every child every nation every day hvert eneste barn hvert eneste land hver eneste dag



Relaterede dokumenter
Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Pinsedag 4. juni 2017

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Jeg bygger kirken -3


Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

INDHOLD GUD ER KONGE 5

Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Prædiken til søndag den 25. maj Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Hvordan høre Gud tale?

Studie 12 Menigheden 67

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Studie 12 Menigheden 68

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Til Herrens tjeneste -4

sider af et Fællesskab

Jeg bygger kirken -4

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Guds engle -2. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Studie. Den nye jord

Til Herrens tjeneste -1

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

studie Studie Treenigheden

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Himlen, Guds smukke hjem

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hvad er det, du siger -2

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

Respekt! Jeg frygter Gud! -2

Studie. Kristen forvaltning

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Guds engle -2. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

2.2 Du har potentiale

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Jer er en vinder -2. Guds fulde rustning retfærdighedens brynje

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Studie. Kristen forvaltning

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Program for foråret 2016

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

nu titte til hinanden

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

appendix Hvad er der i kassen?

21. søndag efter trinitatis

Indhold samling: Bibelens røde tråd samling: Helligånden formidler samling: Shhh! Gud taler samling: Nåde-leverandør

Transkript:

De røde sider: Idéer til Exciting Days i din børneklub Materialer De grønne sider: Stor åbenhed for evangeliet på Færøerne Ethvert grønlandsk barn har brug for Gud De blå sider: At undervise børn om mission At kende Gud hjælper os med at løse problemer Læs om ny vision: every child every nation every day hvert eneste barn hvert eneste land hver eneste dag

Evang angelisk Børnemissions mål: Vi træner børnearbejdere - både teoretisk og praktisk. Vi hjælper børnearbejdere med at begynde nye børneklubber. Vi producerer undervisningsmateriale. Evangelisk Børnemission har brug for støttevenner til at nå dette mål. Hver enkel medarbejder lever i tro og har brug for, at der er nogle, der vil støtte deres arbejde økonomisk. Hvis du vil være med til at støtte, at børn kan høre om Gud, så brug vedlagte girokort eller kontakt Evangelisk Børnemissions kontor for information om gratis betalingsservice. Redaktion: Kresten Jensen Hanna Jensen, redaktør Maj Nedenskov Hanna og Kresten Jensen Hanna og Kresten er landsledere. Udover lederopgaverne underviser de på kurser og deltager i børnearrangementer. Derudover koordinerer Kresten arbejdet på hovedkontoret, og Hanna er redaktør af `fokus på barnet og hjemmesiden. Dorthe Lykke Jensen Dorthe koordinerer nye materialeudgivelser. Hun underviser desuden ved kurser og er leder for Teens To Children. Maj Nedenskov Maj er ansat ¼ tid og er leder i Teens To Children og er med i redaktionen af `fokus på barnet. Sommerlejr lejre Hvert år arrangerer Evangelisk Børnemission lejre forskellige steder i landet. Målet er at skabe et godt lejrmiljø med udfordringer for alle børn - kirkevante såvel som kirkefremmede. Foruden praktiske opgaver, leg og underholdning lægges der på lejrene stor vægt på undervisning i Guds ord. Mange børn har mødt Jesus - nogle for første gang. Andre har oplevet stor glæde og fået et bedre selvværd ved at være på en moppefri lejr. Ring 48 48 35 46 for bestilling af lejrbrochure og mere information. Børnelejre Jylland: Grindsted - uge 26 Sjælland: Kilden ved Roskilde Fjord - uge 28 og uge 29 Teen-Action sommerlejr Sjælland: Kilden ved Roskilde Fjord - uge 26 Layout: Alex Wallin, skriverstuen.dk Tryk: Øko-Tryk tlf. 9681 3111 Udgiver: Evangelisk Børnemission Kongevejen 68, 3480 Fredensborg Telf. 48 48 54 65 Fax. 4847 6546 e-mail: ebdk@ebdk.dk Hjemmeside: www.ebdk.dk Oplag. 1000 eks. Giro nr. 903 11 38 Bank nr. 2274-0564630950 2 Teens To Children har fremstød i uge 30/31 Er det dig der skal hakke grønsagerne til alle de mange dejlige børn, der skal med på vores lejre? Vi har både brug for hjælpere og erfarne køkkenfolk.

