BORDER POSTEN Nr. 6 Oktober 1997 ISSN 1396-5808 1 Indholdsfortegnelse BORDER POSTEN... 3 En lille historie fra virkelighedens verden... 4 VM i agility - med border terriers... 5 Jubilæumsudstillingen i Hillerød den 09.08.97... 7 Danske udstillinger... 9 6. Border Terrier Træf i Tyskland den 07.09.1997... 11 Gravprøve i Bogense den 6. september 1997... 13 Gravprøve i Tune den 14. september 1997... 15 Kommentarer til gravprøverne den 6. og 14. september 1997... 15 Dommerkommentarer til Borderskuet 1997... 17 En redningshistorie... 19 Kondition...... 21 En ræv efter højt smørrebrød... 22 Champion of Champions... 22 En dag blandt de smukke... 23 Smillas vandgang... 25 Hanhunderegister... 26 Fødsler... 27 Abonnement Abonnement kan tegnes af medlemmer af DTK. Abonnement koster 40 kr. pr. år, som indbetales til Sissel Bagge Blindbæk, Gl. Skovvej 52, 4340 Tølløse. Et abonnement dækker 2 numre af BORDER PO- STEN. 2 Redaktion BORDER POSTEN udgives af en redaktion bestående af: Sissel Bagge Blindbæk 59 19 48 28 (ansvarshavende redaktør)............. Bente Busk......... 75 89 90 69 Iben Lind Ormand.... 75 51 41 98 Margit Buhl......... 75 85 13 54 Paul Rasmussen..... 53 14 54 79 Søs Stentoft......... 53 48 10 12 Tinna Grubbe........ 53 48 27 23 Indlæg Indlæg til BORDER POSTEN indsendes til redaktør: Paul Rasmussen Fuglesangsvej 21 2680 Solrød Strand Helst på diskette (3½ ) i PC-format, men også gerne i læselig manuskriptform. Næste nummer udkommer ca. 15.4.98. Deadline for indsendelse af stof er 15.3.98. Annoncer BORDER POSTEN optager gerne annoncer. Kontakt den ansvarshavende redaktør, hvis du ønsker at indrykke en annonce. Det er billigt at annoncere, og du kan annoncere om næsten alt.
Nu har alle der abonnerer på BORDER POSTEN fået 4 numre plus opstartsnummeret. Jeg håber at alle vil fortsætte medlemskabet, og at I vil reklamere for bladet til nye hvalpekøbere. Jeg synes at det er et godt blad. Der har været forskellige artikler, som altid er spændende at læse. Vi skal jo lære så længe vi lever. Størrelsen på bladet har ligget på mellem 20 til 32 sider. Det er jo nok tegn på at det er størrelsen fremover. Alt afhænger af hvor meget stof der kommer, de faste indlæg skal der jo være plads til. Ligger I inde med en sjov historie eller en god artikel, så fat pennen, så andre kan få glæde af den. Sommeren kan vi ikke klage over. Jeg ved ikke med jer andre, men i vores hundefamilie har der ikke været den helt store aktivitet. Hundene har ligget og daset i varmen. Vi har lige kunnet mane os op til strandture. Det er jo et herligt syn at se hvordan hundene leger, svømmer og i det hele taget vågner op. Det BORDER POSTEN eneste minus ved sådan en tur er: at hele bilen bliver fuld af sand, stinker af våd hund og man er lige så svedig når man er kommet hjem igen. Mange, mig selv inklusive har haft hvalpe i sommer. Det har været pragtfuldt, de har jo kunnet være ude det meste af tiden. Det er unægtelig noget nemmere og meget sjovere for hundene. Man kan få utrolig lang tid til at gå, bare ved at sidde og iagttage dem. Prøve at finde ud af deres forskelligheder, så de kommer til de rette familier. Der ligger stadig nogle hvalpe rundt omkring. Så hvis i kender nogen der har brug for en hvalp, så vær sød at henvise. Selvom det er blevet mere almindeligt sommervejr nu, håber jeg at det varer længe inden kong vinter melder sin ankomst. Vi skulle jo gerne nå at lave nogle forskellige aktiviteter med vores hunde. Venlig hilsen Søs En lille historie fra virkelighedens verden Efter en tur på hospitalet, er det jo rart at komme hjem til hele menageriet igen. Farmand er taget på arbejde og drengene er i skole. Alt ånder fred og ro. Sikke en fredelig dag, Jeg skal bare passe på mig selv, tage det stille og roligt. Det var i hvert fald hvad overlægen sagde. Kl. er 11 og hundene ligger ude i indkørslen og daser i varmen. Der lå de ikke ret længe. Pludselig er der en frygtelig larm. Jeg kan høre på Flo og Fievel at det ikke bare er genboens kat eller posten der kommer. Jeg humper ud i indkørslen. Flo er sprunget over hegnet, Fievel hænger halvvejs på hegnet og lille Ozo (hun er kun 4 mdr.) forsøger at komme igennem. På den anden side af hegnet ligner Flo og Mikkel til forveksling noget fra en tegnefilm. Først får jag fat i Fievels hale, det er nu en praktisk ting. Ind i bryggerset med ham, under store protester. Bagefter er det Ozos tur. Hun er skrup forvirret, gør som en rasende og vil selvfølgelig ikke komme. Endelig lykkedes det at få fat i hende, og hun ryger samme vej. Alle hunde gør som rasende, og tusinde tanker farer gennem mit hoved. Blodtørstige dræberhunde myrder ræv i kommunal dagplejers have. Det er måske ikke det nemmeste at forklare forældrene, at det er nogle meget børnevenlige hunde jeg har, efter sådan en episode. Godt nok var jeg sygemeldt, men tanken om at komme i avisen på den måde tiltalte mig ikke. Jeg kunne pludselig tydelig huske en episode fra forrige sommer. Vi var på Sejerø, på ferie. Vi gik med hundene på havnen. Der stod pludselig nogle mennesker og talte højlydt om at der gik sådan nogle dræberhunde som der stod om i avisen. Det viste sig at der stod en artikel om en Tysk Jagtterrier (min ene border er blå ) der havde bidt en kanin ihjel. Det var selvfølgelig sket i genboens have. Det var jo ikke ligefrem nogen god reklame for racen. Nå, tilbage til indkørslen. Hvad i al himlens navn skulle jeg gøre? Dårligt gående, og et blodtryk der ikke måtte stige! Al hurlumhejet var rykket længere ned i skoven. Vores nabo bor i en meget lille skov. Man kan tydeligt høre Flo gø. Tinna har heldigvis ferie, så jeg ringer og ber om hjælp. Vi går sammen ned i baghaven, og hvad ser vi? Jo vi ser: Flo har fået drevet Mikkel ind under en busk. Hun render rundt om ham og gør vedvarende, han ligger med blottede tænder og kikker. Tinna går ud af haven og ind i skoven. Kalder på Flo, hun kommer, men løber tilbage til Mikkel igen. Kalder igen og Flo kommer. Jeg får hende ind over hegnet. Der er heldigvis ikke tegn på bid. Intet blod. Mikkel får vi ud bagefter, med en lang pind. Han går lige så forsigtigt, der er heller ikke noget blod, heldigvis. Flo viste at hun kunne sit kram. Glad var jeg, og mit blodtryk blev lige så stille normalt igen. Gad vide om jeg var blevet udskrevet fra sygehuset, hvis lægen vidste hvordan en stille og rolig dag forløber hos os. Det skal lige nævnes at der ikke blev lukket nogle hunde ud i indkørslen de næste par dage, og at vi har haft besøg af Mikkel flere gange siden. Kærlig hilsen Ozo, Fievel, Flo og Søs. 3 4
