt tilfreds 33% 245 Nogenlunde tilfreds 27% 199 Mindre tilfreds 15% 113 Ikke tilfreds 6% 47 Ved ikke 9% 63 Total 100% 733 Hvor tilfreds er du med antallet af klassens forældremøder? Procent Total Antal Meget tilfreds 16% 116 Godt tilfreds 48% 354 Nogenlunde tilfreds 21% 157 Mindre tilfreds 9% 68 Ikke tilfreds 4% 31 Ved ikke 1% 7 Total 100%

46 Hvor tilfreds er du med indholdet af forældremøder i barnets klasse? Procent Total Antal Meget tilfreds 15% 107 Godt tilfreds 47% 346 Nogenlunde tilfreds 24% 177 Mindre tilfreds 9% 64 Ikke tilfreds 3% 23 Ved ikke 2% 16 Total 100% 733 Hvor tilfreds er du med antallet af skole/hjem-samtaler? Procent Total Antal Meget tilfreds 21% 155 Godt tilfreds 51% 373 Nogenlunde tilfreds 16% 120 Mindre tilfreds 8% 58 Ikke tilfreds 3% 25 Ved ikke 0% 2 Total 100% 733 Hvor tilfreds er du med indholdet af skole/hjem-samtalerne? Procent Total Antal Meget tilfreds 24% 178 Godt tilfreds 46% 335 Nogenlunde tilfreds 19% 141 Mindre tilfreds 7% 54 Ikke tilfreds 2% 18 Ved ikke 1% 7 Total 100%

47 Hvor tilfreds er du med de informationer om skolen, som hjemmet modtager? Procent Total Antal Meget tilfreds 20% 148 Godt tilfreds 41% 302 Nogenlunde tilfreds 26% 188 Mindre tilfreds 7% 53 Ikke tilfreds 5% 38 Ved ikke 1% 4 Total 100% 733 Hvor meget kender du til skolebestyrelsens arbejde? Procent Total Antal Kender det meget godt 16% 120 Kender noget til det 30% 220 Kender det i begrænset omfang 41% 298 Kender ikke til det 13% 95 Total 100% 733 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med skolebestyrelsen? Procent Total Antal Meget tilfreds 12% 85 Godt tilfreds 35% 254 Nogenlunde tilfreds 23% 167 Mindre tilfreds 7% 53 Ikke tilfreds 5% 35 Ved ikke 19% 139 Total 100%

48 Hvordan oplever du skolebestyrelsens betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? Procent Total Antal Meget stor betydning 11% 77 Stor betydning 22% 159 Nogen betydning 37% 268 Ingen betydning 14% 106 Ved ikke 17% 123 Total 100% 733 Hvilken betydning har skolebestyrelsens for afdelingens/skolens udvikling? Procent Total Antal Meget stor betydning 13% 98 Stor betydning 29% 214 Nogen betydning 32% 235 Ingen betydning 10% 76 Ved ikke 15% 110 Total 100% 733 Hvor meget kender du til afdelingsrådets arbejde? Procent Total Antal Kender det godt 16% 120 Kender noget til det 23% 171 Kender det i begrænset omfang 34% 249 Kender ikke til det 26% 193 Total 100%

49 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med afdelingsrådet? Procent Total Antal Meget tilfreds 12% 88 Godt tilfreds 26% 192 Nogenlunde tilfreds 20% 149 Mindre tilfreds 6% 45 Ikke tilfreds 4% 27 Ved ikke 32% 232 Total 100% 733 Hvordan oplever du afdelingsrådets betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? Procent Total Antal Meget stor betydning 7% 48 Stor betydning 14% 104 Nogen betydning 32% 232 Ingen betydning 17% 122 Ved ikke 31% 227 Total 100% 733 Hvilken betydning har afdelingsrådet for afdelingens udvikling? Procent Total Antal Meget stor betydning 7% 52 Stor betydning 17% 121 Nogen betydning 33% 239 Ingen betydning 14% 101 Ved ikke 30% 220 Total 100%

50 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye skolestruktur? Procent Total Antal Meget tilfreds 2% 13 Godt tilfreds 13% 97 Nogenlunde tilfreds 23% 171 Mindre tilfreds 20% 143 Ikke tilfreds 36% 262 Ved ikke 6% 47 Total 100% 733 Et af politikernes formål med den nye skolestruktur var, at man undgik at lukke skoler. Hvor enig er du i det valg? Procent Total Antal Helt enig 12% 87 Noget enig 14% 104 Mindre enig 19% 142 Ikke enig 52% 381 Ved ikke 3% 19 Total 100% 733 Den nye skolestruktur blev også valgt, fordi man politisk ønskede et højere serviceniveau. Mener du, at det ønske er blevet opfyldt? Procent Total I høj grad 1% 4 Antal I nogen grad 12% 87 I mindre grad 24% 176 Slet ikke 55% 405 ved ikke 8% 61 Total 100%

51 Hvordan mener du, at den nye skolestruktur alt i alt har påvirket dit barns skole? Procent Total Meget positivt 1% 4 Antal Positivt 12% 90 Noget negativt 32% 236 Meget negativt 24% 178 Slet ikke 13% 93 Ved ikke 18% 132 Total 100%

52 Bilag 4 Data fra Spørgeskemaet - Distrikt Nord Den der har udfyldt dette spørgeskema er Distrikt Nord Nord Barnets moder 61% 109 Barnets fader 25% 44 Barnets moder og fader 13% 23 Anden (notér nedenfor) 2% 3 Række total (Respondenter) 100% 179 Distrikt Nord Barnet deltog i udfyldelsen Nord Ja 7% 13 Nej 82% 147 Delvist 11% 19 Række total (Respondenter) 100% 179 Har barnet skiftet afdeling/skole inden for de sidste 3 år? Distrikt Nord Nord Ja 14% 25 Nej 86% 154 Række total (Respondenter) 100%

53 Distrikt Nord Hvorfor skete dette skift? Skiftet skete for at barnet kunne komme på næste klassetrin Skiftet skete fordi familien ønskede en anden afdeling/skole for barnet Skiftet skete som følge af den ændrede skolestruktur Nord 16% 4 12% 3 44% 11 Andet 28% 7 Række total (Respondenter) 100% 25 Hvor tilfreds er du alt i alt med den afdeling/skole, som dit barn går på/i? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 32% 58 Godt tilfreds 32% 57 Nogenlunde tilfreds 24% 43 Mindre tilfreds 8% 14 Ikke tilfreds 4% 7 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 179 Hvor tilfreds er du med størrelsen af den klasse, som barnet går i? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 30% 54 Godt tilfreds 40% 72 Nogenlunde tilfreds 20% 35 Mindre tilfreds 8% 14 Ikke tilfreds 2% 4 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100%

54 Er det, fordi klassen Distrikt Nord Nord Er for stor? 27% 48 Har en passende størrelse? 69% 123 Er for lille? 4% 8 Række total (Respondenter) 100% 179 Hvor tilfreds er du med antallet af lektioner i de fag, som barnet har? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 13% 23 Godt tilfreds 52% 93 Nogenlunde tilfreds 28% 51 Mindre tilfreds 4% 8 Ikke tilfreds 2% 4 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 179 Dansk Distrikt Nord Nord For få 21% 35 Tilpas 75% 123 For mange 3% 5 Ved ikke 1% 2 Række total (Respondenter) 100%

55 Distrikt Nord Matematik Nord For få 32% 53 Tilpas 66% 111 For mange 0% 0 Ved ikke 2% 3 Række total (Respondenter) 100% 167 Distrikt Nord Idræt Nord For få 44% 74 Tilpas 54% 90 For mange 2% 3 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 167 Musik Distrikt Nord Nord For få 11% 15 Tilpas 81% 108 For mange 1% 2 Ved ikke 7% 9 Række total (Respondenter) 100%

56 Distrikt Nord Natur/teknik Nord For få 15% 21 Tilpas 81% 114 For mange 0% 0 Ved ikke 4% 6 Række total (Respondenter) 100% 141 Distrikt Nord Historie Nord For få 10% 11 Tilpas 74% 84 For mange 2% 2 Ved ikke 14% 16 Række total (Respondenter) 100% 113 Billedkunst Distrikt Nord Nord For få 11% 13 Tilpas 77% 93 For mange 4% 5 Ved ikke 8% 10 Række total (Respondenter) 100%

57 Distrikt Nord Engelsk Nord For få 28% 34 Tilpas 61% 73 For mange 0% 0 Ved ikke 11% 13 Række total (Respondenter) 100% 120 Distrikt Nord Samfundsfag Nord For få 18% 12 Tilpas 42% 28 For mange 1% 1 Ved ikke 39% 26 Række total (Respondenter) 100% 67 Fysik/kemi Distrikt Nord Nord For få 10% 7 Tilpas 38% 27 For mange 3% 2 Ved ikke 49% 35 Række total (Respondenter) 100% 71 57

58 Distrikt Nord Geografi Nord For få 12% 8 Tilpas 54% 37 For mange 0% 0 Ved ikke 35% 24 Række total (Respondenter) 100% 69 Distrikt Nord Biologi Nord For få 6% 4 Tilpas 58% 39 For mange 0% 0 Ved ikke 36% 24 Række total (Respondenter) 100% 67 Andet fremmedsprog Distrikt Nord Nord For få 6% 4 Tilpas 42% 29 For mange 3% 2 Ved ikke 49% 34 Række total (Respondenter) 100% 69 58

59 Distrikt Nord Hjemkundskab Nord For få 13% 9 Tilpas 44% 32 For mange 4% 3 Ved ikke 39% 28 Række total (Respondenter) 100% 72 Hvor tilfreds er du med afdelingens/skolens udbud af valgfag til elever i klassetrin? Distrikt Nord Nord (Udfyldes kun for børn i klasser) Meget tilfreds 5% 1 Godt tilfreds 16% 3 Nogenlunde tilfreds 37% 7 Mindre tilfreds 16% 3 Ikke tilfreds 26% 5 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 19 Hvor tilfreds er du med samarbejdet mellem barnets skole og hjemmet? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 35% 63 Godt tilfreds 35% 62 Nogenlunde tilfreds 22% 40 Mindre tilfreds 7% 13 Ikke tilfreds 1% 1 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100%

60 Distrikt Nord Hvor tilfreds er du med forældrenes mulighed for indflydelse på skolens undervisning? Nord Meget tilfreds 15% 26 Godt tilfreds 37% 66 Nogenlunde tilfreds 23% 41 Mindre tilfreds 15% 26 Ikke tilfreds 6% 11 Ved ikke 5% 9 Række total (Respondenter) 100% 179 Hvor tilfreds er du med antallet af klassens forældremøder? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 25% 44 Godt tilfreds 53% 95 Nogenlunde tilfreds 13% 24 Mindre tilfreds 6% 11 Ikke tilfreds 3% 5 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 179 Hvor tilfreds er du med indholdet af forældremøder i barnets klasse? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 22% 39 Godt tilfreds 55% 98 Nogenlunde tilfreds 14% 25 Mindre tilfreds 7% 13 Ikke tilfreds 2% 3 Ved ikke 1% 1 Række total (Respondenter) 100%

61 Hvor tilfreds er du med antallet af skole/hjem-samtaler? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 27% 48 Godt tilfreds 50% 89 Nogenlunde tilfreds 16% 28 Mindre tilfreds 7% 12 Ikke tilfreds 1% 2 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 179 Hvor tilfreds er du med indholdet af skole/hjem-samtalerne? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 32% 57 Godt tilfreds 42% 75 Nogenlunde tilfreds 20% 36 Mindre tilfreds 6% 10 Ikke tilfreds 1% 1 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 179 Hvor tilfreds er du med de informationer om skolen, som hjemmet modtager? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 27% 49 Godt tilfreds 40% 72 Nogenlunde tilfreds 20% 36 Mindre tilfreds 9% 16 Ikke tilfreds 3% 5 Ved ikke 1% 1 Række total (Respondenter) 100%

