Dansk Palliativ Database

Relaterede dokumenter
UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Faglige visioner Palliation

Afgrænsning og indhold af Dansk Palliativ Database

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Palliativ indsats i DK

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Få mere livskvalitet med palliation

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Temadag: En værdig død

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

En værdig død - hvad er det?

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

1. JANUAR DECEMBER

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

DMCG-PAL. Dansk Palliativ Database. Årsrapport Mogens Grønvold Maiken Bang Hansen Mathilde Rasmussen

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Videncenter

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden

DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation

Samarbejdsaftale den terminale patient

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

At være pårørende til en kræftpatient

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab

Transkript:

Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken Bang Hansen, ph.d.-studerende Mathilde Adsersen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende, Bispebjerg Hospital, Palliative Medicinsk Afdeling

Dansk Palliativ Database, i et historisk perspektiv 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder i styregruppe (14 personer) Litteraturgennemgang 2008 Sendt oplæg i høring 2009 Nationalt høringsmøde, revision Godkendt SST Driftstilskud fra Danske Regioner 2010 Åbning (februar) I styregruppen er hver region repræsenteret ved hospice & palliativt tema (16 personer, formand Professor Mogens Grønvold)

Palliativ indsats WHO definerer palliativ indsats som en indsats, der har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Palliativ indsats: Basisniveau - foregår i den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave (herunder almen praksis, kommuner og sygehusafdelinger). Specialist niveau (specialiseret palliativ indsats) foregår i de dele af sundhedsvæsenet som har palliation som hovedopgave (hospicer og palliative teams/afdelinger).

Palliativ indsats WHO definerer palliativ indsats som en indsats, der har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Palliativ indsats: Basisniveau - foregår i den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave (herunder almen praksis, kommuner og sygehusafdelinger). Specialist niveau (specialiseret palliativ indsats) foregår i de dele af sundhedsvæsenet som har palliation som hovedopgave (hospicer og palliative teams/afdelinger).

Afgrænsning Specialiseret, palliativ indsats Alle patienter henvist til specialiseret, palliativ indsats Hver patient, der er henvist, tastes en gang af hver enhed Så få variabler som muligt at taste ind Kun medtage informationer, som kan uddrages af en journal

Dækningsgrad Enhedsniveau: 100 % (43 enheder ud af 43 indberetter til databasen) Patientniveau: 2010: 96%, 2011: 98 % og fra 2012:100 %.

Årsrapporter siden 2011 Socio-demografiske data (køn, alder, diagnose, børn, boligforhold etc.) Fem kvalitets indikatorer: 1. Kapacitet 2. Ventetid 3. Adgang for patienter med kræft 4. Tværfaglig konference 5. EORTC spørgeskema (EORTC-QLQ-C15-PAL) (PROM)

Årsrapporter siden 2011 Demografiske og socio-demografiske data (køn, alder, diagnose, børn Boligforhold etc.) Fem indikatorer: 1. Kapacitet 2. Ventetid 3. Adgang for patienter med kræft 4. Tværfaglig konference 5. EORTC spørgeskema (PROM)

EORTC-spørgeskema: Symptom-screening Udgør screening for 9 af de hyppigste symptomer og problemer: Smerte, fatigue, dyspnø, kvalme, forstoppelse, søvnproblemer samt reduceret psykisk velbefindende, fysisk funktion, og appetit.

Hvad ved vi fra årsrapporterne om EORTCspørgeskemaet? I 2010 udfyldte 38 % af patienterne EORTCskemaet, i 2013 var tallet 55%. Responsraten varierer efter: År (generelt sket en stigning siden 2010) Sted (responsrate: 0-94 %)

Ph.d.-projekt: Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats

Ændringer i den gennemsnitlige symptomscore alt efter respons rate:

Resultater Responsraten var statistisk associeret med tre symptomer: dyspnø, appetitløshed og fysisk funktion. Men. Effekten af responsraten var meget begrænset, selv steder hvor responsraten var under 20 % (højest 7 point på en 100 pointskala).

Konklusion Hypotesen om selektion bias kunne ikke bekræftes (fx lavere symptomscore steder med lav deltagelse pga. kun patienter med lav symptombyrde blev inkluderet). Der er ikke grund til at ekskludere data fra steder med en lav responsrate.

Tak for opmærksomheden