Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Transkript

1 Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014

2 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder og barrierer (Helle Timm, 11 3 ) 2. At leve med uhelbredelig sygdom set fra patientens synsvinkel (Karen Marie Dalgaard, 18 3 ) 3. Palliativ indsats på sygehuset (Lene Jarlbæk, 25 3 ) 4. Hjemmedød den svært opnåelige drøm (Mette Raunkiær, 1 april) 5. Når ægtefællen dør omsorgen for efterladte (Jorit Tellervo, 8 april)

3 Palliativ indsats på sygehuset Lene Jarlbæk, ph d., forsker, Palliativt Videncenter (PAVI) overlæge, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

4 WHO s definition (2002) af palliativ indsats Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Har sygehuset en rolle i forhold til palliativ indsats? tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial, og åndelig

5 Sundhedsudgifternes procentvise andel af BNP Kilde: Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien af Keld Møller Pedersen, sundhedsøkonom

6 Hvorfor har vi et sygehusvæsen? Det er en fælles forsikringsordning som giver os TRYGHED Hvorfor skal også sygehuset tilbyde PALLIATION? - vi har brug for at vide, at vi kan lindres, hvis vi bliver ramt af livstruende (fremadskridende) sygdom PALLIATIV INDSATS => LINDRING og TRYGHED

7 Styr på sygehusvæsenet et hæfte fra Danske Regioner Forord af Bent Hansen, formand for Danske Regioner Målgruppe: Alle, der interesserer sig for, hvordan vi får råd til at fastholde og udvikle et sygehusvæsen i verdensklasse (politikere, embedsmænd, interesseorganisationer, medier og sundhedspolitisk interesserede borgere ) De danske sundhedsudgifter er historisk vokset betydeligt langsommere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Danske sygehuse er blandt de mest effektive i verden, og udviklingen i det danske sygehusvæsen er på mange måder en succeshistorie Alle ønsker: Behandlinger af høj kvalitet - Dygtige og tilfredse medarbejdere Kort ventetid - Gode patientrettigheder for blot at nævne nogle af de hensyn, der skal balanceres inden for budgettet Kilde: husv%c3%a6senet.ashx

8 Palliation på sygehuset - i verdensklasse? WHO s definition (2002) Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.

9 HT: Muligheder for lindring hvor? Familie og øvrige netværk (venner, naboer m fl ) Basal palliation (egen læge, kommunalt ansat personale, herunder plejehjem, almindelige hospitalsafdelinger m v ) Specialiseret palliation (hospicer, udgående palliative teams, palliative hospitalsafdelinger)

10 De involverede parter i den palliative indsats Modtagere Patienter og pårørende/efterladte Udbydere (de, som skal tilbyde/yde) Sundhedsvæsenet Primærsektoren Sekundærsektoren sygehusene De sundhedsprofessionelle Behandlere Plejepersonale

11 Modtagere af palliativ indsats De palliative patienter Hvem er de? Hvor er de? Hvornår er de palliative?

12 hvem er de palliative patienter?

13 hvem er de palliative patienter?

14 hvor er de palliative patienter? Hjemme? På sygehus? På hospice?

15 hvor er de palliative patienter? Diagnose Primær sektoren Praktiserende læge Hjemmesgpl./hj.pleje Behandlingsplan behandling tid Sekundær sektoren Indlæggelse Indlæggelse Ambulante besøg

16 hvor er de palliative patienter? - når de er på sygehuset lbnr sygehus antal afdelingsledelser lbnr sygehus antal afdelingsledelser 1 Aalborg Frederikssund 3 2 Himmerland 1 24 Gentofte 8 3 Vendsyssel 9 25 Glostrup 7 4 Thy-Mors 6 26 Helsingoer 2 5 Hospitalsenheden Vest Herlev 15 6 Randers og Grenaa Hilleroed 12 7 Hospitalsenheden Midt Hvidovre 10 8 Aarhus Rigshospitalet 28 9 Horsens 7 31 Holbaek 7 10 Sydvestjysk Kalundborg 1 11 Soenderjylland Koege 6 12 Lillebaelt - Fredericia 3 34 Nykoebing Falster 5 13 Lillebaelt - Give 1 35 Naestved Lillebaelt - Kolding 8 36 Ringsted 2 15 Lillebaelt - Middelfart 3 37 Roskilde Lillebaelt - Vejle 9 38 Slagelse 6 17 OUH - Odense Psykiatri Region Nordjylland 5 18 OUH - Svendborg 9 40 Psykiatri Region Midtjylland Amager 1 41 Psykiatri Region Syddanmark Bispebjerg Psykiatri Region Hovedstaden Bornholm 3 43 Psykiatri Region Sjaelland 6 22 Frederiksberg 6 totale antal afd.ledelser 410 Kilde: au.%20kortl%c3%a6gning%20iii.pdf

17 Blandt afdelingens klientel, kan I da komme ud for, at Kan I komme ud for at have nogle ptt har en livstruende sygdom, som ikke er forbigående palliative (incl. patienter kroniske blandt tilstande, afdelingens hvor gradvis forværring patientklientel? kan medføre død)? afd. type Ja % Nej % Total (N) akut afd anæstesi børn diverse kirurgi maligne medicin psykiatri alle Tema 1: Afdelingens involvering i palliation