Hvem skulle ha troet, at der var ikke mindre end 4 border terriers med til VM i agility? Nu vidste jeg om 3 af dem i forvejen, så det kom ikke ganske bag på mig, men det er nu alligevel imponerende. Og hvis nogen tror, at de gjorde sig til grin på banen, så må de tro om igen, for det var bestemt ikke tilfældet! Finner og en enkelt tysker Ikke nok med, at vi efterhånden har vænnet os til at blive slået af finnerne på udstilling, nu var de også her: Det finske minilandshold bestod af 3 border terriers og en sheltie. Det var Tuija Saari med Foxforest Look Me Flying, Janne Karstunen med Chubby s Xerxes og Marko Lindlöf med Mingas Postaasi. Den enlige tysker, der havde tilkæmpet sig en plads på det tyske landshold, var Angelika Glahe med Minnie the Pig of the Half House. Jeg fik ikke spurgt, hvad hunden hed til daglig, men jeg synes det var synd hun skulle rende rundt med sådan et navn... Første dag Lørdag startede allerede kl. 8 med ceremoniel indmarch (indrømmet: den sov jeg fra) og præsentation af holdene. Herefter startede de individuelle konkurrencer i agility med de store hunde, så det varede nogle timer før borderne kom i ilden. Her klarede de sig desværre ikke voldsomt godt - den første var Angelika Glahe, der fik 10 banefejl - dog i en flot tid. Så var det Tuijas tur, og hun rendte ind i problemer ved tunnelen - Lulu er vant til at gå den svære vej, så hun var på vej ind fra den forkerte side, før Tuija VM i agility - med border terriers fik stoppet hende. Der lød ingen fløjte, og parret fortsatte, men Tuija fortalte bagefter at hun var stensikker på, at hun var blevet disket, da Lulu havde haft snuden indenfor tunnelåbningen. Hun ville bare fuldføre banen, nu hun var kommet. Det havde den spanske dommer bare ikke set, og det var først da Tuija havde lagt Lulu dæk på bordet og ikke ventede på nedtællingen, at hun blev klar over at han stadig dømte. Derfor nåede de op på 15 fejl, inden de var færdige. De to sidste finske bordere fik hver 10 fejl, så det var ikke nogen lovende start på dagen... Men det gik bedre i holdkonkurrencen i spring! Her gik Minnie the Pig fejlfrit i tiden 34,97, og alle de finske bordere løb også fejlfrit i hhv. 35,38 (Chubby s Xerxes), 34,13 (Lulu) og 36,43 (Mingas Postaasi). Godt Gået! Stemningen i hallen var helt i top under holdkonkurrencerne, og der blev bare hujet og klappet som aldrig før til et hundearrangement! Ikke mindst fordi det danske minihold lå på en suveræn førsteplads efter førstedagen. Anden dag Søndag startede allerede halv otte, og denne gang var jeg på pletten. Formiddagen stod på holdkonkurrencer i agility, og så var tempoet og stemningen sat fra starten! De store danskere lå som nr. 7 efter lørdagen, hvor konkurrencen sluttede med Frankrig klart i spidsen. Men nerverne holdt ikke på det franske hold, og det endte med en bronzemedalje til de store hunde. Så kom turen til de små, og jeg fik onde øjne fra resten af de 5 danske hunderoligans, hver gang jeg hujede af en border. (Jo da, vi havde skam både Dannebrog på kinderne og det hele). Til overflod var jeg stand-in for guiden på det svenske landshold, så dem måtte jeg jo også klappe ad. Efter springkonkurrencen om lørdagen var det Danmark, Frankrig og Holland, der lå på de tre første pladser. Minnie the Pig klarede atter et fejlfrit løb i en superhurtig tid på 51,40. Finnerne kom, så og sejrede - næsten Og så var det Finlands tur. De lå som nr. 7 før dagens konkurrencer, på resultater kun opnået af borderne, i og med at den enlige sheltie havde fået 5 fejl i første runde og dermed ikke talte med. Om søndagen reddede hun sig 10 fejl, og blev igen trukket fra (kun de tre bedste resultater tæller). Men Lulu gik fejlfrit på 47,45, Mingas Pistaasi fejlfrit på 50,45 og stakkels Chubby s Xerxes, der havde lavet en forkert bevægelse aftenen før og derfor var øm i nakken fik 4,35 tidsfejl, men var fejlfri på banen. Det var nok til en andenplads, og jubelen ville naturligvis ingen ende tage, da det var danskerne, der vandt. Fed oplevelse!!! 6 Ingen individuelle stjerner Eftermiddagen bød på individuelle springkonkurrencer, og det danske VMhåb brast allerede om lørdagen, da Tina Jørgensen og Jumper hørte den spanske nedtælling på bordet forkert og desværre nåede at tage en forhindring før Tina opdagede det. Men vi holdt nu stemningen ved lige alligevel, og sang specialudviklede sange på Hammerfedt, Og det var Danmark etc. Borderne klarede sig fint i konkurrencen, der bød på 58 af verdens bedste mini-ag-hunde. Springkonkurrencens bedste Border blev Lulu, der klarede sig med en 18. plads efter et fejlfrit løb i tiden 34,47. Minnie the Pig blev nr. 30 i tiden 35.84, Mingas Pistaasi nr. 35 med 36,65 og Chubbys Xerxes droppede den sidste konkurrence for ikke at overanstrenge sig. Det gav en samlet placering til Angelika/Minnie på nr. 33, Marko/Mingas Pistaasi på nr. 36 og Tuija/Lulu på nr. 38. Den individuelle guldmedalje i størrelsen blev vundet af en fransk dværgschnauzer, så der var ikke total sheltiedominans... Flot afslutning Da dagens konkurrencer var overstået, og banen var ryddet, blev den invaderet af glade schweiziske (Guld til hold og individuelt guld), hollandske og franske hunderoligans, der dansede Margaritha så ikke et øje var tørt. Det var en oplevelse! Ved den afsluttende indmarch og præmieuddeling, hvor vi sang nationalmelodien sammen, var det også lige før man måtte knibe en tåre. Hvor var det altså flot alt sammen - og hvor var det herligt at stå med på tilskuerpladserne og føle, at vi danskere havde vundet guld og vi bordere sølv. Det bliver ikke sidste gang, jeg skal til VM i agility!! Sissel
Jubilæumsudstillingen i Hillerød den 09.08.97 7 8