62 Hvor meget kender du til skolebestyrelsens arbejde? Distrikt Nord Nord Kender det meget godt 13% 24 Kender noget til det 34% 61 Kender det i begrænset omfang 43% 77 Kender ikke til det 9% 17 Række total (Respondenter) 100% 179 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med skolebestyrelsen? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 16% 28 Godt tilfreds 40% 72 Nogenlunde tilfreds 21% 38 Mindre tilfreds 5% 9 Ikke tilfreds 3% 5 Ved ikke 15% 27 Række total (Respondenter) 100% 179 Distrikt Nord Hvordan oplever du skolebestyrelsens betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? Nord Meget stor betydning 8% 14 Stor betydning 25% 45 Nogen betydning 37% 67 Ingen betydning 14% 25 Ved ikke 16% 28 Række total (Respondenter) 100%

63 Hvilken betydning har skolebestyrelsens for afdelingens/skolens udvikling? Distrikt Nord Nord Meget stor betydning 7% 13 Stor betydning 37% 66 Nogen betydning 29% 52 Ingen betydning 12% 21 Ved ikke 15% 27 Række total (Respondenter) 100% 179 Hvor meget kender du til afdelingsrådets arbejde? Distrikt Nord Nord Kender det godt 15% 26 Kender noget til det 31% 55 Kender det i begrænset omfang 35% 62 Kender ikke til det 20% 36 Række total (Respondenter) 100% 179 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med afdelingsrådet? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 12% 21 Godt tilfreds 33% 59 Nogenlunde tilfreds 25% 45 Mindre tilfreds 6% 10 Ikke tilfreds 2% 4 Ved ikke 22% 40 Række total (Respondenter) 100%

64 Distrikt Nord Hvordan oplever du afdelingsrådets betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? Nord Meget stor betydning 2% 3 Stor betydning 18% 32 Nogen betydning 36% 65 Ingen betydning 17% 31 Ved ikke 27% 48 Række total (Respondenter) 100% 179 Hvilken betydning har afdelingsrådet for afdelingens udvikling? Distrikt Nord Nord Meget stor betydning 2% 4 Stor betydning 22% 40 Nogen betydning 33% 59 Ingen betydning 16% 29 Ved ikke 26% 47 Række total (Respondenter) 100% 179 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye skolestruktur? Distrikt Nord Nord Meget tilfreds 2% 3 Godt tilfreds 8% 15 Nogenlunde tilfreds 22% 39 Mindre tilfreds 22% 40 Ikke tilfreds 40% 71 Ved ikke 6% 11 Række total (Respondenter) 100%

65 Distrikt Nord Et af politikernes formål med den nye skolestruktur var, at man undgik at lukke skoler. Hvor enig er du i det valg? Nord Helt enig 10% 18 Noget enig 15% 27 Mindre enig 22% 40 Ikke enig 50% 90 Ved ikke 2% 4 Række total (Respondenter) 100% 179 Distrikt Nord Den nye skolestruktur blev også valgt, fordi man politisk ønskede et højere serviceniveau. Mener du, at det ønske er blevet opfyldt? Nord I høj grad 2% 3 I nogen grad 11% 20 I mindre grad 23% 41 Slet ikke 61% 109 ved ikke 3% 6 Række total (Respondenter) 100% 179 Distrikt Nord Hvordan mener du, at den nye skolestruktur alt i alt har påvirket dit barns skole? Nord Meget positivt 1% 2 Positivt 14% 25 Noget negativt 37% 67 Meget negativt 29% 52 Slet ikke 5% 9 Ved ikke 13% 24 Række total (Respondenter) 100%

66 Bilag 5 Data fra spørgeskemaet Distrikt Vest Den der har udfyldt dette spørgeskema er Distrikt Vest Vest Barnets moder 63% 159 Barnets fader 25% 62 Barnets moder og fader 11% 28 Anden (notér nedenfor) 1% 2 Række total (Respondenter) 100% 251 Barnet deltog i udfyldelsen Distrikt Vest Vest Ja 8% 19 Nej 86% 216 Delvist 6% 16 Række total (Respondenter) 100% 251 Har barnet skiftet afdeling/skole inden for de sidste 3 år? Distrikt Vest Vest Ja 22% 54 Nej 78% 197 Række total (Respondenter) 100%

67 Distrikt Vest Hvorfor skete dette skift? Skiftet skete for at barnet kunne komme på næste klassetrin Skiftet skete fordi familien ønskede en anden afdeling/skole for barnet Skiftet skete som følge af den ændrede skolestruktur Vest 0% 0 31% 17 24% 13 Andet 44% 24 Række total (Respondenter) 100% 54 Hvor tilfreds er du alt i alt med den afdeling/skole, som dit barn går på/i? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 17% 42 Godt tilfreds 55% 138 Nogenlunde tilfreds 20% 51 Mindre tilfreds 5% 13 Ikke tilfreds 3% 7 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 251 Hvor tilfreds er du med størrelsen af den klasse, som barnet går i? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 15% 38 Godt tilfreds 44% 111 Nogenlunde tilfreds 25% 63 Mindre tilfreds 10% 24 Ikke tilfreds 6% 15 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100%

68 Er det, fordi klassen Distrikt Vest Vest Er for stor? 34% 85 Har en passende størrelse? 64% 160 Er for lille? 2% 6 Række total (Respondenter) 100% 251 Hvor tilfreds er du med antallet af lektioner i de fag, som barnet har? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 13% 32 Godt tilfreds 55% 137 Nogenlunde tilfreds 26% 65 Mindre tilfreds 6% 15 Ikke tilfreds 1% 2 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 251 Dansk Distrikt Vest Vest For få 19% 46 Tilpas 78% 187 For mange 1% 3 Ved ikke 2% 4 Række total (Respondenter) 100%

69 Distrikt Vest Matematik Vest For få 23% 55 Tilpas 75% 177 For mange 0% 1 Ved ikke 2% 4 Række total (Respondenter) 100% 237 Distrikt Vest Idræt Vest For få 36% 87 Tilpas 60% 143 For mange 2% 4 Ved ikke 2% 5 Række total (Respondenter) 100% 239 Musik Distrikt Vest Vest For få 18% 34 Tilpas 66% 122 For mange 3% 5 Ved ikke 13% 24 Række total (Respondenter) 100%

70 Distrikt Vest Natur/teknik Vest For få 13% 26 Tilpas 73% 144 For mange 0% 0 Ved ikke 13% 26 Række total (Respondenter) 100% 196 Distrikt Vest Historie Vest For få 6% 11 Tilpas 81% 156 For mange 1% 2 Ved ikke 12% 23 Række total (Respondenter) 100% 192 Billedkunst Distrikt Vest Vest For få 11% 20 Tilpas 69% 121 For mange 2% 4 Ved ikke 18% 31 Række total (Respondenter) 100%

71 Distrikt Vest Engelsk Vest For få 27% 58 Tilpas 65% 138 For mange 0% 0 Ved ikke 8% 16 Række total (Respondenter) 100% 212 Distrikt Vest Samfundsfag Vest For få 7% 9 Tilpas 64% 86 For mange 0% 0 Ved ikke 30% 40 Række total (Respondenter) 100% 135 Fysik/kemi Distrikt Vest Vest For få 13% 19 Tilpas 56% 81 For mange 0% 0 Ved ikke 31% 45 Række total (Respondenter) 100%

72 Distrikt Vest Geografi Vest For få 11% 16 Tilpas 62% 92 For mange 1% 1 Ved ikke 27% 40 Række total (Respondenter) 100% 149 Distrikt Vest Biologi Vest For få 9% 13 Tilpas 64% 96 For mange 0% 0 Ved ikke 28% 42 Række total (Respondenter) 100% 151 Andet fremmedsprog Distrikt Vest Vest For få 16% 22 Tilpas 51% 72 For mange 0% 0 Ved ikke 33% 46 Række total (Respondenter) 100%

73 Distrikt Vest Hjemkundskab Vest For få 11% 14 Tilpas 48% 62 For mange 2% 2 Ved ikke 39% 50 Række total (Respondenter) 100% 128 Hvor tilfreds er du med afdelingens/skolens udbud af valgfag til elever i klassetrin? Distrikt Vest Vest (Udfyldes kun for børn i klasser) Meget tilfreds 9% 6 Godt tilfreds 62% 40 Nogenlunde tilfreds 20% 13 Mindre tilfreds 6% 4 Ikke tilfreds 2% 1 Ved ikke 2% 1 Række total (Respondenter) 100% 65 Hvor tilfreds er du med samarbejdet mellem barnets skole og hjemmet? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 22% 54 Godt tilfreds 49% 124 Nogenlunde tilfreds 20% 51 Mindre tilfreds 6% 15 Ikke tilfreds 3% 7 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100%

74 Distrikt Vest Hvor tilfreds er du med forældrenes mulighed for indflydelse på skolens undervisning? Vest Meget tilfreds 6% 14 Godt tilfreds 37% 93 Nogenlunde tilfreds 28% 71 Mindre tilfreds 15% 37 Ikke tilfreds 4% 10 Ved ikke 10% 26 Række total (Respondenter) 100% 251 Hvor tilfreds er du med antallet af klassens forældremøder? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 13% 33 Godt tilfreds 52% 130 Nogenlunde tilfreds 22% 54 Mindre tilfreds 8% 19 Ikke tilfreds 6% 14 Ved ikke 0% 1 Række total (Respondenter) 100% 251 Hvor tilfreds er du med indholdet af forældremøder i barnets klasse? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 11% 27 Godt tilfreds 49% 123 Nogenlunde tilfreds 25% 64 Mindre tilfreds 10% 25 Ikke tilfreds 3% 8 Ved ikke 2% 4 Række total (Respondenter) 100%

75 Hvor tilfreds er du med antallet af skole/hjem-samtaler? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 25% 62 Godt tilfreds 53% 132 Nogenlunde tilfreds 12% 29 Mindre tilfreds 7% 18 Ikke tilfreds 4% 10 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 251 Hvor tilfreds er du med indholdet af skole/hjem-samtalerne? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 25% 63 Godt tilfreds 47% 117 Nogenlunde tilfreds 17% 43 Mindre tilfreds 6% 15 Ikke tilfreds 4% 10 Ved ikke 1% 3 Række total (Respondenter) 100% 251 Hvor tilfreds er du med de informationer om skolen, som hjemmet modtager? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 18% 45 Godt tilfreds 46% 116 Nogenlunde tilfreds 27% 68 Mindre tilfreds 5% 12 Ikke tilfreds 4% 10 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100%

76 Hvor meget kender du til skolebestyrelsens arbejde? Distrikt Vest Vest Kender det meget godt 14% 36 Kender noget til det 25% 64 Kender det i begrænset omfang 41% 104 Kender ikke til det 19% 47 Række total (Respondenter) 100% 251 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med skolebestyrelsen? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 9% 22 Godt tilfreds 35% 88 Nogenlunde tilfreds 22% 56 Mindre tilfreds 6% 14 Ikke tilfreds 3% 7 Ved ikke 25% 64 Række total (Respondenter) 100% 251 Distrikt Vest Hvordan oplever du skolebestyrelsens betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? Vest Meget stor betydning 3% 7 Stor betydning 20% 51 Nogen betydning 38% 96 Ingen betydning 16% 41 Ved ikke 22% 56 Række total (Respondenter) 100%

77 Hvilken betydning har skolebestyrelsens for afdelingens/skolens udvikling? Distrikt Vest Vest Meget stor betydning 4% 9 Stor betydning 27% 68 Nogen betydning 37% 92 Ingen betydning 11% 27 Ved ikke 22% 55 Række total (Respondenter) 100% 251 Hvor meget kender du til afdelingsrådets arbejde? Distrikt Vest Vest Kender det godt 14% 36 Kender noget til det 19% 47 Kender det i begrænset omfang 33% 82 Kender ikke til det 34% 86 Række total (Respondenter) 100% 251 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med afdelingsrådet? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 10% 24 Godt tilfreds 27% 68 Nogenlunde tilfreds 18% 45 Mindre tilfreds 6% 14 Ikke tilfreds 4% 9 Ved ikke 36% 91 Række total (Respondenter) 100%