18 Hvornår bliver man palliativ? Tidlig palliativ fase målrettet livsforlængende (evt. helbredende) behandling Sen palliativ fase varer typisk måneder, aktiv sygdomsrettet behandling er ophørt Terminal palliativ fase patienten er døende (dage til uger) Lidelse, måske kurabel. Behandling målrettes lidelsen Lidelse, ikke kurabel. Behandling målrettes lidelsen diagnose

19 Systematisk vurdering af behov - og håndtering Patienterne skal evalueres systematisk i forhold til mulige behov for palliativ indsats!!!

20 Realistisk vurdering af patient og forløb valg af udrednings-/behandlingsintensitet

21 Smertelindring en menneskerettighed

22 Kilde:

23 For at sikre en velfungerende tværfaglig palliativ indsats både på den enkelte afdeling, i kommunen og i almen praksis og mellem disse er der behov for, at ledelserne de enkelte steder prioriterer området, og at der fokuseres på koordination både på organisatorisk niveau og i forbindelse med de enkelte patientforløb De involverede fagprofessionelle skal have de rette kompetencer til at udføre den palliative indsats, ligesom alle involverede bør samarbejde omkring organisationen og udførelsen heraf

24 Målgruppen for palliativ indsats er alle patienter med livstruende sygdom og palliative behov samt deres pårørende. Målet for indsatsen er at lindre patientens lidelse, uanset om lidelsen er af fysisk, psykisk, social eller eksistentiel/åndelig art. For at opnå dette er en tværfaglig, helhedsorienteret indsats afgørende. Den palliative indsats inddeles i basal og specialiseret palliativ indsats. Den basale palliative indsats foregår i den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave (herunder almen praksis, kommuner og sygehusafdelinger) Den specialiserede palliative indsats varetages i den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave (herunder palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospice).

25 Hovedparten af patienter med palliative behov ønsker at tilbringe mest mulig tid i deres hjem, og tilbringer faktisk også mest tid dér og ønsker tillige også at dø hjemme. Da det kun er et mindretal af patienterne, der modtager specialiseret palliativ indsats, er det meget væsentligt, at kvaliteten af den basale palliative indsats er høj. Dette kræver, at medarbejderne på det basale niveau er velkvalificerede, og at de ved behov har mulighed for at modtage råd og vejledning fra medarbejdere med specialiseret palliativ viden. Det er væsentligt, at ledelsen prioriterer opgaven. Selvom den potentielle målgruppe for palliativ indsats således er stor, er det væsentligt at være opmærksom på, at: mange palliative behov allerede varetages som led i den almindelige behandling, omsorg og pleje, men blot ikke benævnes palliativ indsats.

26 Den Danske Kvalitets Model: Standarder relevante for palliation DDKM indeholder flere standarder, som er relevante i et palliativt perspektiv. Det drejer sig om (november 2011): (Citat fra SST, s.59) Standard Smertevurdering og -behandling Standard : Palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende Standard : Omsorg for den afdøde patient

27 Den Danske Kvalitets Model Standard : Palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende Indeholder krav til at institutionen har retningslinjer for palliativ behandling, som skal omfatte: 1) organisering af institutionens palliative behandlingstilbud fx palliative team, adgang til enestue, kontakt og adgang til institutionen, når patienten opholder sig i eget hjem 2) understøttelse af patientens ønsker herunder lindring og smertebehandling, livsforlængende behandling, genoplivning og livstestamente, obduktion og pårørendes involvering i det palliative forløb 3) støtte- og rådgivningsmuligheder for pårørende 4) tilbud om undervisning til pårørende, når deres deltagelse i patientbehandlingen er nødvendig for patientens udskrivelse/midlertidige ophold i hjemmet 5) samarbejde med primærsektor.

28 Den Danske Kvalitets Model Standard Omsorg for den afdøde patient omhandler, om personalet udviser korrekt og værdig omgang med den afdøde og dennes pårørende. Indeholder krav til at institutionen har retningslinjer for 1. information til afdødes pårørende 2. respekt for de pårørendes ønsker 3. istandgørelse af afdøde patienter 4. fremvisning af afdøde 5. opbevaring, transport og udlevering af afdøde 6. mulighed for videregivelse af oplysninger om en afdøds sygdom/dødsårsag/dødsmåde til nærmeste pårørende

29 Den Danske Kvalitets Model Standard Smertevurdering og -behandling Indeholder krav til at institutionen har retningslinjer for 1. de typer smerte- og patientkategorier, som institutionen behandler, 2. metoder til vurdering af smerter afhængig af patientkategori 3. krav om fastsættelse af behandlingsmål for den planlagte smertebehandling 4. vejledning i anvendelse og administration af lægemidler til smertebehandling 5. krav til dokumentation af smertevurdering, information, behandlingsplan og effekt af smertebehandlingen.

30