every child every nation every day hvert eneste barn hvert eneste land hver eneste dag Vi mangler folk og midler til det store projekt, udtaler Kresten Jensen, leder af Evangelisk Børnemission i Danmark. Ny hjemmeside og andagtsbog for børn i et nutidigt sprog skal hjælpe alle børn verden over til at få evangeliet hver eneste dag. Mange ved, at Evangelisk Børnemissions formål er at støtte alle bestræbelser for at bringe evangeliet til børnene. Men nogle børn har kun anledning for at høre evangeliet en gang imellem, og det er det, der nu skal ændres, så det snart vil blive muligt for hvert eneste barn at få evangeliet hver dag. Over hele verden arbejder Evangelisk Børnemission i disse måneder med den vision. Første del af visionen er at lave andagtshæfter som et ganske almindeligt barn kan forstå, selv om de intet aner om kristendom. Anden del af visionen er, at børn på alle verdens sprog kan gå ind på Internettet og hver dag læse et nyt stykke og løse nye opgaver fra Bibelen. Desuden kan børnene hver dag læse en personlig hilsen og et svar fra en vejleder. De fire største europæiske sprog vil være i funktion i løbet af efteråret. Vi håber, at Gud giver os de nødvendige medarbejdere, så vi i Danmark kan påbegynde arbejdet i år og måske være klar med de første ting inden udgangen af 2006. Første del af visionen er klar, når du er klar! Her i Danmark har mange arbejdet med andagtshæfterne gennem mange måneder, og nu er det første hæfte ved at være klar til layout og trykning, men vi har brug for hjælp. Vi har brug for et ubegrænset antal forbedere for at tingene skal lykkes. Vi har brug for en eller flere, som kan lave layout af andagtshæfter og de brevkurser som følger temaerne. Vi har brug for ca. kr. 10.000,- for at få trykt hvert andagtshæfte. Der er 60 andagter i hvert hæfte. Nogle af andagtshæfterne vil blive solgt fra vores forlag, men en hel del vil blive givet gratis til børn eller solgt for en symbolsk pris. Mange børn har allerede fået velsignelse af andagtsbogen Alt det omtalte med andagtshæfter og Internet er gennem to år blevet afprøvet flere steder i verden med en fantastisk velsignelse som resultat. Vi ønsker ikke at spilde hverken tid eller penge,og netop derfor bruger vi megen energi på at komme ud med et projekt i et sprog, alle børn kan forstå, så det nye tiltag kan få den bedst mulige start. Vil du hjælpe? Lederen af Evangelisk Børnemission på verdensplan, Reese Kaufmann var meget bevæget, da han fortalte om de foreløbige resultater af andagtshæfterne. Han havde fået masser af takkebreve og viste en laset andagtsbog, der kom fra en afrikansk dreng, der skrev: Min bog er helt slidt op, jeg vil være lykkelig for at få en ny. 3

Vogt mine lam på Færøerne Af Hanna Jensen 100 engagerede børnearbejdere mødte op til en børnemedarbejderkonference, vi afholdte på Færøerne sidst i februar. Duften af tørret fårekød mødte os, da vi trådte ind i lejrbygningen. Der var venlige smil overalt. Færingerne er et venligt og åbent folk. Et kig ud af vinduet fortalte om høje fjelde med græssende får og rolige vandløb. Fra de fjerneste bygder begyndte børnearbejdere at komme med deres bagage og forventninger. Der var helt unge børnearbejdere helt ned til 13-14 år, mens andre var kommet i den mere modne alder. Men alle havde det samme på hjerte: de færøske børn. Det var mange år siden, de sidst havde haft en konference. Faktisk var det 17 år siden, at medarbejdere fra Evangelisk Børnemission havde været der og holde kursus. Undervisningen lørdag om at personliggøre en bibelhistorie, så børnene kan bruge den i deres hverdag, udfordrede mange. En kom og sagde: Før plejede jeg bare at fortælle historien. Nu har jeg lært, hvordan jeg skal undervise en tekst, så børn kan bruge den i deres hverdag. Hanna underviste, hvordan man kan undervise bibelvers på mange spændende måder. Børn har brug for mere end en god historie Fredag aften udfordrede Kresten Jensen med et tema: Hvorfor evangelisere børn? Flere blev så opmuntret af det, at de ville begynde en bedegruppe i deres menighed, så børnearbejdet kunne vokse endnu mere. Samal Mikkelsen fra Klaksvik ville gå hjem og arrangere fire bedegrupper, som skiftevis skulle bede for børnene hver søndag formiddag i et tilstødende rum. På spørgsmålet om det kunne lade sig gøre, var der ingen tvivl. 4

Også de små børn skal høre om Gud I seminaret om, Hvordan laver vi børnekirke for de mindste var der pyntet op med balloner og pink stof. Deltagerne fik mange idéer til, hvordan de kunne undervise børn i en bibeltekst ved brug af børnenes sanser. Der var sanglege, bibelhistorie med legodukker og sang med rasleting. Blandt deltagerne var der stor bevidsthed om, at også børnene kan komme til tro på Jesus. Menighederne oplever, at mange børn kommer til tro på deres sommerlejre. Seminaret om søndagen, om `at rådgive børn til frelse, blev til yderlig hjælp i, hvordan de kan lede et barn til Jesus ved hjælp af Den Ordløse Bogs farver og derefter give barnet frelsesvished. Ved måltiderne var der livlig snakken og yderlige spørgsmål. Mange havde gode oplevelser fra deres børnearbejde på Færøerne, som de gerne ville dele. For eksempel fortalte en om et fremstød, de havde lavet for 300 børn, som 100 voksne havde stået for. Søndag middag tog deltagere godt mættede, men glade, hjem. Én udbrød i farten: Nu har jeg fået gnist igen til mit børnearbejde. Guds ord siger: Vogt mine lam. Børn fra store og små bygder venter. Ansvaret er stort, men Guds nåde er større, til at udnytte den store åbenhed, der er på de Færørske øer nordøst for Danmark. Hvert fjerde barn på Færøerne hører om Gud på sommerlejr Brødremenigheden er den største evangeliske frimenighed på Færøerne. Hver sommer arrangerer de 11 ugers sommerlejr, som bliver afholdt på deres lejrsted med plads til 300 børn. Sommeren igennem kommer der omkring 1300 børn. Det er en fjerdedel af alle børn på Færøerne. En del af børnene kommer normalt i en søndagsskole, men mange af børnene tager også deres kammerater med. I modsætning til Danmark er det tilladt at tale om Gud alle vegne. Det er tilladt at gå ind i skoleklasser og børnehaver og give børnene evangeliet. Færøerne er et land med mange muligheder for at forkynde evangeliet for børn. På Færøerne er åbenheden stor overfor evangeliet. Her lytter 100 børnearbejdere intenst til, hvordan de kan fortælle børnene om Gud. 5