78 Distrikt Vest Hvordan oplever du afdelingsrådets betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? Vest Meget stor betydning 6% 14 Stor betydning 12% 31 Nogen betydning 31% 79 Ingen betydning 17% 42 Ved ikke 34% 85 Række total (Respondenter) 100% 251 Hvilken betydning har afdelingsrådet for afdelingens udvikling? Distrikt Vest Vest Meget stor betydning 5% 13 Stor betydning 15% 38 Nogen betydning 35% 87 Ingen betydning 12% 30 Ved ikke 33% 83 Række total (Respondenter) 100% 251 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye skolestruktur? Distrikt Vest Vest Meget tilfreds 2% 5 Godt tilfreds 22% 56 Nogenlunde tilfreds 33% 84 Mindre tilfreds 15% 38 Ikke tilfreds 18% 46 Ved ikke 9% 22 Række total (Respondenter) 100%

79 Distrikt Vest Et af politikernes formål med den nye skolestruktur var, at man undgik at lukke skoler. Hvor enig er du i det valg? Vest Helt enig 11% 28 Noget enig 18% 46 Mindre enig 18% 46 Ikke enig 49% 123 Ved ikke 3% 8 Række total (Respondenter) 100% 251 Distrikt Vest Den nye skolestruktur blev også valgt, fordi man politisk ønskede et højere serviceniveau. Mener du, at det ønske er blevet opfyldt? Vest I høj grad 0% 1 I nogen grad 16% 41 I mindre grad 29% 74 Slet ikke 42% 106 ved ikke 12% 29 Række total (Respondenter) 100% 251 Distrikt Vest Hvordan mener du, at den nye skolestruktur alt i alt har påvirket dit barns skole? Vest Meget positivt 0% 0 Positivt 14% 36 Noget negativt 26% 65 Meget negativt 10% 25 Slet ikke 23% 58 Ved ikke 27% 67 Række total (Respondenter) 100%

80 Bilag 6 Data fra spørgeskemaet Distrikt Øst Den der har udfyldt dette spørgeskema er Distrikt Øst Øst Barnets moder 70% 106 Barnets fader 23% 35 Barnets moder og fader 6% 9 Anden (notér nedenfor) 1% 2 Række total (Respondenter) 100% 152 Distrikt Øst Barnet deltog i udfyldelsen Øst Ja 11% 17 Nej 80% 122 Delvist 9% 13 Række total (Respondenter) 100% 152 Har barnet skiftet afdeling/skole inden for de sidste 3 år? Distrikt Øst Øst Ja 18% 27 Nej 82% 125 Række total (Respondenter) 100%

81 Distrikt Øst Hvorfor skete dette skift? Skiftet skete for at barnet kunne komme på næste klassetrin Skiftet skete fordi familien ønskede en anden afdeling/skole for barnet Skiftet skete som følge af den ændrede skolestruktur Øst 11% 3 22% 6 41% 11 Andet 26% 7 Række total (Respondenter) 100% 27 Hvor tilfreds er du alt i alt med den afdeling/skole, som dit barn går på/i? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 34% 52 Godt tilfreds 34% 51 Nogenlunde tilfreds 18% 28 Mindre tilfreds 8% 12 Ikke tilfreds 5% 7 Ved ikke 1% 2 Række total (Respondenter) 100% 152 Hvor tilfreds er du med størrelsen af den klasse, som barnet går i? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 32% 48 Godt tilfreds 27% 41 Nogenlunde tilfreds 24% 37 Mindre tilfreds 7% 11 Ikke tilfreds 9% 13 Ved ikke 1% 2 Række total (Respondenter) 100%

82 Er det, fordi klassen Distrikt Øst Øst Er for stor? 40% 60 Har en passende størrelse? 59% 89 Er for lille? 1% 1 Række total (Respondenter) 100% 150 Hvor tilfreds er du med antallet af lektioner i de fag, som barnet har? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 17% 26 Godt tilfreds 43% 65 Nogenlunde tilfreds 28% 43 Mindre tilfreds 9% 13 Ikke tilfreds 1% 2 Ved ikke 2% 3 Række total (Respondenter) 100% 152 Dansk Distrikt Øst Øst For få 17% 24 Tilpas 76% 108 For mange 4% 6 Ved ikke 3% 5 Række total (Respondenter) 100%

83 Distrikt Øst Matematik Øst For få 25% 35 Tilpas 71% 100 For mange 0% 0 Ved ikke 4% 6 Række total (Respondenter) 100% 141 Distrikt Øst Idræt Øst For få 45% 65 Tilpas 51% 73 For mange 1% 1 Ved ikke 3% 5 Række total (Respondenter) 100% 144 Musik Distrikt Øst Øst For få 27% 35 Tilpas 59% 77 For mange 2% 2 Ved ikke 12% 16 Række total (Respondenter) 100%

84 Distrikt Øst Natur/teknik Øst For få 17% 22 Tilpas 73% 95 For mange 0% 0 Ved ikke 11% 14 Række total (Respondenter) 100% 131 Distrikt Øst Historie Øst For få 16% 18 Tilpas 67% 74 For mange 1% 1 Ved ikke 16% 18 Række total (Respondenter) 100% 111 Billedkunst Distrikt Øst Øst For få 17% 20 Tilpas 67% 80 For mange 3% 4 Ved ikke 13% 15 Række total (Respondenter) 100%

85 Distrikt Øst Engelsk Øst For få 32% 38 Tilpas 52% 61 For mange 0% 0 Ved ikke 15% 18 Række total (Respondenter) 100% 117 Distrikt Øst Samfundsfag Øst For få 13% 9 Tilpas 43% 29 For mange 0% 0 Ved ikke 43% 29 Række total (Respondenter) 100% 67 Fysik/kemi Distrikt Øst Øst For få 4% 3 Tilpas 46% 31 For mange 0% 0 Ved ikke 50% 34 Række total (Respondenter) 100% 68 85

86 Distrikt Øst Geografi Øst For få 14% 10 Tilpas 39% 27 For mange 0% 0 Ved ikke 46% 32 Række total (Respondenter) 100% 69 Distrikt Øst Biologi Øst For få 13% 9 Tilpas 39% 28 For mange 0% 0 Ved ikke 49% 35 Række total (Respondenter) 100% 72 Andet fremmedsprog Distrikt Øst Øst For få 13% 9 Tilpas 33% 22 For mange 0% 0 Ved ikke 54% 36 Række total (Respondenter) 100% 67 86

87 Distrikt Øst Hjemkundskab Øst For få 10% 7 Tilpas 37% 27 For mange 4% 3 Ved ikke 49% 36 Række total (Respondenter) 100% 73 Hvor tilfreds er du med afdelingens/skolens udbud af valgfag til elever i klassetrin? Distrikt Øst Øst (Udfyldes kun for børn i klasser) Meget tilfreds 0% 0 Godt tilfreds 16% 3 Nogenlunde tilfreds 37% 7 Mindre tilfreds 21% 4 Ikke tilfreds 21% 4 Ved ikke 5% 1 Række total (Respondenter) 100% 19 Hvor tilfreds er du med samarbejdet mellem barnets skole og hjemmet? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 32% 48 Godt tilfreds 36% 54 Nogenlunde tilfreds 21% 32 Mindre tilfreds 7% 10 Ikke tilfreds 4% 6 Ved ikke 1% 2 Række total (Respondenter) 100%

88 Distrikt Øst Hvor tilfreds er du med forældrenes mulighed for indflydelse på skolens undervisning? Øst Meget tilfreds 16% 24 Godt tilfreds 26% 40 Nogenlunde tilfreds 27% 41 Mindre tilfreds 16% 25 Ikke tilfreds 6% 9 Ved ikke 9% 13 Række total (Respondenter) 100% 152 Hvor tilfreds er du med antallet af klassens forældremøder? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 17% 26 Godt tilfreds 37% 56 Nogenlunde tilfreds 26% 40 Mindre tilfreds 14% 22 Ikke tilfreds 3% 5 Ved ikke 2% 3 Række total (Respondenter) 100% 152 Hvor tilfreds er du med indholdet af forældremøder i barnets klasse? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 20% 30 Godt tilfreds 33% 50 Nogenlunde tilfreds 28% 42 Mindre tilfreds 11% 17 Ikke tilfreds 5% 7 Ved ikke 4% 6 Række total (Respondenter) 100%

89 Hvor tilfreds er du med antallet af skole/hjem-samtaler? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 20% 30 Godt tilfreds 47% 72 Nogenlunde tilfreds 21% 32 Mindre tilfreds 7% 10 Ikke tilfreds 4% 6 Ved ikke 1% 2 Række total (Respondenter) 100% 152 Hvor tilfreds er du med indholdet af skole/hjem-samtalerne? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 26% 39 Godt tilfreds 45% 69 Nogenlunde tilfreds 16% 25 Mindre tilfreds 9% 14 Ikke tilfreds 2% 3 Ved ikke 1% 2 Række total (Respondenter) 100% 152 Hvor tilfreds er du med de informationer om skolen, som hjemmet modtager? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 24% 36 Godt tilfreds 36% 54 Nogenlunde tilfreds 27% 41 Mindre tilfreds 5% 7 Ikke tilfreds 8% 12 Ved ikke 1% 2 Række total (Respondenter) 100%

90 Hvor meget kender du til skolebestyrelsens arbejde? Distrikt Øst Øst Kender det meget godt 22% 34 Kender noget til det 28% 42 Kender det i begrænset omfang 42% 64 Kender ikke til det 8% 12 Række total (Respondenter) 100% 152 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med skolebestyrelsen? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 15% 23 Godt tilfreds 39% 59 Nogenlunde tilfreds 20% 30 Mindre tilfreds 10% 15 Ikke tilfreds 4% 6 Ved ikke 13% 19 Række total (Respondenter) 100% 152 Distrikt Øst Hvordan oplever du skolebestyrelsens betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? Øst Meget stor betydning 17% 26 Stor betydning 21% 32 Nogen betydning 36% 55 Ingen betydning 12% 18 Ved ikke 14% 21 Række total (Respondenter) 100%

91 Hvilken betydning har skolebestyrelsens for afdelingens/skolens udvikling? Distrikt Øst Øst Meget stor betydning 21% 32 Stor betydning 25% 38 Nogen betydning 34% 52 Ingen betydning 8% 12 Ved ikke 12% 18 Række total (Respondenter) 100% 152 Hvor meget kender du til afdelingsrådets arbejde? Distrikt Øst Øst Kender det godt 24% 36 Kender noget til det 19% 29 Kender det i begrænset omfang 36% 54 Kender ikke til det 22% 33 Række total (Respondenter) 100% 152 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med afdelingsrådet? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 21% 32 Godt tilfreds 22% 33 Nogenlunde tilfreds 15% 23 Mindre tilfreds 7% 10 Ikke tilfreds 1% 2 Ved ikke 34% 52 Række total (Respondenter) 100%

92 Distrikt Øst Hvordan oplever du afdelingsrådets betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? Øst Meget stor betydning 13% 20 Stor betydning 15% 23 Nogen betydning 27% 41 Ingen betydning 14% 22 Ved ikke 30% 46 Række total (Respondenter) 100% 152 Hvilken betydning har afdelingsrådet for afdelingens udvikling? Distrikt Øst Øst Meget stor betydning 13% 20 Stor betydning 14% 22 Nogen betydning 32% 48 Ingen betydning 12% 18 Ved ikke 29% 44 Række total (Respondenter) 100% 152 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye skolestruktur? Distrikt Øst Øst Meget tilfreds 0% 0 Godt tilfreds 10% 15 Nogenlunde tilfreds 19% 29 Mindre tilfreds 23% 35 Ikke tilfreds 43% 65 Ved ikke 5% 8 Række total (Respondenter) 100%