Hillerød, den 20.09.97 DKK's sensommerudstilling i Hillerød blev dømt af Hanne Laine Jensen. Hanne er kendt som en dommer, der ikke giver ved dørene, så der blev sparet på CK'erne. 13 hunde var tilmeldt, det blev til 3 ck'er, det var ikke overvældende. Vi havde på denne udstilling besøg af norske Foxforest Flying Color, der havde gjort det godt i sommer ved at vinde årets Border i Sverige, her måtte han dog "nøjes" med at blive BIM. Hvalpe klasse hanner: Borderhouse Hale Bop (Foxforest Taste of Whisky & Borderhouse Crazy Girl) SL. Hvalpe klasse tæver: Borderhouse Imperial Jade (Wee Blue Rustler & Borderhouse Anisette) SL, bedste hvalp. Champion klasse hanner: Hylagers Fitou ((Foxforest Taste of Whisky & Brockhole Bumble Bee) 1.1.v ck. Brugshunde klasse hanner: Foxforest Flying Color (Ashbrae Archie & Foxforest Clear to Fly) 1.1. CERT, BIM Brugshunde klasse tæver: Borderhouse Gimmik (Ashbrae Archie & Borderhouse Crazy Girl) 1.1. CERT, BIR og BIG 4. Danske udstillinger Jeg har valgt kun at nævne klassevindere, der gik videre i kampen om bedste han el. tæve, så mere kunne det ikke blive. Dog skal lige nævnes at af de 13 hunde var 7 tilmeldt i brugshundeklassen, flot gået. Håber det fortsætter sådan. Frederiksværk den 21.09.97 DTK's sensommerudstilling i Frederiksværk bød på den finske dommer Pirjo Hjelm, 18 hunde var tilmeldt, 17 mødte op. Bedømmelserne var milde i forhold til hvad vi havde været ude for de sidste par gange. Baby-klasse: Stentoft's Ozo (Brackenhills Fleshermann & Borderhouse Beachflower) SL, BIS 3 BABY. Hvalpe-klasse: Borderhouse Imperial Jade (Wee Blue Rustler Borderhouse Anisette) SL, BIS 3 Hvalp. Champion-klasse hanner: Hylagers Fitou (Foxforest Taste of Whisky & Brockhole Bumble Bee) 1.1.v ck BIM. Brugshundeklasse hanner: Hylagers Felix ((Foxforest Taste of Whisky & Brockhole Bumble Bee) 1.1. CERT Championklasse tæver: Borderhouse Gimmik (Ashbrae Archie & Borderhouse Crazy Girl) 1.1.v ck BIR 9 Unghundeklasse tæver: Tusneldas Anuska (Plushcourt Law Lord & Borderhouse Dreaming Girl) 1.1. v sl, ck Mellemklasse tæver: Dalshøj Ulrikka (Digbrack Barley Mo & dalshøj Jetti) 1.1.v Åben klasse tæver: Hylagers Ilona (Foxforest Taste of Whisky & Brockhole Bumble Bee) 1.1.v ck Brugshundeklasse tæver: 10 Stentoft's Freja (Foxforest Taste of Whisky & Borderhouse Beachflower) 1.1.CERT Jeg har valgt kun, at nævne klassevinderne. Af de 18 hunde, der var tilmeldt, var 7 hunde meldt i Brugshundeklasser (4 tæver og 3 hanner) Det er flot, at så mange kæmper om certifikaterne i øjeblikket. Lad os håbe at denne trend fortsætter, så vi har en chance for at se så mange af de hunde der bliver født i Danmark som muligt. Det er en af de få muligheder, vi har for at følge med i hvad der sker rent avlsmæssigt her i landet.
6. Border Terrier Træf i Tyskland den 07.09.1997 11 12
Gravprøve i Bogense den 6. september 1997 Bente Busk Nielsen Af uforklarlige årsager vågnede jeg inden de små velsignede i Borderfrakker og alarmen fra vækkeuret. Det var lørdag, men en ganske speciel lørdag. Prinsesse Diana skulle begraves, og så var der gravprøve i Bogense. Disse to begivenheder gør tilsammen, at vi altid vil huske lørdag den 6. september 1997 som noget særligt. Med campingbord og stole samt køletaske fyldt med herligheder, drog vi fra Hedensted, og ankom til prøvegraven netop som de havde afsluttet sprængerprøven. Margit Buhl var meget spændt og regnede afgjort med, at Madonna kunne forbedre sin 2. præmie med en 1. præmie. Alle stod afventende, da klassens 4 hunde var afprøvet, nu måtte kritikken og præmieringen da komme, men nej! Derimod startede dagens næste klasse: enkel gravprøve med 7 tilmeldte hunde. Herefter indså vi straks, at dagens resultater blev fremlagt, når samtlige hunde var afprøvet. Undervejs prøvede vi at aflæse dommerens ansigtsudtryk, men ikke en mine blev fortrukket - al diskussion omkring hunden foregik Hr. og Fru Andersson imellem. Pludselig skete der noget. Holkenhus Gambler startede som Nr. 1 i vinderklassen. Da prøvetiden var slut klappede dommeren. Der var 6 hunde i Vinderklassen. Vejret var godt, kun en enkelt byge formåede at genere i løbet af dagen om end det så truende ud enkelte gange. Heldigvis var humøret højt, og mens tålmodigheden blev sat på prøve, blev køletaskerne tømt. Folk hyggede sig indbyrdes. Der blev udvekslet sidste nyheder, og nu manglede bare papirarbejdet inden resultaterne kunne offentliggøres. Selvom prøvelederen hjemme fra har udfyldt alt det der papirmæssigt kan udfyldes er det et enormt skrivearbejde efterfølgende. Endelig kunne resultaterne bekendtgøres og præmierne uddeles selvom de var få. Afslutningsvis bad vi Hr. Andersson udtale sig om hundene og kort fortalt var han ikke imponeret. Det eneste positive var hundene i Vinderklassen og her var der kun en eneste, der virkelig var noget særligt, nemlig 1. vinder i klassen. Nå, men det var så den gravprøve, dog skal nævnes at som dagen skred frem oplevede flere - og gav udtryk for - at dommeren var urimelig hård i sin bedømmelse. Min ros til samtlige deltagere som dagen igennem udviste stor tålmodighed. Nedenstående oversigt viser kun de hunde, som blev præmieret. 13 Navn (Ejer) 14 Skarphed Hals Sum Sprængerprøve Madonna (Margit Buhl) 3 4 2 3 54 2 Enkel gravprøve Tam-Tam (Niels Thorsgaard) 3 2 2 4 52 2 Udholdenhed Afsøgning Præmie Vinder Vinderklasse Bonjo (Gert Ziegler) 4 3 3 3 62 1 4 Hunters House Castor 4 3 3 4 66 1 3 (Jørgen Hardis) Dalshøj Carmen (Gert 4 3 3 4 66 1 2 Ziegler) Basta (Nick Ziegler) 4 3 4 4 69 1 1 Borderhouse Emily 3 2 2 4 52 2 Rose (Kirsten Dünweber og Paul Rasmussen) Holckenhus Gambler 54 2 (Kjeld Jensen)
Gravprøve i Tune den 14. september 1997 Alle resultaterne fremgår af gravprøven den 14. september 1997 fremgår af efterfølgende skema. Navn (Ejer) Sprængerprøve, åben klasse 1 - Michelle (Verner Larsen og Betty hristiansen) 3,5 2 4 1 50 3 2 - Hunters' House Chaucer (Henriette Kjær & Klaus Lauritsen) 3 2 2 4 58 2 3 - Hunters' House Campbell (Per Thomsen) 4 3 4 4 69 1 1v 4 - Rostgaards Edo (Jan Pico Sørensen) 3,5 3 4 4 65 2 5 - Foxforest Pocahontas (Sissel Bagge Blindbæk) 3 3 4 4 61 2 6 - Ottercap Cowboy Dreams (Per Naeslund) 2,5 4 4 4 60 3 Enkel gravprøve 7 - Dalshøj Ursula Blå (Hanne Sonne) 32 0 8 - Rostgaards Frække Frida (Dagmar E. Rostgaard Hansen 28 0 9 - Amanda (Ulla Jensen) 25 0 10 - Hunters' House D&D (Sissel Bagge Blindbæk) 3 1 4 4 55 3 11 - Hunters' House Dailuaine (Palle Thomsen) 3,5 2 4 3 58 2 12 - Dalshøj Wilma (Grethe Hedelund) 2,5 1 1 4 51 3 13 - Dalshøj X-plosive (Hanne Sonne) 35 0 Vinderklasse 15 - Ottercap You Got Lucky (Per Naeslund) 3,5 3 3 4 65 2 c 16 - Borderhouse Emily Rose (Kirsten Dünweber & Paul Rasmussen) 4 3 4 4 69 1 3v 17 - Hunters' House Castor (Jørgen og Helle Hardis) 4 4 4 4 72 1 1v cert 19 - Basta (Nick Ziegler) 3,5 4 4 4 68 2 a 20 - Baloo (B. og B. Sørensen) 3,5 4 4 4 68 2 b 3 - Hunters' House Campbell (Per Thomsen) 4 4 4 4 72 1 2v CK Kommentarer til gravprøverne den 6. og 14. september 1997 Jeg var med på begge ovennævnte gravprøver, og har fået flere (end 3) opfordringer til at kommentere nogle irritationsmomenter i forbindelse med de to arrangementer. Skarphed Udholdenhed Hals Afsøgning Points Præmie Når man stiller op i vinderklasse er det naturligvis for at vinde og få certifikat. Mine efterfølgende kommentarer er ikke udtryk for utilfredshed med, at jeg (Emmy) ikke vandt. Jeg var ved begge prøver helt enig i dommernes rangordning af hundene. 