Ligestillingsrapport 2003 for Skatteministeriet



Relaterede dokumenter
Socialministeriets ligestillingsrapport 2005

Ligestillingsrapport 2017 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Til Finansministeriets ressort hører departementet og tre styrelser; Personalestyrelsen,

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Ligestillingsrapport 2015 fra. Kulturministeriet

Ligestillingsrapport til Ligestillingsministeriet

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Følgende myndigheder og institutioner under Forsvarsministeriet har mere end 50 ansatte:

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Miljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement

Notat. Middelfart Byråd. Dato: 2. september 2011 Sagsnr.: Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Assens Kommunes ligestillingsredegørelse for 2017 skal beskrive perioden den 1. november 2015 til den 31. oktober 2017.

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Langeland Kommunes Ligestillingsudvalg 30. januar 2017

Beskæftigelsesministeriets departement

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Designskolen Kolding

Resultater for ligestillingsredegørelser. Hovedrapport

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold.

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Erhvervs- og Vækstministeriets departement

27/8/ xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

Transport- og Bygningsministeriets departement

Skatteministeriets departement

Statens Administration

Ligestillingsredegørelse

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Arbejdsskadestyrelsen

Den Danske Filmskole

Gennemgang af pointsystem til ligestillingsredegørelsen

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Lyngby-Taarbaek Kommune

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Digitaliseringsstyrelsen

Professionshøjskolen UCC

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Den 7. november 2006 Århus Kommune

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Baselinerapport for Skatteministeriets koncern Charter for flere kvinder i ledelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Finansministeriets departement

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Cphbusiness - Copenhagen Business Academy

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Professionshøjskolen Metropol

NaturErhvervstyrelsen

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Statens Museum for Kunst

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Patent- og Varemærkestyrelsen

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Lemvig Kommunes ligestillingspolitik

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Ligestillingsredegørelse 2011 Nyborg Kommune Kvinder skal springe ind i kampen om topposterne og mændene skal springe ind i ligestillingsdebatten.

Politikker Handlinger Forventede resultater

Ligestillingspolitik

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Transkript:

Departementet 6. november 2003 J.nr. 2003-010-0041 Personale og økonomi Ligestillingsrapport 2003 for Skatteministeriet Oktober 2003 P:\SurveyAndDataAnalysis\PLS Survey projekter\mainstreaming.dk\portal\ligestillingsrapporter\skat ligestillingsrapport2003.doc

Ligestillingsrapport 2003 for Skatteministeriet 1. Sammenfatning af ligestillingsredegørelserne... 3 1.1 Initiativer indenfor personalepolitikken... 3 1.2 Kønssammensætningen i forhold til stillingskategorier... 3 1.3 Gennemførelse af en medarbejdertilfredshedsundersøgelse og indarbejdelse af mainstreamingsspørgsmål... 4 2. Fremtidige initiativer og udfordringer indenfor kønsmainstreaming... 5 2.1 Nye initiativer i ToldSkats Ligestillingsudvalg... 5 2.2 Mainstreaming af henholdsvis mænd og kvinder i ved opstart af egen virksomhed... 5 2.3 Optimering af ligestillingsinformationer i ToldSkat... 5 2.4 Fokus på mainstreaming af lovforslag indenfor Skatteministeriet... 5 Side 2