93 Distrikt Øst Et af politikernes formål med den nye skolestruktur var, at man undgik at lukke skoler. Hvor enig er du i det valg? Øst Helt enig 18% 27 Noget enig 10% 15 Mindre enig 21% 32 Ikke enig 49% 74 Ved ikke 3% 4 Række total (Respondenter) 100% 152 Distrikt Øst Den nye skolestruktur blev også valgt, fordi man politisk ønskede et højere serviceniveau. Mener du, at det ønske er blevet opfyldt? Øst I høj grad 0% 0 I nogen grad 7% 10 I mindre grad 24% 37 Slet ikke 61% 92 ved ikke 9% 13 Række total (Respondenter) 100% 152 Distrikt Øst Hvordan mener du, at den nye skolestruktur alt i alt har påvirket dit barns skole? Øst Meget positivt 0% 0 Positivt 13% 20 Noget negativt 38% 58 Meget negativt 28% 43 Slet ikke 5% 8 Ved ikke 15% 23 Række total (Respondenter) 100%

94 Bilag 7 Data fra spørgeskemaet Distrikt Midt Den der har udfyldt dette spørgeskema er Distrikt Midt Midt Barnets moder 68% 102 Barnets fader 19% 29 Barnets moder og fader 11% 17 Anden (notér nedenfor) 2% 3 Række total (Respondenter) 100% 151 Barnet deltog i udfyldelsen Distrikt Midt Midt Ja 7% 11 Nej 80% 121 Delvist 13% 19 Række total (Respondenter) 100% 151 Har barnet skiftet afdeling/skole inden for de sidste 3 år? Distrikt Midt Midt Ja 23% 35 Nej 77% 116 Række total (Respondenter) 100%

95 Distrikt Midt Hvorfor skete dette skift? Skiftet skete for at barnet kunne komme på næste klassetrin Skiftet skete fordi familien ønskede en anden afdeling/skole for barnet Skiftet skete som følge af den ændrede skolestruktur Midt 20% 7 3% 1 54% 19 Andet 23% 8 Række total (Respondenter) 100% 35 Hvor tilfreds er du alt i alt med den afdeling/skole, som dit barn går på/i? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 17% 26 Godt tilfreds 40% 60 Nogenlunde tilfreds 30% 46 Mindre tilfreds 8% 12 Ikke tilfreds 5% 7 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 151 Hvor tilfreds er du med størrelsen af den klasse, som barnet går i? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 26% 40 Godt tilfreds 36% 55 Nogenlunde tilfreds 18% 27 Mindre tilfreds 10% 15 Ikke tilfreds 9% 14 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100%

96 Er det, fordi klassen Distrikt Midt Midt Er for stor? 26% 39 Har en passende størrelse? 66% 100 Er for lille? 8% 12 Række total (Respondenter) 100% 151 Hvor tilfreds er du med antallet af lektioner i de fag, som barnet har? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 11% 17 Godt tilfreds 51% 77 Nogenlunde tilfreds 26% 40 Mindre tilfreds 8% 12 Ikke tilfreds 1% 2 Ved ikke 2% 3 Række total (Respondenter) 100% 151 Dansk Distrikt Midt Midt For få 20% 28 Tilpas 77% 108 For mange 2% 3 Ved ikke 1% 2 Række total (Respondenter) 100%

97 Distrikt Midt Matematik Midt For få 25% 35 Tilpas 73% 102 For mange 0% 0 Ved ikke 1% 2 Række total (Respondenter) 100% 139 Distrikt Midt Idræt Midt For få 41% 56 Tilpas 58% 79 For mange 1% 1 Ved ikke 1% 1 Række total (Respondenter) 100% 137 Musik Distrikt Midt Midt For få 14% 15 Tilpas 75% 82 For mange 3% 3 Ved ikke 8% 9 Række total (Respondenter) 100%

98 Distrikt Midt Natur/teknik Midt For få 12% 14 Tilpas 79% 93 For mange 0% 0 Ved ikke 9% 10 Række total (Respondenter) 100% 117 Distrikt Midt Historie Midt For få 11% 10 Tilpas 77% 72 For mange 0% 0 Ved ikke 13% 12 Række total (Respondenter) 100% 94 Billedkunst Distrikt Midt Midt For få 12% 12 Tilpas 72% 71 For mange 4% 4 Ved ikke 12% 12 Række total (Respondenter) 100% 99 98

99 Distrikt Midt Engelsk Midt For få 37% 40 Tilpas 54% 59 For mange 1% 1 Ved ikke 8% 9 Række total (Respondenter) 100% 109 Distrikt Midt Samfundsfag Midt For få 18% 12 Tilpas 47% 32 For mange 0% 0 Ved ikke 35% 24 Række total (Respondenter) 100% 68 Fysik/kemi Distrikt Midt Midt For få 9% 7 Tilpas 50% 37 For mange 1% 1 Ved ikke 39% 29 Række total (Respondenter) 100% 74 99

100 Distrikt Midt Geografi Midt For få 17% 13 Tilpas 56% 42 For mange 0% 0 Ved ikke 27% 20 Række total (Respondenter) 100% 75 Distrikt Midt Biologi Midt For få 12% 9 Tilpas 55% 40 For mange 0% 0 Ved ikke 33% 24 Række total (Respondenter) 100% 73 Andet fremmedsprog Distrikt Midt Midt For få 13% 9 Tilpas 45% 31 For mange 1% 1 Ved ikke 41% 28 Række total (Respondenter) 100%

101 Distrikt Midt Hjemkundskab Midt For få 10% 8 Tilpas 61% 47 For mange 1% 1 Ved ikke 27% 21 Række total (Respondenter) 100% 77 Hvor tilfreds er du med afdelingens/skolens udbud af valgfag til elever i klassetrin? Distrikt Midt Midt (Udfyldes kun for børn i klasser) Meget tilfreds 5% 1 Godt tilfreds 10% 2 Nogenlunde tilfreds 19% 4 Mindre tilfreds 19% 4 Ikke tilfreds 48% 10 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 21 Hvor tilfreds er du med samarbejdet mellem barnets skole og hjemmet? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 16% 24 Godt tilfreds 46% 69 Nogenlunde tilfreds 25% 38 Mindre tilfreds 10% 15 Ikke tilfreds 3% 5 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100%

102 Distrikt Midt Hvor tilfreds er du med forældrenes mulighed for indflydelse på skolens undervisning? Midt Meget tilfreds 1% 2 Godt tilfreds 30% 46 Nogenlunde tilfreds 30% 46 Mindre tilfreds 17% 25 Ikke tilfreds 11% 17 Ved ikke 10% 15 Række total (Respondenter) 100% 151 Hvor tilfreds er du med antallet af klassens forældremøder? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 9% 13 Godt tilfreds 48% 73 Nogenlunde tilfreds 26% 39 Mindre tilfreds 11% 16 Ikke tilfreds 5% 7 Ved ikke 2% 3 Række total (Respondenter) 100% 151 Hvor tilfreds er du med indholdet af forældremøder i barnets klasse? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 7% 11 Godt tilfreds 50% 75 Nogenlunde tilfreds 30% 46 Mindre tilfreds 6% 9 Ikke tilfreds 3% 5 Ved ikke 3% 5 Række total (Respondenter) 100%

103 Hvor tilfreds er du med antallet af skole/hjem-samtaler? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 10% 15 Godt tilfreds 53% 80 Nogenlunde tilfreds 21% 31 Mindre tilfreds 12% 18 Ikke tilfreds 5% 7 Ved ikke 0% 0 Række total (Respondenter) 100% 151 Hvor tilfreds er du med indholdet af skole/hjem-samtalerne? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 13% 19 Godt tilfreds 49% 74 Nogenlunde tilfreds 25% 37 Mindre tilfreds 10% 15 Ikke tilfreds 3% 4 Ved ikke 1% 2 Række total (Respondenter) 100% 151 Hvor tilfreds er du med de informationer om skolen, som hjemmet modtager? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 12% 18 Godt tilfreds 40% 60 Nogenlunde tilfreds 28% 43 Mindre tilfreds 12% 18 Ikke tilfreds 7% 11 Ved ikke 1% 1 Række total (Respondenter) 100%

104 Hvor meget kender du til skolebestyrelsens arbejde? Distrikt Midt Midt Kender det meget godt 17% 26 Kender noget til det 35% 53 Kender det i begrænset omfang 35% 53 Kender ikke til det 13% 19 Række total (Respondenter) 100% 151 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med skolebestyrelsen? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 8% 12 Godt tilfreds 23% 35 Nogenlunde tilfreds 28% 43 Mindre tilfreds 10% 15 Ikke tilfreds 11% 17 Ved ikke 19% 29 Række total (Respondenter) 100% 151 Distrikt Midt Hvordan oplever du skolebestyrelsens betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? Midt Meget stor betydning 20% 30 Stor betydning 21% 31 Nogen betydning 33% 50 Ingen betydning 15% 22 Ved ikke 12% 18 Række total (Respondenter) 100%

105 Hvilken betydning har skolebestyrelsens for afdelingens/skolens udvikling? Distrikt Midt Midt Meget stor betydning 29% 44 Stor betydning 28% 42 Nogen betydning 26% 39 Ingen betydning 11% 16 Ved ikke 7% 10 Række total (Respondenter) 100% 151 Hvor meget kender du til afdelingsrådets arbejde? Distrikt Midt Midt Kender det godt 15% 22 Kender noget til det 26% 40 Kender det i begrænset omfang 34% 51 Kender ikke til det 25% 38 Række total (Respondenter) 100% 151 Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få kontakt med afdelingsrådet? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 7% 11 Godt tilfreds 21% 32 Nogenlunde tilfreds 24% 36 Mindre tilfreds 7% 11 Ikke tilfreds 8% 12 Ved ikke 32% 49 Række total (Respondenter) 100%

106 Distrikt Midt Hvordan oplever du afdelingsrådets betydning for afdelingens/skolens daglige liv og undervisning? Midt Meget stor betydning 7% 11 Stor betydning 12% 18 Nogen betydning 31% 47 Ingen betydning 18% 27 Ved ikke 32% 48 Række total (Respondenter) 100% 151 Hvilken betydning har afdelingsrådet for afdelingens udvikling? Distrikt Midt Midt Meget stor betydning 10% 15 Stor betydning 14% 21 Nogen betydning 30% 45 Ingen betydning 16% 24 Ved ikke 30% 46 Række total (Respondenter) 100% 151 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye skolestruktur? Distrikt Midt Midt Meget tilfreds 3% 5 Godt tilfreds 7% 11 Nogenlunde tilfreds 13% 19 Mindre tilfreds 20% 30 Ikke tilfreds 53% 80 Ved ikke 4% 6 Række total (Respondenter) 100%

107 Distrikt Midt Et af politikernes formål med den nye skolestruktur var, at man undgik at lukke skoler. Hvor enig er du i det valg? Midt Helt enig 9% 14 Noget enig 11% 16 Mindre enig 16% 24 Ikke enig 62% 94 Ved ikke 2% 3 Række total (Respondenter) 100% 151 Distrikt Midt Den nye skolestruktur blev også valgt, fordi man politisk ønskede et højere serviceniveau. Mener du, at det ønske er blevet opfyldt? Midt I høj grad 0% 0 I nogen grad 11% 16 I mindre grad 16% 24 Slet ikke 65% 98 ved ikke 9% 13 Række total (Respondenter) 100% 151 Distrikt Midt Hvordan mener du, at den nye skolestruktur alt i alt har påvirket dit barns skole? Midt Meget positivt 1% 2 Positivt 6% 9 Noget negativt 30% 46 Meget negativt 38% 58 Slet ikke 12% 18 Ved ikke 12% 18 Række total (Respondenter) 100%

