Kære generalforsamlingsdeltagere: Jeg vil gerne, som formand for bestyrelsen, byde jer alle sammen velkommen til den 100. generalforsamling i Hvalsø Brugsforening. 100-års jubilæum. Som sagde i min velkomst er det generalforsamling nr. 100 og det har betydet at Hvalsø Brugsforening indenfor den sidste tid har fejret dette jubilæum på mange forskellige områder. Den nøjagtige dag for jubilæet var langfredag den 3. april og derfor blev første fejringsdag torsdag den 9. april med stort morgenbord i butikken og butikken var flydt op med fremragende billige tilbud og har været det siden da. I lørdags var der så stor fest i HvalsøHallen - på grund af sygdom deltog jeg ikke selv, men jeg har kun hørt rosende omtale af arrangementet. Fremragende mad og underholdning. Det er dejligt af Hvalsø Brugsforening kunne lave en fest som Hvalsø aldrig havde set magen til. Sponsorstøtte: Super Brugsen Hvalsø har i det forgangne år blandt andet støttet følgende: Kulturnatten Torsdagskoncerterne Kultur Karavanen Skovløberen - Hvalsø Badmintonklub Hvalsø Gymnastikforening Hvalsø Tennisklub Hvalsø Ride klub Hvalsø Idrætsforening fodbold Skjoldenæsholm Golfklub Hvalsø Hallerne Hvalsø Bio Hvalsø Løbeklub- Teater Solaris samt en lang række andre klubber og organisationer. Vi har jo stadigvæk vores donationsstander hvor vi fordeler kr. 10.000,- pr. gang til tre forskellige formål. Det er dig som kunde der bestemme hvem der skal have pengene. Pengene fordeles forholdsvis efter hvor mange røde mønter der kommer i de respektive kasser. Hjemmeside Jeg skal også i år minde jer om vor hjemmeside (www.sb-hvalsoe.dk). På siden er der ud over praktiske oplysninger, tilbud og forskellige links også et afsnit med vedtægter og referater fra generalforsamlingen de sidste par år og regnskaber. Efter generalforsamlingen vil de godkendte regnskaber for 2014 for Hvalsø Brugsforening, Søarkaden Hvalsø ApS og Hvalsø Brugsforening Holding ApS blive lagt på hjemmesiden. Dagsaktuelle informationer findes på vores Facebook profile SuperBrugsen Hvalsø Regnskab: Vor butik har igennem 2014 haft en meget fornuftig omsætning, stigende med ca. 2 mil. i forhold til 2013 og det er derfor et efter bestyrelsen tilfredsstillende regnskab for 2014. Regnskabet for 2014 endte med et overskud på kr. 994.592 mod et overskud på kr. 968.357 for 2013. Direktør Kim Kanstrup vil fremlægge regnskabet under et senere punkt på dagsordenen. Søtorvs-projektet Direktør Kim Kanstrup vil i forlængelse af min beretning give en status på dette projekt. Bestyrelsesseminar Bestyrelsen har besluttet at den hvert år vil afsætte en hel dag til et seminar. Det har været ledelsens ønske at butikken skulle friskes op og i den forbindelse besøgte bestyrelsen og direktøren 3 forskellige butikker til inspiration.
Vi besøgte Præstø Madmarked, og 2 Superbrugs-butikker som lige har været igennem en ombygning - Lynge Ugerløse Brugsforening og Havdrup Brugsforening. Nu er det ikke første gang vi har været på butiksbesøg men det er min opfattelse at Hvalsø Brugsforenings butik stadigvæk står flot. Det kan selvfølgelig altid hentes inspiration og et par af de nye tiltag kan I allerede se frisk fisk i delikatessen og et modningsskab i hvilket der hænger lækkert kød. Gourmet-aften. På grund af jubilæet blev gourmet-aftenen i foråret 2015 sprunget over. Cirkus Baldoni Da arrangementet med Cirkus Baldoni i 2014 var en succes kan af kommende begivenheder nævnes at SuperBrugsen igen i år har købt alle 600 billetter til Cirkus Baldonis forestilling her i Hvalsø arrangementet finder sted onsdag den 12. august og der kommer selvfølgelig opslag om dette. Bestyrelsen Bestyrelsen består i dag af mig som formand, næstformand Gert Daugaard, sekretær Preben Mortensen, alm. bestyrelsesmedlemmer er Lotte Eghøj og Karina Estrup. I bestyrelsen sidder også 1 medarbejderrepræsentant souschef Nanna Rasmussen. Når vi senere kommer til valget til bestyrelsen, er det en fornøjelse at kunne konstaterer at de medlemmer af bestyrelsen som er på valg er villige til genvalg det drejer sig om bestyrelsesmedlemmerne Gert Daugaard, Lotte Eghøj og mig selv nærmere om dette når vi når til dette punkt på dagsordenen. Lotte er ikke til stede i dag hun har inden datoen for generalforsamlingen blev besluttet sagt ja til at deltage i et politisk seminar med KL (Kommunernes Landsforening). Lotte har et oplæg om hvordan man skaber vækst i yderområder og hun bruger bla. Søtorvet som eksempel. Seminaret løber over to dage, mandag og tirsdag. Der deltager 500-600 politikere i dette seminar. Vi har efter min mening også en bestyrelse hvor vi på de vigtige områder økonomi og daglig handel er dækket rigtig godt ind hvilket medfører at vi på bestyrelsesmøderne kommer godt rundt omkring de emner der tages op. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke bestyrelsen for det gode samarbejde. Mens jeg nu er i gang skal der fra min og bestyrelsens side selvfølgelig også igen i år siges tak dels til direktør Kim Kanstrup for et meget fint samarbejde med bestyrelsen og selvfølgelig også en tak til personalet for en som sædvanlig god arbejdsindsats - også i 2014. Med disse ord vil jeg afslutte min beretning Kim Kanstrup vil nu give en status på på Søtorvs projektet og her efter vil jeg, selvfølgelig sammen med den øvrige del af bestyrelsen og direktør Kim Kanstrup stå til rådighed for besvarelse af spørgsmål eller ønsker om uddybende forklaring.