15 Men hvis gravprøverne skal tages alvorligt er det vigtigt: at der er en linie i dommernes bedømmelser - så de, der er oppe til prøve, kan forstå, hvad der sker at vurderingerne meddeles deltagerne, så de kan lære noget at afviklingen af prøven i øvrigt sker, så den opfattes som formelt og moralsk korrekt Ved prøven i Bogense bedømte dommeren Arne Anderson, at tre ud af fire hunde til sprængerprøve og seks ud af syv til enkel gravprøve ikke skulle præmieres. Og de to hunde, der blev præmierede fik anden præmie. Dette var helt klart ikke i overensstemmelse med niveauet på dagen, men et udtryk for, at dommeren dømte ud fra en svensk vurdering af, hvorledes bordere skal fungere på en gravprøve. Han var ikke briefet om de danske regler, og han trak derfor point på et forkert grundlag. Man skal selvfølgelig være forsigtig med at anfægte dommerens vurdering. Men jeg forsøger alligevel at bemærke, at en vurdering af Emmys skarphed til 3 simplethen er forkert - hun var i dårlig form og gik ned til sidst, hun var også lidt stille til sidst. Men skarp til 4 var hun. Hvis Arne Anderson så havde kommenteret sine vurderinger, men nej. Som Bente Busk Nielsen er inde på sine kommentarer, fik ingen noget at vide. Og hvad glæde har man så af at komme til en prøve, og få en dårlig vurdering? 16 Skal dommeren hjælpe hundene under prøven? Både og. Under praktisk jagt kan man selvfølgelig ikke hjælpe hunden, når den er i grav. Men på den anden side vil ingen ræv i naturen agere så passivt, som rævene ved prøven gjorde. Og der blev fra dommerside intet gjort, for at ændre på denne passivitet. Prøven i Tune, hvor Bent Lynge var dommer, var dommermæssigt en helt anden oplevelse. Bent Lynge er meget omhyggelig i sin afprøvning. Alle hunde får mindst deres 10 minutter, og han sørgede for at give hunden den marginale hjælp, som får den til at agere mere som den ville i naturen. Bent Lynge gav en omhyggelig vurdering af hver eneste hund efter afprøvningen. Og jeg tror ikke at én deltager var uenig med ham i hans bedømmelser. Det er en fornøjelse at høre hans kyndige kommentarer og råd. Både for deltagerne og for tilhørerne. Desværre var der nogle andre forhold der gjorde, at det alligevel ikke blev en ren succeshistorie. En dommerændring kan selvfølgelig være nødvendig, også med meget kort varsel. Men en dommerændring, der udelukker to af de allerbedste hunde fra vinderklassen er dog ret uheldig. Dalshøj Carmen og Bonjo, begge ejet af Gert Ziegler og begge med to certifikater, er nogle af dem, vi glæder os over at møde ved gravprøverne: det er to hunde, som er værdige konkurrenter for alle os andre i vinderklasse, og som begge fortjener det sidste certifikat, som vil gøre dem til gravchampion. At de begge har fået et certifikat af Bent Lynge tidligere, og først da de mødte op fik at vide, at
han var dommer, var mindre heldigt - for nu at sige det pænt. Dommerkommentarer til Borderskuet 1997 At dømme et specialskue er en spændende opgave, ikke mindst når den race, man skal dømme ikke er ens egen. Selvfølgelig bruger man megen tid på forberedelse, studerer racestandard, kommentarer og så videre, men man kan studere nok så mange skriftlige kilder til racen uden at forstå essensen af den; til dette kræves, at man har fulgt racen, dens udvikling og op- og nedture med hensyn til såvel eksteriør som brugsegenskaber - allerhelst over en periode. Hvad dette sidste angår, følte jeg mig i alt fald helt tryg, da Sissel bad mig om at dømme jeres årlige skue, for selvom jeg langt fra er racespecialist, har Border terrieren en meget stor plads i mit hjerte og har haft det i flere år - ikke mindst fordi dens mennesker altid har været parate til at fortælle og forklare, når jeg har haft spørgsmål om dette eller hint vedrørende racen. Om jeg så har forstået den, ja det er en anden sag, som det er op til jer Border-folk at vurdere. I det følgende kan I hvert fald læse min opfattelse af vinderhundene i de forskellige klasser: Bedste baby og bedste under 9 måneder: Dalshøj Zambo - En dejlig babyhan af god type med et udmærket, velskåret hoved, korrekt overlinie og ikke mindst gode vinkler for og bag. Pelsen var prima og temperamentet fremragende, han ligefrem struttede af mod på tilværelsen! Paul Rasmussen af Jill Grenaae Bedste junior og Best in Show III: Dalshøj X-plosive Foxy Lady - En yndig, og meget feminin junior tæve af korrekt størrelse og med gode proportioner. Hendes hoved kunne jeg have ønsket bedre udfyldt i foransigtet, men jeg antager, at det for borderen, som for andre racer, kan komme med alderen. Til gengæld havde hun god hals og overlinie, gode benstammer, gode vinkler bag og - ikke uvæsentligt for en brugshund af borderens type - en veltilliggende, og velvinklet skulder og gode, frie bevægelser. Også hun havde masser af mod på alting og syntes i hvert fald, at det var sjovt at være på skue! Bedste unghund og Best in Show: Hunters House D & D -Denne tæve er en Border præcis efter mit hoved; racy og feminin uden at virke klejn. En flot type af korrekte proportioner og med detaljerne i orden. Dejligt, typisk hoved, smuk hals og udmærket overlinie, prima længde på kroppen. Korrekt front og gode vinkler for og bag, gode bevægelser - Sådan skal en Border se ud! Bedste Åben klasse: Holckenhus Rapping Spirit - En pæn tæve, som også stod som vinder af en meget stor klasse. Ikke mindst hendes hoved, som var af den for racen korrekte oddertype, syntes jeg godt om. Desuden bemærkede jeg hende for hendes gode størrelse, pæne 17 hals og overlinie og søde temperament. Skulle jeg komme med en anmærkning, bliver det på hendes front, som virkede noget løs i bevægelse. Men i øvrigt en god tæve, som blev flot vist. Bedste senior: Arnakke Doolittle - Brillerede ved at være skuets eneste anmeldte senior, men det gjorde ham bestemt ikke ringere. En overordentlig flot og velholdt senior med et herligt hoved og udtryk. Især hans overlinie imponerede mig, ligesom han også havde særdeles gode vinkler for og bag. Hans bevægelser var prima, flotte og flydende og