108 Bilag 8 Data fra spørgeskema åbne svar Spørgsmål nummer 5: Den der har udfyldt dette spørgeskema er (Anden notér nedenfor): plejemor Moster, da barnet et netværksanbragt plejebarn - udfyldt af plejemor plejemor Plejefar pap moder plejeforælder barnets faster da barnet bor hos os Værtsfar til udviklingsstudent Spørgsmål nummer 16: Hvilke valgfag mangler afdelingen/skolen eventuelt? (Udfyldes kun for børn i klasse) Vi kan ikke lige komme i tanke om noget - men det er fordi han er meget tilfreds med fransk... Idræt, teknikfag, fag der letter gammeldags skolegang musik / billedkunst Sport, Sundhed, skak / idræt / andre sprog / you name it... Latin, IT evt. hjemmekundskab, svømning indlagt i idræt, kreative fag Noget om, en blanding af kost og motion, og vigtigheden af det. hjemkundskab, flere sprog Forløb med teambuilding hjemkundskab, teater. Fransk EDB - Musik Fransk Udbuddet er ok, men der er for få der bliver oprettet - og hvis man ikke lige har valgt et fag der er oprettet har man bare fri - det er ikke godt nok Der er reelt ingen valgfag - blev ikke oprettet!!! Skolen mangler ikke tilbud om valgfag, men trods ca. 80 elever på årgangen, er der kun oprettet et valghold. Der var ikke tilslutning nok fra eleverne. Så hjælper det fedt at der er en "mangfoldighed af valgfag" på de store skoler. Der er alt for få muligheder for uddybende svar ved ikke Ekstra idræt Evt. edb-undervisning Der blev kun udbudt hjemkundskab og musik i 9. klasse. Ærgerligt, når valgfag i 8. klasse var IT. kan ikke komme i tanke om nogle lige nu, da mit barns ønsker altid er blevet opfyldt 108

109 kreative fag - Der tilbydes p.t. ikke valgfag, men de to timer er i stedet konverteret til obligatorisk motionstimer Musik / Billedkunst i en S klasse bør der var mere billedkunst og musik, mere praktisk undervisning som blandes med det faglige. Flere kreative fag Kreative fag fremmedsprog Mangler ikke tilbud. Men mangler motivation for at udnytte disse (da der er timer nok uden valgfag) musik, billedkunst, hjemkundskab svømning alle valgfag var udsolgt, selvom skolen vidste, der kom nye børn i august. Valg mellem tysk og fransk, da min søn skulle vælge dette. Kunne kun få tysk. fransk / håndarbejde / musik fransk, musik, billedkunst / sløjd, idræt, håndarbejde / spansk, økonomi, bornholmsk fransk- kreative fag Musik kan ikke huske hvilke der var kreative fag udviklingsfag til videreuddannelse. Religion, biologi sundheds relaterede fag, kost/motion. / sygdomslære Valg idræt / musik / spansk / medie idræt og sund kost HAR ALDRIG SET MULIGHEDERNE Flere sprog. It Jeg mener at der er fint udvalg De har ikke håndarbejde, hjemkundskab, sløjd, foto, Fransk musik / billedkunst / medie Spørgsmål nummer 25: Hvad savner du eventuelt information om? Anderledes dage på skolen. / Generel information når der sker ændringer i forhold til klassen. Sygdom, vikardækning ved kurser, sygdom o.lign. Lærernes baggrund og efteruddannelse info hvis der er problemer i klassen/skolen, hurtig løsning intet hvad indeholder skoleårets planlægning på klassetrinet i netop min datters klasse? hvad er målet for skoleåret (indlæringsmæssigt)? Faglige målsætninger og opfølgning på dem i skole-hjem samtalerne. Til SH får vi som regel at vide at det går fint og hun er med fagligt, og der kunne jeg godt tænke mig mere tid til samtale om hvordan "fint" skal forstås. intet 109

110 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Langtidsplanlægningen, milepæle i undervisningen, hvad er planlagt og hvad skal det understøtte i undervisningen.. Mit barns trivsel, fagligt niveau, skole-hjem er ikke nok. Har brug for mere info. om mit barns liv og trivsel i skolen, socialt som fagligt Rigtige datoer På trods af et intranet, savner jeg mere reel dialog. Der virker som om, skolen kun ønsker intranettet som envejs kommunikation. Jeg ønsker meget mere information om, hvad der sker i undervisningen, hvad vi kan gøre som forældre i forhold til at støtte op om undervisningen. / Herudover er det umuligt, ud fra dagsordner og referater fra skolebestyrelsen, at læse sig til, hvad sagerne handler om, og hvad der bliver besluttet. Der bliver slet ikke skrevet udførligt om, hvad sagerne handler om. Jeg mangler mere fokus på målene for undervisningen. Hvad er det børnene skal nå set i et længere perspektiv. Dag til dag information og næste uges planer er rimeligt ok. Hvis der er problemer i klassen - som der har været i denne - burde det oplyses til alle forældre i klassen på et langt tidligere tidspunkt, så de selv kan tage affære og "genopdrage" poden... jeg mener at såfremt at der er ting som vi som forældre bør vide skal lærerne ikke vente til skole/hjemsamtaler, men tage kontakt straks Synes det er lidt dårligt, med forældreintra, man får ikke kigget på det Informationer om hvordan klassen fungerer og hvad vi evt. kan gøre for at få det til at fungere bedre/tale med vores barn om hvad der sker. Generel information om hvad der foregår - det er ligesom der ikke informeres fordi børnene er kommet i de store klasser. Vikartimer alt for mange. årsagen til alle fri timer Lidt mere information vedr. skolen i helhed, afdelingsråd samt opdatering af klasselister Lektier har ikke forståelse hvorfor det tager så lang tid at få sat en diagnose på et enkelt barn. problemet er løst nu,ved at vedkommende får undervisning for sig selv. men burde efter min mening være sammen med andre børn i samme situation vi har blot fået ét enkelt informationsbrev fra matematik, idræt, NT læreren i løbet af snart 2 år på trods af flere efterlysninger af dette. / Informationen fra dansk og klasselæreren er til gengæld god hvordan man løser overfyldte klasser hvor elever er stået af undervisning - at de ikke møder op - hvordan skolen har tænkt at afhjælpe det Lidt mere info om barnet imellem lære og forældre. Hvor god er barnet i forhold til det der regnes med på det klassetrin Mere fremadrettet og rettidig information som man bedre kan planlægge sig ud af Lidt mere info fra lære til forældre hvordan det går barnet i forhold til klasse trinet. Om det går godt eller om det kunne blive bedre. Hverdagen / Trivsel Det ved jeg jo ikke, da jeg ikke har fået informationen. Overordnet information og indflydelse vedr. skolestrukturen på Bornholm Ikke noget jeg lige kan komme på. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

111 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Det er svært når man allerede i BH klassen har så mange skiftende lærer som vi har haft. Vi har følt os under informeret og har mere end en gang tænkt, hvad fanden det er der forer gå. ( ingen af de lærer de startede skoleåret er der når de slutter skoleåret. Pinligt og dårlig struktureret.)hver gang har der nået at løbe rygter i forældre gruppen, inden vi har fået en besked fra skolen. øster skole informerer godt Der er længe mellem forældremøder og skole-hjem samtalerne, så det går nogle oplysninger tabt. Jeg mangler ekstra forældremøder i forbindelse med hytteture og skole rejser. Når lærere er fraværende i længere tid - evt. årsag og i hvert fald tidshorisont plus erstatning i fraværsperioden. Bedre og hurtigere information, hvis en lærer er væk i længere tid. Bedre og hurtigere information, hvis en elev i klassen har særlige behov. Bedre og hurtigere information om elever, der har særlige behov. Der er i pågældende klasse flere elever med særlig baggrund og særlige behov for hjælp og støtte. Der har stort set ingen information været fra skolens side (næsten kun det, mit barn selv kommer hjem og fortæller), og mit barn oplever, at flere af eleverne forstyrrer meget i undervisningen. Det ville være nemmere for mig som forælder at forholde mig til både det, mit barn fortæller, og om jeg evt. skal gøre noget, hvis jeg blev informeret. Informationen på det område har været dårlig hele vejen igennem. Det er blevet tacklet bedre i mindst én af de øvrige klasser, som jeg har børn i på skolen. Jeg mangler en melding på, hvordan skolen og skole øst vil tackle, at der bliver flere og flere børn, som kræver støttelærere. Fokus er på disse dårligt stillede børn, så de almindelige/kloge børn får mindre fokus. Herudover giver det stigende antal urolige børn mindre tid til at børnene lærer "dannelse" og acceptabel social adfærd. Problemet jeg rejser er såvel et økonomisk problem som et socialt problem. Det er meget tydeligt i den 0 klasse vores barn går i, og det ser jeg som et problem som vil få en effekt også på de kommende års skolegang. / / Nærværende spørgeskema burde have haft et kommentar felt til sidst efter spm. om politikerne. Dybest set har politikerne forsøgt at skubbe ansvaret fra sig med den nye skolestruktur. Der skal lukkes skoler på Bornholm, selvom det er ubehageligt. At bede borgerne/forældrene om at træffe disse beslutninger, som reelt set kan berøre de enkelte skolebestyrelsesmedlemmers naboer, familier mm. er uetisk. Det er årsagen til at jeg ikke selv ønsker at stille op til skolebestyrelsen. barnets daglig dag når der er specielle behov Generelle info og svar på henvendelser årets pensum, hvordan de gør og hvordan de har tænkt sig at leve op til differentieret undervisning og dermed fange alle elever gode som dårlige og ikke kun midtergruppen. Jeg ønsker at der bliver skabt ro om Bodilsker skoles fremtid. Til børnenes og forældrenes og ikke mindst lærernes bedste. Jeg savner generelt information, omkring, projekter, undervisningsindhold, indflydelse på de tilvalgsfag som barnet for tilbudt, information ang. forældreråd, Virkeligt dårligt!, forældre medindflydelse og info. omkring de generelle sociale forhold i både A og B klassen! Med elevintra er informationsflowet optimeret KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

112 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Indhold, fremtid, lærersituation, vikardækning, forhold om læringsniveau, status for elevniveau Det ville være en rigtig god ide med hjemmeside for skolen hvor forældre kunne se sit barns klasse arbejde og hjemme arbejde Uacceptable elevhændelser jævnlige opdateringer om trivsel mv i klassen Information om lektier i alle fag. konstruktiv vurdering af mit barn - fokus på stærke sider og ikke på svage. Jeg savner en dansklærer, der kan løfte opgaven med en klasse i pubertet!!!! Samt en mere synlig og meget tidligere reaktion fra skoleledelsen. Hvis der ikke sker forbedringer vil jeg overveje at flytte skole. ingenting hvordan kvalitetsløftet har påvirket mit barns hverdag, for det ser vi overhovedet ikke. Tværtimod oplever jeg at lærerne er frustrerede over at økonomien er blevet dårligere med distriktsmodellen hvor hovedskolen i Nexø skummer fløden godt hjulpet af distriktslederen Usikkerhed om næste års lærerne, og manglende indflydelse på dette. (en klasse med uro har ikke brug for lærerskift). bedre info når en lære er syg. så eleverne ikke får så mange vikartimer. for dem er der for mange af Jeg savner intet - men skoleintra er godt! daglige tiltag og lektier Hvad sker der med skolen i fremtiden. Hvilken skole skal mine børnene gå på. Lukker skolen? Kan mine børn havne på en skole vi ikke selv har valgt(fx situationen med de nuværende børnehaveklasser, hvor man ville sende flere elever til Vestermarie) / Hermed vil jeg sige, at det er MEGET frustrerende at have børn i folkeskolen i øjeblikket. Jeg savner noget ro! En bedre gennemgang af ny hjemmeside, som er forvirrende at finde rundt på. Hvorfor man vælger at oprette en ekstra klasse i Nexø til en pris af kr årligt i 6 år. Hvilket vil sige kr. Og det endda to gane i træk. Altså kr. Og hvilke følger det får for resten af skolens elever og skolens drift. Er det derfor der aldrig er nye undervisningsmaterialer og biblioteksbøgerne er tilbage fra 1970erne? Bare generelt om hvad de foretager sig, dette både fagligt og socialt. Lektier og om hvordan det går i dagligdagen. når der sker ændringer i klassen - når nye kommer til og andre flytter. lukning af skole i henhold til at det er skolebestyrelsen der skal bestemme. Synes ikke de har ret til at vælge for andre det må være politikerne. Klassens dagligdag, status for klassen, udflugter lektier m.m. Bedre garderober til børnene, i børnehøjde! Lapning af store huller i asfalten ved Merkurvej... Løbende orientering om problembørn og de tiltag der er iværksat + opfølgning heraf, så det ikke skal være op til forældrene om egne børn skal flyttes pga. manglende handlekraft fra skolen hvordan ugen er gået ell. mdr i kl. og hvad de har lavet KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