Ethver ert tg grønlandsk barn har brug for Gud Børn fra hjem med misbrug og alkohol Grønland er et land med alkoholproblemer, men i dag er alkoholproblemerne større i Danmark end i Grønland. Forbruget af alkohol pr. indbygger er noget større i Danmark end i Grønland. Hash er et langt større problem end alkohol og så kender vi også til et blandingsmisbrug mellem alkohol og hash. De hårde stoffer er heldigvis aldrig slået igennem i Grønland. Et større problem end rusmiddelsmisbrug er sexuelt misbrug. Jeg vil godt vove den påstand, at mindst 80% af den voksne del af befolkningen er blevet sexuelt misbrugt som børn, og kun de færreste har fået det bearbejdet. Det skaber store problemer - også for deres børn. I en del hjem har børn oplevet både mord og selvmord. Det påvirker i allerhøjeste grad situationen i et hjem. Jeg vil gerne slå fast, at mange grønlandske børn har det rigtigt godt, mange af dem har det bedre end danske børn. De er mere sammen med forældre og bedsteforældre, de er meget ude i naturen, og de har et langt friere og sundere liv. Men der findes også mange grønlandske børn, der i den grad er omsorgssvigtede. Det kan skyldes alkoholmisbrug i hjemmet, men det kan også skyldes, at familien er svag af andre grunde, det kan skyldes store psykiske problemer hos begge forældre, fordi de er blevet misbrugt som børn. Det kan skyldes mange ting. Derfor ser vi nok flere omsorgssvigtede børn i Grønland end i Danmark og hjælpen er længere væk, fordi der er så få psykologer i forhold til befolkningstallet, og fordi præsterne i Den Lutherske Kirke svigter, både i forhold til sjælesorg med voksne og i forhold til børnearbejde. Af Bjarne Nederby Forhenværende præst og børneklubleder på Grønland. Gennem mine 13 år som klubleder i et kristent socialt arbejde for børn og unge har jeg glædet mig over, at ethvert grønlandsk barn kender fadervor eller ataatarput, som bønnen hedder på grønlandsk. Børnene lærer den tidligt, før de kommer i skole, af forældrene eller bedsteforældrene, og de har en stor respekt i forhold til bønnen. Da vi i Grønland fik den nye bibeloversættelse, og der også skete små ændringer i ataatarrput, besluttede jeg, at vi skulle følge den nye oversættelse, men det fik en pige til at holde op med at komme til vores åbent hus og sige til sin bedstemor, der er medlem af menighedens ældsteråd: Jeg vil ikke komme der mere, for de laver om på ataatarput. En dag, da der var lidt megen løben omkring i klublokalet og legen udviklede sig lidt voldsomt, faldt Jesus på gulvet og gik i stykker. Det vil sige, at et kristusbillede i glas og ramme røg en tur på gulvet og glasset splintredes. En af drengene kom farende hen til mig med og med stor forargelse i stemmen, sagde han: Du skal skælde dem ud, for Jesus er gået i stykker. Det gav mig anledning til en god snak med drengen om Jesus, og at han kan holde til meget. Men episoden siger igen noget om den ærefrygt mange grønlandske børn har omkring Gud, Jesus og det åndelige. Qupaloraarsuk-Klubbi er et godt tilbud til mange børn En stor del af børnene i klubben kommer fra de svageste familier i byen. I klubben kan børnene møde varme og kærlighed, en favn at putte sig i og en klar kristen forkyndelse. Her kan de sammen med voksne bede til Jesus. Ethvert grønlandsk barn kender fadervor, men de er ikke vant til, at de kan henvende sig mere personligt til Jesus. Det lærer de i klubben. De lærer, at Gud altid vil være dem nær, og at de altid kan komme til Gud med alle deres problemer, også når det er svært derhjemme. Grønlænderne er et kirkefolk uden nødvendigvis at have et personligt gudsfolk. Derfor er der i allerhøjeste grad brug for mission også blandt børn. Og grønlænderne er meget åbne for evangeliet. 6