1. Sammenfatning af ligestillingsredegørelserne Den samlede redegørelse for ministeriet er udarbejdet på baggrund af de informationer, som de i alt 11 enheder i Skatteministeriet har samlet sammen i hver deres redegørelse. Med ibrugtagning af det nye elektroniske indberetningssystem er der lagt op til en effektivisering af indberetningerne i forhold til især talmaterialet. Overordnet set arbejder de forskellige enheder på såvel lokalt som centralt niveau videre i det spor, der for alvor blev lagt med ligestillingsredegørelsen 2001. 1.1 Initiativer indenfor personalepolitikken Det er fokus på orlovsmuligheder, ligelig repræsentation i arbejdsgrupper, udvalg og i forbindelse med udvælgelse til førlederkurser og forfremmelser. Dette indebærer desuden, at der er fokus på at fremme kønsblandede arbejdspladser og tilrettelægge arbejdet, så det passer til både kvinder og mænd. Og endelig betyder det, at der arbejdes med at mainstreame personalepolitikken i form af at indarbejde kønsaspektet indenfor eksempelvis kompetenceudvikling, fremme af en rummelig og mangfoldig arbejdsplads, samt i forhold til hhv. mænds og kvinders lønudvikling. Samlet set er der stadigvæk behov for at fastholde fokus på den ligestilling, som har med hhv. mænd og kvinders muligheder at gøre på arbejdspladsen. 1.2 Kønssammensætningen i forhold til stillingskategorier I ToldSkat er der næsten dobbelt så mange kvinder som mænd ansat, men der er kun godt 10% kvinder ansat på de øverste ledelsesniveauer. I ToldSkat øges kvindernes andel på de lavere niveauer, således at der blandt mellemlederne er godt en tredjedel kvinder (i lønramme 36 og 37), mens der blandt funktionscheferne er mere end 40% kvinder ansat. Der arbejdes i ToldSkat på fortsat at få en bedre kønsfordeling på ledelsesniveauerne, og dette kan ses ved at der bl.a. er en større tilgang af kvinder end mænd til førlederkurserne, og ved at der også fremover lægges vægt på at opfordre kvinder til at deltage i lederafklaringskurser. I Landsskatteretten er der en ligelig fordeling af mænd og kvinder på lederniveau, om end der er flere mandlige chefer med personaleansvar. I Departementet er der også en meget ligelig kønssammensætning, men der er forholdsvist få kvindelige ledere med personaleansvar. Her er der i alt 4 kvindelige ledere med personaleansvar mod i alt 13 mandlige ledere med personaleansvar. Side 3

I Departementet frekventeres førlederuddannelse af næsten lige så mange kvinder som mænd. Hertil kommer, at der uddannes omkring 25 projektledere i 2003, hvor der er en lille overvægt af kvindelige deltagere på uddannelsen. Ud fra det gennemgåede talmateriale vurderes der fortsat at være behov for at rette blikket mod kønssammensætningen i forhold til stillingskategorier, herunder andelen af kvindelige ledere i Skatteministeriets enheder. Dette betyder, at der også fremover vil blive lagt et mainstreamingsperspektiv ind i forhold især karrieremuligheder og udviklingen af en rummelig kultur på arbejdspladsen. Indberetning af bestyrelser under Ligestillingslovens 11 styk 1 Landsskatteretten har en bestyrelse, der er omfattet af Ligestillingslovens 11 styk 1. Bestyrelsen består af i alt 8 medlemmer, hvor der er 4 kvinder og 4 mænd. Brugerundersøgelser i Landsskatteretten Landsskatteretten tager hensyn til mandlige og kvindelige klageres individuelle behov ved den personlige og individuelle behandling, der foretages af alle sager. Regelmæssige brugerundersøger, der gennemføres hvert andet år, viser at både kvinder og mænd generelt er tilfredse med den service, som Landsskatteretten yder. Konklusionen er derfor, at de enkelte personer føler, at der bliver taget tilstrækkeligt hensyn til deres individuelle behov, herunder hensyn, der måtte have sammenhæng med deres køn. 1.3 Gennemførelse af en medarbejdertilfredshedsundersøgelse og indarbejdelse af mainstreamingsspørgsmål Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen i ToldSkat 2003 viste, at både mænd og kvinder er tilfredse med deres udviklingsmuligheder, med arbejdet, arbejdsforholdene og med balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Der kan ikke påvises nogen markant kønsmæssig forskel på deres svar, hvorimod fuldmægtige og AC-medarbejdere føler sig mest ligebehandlet, og assistentgruppen og HK-erne føler sig mindst ligebehandlet. Konklusionen er derfor, at oplevelsen af ligebehandling hører sammen den funktion og de opgaver, medarbejderen varetager. Det vurderes, at det også fremover er vigtigt at sikre fokus på, hvordan de enkelte medarbejdergrupper og hhv. mænd og kvinder oplever trivslen på arbejdspladsen og deres udviklingsmuligheder. Til brug for dette arbejde vurderes det at være meget hensigtsmæssigt at indarbejde spørgsmål om køn i de undersøgelser, der løbende gennemføres. Side 4