han blev perfekt fremvist. Bedste veteran: Ragsdale Redcoat - En herlig gammel fyr på 11 år. Godt grå om mulen, men alligevel velholdt og i fin kondition. Jeg bemærkede ham især for hans gode hals og smukke overlinie. Bedste champion og Best in Show II: Hunters House Campbell - En dejlig og meget maskulin han med prima proportioner i kroppen og med et dejligt, typisk hoved. Jeg syntes specielt godt om hans flotte hals og overlinie samt hans gode vinkling for og bag. En virkelig flot og værdig champion, som ydermere blev perfekt vist. Bedste opdrætsklasse: Kennel Hunters House - En flot og ensartet klasse med hunde af høj kvalitet. Bærende for denne klasse var de gode hoveder, den gode og ensartede type og de gode pelse. Et flot og typefast opdræt. Udover disse klassevindere er der to hunde, som jeg har lyst til at kommentere, nemlig min BIS IV-vinder og skuets sødeste hund: 18 2. Bedste tæve i unghundeklassen og Best in show IV: Hunters House Dailuaine - En nydelig, feminin tæve med godt hoved og udtryk og udmærkede proportioner i kroppen. Hendes overlinie kunne være mere stabil i bevægelsen, hvilket i sidste ende gjorde, at hun måtte se sig forvist til BIS IV pladsen efter junior tæven. Alt i alt dog en flot type, som viste sig glad og frit og som jeg ikke var i tvivl om, skulle med blandt de fire bedste på dagen. Skuets sødeste hund: Dalshøj Rube - Blev med sine 12 år skuets sødeste hund. Lille, tyndbenet, klippet og bare kanon dejlig og charmerende. Han havde travlt, travlt med at være der, travlt med at gøre sig bemærket og travlt med at charmere sig lurkt ind i dommerens hjerte - og det virkede! Jeg kan roligt sige, at ingen race og ingen hund i det hele taget er så pragtfuld som en gammel Border terrier. Hvad betyder det, at man hverken har pels eller tænder mere, når personligheden kan bære det hele! Generelt set synes jeg, at jeg så nogle rigtig pæne hunde, specielt synes jeg, at de imponerede mig ved deres knoglestruktur og pelskvalitet - alle havde udmærkede, og lige!, forben og rigtig mange havde korrekte pelse og et godt, tykt hudlag. Skal jeg kritisere noget (og det skal jeg jo!) synes jeg, at jeg så for mange dårligt udfyldte forhoveder og for mange stejle og svage bagparter, for vel skal bagparten hos en Border være let og racy, men den må absolut ikke være dårligt vinklet, kohaset eller uden ordentlig muskulatur. Dette var den løftede pegefinger, som selvfølgelig også skal med!
Til slut vil jeg sige jer tak for, at I havde mod på at invitere mig til at dømme jeres hunde. For mig var det en utrolig lærerig og dejlig dag - og i øvrigt; mange af jer undskyldte over for mig, at jeres hunde var urolige, ukoncentrerede eller opskruede over ræven, som befandt sig mindre end 100 meter væk. Den 20. august blev jeg ringet op angående en mulig Border Terrier fra et internat i Kansas City. Jeg var blevet ringet op om noget lignende for adskillige år siden og den hund viste sig at være lige så lidt Border Terrier som jeg er. Jeg forventede heller ikke at finde en Border denne gang. Da jeg kom til internatet, blev jeg modtaget af en Border Terrier i den første boks inden for indgangsdøren. Hvis man ikke har oplevet denne situation, så kan man ikke forestille sig den smertelige følelse, der kommer over en, når man står overfor en af vore elskede Bordere, som venter på dødsgangen. Jeg fik at vide, at hun havde været der i seks dage, og at hun kun havde 24 timer tilbage. Hun var en af de over 300 hunde, der var i internatet, og hun delte boks med en patetisk grå puddel, hvis pels var så filtret, at man ikke kunne se dens øjne. Den mand, der arbejdede på internatet, fjernede hængelåsen fra boksens dør, tog Borderen ud og rakte hende til mig, så jeg kunne se på hende. Det første jeg lagde mærke til var hendes forfærdeligt En redningshistorie Ka I da lade være med det! Alle jeres hunde var søde og velopdragne på bordet og ved berøring og at de reagerede overfor duften af ræv, kan man da dårligt bebrejde hunde af en race, som beskrives i racestandarden som : essentially a working terrier. Nappet fra Internet af Sissel og oversat af Vibeke Andersen tynde pels, flere lopper end det synes muligt, at der kunne være på hendes lille krop OG en logrende hale. Halen var kun ca. 3 tommer lang og stump i spidsen. Drejede set sig om en hale, der var blevet voldsomt snoet eller kuperet af opdrætteren? Eller havde hun mistet en del af halen som følge af en læsion? Eller var hun født med en abnormt kort hale? Og hun havde et voldsomt underbid, Mens mine øjne og hænder fortsatte med at undersøge hende, opdage jeg, at hendes kønsdele var opsvulmede. Hun er løbsk eller drægtig. Hun ser ud til at være ca. et år gammel. Denne meget lille, spinkle familietæve med underbid og kort hale var ikke blevet steriliseret. Internatsmanden, der lagde mærke til min omhyggelige undersøgelse af tæven, sagde, at hun kunne have parret sig med en gravhund. På dette tidspunkt bad jeg til, at jeg havde et mareridt. Dette kunne ikke passe. Manden fortsatte: Hun blev taget ud af det hus i gade, hvor der var dette mord i sidste uge. Du husker, der hvor den ene ægtefælle skød den anden. Da politiet reagerede på skyderiet, opdagede de mange hunde i huset 19 og tilkaldte dyreværnet. Borderen var i et værelse med mindst fem gravhunde. Det lød, som om der også var andre hunde, der var blevet fjernet fra det samme hus. Racerene eller bastarder - hvad ved jeg. På dette tidspunkt ønskede jeg ikke at høre mere! Da jeg havde sagt til internatsmanden, at jeg ønskede at adoptere hende, satte han hende tilbage i boksen og jeg blev sendt ned til kontoret. Der betalte jeg 35 dollars for nr. 616 Border Terrier. Jeg fik at vide, at HVIS jeg lod hende sterilisere, ville de refundere mig 20 dollars, og at jeg også skulle lægge mærke til alle de lækkerier, der var i hendes adoptionstaske. Der havde ikke været noget dyrlægeeftersyn, men jeg fik tilbudt 6 dollars. Jeg meddelte dem, at jeg ville tage hende til min egen dyrlæge. Jeg satte hende af hos min dyrlæge og gav ham besked om, at hun skulle have et grundigt eftersyn. Hvis de ved undersøgelsen fandt noget alvorligt i vejen med hende (som f.eks. et alvorligt hjerteproblem eller lignende), skulle hun aflives. Jeg ved, at Border Terrier Welfares midler er begrænsede, og at der er en stigning i antallet af reddede Bordere, og derfor må midlerne bruges til at dække udgifterne for de hunde, der er størst