113 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Alt. Ledelsen har fejlet fuldstændigt. total usynlig ledelse, og lærer. Jeg mangler at vide mere om børnenes lektier. Ændringer i ansvaret for undervisningen hvor tit de har vikar Månedsbrev - hvordan går det i klassen, hvad arbejdes der med, ex. temaer som man kan tale med sit barn om!! skolens fremtid!!!!!!!! / fremtidige normeringer!! Skolens fremtid, bliver klasser slået sammen, skal nogle elever flyttes til anden skole, bliver lærere fyret eller flyttet, skal skolen lukke, ærlige svar. Det er yderst frustrerende at have et barn gående i folkeskolen. Der har været noget sygdom på lærerne som der har manglet information om. flere forældremøder, med kreativt indhold. løbende opfølgning om individuelt/barnets fremgang. Beslutninger fra skolebestyrelsen før de kom i pressen, omlægning af undervisning og eventuelt specielle krav til tøj løbende opfølgning om individuelt/barnets fremgang. En hurtigere udmelding hvis der er problemer i klassen ved ikke Generelt om ændringer, sygdom bland lærere, aflysning af timer, eventuelle problemer i klassen, eventuelle problemer hos en elev. Meste information kommer for sent (i sidste øjeblik - hvorfor fx deltagelse i arrangementer vanskeliggøres) der er ikke nogen rød tråd. de er ofte mangelfulde mangler datoer og er indforståede om skolen generelt - der modtages meget lidt, både på papir og på skoleintra modtager ikke noget om skolen, hverken på papir eller via nettet. Jeg synes tit, at skolen agerer ud fra forventningen om, at vi kender rutiner/traditioner mv. fra tidligere år. Som første-gangs-forældre til et skolesøgende barn er det meget frustrerende, at vi ikke får en ordentlig velkomst og forklaring. / / Jeg kunne godt tænke mig, at der blev udsendt en orientering hver 14. dag eller en gang om måneden, om hvad der rør sig på skolen. Ikke i form som Kredsløbet men bare en enkelt A4-side gerne udsendt på forældreintra. Klassens sociale liv. den kommende 0-klasse eksamensplaner f.eks. hvad man vil gøre for de svage elever som der ikke er plads til nogen steder savner det meget Jeg savner en aktivitetsoversigt over året, så man ved hvornår der er f.x. forældremøder, skole/hjemsamtaler og andre aktiviteter på skolen. Jeg savner mulighed for at vurdere distriktsmodellen i dette spørgeskema. / der bør være mulighed kommentarer ændringer - og tanker omkring skolegangen (eks.vis information om hvad afdelingen / skolen vægter). Der er ikke meget information for nye forældre. Jeg mangler at vikarerne dækker de fag de vikarierer i. En årsplan hvor jeg kan se hvad der foregår i skolen ville være en stor hjælp for at jeg kan følge med i skolearbejdet Klassen har en del problemer i pigegruppen, jeg mangler information om dette fra skolen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

114 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Info om lektier Lektier / standpunkt for barnet / orientering om planer/ændring af planer / Indholdet i vikartimerne i forbindelse med skolebestyrelsens beslutning om at samle klasserne på den ene af skolens to bygninger har jeg savnet en dialog og proces med forældrene om grundlaget for beslutningen og hvordan bestyrelsen ville træffe den. Ikke noget specielt, indtil videre, det køre som det skal, vi som forældre er meget tilfreds. Tak. Ikke noget specielt vi få alt de nødvendige informationer da skal til, vi er meget tilfreds. Tak Ikke noget specielt, vi få al de informationer som skal, vi er meget tilfreds. Tak Jeg savner at vores politikere snart lader skoleområdet få fred så vi forældre kan sige til vores børn at her kan de være indtil de skal i 7.kl. Man burde på Bornholm være glad for at vi har forskellige tilbud at tilbyde tilflyttere og ikke "alt er ens". Lad os lave kl. skoler og 7.-9./10. kl. skoler så der findes små trygge miljøer til skolestarten også i folkeskoleregi, så vi ikke skal tvinges til at vælge privatskolerne p.g.a. den konstante usikkerhed der er i det Bornholmske skolevæsen. Skolens overordnede planer. Tingene har været meget lukkede trods de store ændringer. dagligdagen, klassens sociale miljø, hvilke overvejelser der ligger til grund for såvel valg af undervisningens indhold, metoder og sociale indlæring. får tit besked i sidste øjeblik. Selv om det nok er nævnt på årets 1. forældremøde i klassen, hvad der skal arbejdes med i løbet af året, så ville det være fint med løbende orientering 1 x mdl. eller hver 2. md., hvad der nu arbejdes med. Skolehjem samtalerne dækker primært orientering vedr. dansk og matematik, fint hvis der var lidt fra de andre faglærere og ikke kun elevplanen at se på. får tit besked i sidste øjeblik tit i sidste øjeblik Fagfordeling til kommende skoleår. Der burde i børnehaveklassen være tilknyttet kommende dansk- og matematiklærere, så der kunne skabes tryghed og tillid allerede i børnehaveklassen. det er en stor mangel, at vi skrive maj måned og stadig ikke ved, hvilke lærere, der skal have klassen til næste år. Vigtig info omkring lukning af en afdeling var alt for sparsomt og horribelt at den første beslutning underkendtes af bestyrelsesformanden på skolen. Desuden var ingen ledende personer til stede den dag der skulle informeres om lukningen, tænker her: stakkels personale ikke mindst! (læs: dårlig skoleleder/arbejdsgiver) Øvrig info er fin. mere information om tiltag i klassen, projekters indhold f.eks. Desuden mere information om det sociale i klassen Umiddelbart ikke noget. / Mener også at vi forældre skal søge den information vi har brug for, ved kontakt til skole og lærere. Vi kunne ønske os en mere samlet indsats fra klassens lærere, således at alle fag er repræsenteret i informationsbreve, skolehjemsamtaler og alle bruger samme kanal i form af lektiebogen på skoleintra Lidt mere kontinuerlig information om klassens liv og udvikling - men har svaret godt tilfreds, da det ikke er graverende. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

115 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Usikkerhed om hvorvidt skolen i det hele taget får lov at fortsætte. SFO vs FO i Snogebæk, jeg er godt tilfreds med FO i Jordbærhuset da det passer os bedst Hurtigere information om personændringer m.v. mit behov for information er tilfredsstillende et bedre samarbejde mellem klassens lærere og os forældre. Ofte affærdiges vores bekymring om undervisningens indhold og man forholder sig ikke til den enkelte elev og dennes behov. Lærers længerevarende sygdom måtte vi selv spørge om. / det er ikke mange konkrete beskeder vi får, måske fordi vores datter er blevet stor, kommet i 7. kl. - eller fordi den nye skole/nye lærere har en anden kultur end den vi kommer fra. men jeg mangler håndgribelige beskeder fra skolen. NU vi har forældreintra, ville det være godt, om man kunne få en slags månedens oversigt mht aktiviteter, ferier og fridage, ellers er jeg godt tilfreds Det kan være begrundelser for fravær af lærer - manglende vikarer - nye tiltag - opstart og hvilke tanker man har gjort sig. / Problemer i klassen med elever der aldrig laver lektier og hvad gør lærerne ved det - hvis ansvar er det og hvordan får mit barn lært noget når al tiden går med dem der ikke lavet det de skal? Elevens faglige standpunkt er godt belyst. Der kunne måske have været mere om det sociale i klassen, men det kræver mere tid til den enkelte konsultation Lærer kurser / Lærer sygdom/fravær generel information om klassen gang og lærer Information om lærernes meget fravær, og de mange undervisningstimer der mangler pga. dette hvor langt de er i undervisningen i forhold til hvad der kræves. information ifa. månedsbrev elign. fra klasselærer Når der er ændringer i skema, når lærere er syge i længere tid. / Når der kommer nye elever i klassen. Hvornår børnene har vikar timer. Når det er muligt før de skal have en vikar time og hvis dette ikke er muligt bagefter. Skolestruktur Det er lidt svært at have overblik over hvad barnet har for af lektier Undervisningsforløbet og indhold i de resterende klassetrin hverdagen, Hvad ofte er der vikar i stedet for lærer i klassen, hvad laver eleverne når der er vikar på. vi får ingen information, fra klasselærer efter forældreintra er kommet. super information via forældreintra Hvis der er konflikter i klassen. Der er altid to sider af sagen i en konflikt. Jeg kunne godt savne lidt mere information om den daglige undervisning's indhold... Da jeg har et barn der ikke er så meddelsom. / -Så savner jeg information om de andre skoler i distriktet, da vores barn jo skal videre til Nexø skole om et par år. Og de rygter jeg hører, gør at jeg overvejer privatskole til den tid.. Vedr. drillerier og hvad der bliver gjort De daglige drillerier i skolen og information om hvad der er blevet gjort Hvad der gøres for at mindske støjen i klassen i dagligdagen KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

116 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Klassens hverdag og trivsel. Hvilke temaer og opgaver de beskæftiger sig med. Især i dansk og engelsk. mere detaljeret om skolebestyrelses-, afdelingsrådsarbejdet. Der bliver brugt al for meget lovsprog. Skræmmer en som forældre. Hvis lærer ikke tilstede ved skole-hjemsamtaler - at få feedback på alt ok om tid samtale til skolehjemsamtalen. Det er utrolig misvisende at kalde det en samtale. Der er kun tid til laererne fortaeller om mit barn og ikke tid til tale dybere om processen til laering kun om losningsforslag. / herudover onsker jeg at flere skoler bliver lukket hurtigt, saa der bliver flere penge til det samlede skolevaesen og til bornene, ved at der bliver faere udgifter til bygninger og laererloninger. smaa skoler er dyrere i drift pr. barn. ændringer i klassen, langtidssygemeldte lærere / Læreren informerer fint om det daglige, jeg mener det er ledelsens opgave med disse ting Info om nye elever i klassen og om elever, der flytter fra klassen. Savner ingen information. Men jeg savner et bemærkningsfelt i dette spørgeskema. Hvad med at spørge forældre og børn hvilket skoledistrikt de ville vælge (hvis man f.eks. bor midt i mellem disse to distrikter, så tror vi at der var flere der var tilfredse... Mangler generelt information i forhold til Klemensker skole. På Kongensskær ved man højst hvad der sker i eget barns klasse. Orientering om konkrete mål fremadrettet Vi synes, at der mangler et punkt om distriktsmodellen grænser. Forældre og børn er slet ikke blevet spurgt om hvilket skoledistrikt, de kunne tænke sig at høre ind under. Hvis vi var blevet spurgt, ville man nok være mere tilfreds. Savner ikke information, men kunne ønske at varigheden af skole-hjem samtalen blev forlænget. Pensum som de planlægger for året hvad der sker i klassen / lektier, socialt børn imellem Ved emneuger hvor de små børn skal hen til den anden afdeling. Der manglede jeg mere information. Vi får næsten ikke nogen, og hjemmesiden har ikke været oppe og køre ordentligt. Nyhedsbreve kommer sjældent. Almen orientering, samt konkret orientering om klassen, dens trivsel og arbejde Begge mine børn går i mindre klasser (omkring 20 elever).. havde de gået i klasser med 28 havde jeg været meget utilfreds Hverdagen, godt som skidt, generel status. Så meget information som muligt, som vi kan følge ordentlig med, og ikke skal gætte os til en hverdag Aflyste timer Ikke læste timer Faste månedsbreve eller noget om klassen, lektier, trivsel, aktiviteter mm. Man kan aldrig informere for lidt. skolehjem samtaler er for korte tidsmæssigt - bliver let overfladisk Information om vikardækning, / når det er mere end et par dage. Flere oplysninger om den løbende undervisning. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