I Qupoloraarsuk-klubben lærer børnene, at Gud altid vil være dem nær, og at de altid kan komme til Gud med alle deres problemer, også når det er svært derhjemme. Når jeg nu skriver denne artikel tænker jeg tilbage på mange glade stunder i klubben eller i menigheden, hvor jeg har fortalt Jesushistorier, fortalt børnene om Gud, om Jesus og om hans indgriben i menneskers liv, og hvordan Gud ønsker, at vi skal være hans børn og leve som hans børn, så tænker jeg på mange øjne, der har strålet mig i møde. Øjne hos børn, der følger levende med i beretningerne og berøres af dem. Jeg oplever disse Jesus-historiestunder som nogle af højdepunkterne i vores tid i Grønland. Og det er i det hele taget min erfaring, at børn meget gerne vil høre om Jesus. Også danske børn. I mine mange år som lærer i folkeskolen har jeg fortalt Jesushistorier for mange børn og de elsker det. Denne umiddelbarhed hos børnene, skal vi bruge. Vi må ikke vige tilbage for at forkynde evangeliet for børn. Vi svigter dem, hvis vi viger tilbage. Det er ikke bare underholdning, børnene har brug for, hverken på Grønland eller her, men en undervisning om de bibelske sandheder, så børnene har et grundlag at vælge på og at de får noget, de kan bruge i deres hverdag. Som menigheder er vi forpligtigede til at efterkomme Jesu ord: Lad de små børn komme til mig Årsmøde lørdag den 16. april kl. 14:00 Birkholm Sognehus Hjortespringvej 130 i Herlev Alle er meget velkomne * Vi starter med det officielle årsmøde med årsrapport, regnskaber m.v. * Så giver vi os god tid til at drikke kaffe. * Så bliver der sang og indslag fra de mange aktiviteter, vi er involveret i. * Vi slutter med at spise sammen. Arrangementet er gratis, men af hensyn til kaffe og spisning er tilmelding nødvendig tlf. 48483546 eller e-mail: ebdk@ebdk.dk 7

Færørsk ske Elin ser Grønland som sin missionsmark Af Elin Østerø Jeg har altid boet i Nuuk og har ikke nogen planer om at flytte fra Grønland foreløbig. Jeg kan godt lide at bo her, og da jeg kom ind i mine teenageår, gav Gud mig virkelig et hjerte for børnene i Grønland. I mange år har mine forældre Absalon og Poulina hvert vinterhalvår haft en ugentlig børneklub (Mandagsklub) i vores hjem, hvor de underviser i Bibelen, for børn i alderen fra 9-13 år. Da jeg selv blev for gammel til at deltage, begyndte jeg at hjælpe til med nogle af de praktiske opgaver. Ud over det, har jeg hver sommer, så længe jeg kan huske, også deltaget i en sommerlejr som vores menighed afholder for Nuuks børn, der er plads til 140 børn på en sommer 4 uger med 35 børn ad gangen. Jeg lærte rigtigt meget på Evangelisk Børnemissions Børnelederskole Da Gud virkelig har givet mig et hjerte for børnene i Grønland, har jeg været rigtig glad for mit tre måneders ophold i Schweiz, Kilchzimmer, på Evangelisk Børnemissions børnelederskole. Jeg lærte rigtig meget, bl.a. om forskellige måder at nå ud til børn med evangeliet, og hvordan man mere effektivt kan gøre brug af den tid man har sammen med børnene. Og gennem mit ophold på skolen fik jeg også fornyet og forstærket min vision for, hvor vigtigt det er at nå ud til børnene med evangeliet jo før jo bedre. Børnene glæder sig til, at børneklubben starter igen I øjeblikket har vi ikke noget outreach børnearbejde i vores menighed. Da jeg tog afsted til Schweiz i september måned, besluttede mine forældre at uden hjælp ville det, af helbredsmæssige årsager, være for hårdt at starte mandagsklubben igen. Men til sommer vil vi igen holde sommerlejr, så det er mit ønske til efteråret at starte børneklub igen, og følge op på nogle af de børn, som har været på sommerlejr. Alder: 20 år Bosted: Grønland, Nuuk Arbejde: Butiksmedarbejder Vi har ofte set børnenes interesse og ønske om at komme til Mandagsklub. Når tiden nærmer sig for at starte klubben, hører vi ofte børnene spørge om, hvornår den starter. Så sent som i begyndelsen af januar var der en af drengene som plejer at komme, som spurgte: Mandagsklubbi aallaqqissava? Skal Mandagsklubben starte igen? Så selv om der ikke har været klub den første halvdel af vinteren, husker de det stadig. Men jeg har ikke planer om at starte noget op før efter sommerferien, for mit hjerte er for Grønland og ønsket om at arbejde for Gud her, har draget mig til at søge ud til kysten i månederne frem til sommer, væk fra hovedstaden Nuuk, for at gøre mere ud af sproget. Det er i Nuuk meget nemt bare at klare sig med dansk, men det vil være en stor fordel at kunne snakke ordentlig grønlandsk, for mange af de yngre er ikke så gode til dansk. Jeg håber, at Gud kan bruge mig til at føre mange børn til ham fremover, og opbygge dem i deres tro. Der er mange børn som ikke kender til vores Herre og Frelser, også i Grønland, selvom befolkningstallet ikke er særlig stort. Tak til jer som vil stå sammen med mig i forbøn til Herren for den grønlandske befolkning og mit ophold på kysten, i Maniitsoq. Jeg håber, Gud vil bruge mig til at føre mange børn til tro og opbygge dem i deres tro, siger Elin. 8