sandsynlighed for, vil blive adopteret, og ikke for dem med alvorlige problemer med helbred og temperament. Resten af dagen tilbragte jeg med at ringe flere gange til dyrlægen og fik følgende at vide: Borderen havde alle de parasitter, som nævnes i lærebøgerne, inklusive hjerteorm. Behandlingen for hjerteorm ville blive dyr. Et medicinalfirma, der havde møde i Kansas City i 20 går, ringede tilfældigvis til dyrlægen, da de ledte efter en blodprøve fra en hund med hjerteorm. De fik Borderens blod, og til gengæld ville de måske give en pengegave, så Borderen kunne blive behandlet. Lederen af dyrlægeklinikken er modstander af velgørenhedssager. To af pigerne på klinikken har påtaget sig ansvaret for udgifterne i forbindelse med Borderens pasning og behandling. Borderens journal er blevet taget ud af mit kartotek, så jeg ikke får nogen regning, og er i stedet anbragt i de to pigers kartotek. Den dyrlæge, som ejer praksis (og som er en af mine yndlingsdyrlæger, en rigtig blød mand, som elsker Borders) er bortrejst indtil på mandag, men han vil måske beslutte sig for at dække omkostningerne. Hvis vi får denne lille pige gjort rask, vil hun blive steriliseret og anbragt i et af de mange kærlige hjem, der gerne vil have hende. Vi har givet hende navnet Curry. Jeg er overvældet af klinikpigernes gavmildhed. De er begge ugifte, og har begrænsede midler. Jeg vil give en pengegave til sagen, hvis min dyrlæge ikke selv dækker udgifterne. Og Leslie Ward, ejer af en Border, som også bruger denne dyrlæge, har tilbudt at hjælpe. På dette stadium er penge ikke det vigtigste. Vi står heller ikke og mangler et hjem. Og jeg er der til at rådgive og hjælpe de fremtidige ejere. Min egentlige bekymring her drejer sig om ansvarlige opdrættere og ejere! Uanset hvor omhyggelig du er, kunne dette have været en af DINE hvalpe. Jeg ved, at det kunne ske for en af mine, eller for en hvalp, som en af mine hunde er far til. Vi siger, at vi ikke er ligeglade, og at vi prøver at være ansvarlige ejere og op-
drættere - og at disse situationer opstår. MEN, lad os alle bestræbe os MERE på at forhindre det! Opdrættere, husk at se jeres hvalpekøbere meget nøje an. Hvis hvalpen sælges til en køber, der bor langt væk, er det endnu mere vigtigt nøje at forhøre sig om hvalpekøberens forhold. Og ejere af avlshanner skal have fuld tillid til, at de tæver, der kommer til deres hunde, ejes af ansvarlige opdrættere, som er oprigtigt interesserede i racen og de hvalpe, som de lader komme til verden. Curry -afsnit II Gode nyheder - Curry lider ikke af brucellose. Hun er fortsat i isolation på grund af infektionen i hendes øvre åndedrætsorganer. Når denne er forsvundet, hvad de mener den vil være om et Sommeren har været lang og varm i år, og selv til gravprøverne var det så varmt, at nogle hunde simpelthen mistede pusten. Nu hænger udholdenheden i den forbindelse nøje sammen med jagtlysten/modenheden/koncentrationsevnen, så for de helt unge hunde er det ikke altid nok med en jernkondition, men det skader ihvertfald ikke! Den letteste måde at gi hunden en god kondition på, er at cykle med den. Man skal dog ikke starte før den er færdigudviklet, og det vil for borderens vedkommende sige omkring et år. Og naturligvis skal man starte i det små, med korte ture, inden man øger afstanden. Kondition... par dage, begynder behandlingen for hjerteorm. På grund af Borderens meget vindende personlighed, gør personalet på klinikken alt, hvad de kan, for at få hende gjort 100% sund og rask! Vi værdsætter højt den gavmildhed, som er kommet til udtryk fra mange mennesker, der har givet penge til Curry! Vi har fået dækket omkostningerne i forbindelse med behandlingen af Curry, men vi takker for jeres tilbud! Til jer, som var villige til at give en pengegave, vil jeg foreslå, at I overvejer at sende pengene til North American Border Terrier Rescue, c/o Jo Ellen Wolf, 132 Buckboard Dr., Martinez, GA 30907. Uheldigvis vil der i fremtiden være redningsaktioner, som har brug for din hjælp. Det er vigtigt at hunden traver, når man cykler med den. På den måde belaster den kroppen mindst - ulveflokken bevæger sig også altid i trav, når den skal bevæge sig fra sted til sted og ikke lige er på jagt. I tilgift til en god kondition, kan cykeltræningen også ind imellem løse op for låste og trippende bevægelser og i det hele taget give en kønnere muskelfordeling på hunden. MEN - nogle hunde finder det uendelig kedeligt at trave 10 kilometer, og så må man finde alternative træningsformer. Her er en anden træningsmetode, der for nogen hunde har vist sig at være mere effektiv, svømning. Svømning belaster naturligvis hundens led og sener noget mindre end det at cykle, desuden virker 21 vandet afkølende i årets varme måneder, hvilket jo kun er en fordel. Men det er jo ikke alle, der er så heldige at bo et sted, hvor de kan motionere hunden i vandet hver dag. Sidst, men ikke mindst, spiller foderstanden også ind. En hund i rimelig Efter endt europaudstilling mødte vi en tam ræv der godt ville spise Ole s madpakke. Det ville vi andre nemlig ikke, og så blev han da fri for at skulle trækkes med den i flere dage. (madpakken altså). Vi (Lene og Ole Hjelme, Iben og Terry Ormand) skulle hen og aflevere noget materiale til Ole s firma(øst). Da stod den så 20 m væk og kiggede, Terry fløjtede og så kom den så hen til os. Den var helt tam. Da de fleste af os efterhånden kun er vandt til at se ræve bag tremmer til en gravprøve, eller flade ude på motorvejen, så var det faktisk en meget sjov oplevelse. Den varede lige nøjagtig ind til Lene hev sin border frem. Så fortrak ræven en smule. en ræv skal ikke være tam, sagde hun, og spise madpakker. Nej den skal sandelig skydes og hænges op på vægen. O.s.v., o.s.v. en udtalelse der vakte stor forargelse blandt det forskellige kontor personale, der straks bedyrede at ræven hermed var ansat i firmaet til at spise En ræv efter højt smørrebrød Champion of Champions kondition, der vejer blot 500 gram for meget, vil altid have en dårligere udholdenhed end en hund i tilsvarende kondition, der vejer hvad den skal. Husk det nu: For hvert kilo en border vejer for meget, forkortes dens liv med et år! Sissel højt smørrebrød hver fredag. (hvis den altså kom igen efter at havde fortæret Ole s madpakke). Tamme ræve er en meget stor plage i Kbh. området. De render og roder alle steder, kan have alle mulige sygdomme, og selv om de er tamme, så er det jo ikke nogen hund. Som alle andre pattedyr er de jo søde som små og det er jo svært at lade sådan en være (tænk bare på en sommerhus kat). Det er ikke altid rart at se hvordan vilde dyr i naturen er blevet gjort afhængig af søde mennesker, der ikke mener noget ondt, men som ikke kan overskue det når dyret er vokset op. - så hvis du nogen sinde kommer over et dyrebarn som er forladt, så gør både dyret og dig selv den tjeneste at ringe til nærmeste dyrlæge, eller dyrernes værn. De kan så oplyse hvem du skal kontakte. Iben Lind Ormand I weekenden 11-12 oktober løb den første Champion of Champions Grand Prix -udstilling af stablen. FCI stod som arrangør, og deltagerne var årets ti grup- 22 pevindere fra hvert af 28 lande. Desuden var det muligt at melde til udstillingen med nationale eller internationale champions, hvoraf de tre bedste kom til at