117 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Information om aktuelt niveau for barnet. / Forhåndsinformation om vikardækning og aflysning af lektioner, hvis disse er kendte. Nystartede børn i klassen, hvad klassen er i gang med p.t. og hvad der er på trapperne, lidt om børnenes dagligdag - evt. som et fredagsbrev. Skal nok ikke skrives her, men spørgsmålene om antallet timer i de forskellige fag er passende - antallet af timer er nok passende - det er vel bestemt længere oppe. Men når lærere er fraværende mange timer, så er timetallet pludselig ikke passende længere. I fag som eleven skal til eksamen i er det ikke acceptabelt at der er manglende lærere eller vikarer der sætter eleverne til at se film og ellers er ret ligeglade bare børnene ikke larmer for meget. Fag der afsluttes med eksamen skal have kvalificeret undervisning hele året. mere information fra lærerne om lektier og "klassenyheder" skolebestyrelsens og afdelingsrådenes arbejde Info info info - f.eks måneds-nyheder på papir og ikke via PC hvordan klassen har det socialt og at der bliver brugt tid på det sociale. lærersituation, det vrimler med uerfarne vikarer Synes nogle gange informationerne kommer for sent. Generel mangel på kontinuitet i både forældremøder og skole-hjemsamtaler. For sporadisk. Jeg savner langsigtet information om klassens aktiviteter. Og opfølgning på skole hjemsamtaler i meget høj grad. Elevhandlingsplaner findes kun på papiret men har ingen værdi i praksis. Det burde ikke være op til det enkelte lærerteam hvordan de vil håndterer handlingsplaner som i meget høj grad kunne være et værktøj i hjemmets og skolens fælles projekt med at lærer det enkelte barn så meget som dets evner kan trække f.eks. mere tydelig information i forb. med eksamen nyhedsmail, stort-småt / bedre intra, større tilgængelighed skolebestyrelsesreferater. Visioner, mål, planer for skolen velbegrundet udmeldinger fra distriktsskolelederen, når der fjernes timer fra undervisningsplanen. Kvartalsvise opgørelser over aflyste timer eller timer, hvor støttelæreren, må påtage sig undervisningsopgaven for hele klasse og dermed anvendes de forud reserverede støttetimer til støtte men i stedet som vikar. Hvordan skolen vælger at håndtere de besparelser som den er pålagt af Bornholms regionskommune og en konkretisering af de afledte konsekvenser af besparelserne. meget mere information hvordan det går barnet fagligt Dagligdagen problemer og løsnings metoder herom. Informationen kommer ikke altid frem, sedler bliver glemt at få uddelt. Vi har nogle gange savnet information om det faglige niveau i klassen. Info kommer nogle gange for sent nyhedsbrev en gang om måneden. / hvad sker der på skolen - f.eks. tilgang og afgang af lærere. Når der sker noget nyt. / Når klassen har vikarer / Når der opstår problemer mellem elever. I bør bruge forældreintra mere Vikartimer/fritimer Feks. vdr. prisændringer i guffen. Måske køre informationer vdr. sfo, aktiviteter igennem forældre intra, så den forældre der ikke henter og bringer kan følge mere med og evt KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

118 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport placere afsp. eller en fri dag ind der hvor man som forældre kan bidrage med hjælp eller bare deltage. Hvad der foregår i klassen. Og den generelle information kommer tit meget sent. / Skoleintra er slet ikke kommet op at køre. Der kommer hverken ugeskema, planer, eller andet fra lærerne. Hvorfor forældreintra endnu ikke benyttes på afd. Åvang? / Hvorfor 2. kl. ikke blev testet nationale test i læsning? Denne spørgeskemaundersøgelse, fx. Har læst at vi skulle modtage et brev, men det har jeg ikke modtaget. I øvrigt er især skolens administrative personale utroligt upersonligt og efter snart 2 år føler vi ikke, at vi hører til skolen (hvilket vi ellers absolut ikke havde problemer med i den tidligere skole). Vi savner reaktioner på gentagende påtaler fra hele klassen om manglende kvalitet og kontinuitet i vikar-ordningen. Og føler ikke, at der er nogen reaktion på vores gentagende påtale om at vores barn keder sig i flere fag. Det drejer sig især om Matematik, hvilket bekymrer os, fordi grundlaget for matematik er så vigtigt for senere evt. tekniske uddannelser. Vores barn har ikke faglige problemer, men stimuleres IKKE i dette fag, og nævner det som sit værste fag pga. kedsomhed og larm. / I forbindelse med gårdvagter føler vi ikke, at vi har fået meget reaktion på at gøre opmærksom på at vores barn længe ikke følte sig tryg på skolen. hvordan det har været med lærens sygdom. Mit barn har ikke lært så meget som andre 3 klasser. Ændrede mødetider, skemaændringer, aktiviteter på skolen og for hurtig overgang til netkommunikation Lidt mere direkte og hurtigere information vedr barnet hvis der som nu har vist sig har været nogle problemer. Oplysning om hvorfor der er mange aflyste timer og ledelsens dårlige planlægning af tilrettelæggelse af samfundsfag. Hvorfor kan ledelsen først aflyse lektion om morgen når man allerede ved skolestart viste at læreren var på kursus.?? / Generel dårlig vikardækning, Hvad eleverne arbejder med i de enkelte timer. lektier. Om mit barn trives. Hvorfor de så ofte har vikar. hvad klassen har lavet/arbejdet med i løbet af ugen. Et kort uge referat om fredagen. Bedre information hver gang der har været ændringer i skolestrukturen. udvikling af skoleintra ALT - forældrene burde vide og skal involveres i alt og have en indflydelse når det handler om de små klasser. tryghed for børn og forældre. ingenting. Det vi fra forældrene har påpeget vi kunne tænke os er efterkommet uden problemer. Hvad børnene laver/bliver undervist i. Skift af lærere. F.eks. at miste Rie Dam som lærer i 0A, hvilket har påvirket vores barn meget negativt. bredere info omkring niveau samt niveau ændringer i barnets fremgang/tilbagegang i de respektive fag!! om klassens daglige sociale situation, og hvad gøres der.. Skolens eksistens KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

119 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Da dette er eneste fritekstfelt i undersøgelsen, går jeg tilbage og kommenterer her. / Elendig spørgeskema. Et spørgsmål er om man er tilfreds med størrelsen på klassen. Jeg svarer, jeg er tilfreds. Næste spørgsmål er, hvorfor: for stor, passende eller for lille. Ja, det spørgsmål burde jeg vel ikke have mulighed for at svare for stor/lille til. Jeg sætter spørgsmålstegn ved validiteten ved et spørgeskema, der er udformet på denne måde. Det virker uprofessionelt, og jeg er ked af, at min kommune bruger penge på det, når der i kommunen findes medarbejdere, der kunne have lavet det mindst ligeså godt. / Og så havde det været smart, hvis der var en eller anden form for fritekst-felt til sidst, så man kunne komme med kommentarer... Men det er jo det "gode" ved spørgeskemaer. Man kan bestemme, hvad man vil have af svar. Hvornår og hvorfor man pludselig lukker f.eks. en skole!!!!!!! Ingen indflydelse har/får man. For dårligt... Information HVORNÅR og HVORFOR man pludselig vælger at lukke en skole!!!! Eller pludselig vælger at flytte en hel overbygning uden at informere forældrene!!!! Lidt medindflydelse eller information havde været at forvente eller der er åbenbart for meget forlangt??? Dagligdagen... Hvad er der sket i klassen, hvad skal der ske i klassen Informationerne må gerne komme lidt tidligere i forløbet Klassens trivsel Ny lærer, nye læringsstile? Hvem er hun, og hvordan underviser hun? Hvad er hendes mål? Vi ved hvad hun hedder, og det er så dét! / Yoga i idrætstimer! - Det ville jeg godt have været advaret om på forhånd. / planerne for opsplitning af en velfungerende klasse efter sommerferien, - savner dialog omkring de nye klassedannelser. mere information. At man tager kontakt med hjemmet i det øjeblik der er problemer, dumt at man først tager det op til skolehjem samtalerne som kun ligger hver halve år. målet for arbejdet / mit barns individuelle mål mere info om lektier, lektie sedlen kommer altid for sent gerne om onsdagen skulle have været ude om mandagen. info om hvordan det går, så man kan tage problemerne når de er der og ikke vente til det halvårlige skole hjem samtale. problematikker omkring støttebørn, adhd børn hvordan de basere støtten i forhold til andre børn i klassen. 8 støttebørn ud af 28. en støttelære det er bare ikke godt nok. daglig dagen Information om hvad der foregår i klassen, og hvad eleverne rent fagligt er i gang med. Det er svært som forældre at bakke op om noget, når man ingen information får Ny lærer på skolen og hvad har de lavet før og CV. Episoder, der opstår i hverdagen. Indhold i undervisningen. om skole Nords fremtid og om hvad Bornholm vil med skolerne fremover Fremtidsplanerne for distrikt nord Når der er vanskeligheder i klassen. Når lærerne er fraværende og barnet har vikar, jeg vil gerne vide hvad fraværet skyldes - sygdom, afspadsering eller andet. Hvordan man påtænker at udvikle skolen ud fra læringsstile og andre moderne undervisningsformer. Hvorfor er der ikke speciel lærere ansat i en speciel klasse? KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

120 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Ingen ting!!! Det fornuftige i, at man tager fra idræt og musik, til læsning. Et fornuftigt svar på, hvorfor at der skal skæres i idræt og andre fag til læsning. Standpunkt? Lektier? Sne melding, møder op og får at vide der ingen undervisning. ingenting hvorfor der ikke sættes vikar på i de store klasser Jeg savner information om hvordan distriktsskolen arbejder for at få den enkelte afdeling til at fungere. / / Da dette sted er det eneste sted at skrive så gør jeg det her. Spørgsmål 28 er mærkeligt formuleret. Jeg er enig i at det var en dårlig ide at lukke skoler. Men det var ikke et formål for politikerne at undgå at lukke skoler. Formålet var at fremtidige skolelukninger blev til afdelingslukninger da man kun opererer med 4 skoler på øen nu. Og beslutninger om afdelingslukninger bliver overladt til skolebestyrelserne som f.eks. nu hvor afdeling Østermarie lukkes i Hans Rømer Skolen. / / Desuden ser jeg det som et problem at distriktsskolelederen på Paradisbakkeskolen ikke har det som et erklæret mål at arbejde for ligeværdig eksistens af alle tre afdelinger i distriktet. De enkelte afdelinger i distriktet bliver for svage og afdelingslederstillingen bliver en for dårlig stilling - som ingen kvalificerede skoleledere gider søge (har I fulgt med i besværet med at få disse stillinger besat?). Dette fører til dårlig ledelse af afdelingsskolen og en svækkelse af de små afdelinger. / / Desuden arbejder distriktsmodellen i sin økonomiske basis med klasseoptimering. Dette betyder at man skal flytte børnene rundt på afdelingerne for at få optimale klasser allerede fra 0. klasse. Men det er skolebestyrelsen der skal vedtage antallet af klasser og den vil selvfølgelig arbejde for at alle børn slipper for at blive flyttet. Derfor dannes flere klasser end den økonomiske model arbejder med og derved gøres økonomien meget dårlig da klasserne bliver små. Så der er ikke økonomi til serviceløft. Dette er dog i høj grad også et resultat af den måde man generelt fordeler pengene i skolesystemet (kr. pr elev). / / Jeg synes ikke spørgeskemaet giver mig som forældre mulighed for at svare på konsekvenserne af distriktsmodellen. Derfor blev det til noget fritekst i dette afsnit her. / / En konsekvens af distriktsmodellen er f.eks. at man som forældre ikke ved på hvilken afdeling ens barn skal starte hvis der er tilmeldt 26 børn til 0. klasse i ens afdeling... / / En konsekvens er at distriktsskolelederen uden videre kan neddrosle ledelsen på den enkelte afdeling. Tag f.eks. Bodilsker hvor skolesekretær og lederstilling blev skåret ned "over night". / / En konsekvens er at tildeling af støttetimer afdelingerne imellem styres af distriktslederen efter ikke nærmere angivne kriterier. ingenting ingenting flere oplysninger hvordan fremgangen er for personen. MANGLENDE FORÆLDREMØDER HVORFOR? HAR SPURGT. / EXSAMEN, INFORMATION AF STARTEN AF ÅRET OM SKOLEÅRET I 9 KL. Fremtiden for hvor mit barn skal gå i skole. Information om hvor mit barn skal gå i skole i fremtiden. Klassens daglige virke KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