2. Fremtidige initiativer og udfordringer indenfor kønsmainstreaming 2.1 Nye initiativer i ToldSkats Ligestillingsudvalg ToldSkat ønsker at følge op på den kommende revision af personale- og ligestillingspolitikken ved at invitere Ligestillingsafdelingen og Departementet til en drøftelse i Ligestillingsudvalget under HSU om de nye muligheder. Dette initiativ skal især fremme fokus på, hvad mainstreaming er, og hvordan ToldSkat kan generere ideer til initiativer både i Styrelsen og lokalt. Blandt ideerne er f.eks. mere talentpleje af kvindelige lederemner samt fokus på virkningerne af ny løn. 2.2 Mainstreaming af henholdsvis mænd og kvinder i ved opstart af egen virksomhed ToldSkat ønsker konkret at undersøge mulighederne for at starte et mainstreaminsprojekt op, der skal fokusere på kønsmainstreaming i forhold til den vejledning der gives hhv. mænd og kvinder i forbindelse med opstart af nye virksomheder. Projektet kan tænkes at indeholde bl.a. følgende delopgaver: Identifikation af målgruppen, analyse af kommunikationen, eventuelt fokusgruppeinterview, afgrænsning af målgruppen eventuelt geografisk eller branchevist, udarbejdelse af en pjece, samt eventuelt forsøg i en region med et pilotprojekt. 2.3 Optimering af ligestillingsinformationer i ToldSkat Endelig er det i Ligestillingsudvalget besluttet, at arbejdet med den næste ligestillingsredegørelse i 2005 skal procesoptimeres. Dette gøres ved mere præcist at angive, hvilke emner der skal beskrives lokalt, og hvilke emner, der er gældende for hele ToldSkat. Derudover vil der fra centralt hold blive udtrukket personaletal og statistikker for såvel Styrelsen som de lokale enheder, da det er oplevelsen, at det statiske materiale kan blive mere præcist og dermed mere anvendeligt i forhold til en lang række analyser. I næste redegørelse vil der også blive lavet konkrete eksempler på overordnede ligestillingsinitiativer, og der vil kun blive indberettet, hvor områderne arbejder med det, der ligger ud over disse allerede beskrevne initiativer. 2.4 Fokus på mainstreaming af lovforslag indenfor Skatteministeriet I Departementet er der stor fokus på mainstreaming, og der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der har som formål at sikre, at Skatteministeriets lovforslag fremover screenes i forhold til, hvorvidt de kan indeholde kønsmæssige skævheder i implementeringsfasen. Dette arbejde skal lægges ind som en naturlig del af den lovvejledning, der i dag ligger til grund for arbejdet med lovforslag. Side 5

Derudover deltager Departementet i en arbejdsgruppe, som er nedsat under Ligestillingsafdelingen med det formål at sikre udarbejdelsen af statistisk materiale med et kønsmæssigt perspektiv for øje. Dette arbejde skal fremover indgå som del af Danmarks Statistiks hjemmeside. Endelig deltager Departementet i det koordinerende arbejde med Ligestillingsafdelingen omkring styregruppe, netværket for kontaktpersoner og udarbejdelsen af en værktøjskasse til mainstreaming. Udfordringen er fortsat at udbrede kendskabet til mainstreaming, udvikle redskaber til at støtte op om de processer der i forvejen eksisterer indenfor lovgivningsprocessen, samt tydeliggøre behovet for at udvikle en decideret mainstreamingsstrategi, der opleves naturligt af alle parter. Side 6