At kende Gud Forsættelse af Sam Dorhertys undervisning i det at kende Gud og dermed få forandring ind i sit liv og løsninger på personlige problemer. (De andre afsnit kan du læse på hjemmesiden www.ebdk.dk/fokus på barnet/børnearbejderens problemer og Guds løsning eller få dem tilsendt med posten). Når vi ser Gud, kender ham, vender vore tanker mod ham og tilbeder ham, hvad kan vi så forvente, der vil ske i vores liv? Hvad lærer Bibelen os? Vi har allerede set de fleste af svarene, men det vil hjælpe os at opsummere og repetere dem. Jeg er selvfølgelig ikke i en stilling, hvor jeg kan love noget eller give præcise og absolutte garantier. Men jeg er sikker på, udfra hvad vi allerede har set og studeret i Guds ord, at der er mange velsignelser, som Gud har lovet dem, der adlyder ham. Det betyder ikke nødvendigvis succes og en øjeblikkelig og umiddelbar løsning af problemerne selv om det godt kunne forekomme. Men det betyder, at Gud vil give mere og mere styrke og nåde til at overkomme fejltagelser og klare problemerne, når vi giver ham den rette plads i vore liv. At kende Gud, hjælper os i vores bønsliv Jo mere vi ved om Gud, og jo bedre vi kender ham, desto bedre ved vi, hvem vi taler til, og desto større mulighed har vi for at stole på hans svar. Alle Bibelens store mænd og kvinder, og de store bønnekæmper viser et klart og dybt kendskab til ham, de bad til. Nehemias begyndte sin bøn i Nehemias 1 v5 og 6: Ak, Herre, himlens Gud, du store, frygtindgydende Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker dig og holder dine bud! Lad dog dit øre være lydhørt... Daniel begynder sin bøn i Daniel 2 v20-23: Lovet være Guds navn fra evighed til evighed, ham tilhører visdommen og styrken. Han lader tider og tidsrum skifte, han afsætter konger og indsætter konger; han giver vismændene visdom og de forstandige forstand. Han åbenbarer det uudgrundelige og skjulte, han kender det, som er i mørket, hos ham har lyset sin bolig. Jeg takker og lovsynger dig... Apostlene bad i Apostlenes Gerninger 4 v24: Herre, du, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, du, som har sagt ved Helligånden gennem din tjener, vor fader David:... Jordens konger rejste sig...for at udføre det, som din hånd og din vilje forud havde bestemt skulle ske. Disse mænd kendte deres Gud, og kunne derfor på den baggrund og på det fundament bedre bede til ham. Da disciplene bad Jesus om at lære dem at bede, sagde han til dem (Mat 6 v9-13): Når I beder, skal I sige: Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i Himlen således også på jorden; Giv os... At kende Gud hjælper os til at stå fast Vi har allerede set det løfte, som er givet i Daniel 11 v32, Det folk, der kender sin Gud, står fast. Vi har alle brug for at stå fast åndelig fasthed og at kunne modstå fristelse, modstand og mismod. Vi ser dette illustreret fuldkomment i den mand, som skrev dette vers: I Daniel kapitel 1 ønskede han ikke at risikere besmittelse med den mad, som blev sat frem, og var stærk nok til at modsætte sig at spise den. I kapitel 6 ville han ikke undlade at bede tre gange hver dag, som han plejede, selv om han blev truet med døden og han fortsatte med at bede foran et åbent vindue. At kende Gud hjælper os med at være virksomme i hans arbejde. I Daniel 11 v32 læser vi, Det folk, der kender sin Gud, står fast i ord og gerning. At kende Gud fører os ikke ind i mystik eller ensomhed; det opfordrer os til handling og til lydighed overfor Guds befalinger. Vi kan se dette illustreret i Daniels liv. Han var en mand, som virkelig kendte Gud: I kapitel 9, vers 3 og videre: Han var virksom i bøn. I kapitel 2, versene 4 og 5: Han hjalp andre til at forstå Guds vilje og Guds ord og i særlig grad den sandhed, Den højeste er Herre over menneskenes rige. (kapitel 4 v25) I kapitel 6, versene 1-3: Han var virksom i sit lederskab. 9