121 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Bedre information af lektier. / En mere tjekket anvendelse af forældreintra. / Længere tidsfrister ved diverse aktiviteter - også dem der står i årsplanen Hvad der foregår fag i udover dansk og matematik, disse lærer er ikke med til forældresamtaler. Hvordan fungerer klassen socialt, dette er der ikke afsat tid til, ved forældresamtalerne. Det handler meget om det faglige. Der er ikke afsat tid til at høre noget om hvordan fungerer mit barn i klassen. Hvordan kl. fungerer det er ikke altid gennemskuelige når informationen kommer fra børnene. Det kunne være godt med et forældremøde når kl. bliver slået sammen. Jeg er rigtig glad for at mit barn går på en større skole, men føler rigtig meget med de forældre som har deres barn på mindre afdelinger. Der mangler meget gennemskuelighed i forhold til, kan mit barn blive gående på den skole hvor de er indmeldt/kan de beholde deres kl. lærer( vi har været ude for at børn fra kl. "frivilligt" skulle flyttes sidst i 6.kl for at fylde de andre afdelinger op)og nu er der lige kommet frem at kl. læren skal flyttes til en anden afdeling dvs. at hun mod forventning ikke kan fører kl. op til eksamen efter 9.kl. Der er for mange måske er og det skaber utryghed. vi savner ikke information jeg er godt tilfreds. Ændringer af priser i Guffen, Vi bliver velinformeret via / forældreintra + mail, det fungerer godt. / Så er man ikke afhængig af at barnet husker at aflevere evt. post Når personalet er sygemeldt mere end en uge, får jeg ingen information om, om det er en langtidssygemelding eller andet samt hvilke konsekvenser det har for mit barns skolegang. Bare generelt når der sker nogen ændringer ingen pt. enkelt lærer der holder fri i tide og utide Hyppigere skole-hjemsamtaler. / Den anerkendende tilgang, hvor der tales om alt det der er godt i barnets skolegang. / / Væk med de kollektive reprimander til forældrene (så som husk nu at pakke taske, husk at have penalhuset med). Vi er mange der har orden i sagerne, så hvorfor skal vi "straffes". / Nøjes med at sige det til dem, hvor det er galt, så har det også en bedre effekt. / / Mht. til skolebestyrelse og afdelingsråd, kan jeg godt forstå, at der er så få kandidater. For udefrakommende ser det ud som om det hele drejer sig om økonomi, sparekrav og negative sager. Det er ikke særlig motiverende for forældre, der kunne overveje at stille op. / / Og hvem siger, at de forældre der så bliver valgt ind, har den fornødne ekspertise, til at afgøre, hvilke skoler, der skal lukkes? Jeg savner generelt information om børnenes hverdag, hvad de arbejder med, hvad der optager dem i de sociale sammenhold, hvordan temperaturen er i klassen. / / Eleverne har lige været på lejrskole. Det havde været rart med et fælles forældremøde forinden, men korrespondancen foregik pr. brev. / / Nyhedsbrev, evt. pr. mail vil være fint, med småt og stort. / / Gerne hyppigere skole-hjemsamtaler, så man som forældre tæt kan følge barnets udvikling og hurtigt sætte ind, hvis noget kører skævt. Eller rose og støtte når det går godt. / / Savner at der er et samspil mellem de mindre klasser på tværs af skolerne. / De skal ikke lære hinanden at kende i 7. klasse. Relationerne skal skabes allerede i indskolingen, ellers risikeres masseflugt når de skal på Kongeskær, da der ikke er en samhørighed. / / Kreative vikarer savnes. Har hørt flere gange, at vikaren ikke vidste hvad han/hun skulle sætte eleverne til, så de fik lov til at lege med deres mobiltelefoner i resten af timen... KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

122 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport skolebestyrelsens og til dels afdelingsrådets arbejde. Lidt mere tid i forbindelse med skole/hjem samtalerne ansættelser: klassen har skiftet lærer i 5 vigtige fag 4 gange på to år. / Det sociale / Det faglige indhold i dagligdagen Vikardækning. Hvornår og hvor meget? / Ændringer i klassen - f.eks. nye elever, problemer mv. Rimelig varsling om forældre møder mm. så det er muligt at deltage, og dermed få den nødvendige information om skolen/klassen osv. Pt. ikke noget. Positive ting Vi syntes at skole/hjem samtalerne er for korte. Der skal være mere tid til at drøfte planen for barnet lidt mere lektier og om klassen Det handler for meget om indsatsområder, fx. elevplaner, end om mit barn. / Lærerne syntes at have svært ved at differentiere når det gælder de dygtigste elever. / Mangler info om mit barns sociale/ generelle udvikling. Mere om hvad der røre sig i klassen imellem eleverne. Info sent ude intet. klasselærer bruger skoleintra og det er rigtig godt med info, billeder og andet. Løbende information om elevernes standpunkter Ofte for sen og til dels mangelfuld information Hvordan klassen trives lektier ved længere varende sygdom, som er meddelt kontoret / Opsamling af og omkring børnenes større arbejder, at deadline er deadline også ved afleveringer. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

123 Bilag 9 Klassekvotienter på skolerne Markerer, at der kunne være lavet færre klasser 56 børn eller under giver 2 klasser 84 børn eller under giver 3 klasser 112 børn eller under giver 4 klasser 140 børn eller under giver 5 klasser 168 børn eller under giver 6 klasser 9.1 Distrikt Midt, klasse A 0.B 1.A 1.B 2.A 2.B 3.A 3.B 4.A 4.B 5.A 5.B 6.A 6.B 6.C 7.A 7.B 7.C 8.A 8.B 8.C 9.A 9.B 9.C I alt Vestermarie Østerlars Østermarie Aaker Gns Vestermarie Østerlars- Gudhjem Østermarie Aaker Gns Vestermarie Mosaik Aaker Gns

124 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport 9.2 Distrikt Nord, klasse A 1.A 1.B 2.A 2.B 3.A 3.B 4.A 4.B 5.A 5.B 6.A 6.B 7.A 7.B 7.C 8.A 8.B 8.C 9.A 9.B 9.C I alt Hasle Klemensker Kongeskær Gns Hasle Klemensker Kongeskær Gns Hasle Klemensker Kongeskær Gns KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

125 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport 9.3 Distrikt Vest, klasse A 0.B 1.A 1.B 2.A 2.B 3.A 3.B 3.C 4.A 4.B 4.C 5.A 5.B 5.C 6.A 6.B 6.C 7.A 7.B 7.C 8.A 8.B 8.C 9.A 9.B 9.C I alt Søndermark Østre Åvang Gns Søndermark Østre Åvang Gns Søndermark Østre Åvang Gns KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

126 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport 9.4 Distrikt Øst, klasse B 1. A 1. B 2. A 2. B 3. A 3. B 4. A 4. B 5. A 5. B 0.A 9.D I alt Bodil sker Nexø Svan eke Gns Bodil sker Nexø Svan eke Gns Bodil sker Nexø Svan eke Gns A 6. B 7. A 7. B 7. C 8. A 8. B 8. C 8 D 9. A 9. B 9. C KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

127 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport 9.5 Privat- og friskoler, klasse Der sker en stigning i børn der flyttes til privatskole mellem 6. og 7. klasse. Stigningen er størst mellem 2007 og Der er væsentligt færre børn i 9. klasse i 2009 end i 8. klasse i Samme fald ses ikke mellem 2007 og Der er væsentligt flere børn der bliver skrevet ind i 0. klasse på privatskolerne fra 2008 til Alt i alt ses en stigning i indskrevne børn fra 2007 til 2008 på 55 børn, men et fald på 10 fra 2008 til Bornholms Frie Idrætsskole Davidskolen Friskolen Østerlars Peterskolen Rønne Privatskole Sydbornholms Privatskole I alt Bornholms Frie Idrætsskole Davidskolen Friskolen Østerlars Peterskolen Rønne Privatskole Sydbornholms Privatskole I alt KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

128 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Bornholms Frie Idrætsskole Davidskolen Friskolen Østerlars Peterskolen Rønne Privatskole Sydbornholms Privatskole I alt ### Bornholms Frie Idrætsskole Davidskolen Friskolen Østerlars Peterskolen Rønne Privatskole Sydbornholms Privatskole I alt KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

129 Bornholms Regionskommune/Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Bilag 10 Timefordelingsplan Timefordelingsplan 2009/2010 Årsnormer - klokketimer Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag Åvang Søndermark Østre Kongeskær Hasle Klemensker Åker Mosaik Vestermarie Nexø Svaneke Bodilsker Vejledende timetal Dansk Engelsk Tysk/fransk Historie Kristendomsk Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Valgfag Klassens tid KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Læs skolens målsætning her:   Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22. SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 [email protected] www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Paradisbakkeskolens skolebestyrelse afholder møde

Paradisbakkeskolens skolebestyrelse afholder møde Paradisbakkeskolens skolebestyrelse afholder møde Mandag d- 19-01-2015 kl. 17.00 20.00 i Nexø Svaneke lærerværelse referat Beslutningsprotokol Tilstede: Pia, Mads, Bent, Erik, Michael, John, Søren, Jesper,

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Velkommen i skole... 4 Nye oplevelser... 5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...

Læs mere

Skolestruktur Rudersdal Kommune

Skolestruktur Rudersdal Kommune Skolestruktur Rudersdal Kommune 2010-2022 Analyse med væsentlige rammevilkår for at skabe skoler med højt kvalitativt niveau og gode ressourcer samt elevtalsprognoser, beskrivelser af nuværende skoledistrikter

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Orientering om implementering af Meebook

Orientering om implementering af Meebook Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at

Læs mere

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010 Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Statistikrapport 11. maj 2010 Indholdsfortegnelse 1 Figur- og tabelliste... 2 2 Indledning... 3 3 Henvisning af elever i Århus

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret:

Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret: 6. marts 2004 Tilsynsførende Jan Skajaa Aalborg Friskole - Rapport over tilsynsarbejdet i skoleåret 2003-2004 Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret: 1. Møde med bestyrelsesformanden

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

Delrapport for Ramløse Skole. Gribskov Kommune. Skoleåret 2006/2007

Delrapport for Ramløse Skole. Gribskov Kommune. Skoleåret 2006/2007 Delrapport for Ramløse Skole Gribskov Kommune Skoleåret 2006/2007 Indholdsfortegnelse 1 SKOLENS BESKRIVELSE OG VURDERING...3 Profil...3 Det faglige niveau...3 Rammebetingelser...3 Politiske målsætninger...

Læs mere