konkurrere med de officielle repræsentanter fra de forskellige lande. Terriergruppens deltager fra Finland var - ikke overraskende - Border terrier Foxforest Flying Finn, der også tog fløjen på årets Europaudstilling i Bella Centret. Gruppebedømmelserne blev foretaget af tre dommere, der hver gennemgik hver enkelt hund, og uddelte points fra 0-100. FCI Supreme World Group Champion of Champions i terriergruppen blev Miisa, og se, om hun ikke også bankede den Sydrussiske Ovtcharka, Riesenschnauzeren, Gravhunden, Akita Inku en, Petit Bassett Griffon Vendeen en, den Irske Setter, Welsh Springer Spaniel en, pudlen og Salukien!! Med maxpoints 300, så de tre BIS-dommere var helt enige om, at hun skulle vinde. Så den allerførste FCI Supreme World Champion of Champions blev en Border terrier! Udover titlen fik Miisa en Victor (hundeverdenens Oscar), to gigantiske pokaler og ikke mindst en guldbarre på 100 gram. Pudlen fik sølv og Salukien bronze. Sikken en oplevelse det må ha været! Stort tillykke til ejerne Maarit Simstedt og Tuija & Seppo Saari! Sissel Jeg, Malte blev introduceret i sidste nummer af Borderposten. Her har han været på udstilling... Sakset fra det svenske Border Terrier Bladet 4/87 og oversat af Sissel En dag blandt de smukke Nu har jeg, Malte, oplevet noget af det mest utrolige som påstås at kunne forgylde en hunds normalt noget pauvre liv. Det at skulle udstilles officielt! - Det er godt at ha en officiel bedømmelse, sagde Moderen til Faderen, som, svagt nok efter min mening, samtykkede. Vi ankom til stedet i den årle morgenstund og der kom øjeblikkeligt den første grund til glæde: - dyrlægeeftersyn! Hvor uværdigt! Jeg er rask, og hør bare, hvad der så skete! Så skulle vi finde vores firkantede ring. Pølseformede Morten skulle være sammesteds, da selv han påstås at ligne en borderterrier. Det vrimlede med mennesker og hunde, og himmelske dufte fra tæver i løbetid bedte sig. Men jeg blev sandelig beklemt ved at se alle disse hunde, der tydeligvis var så svage og dårligt gående at de måtte køres i små vogne. Hvad var dog dette? Heldigvis for dem var der dyrlæge på stedet, for en del havde det øjensynlig forfærdeligt dårligt. Der var hængt forhæng op over vogne og bure, for at beskytte disse stakler, der formodentlig lå på det yderste, fra nyfigne og medlidende blikke. Vi fortsatte imidlertid i retning af vores (?) ring, mens Morten, der så at sige var gået til biddet, opkastede hidsige stridsråb med maksimal decibelstyrke. Jeg noble fremtoning gav derimod ikke en lyd fra mig, da jeg forstummedes af et uhyggeligt syn. Arme medlemmer af alle hundes broderskab stod tøjret som køer i stalden i mystiske stillinger, hvor der blev kæmmet, børstet, klippet, sprayet, og jeg tror sågar en del arme ofre blev malet! Jeg så det tydeligt!! 23 Mor stoppede op, betragtede noget ufatteligt lurvet og strakte venligt hånden frem for at give et ligeså venligt og velment klap. Det resulterede øjeblikkeligt i at en hysterisk far til det lurvede kom farende og i umiskendelige vendinger foreholdt mor, at hun ikke skulle spolere den pels han havde børstet og sprayet i en time. Mor trak hånden til sig med et såret og uforstående blik. Vi fandt borderringen og mødtes der af næste forfærdende syn. Skulle det være Borderterriers? Det så næsten ud som en samling af højbenede, magre stankelben med håraffald. Jeg blæste mig lidt ekstra op, for at vise hvordan en border skal se ud (Morten behøvede ikke at blæses særlig meget op). Vor opdrætter fra for længe siden kom til og begyndte desperat at hive i vores pelse. - Sådan kan de ikke se ud. Er de ikke trimmede? - Joda, sagde mor glad. Det er nok bare en tre uger siden. - Det kan ikke passe, sagde den pelshivende dame og så ud som om alverdens sorger var landet for hendes fødder. Har I udstillingsliner? spurgte hun med plaget røst. Vi, som har så flotte, flettede halsbånd.. - Ja, det tror jeg, sagde mor, hvis vi da huskede at få dem med. Damen så ud som om hun var ved at briste i gråd. Hun mente tydeligvis, at det der med udstillingsliner var noget væsentligt. Far ville bidrage til konversationen og påpegede, at hundene i hvert fald var med. Denne vits affødte ikke noget svar, men mennesket begyndte i stedet at løbe 24 rundt med sine egne stankelben, mens hun ivrigt klemte på et grønt pivedyr af gummi. Jeg væmmedes. Hvor var alle de robuste og hyggelige hundemennesker? Hvor end man vendte blikket var der velklædte, langkjolede, spidsskoede, skotskternede, blåhårede (jovist) væsener. Til og med Morten holdt kæft af ren forfærdelse. Men ind i ringen kom vi. Et langt væsen med mørkerød pels på hovedet og en kjole, som var en maharajahs yndlingshustru værdig begyndte at trække, trykke og klemme på mig. Da jeg opdagede, at hun tilmed havde lange, mørkerøde kløer, lagde jeg mig bestemt ned på bordet. - Vær venlig at stille hunden op, sagde dommeren (for hende var det). - Det tror jeg ikke går, sagde mor. Når først han har lagt sig, så har han nok til hensigt at blive liggende (og det havde hun ret i!) - Hvordan skal jeg så kunne mærke på ham?? kom det med en vis irritation i stemmen. - På gulvet er det nok bedre, sagde mor opmuntrende. - Så tag den ned! kom det fra den rødkloede. Men nu var det slut med min ellers engleagtige tålmodighed. Jeg ville ikke være rar på gulvet, men kom med truende lyde, hvilket til min store glæde fik mennesket til at opgive den noget ulige kamp. - Mer end en andenpræmie kan jeg ikke gi, hvis jeg ikke får lov at se ordentligt på ham, lød dommen. - Aldeles udmærket, jublede mor. Præcis hvad vi kom for. Tak!!