At kende Gud, giver os fred i alle situationer Når vi ser den store sandhed, at Gud er på tronen, og at han har fuldkommen kontrol over alt og alle, vil vi have fred fuldkommen fred, den sande fred. Hvorfor skulle vi bekymre os, når Gud er suveræn? I Salme 29 v10 læser vi den store sandhed, Herren har taget sæde over vandfloden, Herren troner som konge i evighed. Og i det følgende vers, læser vi det naturlige resultat og anvendelsen af den sandhed: Herren giver sit folk styrke, Herren velsigner sit folk med fred. Når Peter skriver i 2 Peter 1 v2, understreger han den sandhed, at fred kommer ved at kende Gud, Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre. Det er fred, Gud giver os, når vi ser ham, kender ham, fokuserer på ham midt i alle vore problemer. At kende Gud giver os alt, hvad vi behøver Peter skriver i 2 Peter 1 v3, Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke. Dette alt indbefatter alle ting, som er blevet skitseret ovenfor og mange andre velsignelser såsom: Visdom. At vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham (Efeserne 1 v17). Frihed. Men nu, da I har lært Gud at kende, eller rettere: er blevet kendt af Gud - hvor kan I så atter vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu igen trælle for dem? (Galaterne 4 v9) Vækst. I Kolossenserne 1 v10 skriver Paulus,...og bære frugt med alle gode gerninger, vokse i kundskab om Gud. Kendskabet til Gud er midlet til vor vækst fremfor resultatet af væksten selv om væksten også betyder noget. At kende Gud hjælper os med at klare vore problemer Dette er den naturlige konklusion på alt, som er skrevet indtil nu og bringer os tilbage til vort hovedemne i bogen. Det menneske, som er villig til at forandre sin tænkemåde, og sin grundlæggende selvcentrerede filosofi; det menneske, som lærer at studere Gud og har gjort det til sit mål at ønske at kende Gud bedre; det menneske, som ved, hvordan han skal vende sine tanker til Gud og ikke til sig selv eller sine problemer det menneske er det menneske, som har mulighed for at klare sine problemer på en måde, der herliggør Gud. Salme 13 giver os en strålende illustration af en, som har lært at se løsningen på sine problemer ved at fokusere på Gud. Salmisten David giver i en oversigt i versene 2 og 3, tre problemer, som er blevet en erfaring for ham selv: Mangel på følelsen af Guds nærvær (vers 2) En dyb følelse af sorg og modløshed (vers 3a) En oplevelse af forkastelse og fortvivlelse (vers 3b) Og han råbte Hvor længe..? Hvor længe..? Hvor længe? David havde derefter tre bedeemner til Gud i vers 4: Se til mig Svar mig Giv mine øjne lys, så jeg ikke sover ind i døden Det mest livsvigtige af disse tre bedeemner er, tror jeg, det tredie. David ser sit store behov, ikke for en fjernelse af de problemer, han havde, men for, efter bedste evne, at se tingene i deres rette perspektiv og i særlig grad at se Gud, som han virkelig er. Og det er, hvad der virkelig skete. Gud åbnede Davids øjne, og han så tre store sandheder om Gud. Guds ufejlbare kærlighed, medlidenhed og barmhjertighed (vers 6a) Guds frelse (vers 6b) Guds godhed (vers 6b) Idet David ser og sætter sin lid til disse tre store sandheder om Gud, og ikke til sine problemer, er der tre resultater eller konsekvenser: Han stoler på Guds trofasthed (vers 6a) Han jubler (vers 6a) Han synger (vers 6b) Til eftertanke og overvejelse Se igen på resultatet af dét at kende Gud: det hjælper os til at bede det hjælper os til at tilbede det hjælper os til at være stærke/faste det hjælper os til at være virksomme det giver os stor fred det giver os alt det, vi behøver det hjælper os til at klare vore problemer. Sæt et mærke ved hvert af disse syv områder, hvor du føler, du har behov for hjælp. Vær ærlig overfor dig selv. Det vidunderlige er, ikke kun at se sine behov, men at vide, hvordan disse behov kan blive mødt. Begynd en ny fase i dit liv i dag og beslut på ny, at du vil se, kende, fokusere på og tilbede Gud. 10

At give børn et hjerte for mission Af Dorthe Lykke Jensen Kan du og jeg medvirke til, at Guds rige går frem i vores eget land og ud over hele verden? Selvfølgelig kan vi det! Hvis du underviser børn, har du en oplagt mulighed for at være med til fostre nye forbedere og givere til mission og måske endda nye missionærer! Men hvorfor undervise om mission? Først og fremmest fordi mission ligger på Guds hjerte. Han foreslår os ikke at gå ud i alverden han befaler os det! Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen (Markus 16,15). Jo før vi giver børnene en nød for at række ud til andre, des bedre! Hvordan kan vi undervise børn i mission? Lad os kigge på fire forskellige områder, som er vigtige at undervise omkring: At vide Fortæl børnene om, hvad en missionær er, hvem der kan blivemissionær, og hvad laver missionærer. Undervis om mission i andre lande og kulturer, og hvorfor der er brug for missionærer disse steder. Inviter en missionær (eller tidligere missionær) som gæstetaler til dit børnearbejde. Vis en video om mission i et andet land. Fortæl en missionshistorie overfor eksempel fem uger. Evangelisk Børnemission har et stort udvalg af historier om kendte missionærers liv fortalt for børn. Vi har også historier, der følger et barn i et fremmed land, som kommer til tro efter at have mødt en missionær. Børn elsker disse historier! Måske vil et af børnene i dit børnearbejde modtage et missionskald efter at have lyttet til en missionshistorie! Lad jeres børnearbejde adoptere en missionær (eller et missionsprojekt) og vis billeder, kort, mønter, frimærker, mad osv. fra det land, hvor denne missionær arbejder. Vigtigst af alt: Lad børnene mærke dit hjerte for mission! At bede Lær børnene om, hvor vigtigt det er at bede for missionærer. Forklar dem evt. om, at selv Paulus ønskede forbøn for sin tjeneste (Kolossenserbrevet 4,2-4). Fortæl om, hvad børnene kan bede for (tøj, mad, beskyttelse, visdom, et godt helbred osv.) Når I skal bede, så spørg om, hvem der vil bede for de forskellige behov, som jeres missionær har. Hav eventuelt små billeder af disse behov, som børnene kan holde i hånden, mens de beder. Sørg for at få nyhedsbreve fra jeres missionær. Klip små vigtige bidder ud af nyhedsbrevet og læs dem højt for børnene, inden jeres bønnestund. Nævn 1-2 konkrete bønneemner. Gør det kort og inspirerende! Børn fra Humlebæk Børneklub beder jævnligt for en missionær og samler ind af deres egne lommepenge. 11

At give Lær børnene, at det er bibelsk at give. Brug evt. 2 Korintherbrev 9,1-14 til at undervise dette. Evangelisk Børnemission har også en dejlig historie om velsignelsen ved at give. Den hedder Da Dyakfolket lærte at give. Hvis du lige har startet et børnearbejde op blandt kirkefremmede børn, så vent med at tale om at give, til du har forældrenes tillid. Det ville være ærgeligt, hvis et barn må stoppe, fordi forældrene tror, at du er ude på at tage deres penge. Vælg dit missionsprojekt med omhu! Find f.eks. et kristent børnehjem at samle ind til det er noget, alle kan forstå nødvendigheden af. Sæt mål for, hvor meget I vil samle ind og lav et billede, der kan vise, hvor langt I er nået. Brug din fantasi og lav en sjov målestok! En børneklub samlede ind til et børnehjem i Indien med 33 børn. Målet var at give dem alle mad i én dag. Derfor var et billede af hele børnehjemmet blevet forstørret til A3 og klippet i 33 stykker som et puslespil. Hver gang, der var samlet penge ind til ét barn, klistrede børnene en brik på et stykke karton og kunne på den måde følge med i, hvor langt de var nået. Uge for uge blev puslespillet samlet igen. At gå Fortæl børnene om vigtigheden af at dele deres tro med venner og familie gennem liv og ord. Opfordr børnene til at invitere venner med til jeres børnemøder. Fortæl børnene om, at Gud kalder børn og voksne til mission, og at han måske også vil kalde nogen fra jeres børnearbejde til mission. Tal om de mange forskellige job, en missionær kan udføre, så børnene kan se, at der også er brug for deres talenter på missionsmarken. Bed Høstens Herre om at sende arbejdere fra dit børnearbejde ud til sin høst! 80 % af alle missionærer i dag blev frelst som børn og mange af dem modtog deres kaldelse til missionsmarken, førend de var 12 år gamle. (Helen Rosevear, missionær i Zaire) 12

Da Dyak-folket lærte at give Gælder princippet om at give tiende selv, når man næsten intet ejer? Det fattige Dyak-folk i Vest-Borneo i Østindien afprøvede Guds principper og oplevede hans velsignelser. En enkelt tekst, der evt. kan deles op i flere små afsnit. Tekst og flonellografbilleder: Kr. 70,- Missionshistorier, hvor børn er blevet mødt af Gud, fordi der var nogle, som rejste ud. I Indien lever Ringu og hans familie i frygt for sygdomme, onde ånder og menneske-ædende tigere, indtil missionærere kommer og fortæller dem om Guds magt, der kan beskytte dem. Gennem et realistisk hændelsesforløb på 5 afsnit følger vi Ringus overvejelser, frelse, nederlag og sejr. Ringu, tekst og ringbind: Kr. 145,- Da missionærer kommer til Ti- Fams hjem på Haiti, vælger hun at tro på Jesus frem for at dyrke de voodoo ånder, som hendes far, der er medicinmand, altid har dyrket. Denne historie på 5 afsnit er bygget op omkring virkelige begivenheder og viser, at Gud kan smelte selv de hårdeste hjerter. Ti-Fam, tekst og ringbind: Kr. 145,- Får den fattige skopudserdreng Samuelito sit højeste ønske om at komme i skole opfyldt? Samuelito møder en missionær og oplever, hvordan Gud giver os håb selv under svære prøvelser. Denne virkelige historie i 5 afsnit bruger flere gange Den Ordløse Bog. Samuelito, tekst og ringbind: Kr. 145,- Missionshistorier, hvor børn har fået et kald til at rejse ud og fortælle om Gud. Allerede som 5-årig havde Hudson et dybt ønske om at forkynde evangeliet i hele verden. Gennem denne virkelige historie på 5 afsnit ser vi Guds trofasthed på trods af alle de vanskeligheder, Hudson oplevede, da han rejste ud som missionær til Kina. Hudson Taylor, tekst og ringbind: Kr. 145,- En spændende autentisk historie om missionæren Charles Studd, der som ung gav afkald på alt for at følge Guds kald. Det bragte ham bl.a. til Kina, Indien og Afrika. Denne historie i 5 afsnit kan bruges til at opmuntre troende børn til at tjene Gud. Charles Studd, tekst og ringbind: Kr. 145,- Skomagerdrengen William får et kald fra Gud om at rejse til Indien som missionær. Han møder modstand og skuffelser, men intet kan stoppe ham, for det gode budskab må ud til det indiske folk. Denne biografi er inddelt i 5 afsnit. William Carey, tekst og ringbind: Kr. 145,- 13