Den gallaklædte så ud som om hun hverken troede øjne eller øren, da hun så mor og far klappe sine dygtige små hunde, ivrigt viftende med de blå bånd. Hun var tydeligvis stødt på en afart af lavpræstationsidioter, der havde sneget sig ind af vanvare. På min kritik stod der for kraftig Helt korrekt, når der nu ikke skulle ha stået beundringsværdig muskuløs. På Mortens stod der På dagen noget overvægtig, og den som kender Morten vil vide, at det ingenlunde kun er på dagen, anser Jeg, Malte Med talrige slik i ansigtet var hvalpens gensynsglæde tydelig, og tårerne i Kim Lunds øjne talte også deres tydelige sprog... Hanhunderegister Listen indeholder alle hanhunde, der er blevet BIR-placeret eller har fået 1. præmie på grav i 1995/1996/1997 og dem, der siden er tilmeldt. Vil du have din hanhund på listen, så ring til Søs. Smillas vandgang Følgende historie stod at læse i den lokale avis, og er indsendt af Kim Lund. Smilla reddet af Falck af Birger A. Andersen Arnakke Doolittle (Rhozzum Night Owl - Rosymay v Tinsdal), grizzle. Bente Busk Nielsen, 75 89 90 69 Ashbrae Finnian (Irton Traveller At Ashbrae - Crosbyrose Anna Of Ashbrae), grizzle. Iben Lind Ormand, 75 95 81 98 En københavnsk hundeejer fik sit livs chok, da han ved 18-tiden var ude og lufte sine to elskede borderterriere på Damhusengen i Vanløse. Pludselig forsvandt den kun tre måneder gamle hvalp Smilla, mens den legede lystigt i græsset sammen med familiens voksne hund. Den lille hund var faldet i en åben kloakbrønd, hvor dækslet var blevet skubbet af nedefra af vandtrykket efter eftermiddagens skybrud. Beboerne i kvarteret har flere gange oplevet problemet før, og frygter, at det næste gang er bliver et barn, der ryger i kloakken. Jeg nåede lige akkurat at se, at min hvalp faldt de tre meter ned i kloakken og landede på ryggen i det hurtigtstrømmende regnvand. Vandet løber mod Damhussøen, og jeg regnede ærlig talt aldrig med at se Smilla i live igen, fortæller Smillas ejer - Kim Lund. Den granvoksne kok fik i desperation selv løftet det tunge jerndæksel af den næste kloakbrønd, men kunne hverken se eller høre sin stakkels hvalp. Han fik slået alarm til 112, og efter tre kvarter lykkedes det Falckfolkene at få lokaliseret hundehvalpen. I skæret fra en lygte kunne de netop skimte hundens våde ører i kloakken ved den brønd, den var faldet ned i. Bed redder Udstyret med livline og åndedrætsværn kravlede Falck-redder Thomas Petersen ned i kloakken, hvor hvalpen kæmpede for livet med kun forkroppen oven vande. Hunden var stiv af skræk og havde hele bagkroppen under vand. Da den så mig, klamrede den sig ind til mig, men da den opdagede, at det ikke var dens ejer, bed den mig i hånden gennem handsken, fortæller redningsmanden, som straks kravlede op fra dybet og overrakte den dirrende hvalp til sin rørte ejer. Boltin' Blue Wildman (Dalshøj Laban - Ragsdale Countess), blå/tan, Peter Linder-Madsen, 42 39 60 70 Borderhouse Danish Diamond (Thoraldby Tiptoes - Arnakke Cazy), grizzle, Fritze Hylager Jensen, 53 48 93 12 Charly (Lutra's Akturus Ajax - Rhozzum Lightsome), grizzle. Jytte og Helge Rasmussen, 44 94 03 70 Dalshøj HokusPokus (Behm Jocasta Just Cheviot - Dalshøj Kiss Me Kate), blå/tan, Klaus Hartmann, 46 75 77 18 Dalshøj Kevin (Behm Jocasta Just Cheviot - Dalshøj Eliza)blå/tan, Grethe Hedelund, 48 39 46 64 Dalshøj Vulkan (Digbrack Barley Mo - Dalshøj Eliza) blå, Kent Jacobsen, 65 96 47 57 25 26
Dandyhow Sunday Times (Dandyhow Claudius - Incheril Mulberry of Dandyhow), grizzle, Hanne Sonne, 56 96 60 68 Digbrack Barley Mo (Valmyre Magician of Dandyhow - Digbrack Topaz ), grizzle, Hanne Sonne, 56 96 60 68 Foxforest Taste Of Whisky (Double Scotch - Foxforest Saint Herself), grizzle, Tinna Grubbe, 53 48 27 23 Hjelme Ivanhoe (Dalshøj Quincy - Tallarnas Tiff-Annie), grizzle, Lene & Ole Vinther Hjelme, 75 86 36 62 Hjelme Kilroy (Digbrack Barley Mo - Tallarnas Tiff-Annie), blå/tan, Hanne Laine Jensen, 62 62 21 62 Holckenhus Gambler (Thurøs Hertug - Gniske), grizzle, Kjeld Jensen, 98 26 90 49 Hunters' House Badger (Ragsdale Redcoat - Ottercap Wuthering Heights), grizzle, Jytte Sørensen, 75 85 15 50 Laban (Rostgaards Mack - Kikki), grizzle, Ethel Duholm, 59 29 34 39 Ottercap Houdini (Clipstone Ceriph - Ottercap The Look), grizzle, Hanne Sonne & Bengt Kvitzau, 86 68 61 86 Ragsdale Redcoat (Ragsdale Whynot - Ragsdale Crusty), grizzle, Sissel Bagge Blindbæk, 59 19 48 28 Rasmus (Ulrik - Babooshka), grizzle, Gitte Sværke og Henrik Jylling, 53 76 46 32 Stentoft s Fievel (Foxforest Taste Of Whisky - Borderhouse Beachflower), blå/tan, Søs Stentoft, 53 48 10 12 Fødsler Ashbrae Finnian med Borderhouse Beauty Queen. 3 hanner, 3 tæver. 5 red grizzle, 1 grizzle. Borderhouse Anisette fødte den 15.09.97. 3 hanner og 2 tæver efter Brackenhills Fleshermann. Hunters House Campbell (Reedwater Desert Storm - Ottercap Wuthering Heights), grizzle, Per Thomsen, 48 70 56 43 Hunters' House Castor (Reedwater Desert Storm - Ottercap Wuthering Heights), grizzle, Helle Hardis, 53 48 05 40 Hylager s Fitou (Foxforest Taste Of Whisky - Brockhole Bumble Bee), grizzle, Fritze Hylager Jensen. 53 48 93 12 27