Idéer til exciting days Af Annette Hummeluhre og Hanna Jensen Brug andre Inviter en voksen fra menigheden eller en, som du kender, til at komme og fortælle en spændende historie eller vidnesbyrd. Dermed lærer børnene de voksne at kende og den voksne får mødt børnene. Spørg de unge i kirken, om de vil lave en anderledes gudstjeneste for børnene. Lad dem selv komme med idéer og bind det eventuelt selv sammen. Spørg nogle teenagere, om de vil komme og lave et dramastykke over et bestemt emne, som du har givet dem eller som de selv vælger. Det kan være mobning, næstekærlighed eller andet. Er der spejdere i din kirke kan de komme og lave en udendørsdag for børnene. Konkurrencer, snobrød, Guds ord i det fri mm. Inviter en person, der ved noget om mission eller en, som selv er missionær, til at komme og fortælle børnene om mission. Hav en bedestund, hvor I beder sammen med børnene for missionsfeltet mm. Se i øvrigt mere om mission for børn` i dette blad. Inviter en, som er god til børnerytmik eller musik og lad vedkommende lave en musikdag for børnene. Det er også spændende at gøre brug af de forskellige professioner, som de folk, der kommer i ens kirke har. For eksempel har vi en i vores kirke, som arbejder på en CF-kaserne, så vi spurgte vedkommende, om det var muligt at komme ud og få en rundvisning på kasernen. Det var rigtig sjovt at være derude, vi prøvede at køre i deres udrykningsfartøjer samt kravle i deres øvelseslabyrinter. Vi har også besøgt en folkekirke og været oppe i kirketårnet og se klokkerne samt høre dem ringe. Vi kender en tryllekunstner fra en anden kirke, og ham har vi haft inviteret op til vores børneklub adskillige gange. Han var rigtig god til at trylle og give Guds ord indimellem. 14 De fleste ledere har et fast program, de følger uge efter uge. Nogle bruger Evangelisk Børnemissions 5-årscirkel, men uanset hvad, elsker børnene, når der en dag lige pludseligt sker noget andet. Her er nogle idéer til nogle spændende indslag, som du kan flette ind i dit eget kalenderprogram. Arrangementer efter årstiden og ferie/helligdage Til fastelavn kan man holde fastelavnsfest, hvor børnene skal komme udklædt og så vil der blive slået katten af tønden, spist slik og fastelavnsboller. Til påske kan man tage hen til en af børneklubmedarbejderne og finde påskeæg i haven, spise kage og drikke saftevand og så bare lege og hygge. Til jul kan man holde et julearrangement eventuelt på byens hotel eller på den lokale skole og så invitere børnenes familier med Til et sådant arrangement kan man bruge megen tid i børneklubben på at forberede eventuelle optrin af børneklubsbørnene. Til selve julearrangementet kan man for et aftalt beløb servere gløgg med æbleskiver, holde banko, vise optrin/dans, synge julesange, lege osv. Om sommeren kan man: Tage på skovtur med madpakke. Lave en strandtur. Lave bål hjemme i haven og så lave snobrød, grille skumfiduser og lave popcorn i riste. Holde en lille telttur/weekendlejr hjemme i haven eller tage på campingplads. En fredag - lørdag sammen med alle børnene er rigtig sjovt og hyggeligt.

Løb/skattejagt Man tegner et kort over det område, hvor det skal foregå og tegner posterne ind på kortet. Børnene deles op i hold, og så er det ellers med at klare opgaverne hurtigst og bedst. Nogle af posterne kan være: Ridning: To stærke lægger sig tæt ned ved hinanden på alle fire. En af børnene kravler op og anbringer et knæ på hver side af hestens ryg. Det gælder om at komme hurtigst frem til et ansat mål. Find på ét minut: Noget grønt, gult, rødt, brunt og sort. Pistacie-nøds tennis: Stå ved mærke og skyd nødder i spanden med fluesmækker. Der gives fem nødder til hver og point efter hvor mange nødder, der ender i spanden. Bide til bolle: Hver deltager skal forsøge at tage en bid af bollen (uden at røre ved den). Bollen hænger i en snor i et træ. Lederen på posten skal trække i snoren og prøve at undgå, at der bliver bidt i bollen. Der er to forsøg til hver, og der gives point efter hvor mange bid, der bliver taget. Spydkast: Stå ved mærke og kast spyd gennem ophængt ring i træ. Der er to forsøg til hver, og der gives point efter hvor mange spyd, der kommer igennem. Blandede forslag Børn morer sig sammen med de voksne i Annette Hummeluhres børneklub i Sønderjyllannd. Se en kristen film og spis popcorn til. Det gør altid lykke. Lav selv en udendørs dag for børnene med lege, snobrød og popkorn over bål. Hold maddag sammen - spis f.eks. hotdogs eller pizza sammen. Tag et hemmeligt sted hen. Det eneste børnene ved, er, at de skal ud at køre og at det koster et bestemt aftalt beløb. Det hemmelige sted kan være en rundvisning i køkkenet og hvad der ellers er på Mac Donalds og derefter spise der. (Her har vi fået en slags grupperabat for maden). Hold omvendt børneklub, hvor det er børnene der holder klubben, dvs. de holder tekst, holder ro og orden, osv. Tag ud at bowle med børneklubben. Det er også altid en favorit. Børnene betaler selvfølgelig selv en andel af det. Tag i svømmehal. Lav et dramastykke, når I er færdige med at fortælle om en bibelsk person eller historie. Del børnene op i aldersopdelte grupper. Kom selv med forslag til, hvordan de kan gribe det an. 15

5-års-cirkelen - et spændende og varieret materiale med illustrerede bibeltekster, bibelvers og aktivitetsidéer til hver uge i 5 år. Lige til at gå til. Man kan frit fra- og tilvælge indholdet. Nyredigeret og med nye billeder Eksempel på indhold i materialet: Lær en sandhed: Gud vil høre og svare, når du kalder på ham. Bibeltekst: Peter i fængslet Fra En ny vej. Ringbind med teksthæfte. Pris 145.- kr. Børnenes egen mobiltelefon fra idépakken Lad børnene lave deres egen mobiltelefon af en tændstikæske med bibelverset på. Fotokopieringsark medfølger. Idépakke med idéer til hver bibeltekst. Pris kr. 40.- Mobiltelefon som bibelvers Planche til at holde op foran børnene. Pris kr. 42.- ISSN 1601-0701 Bestil materialet på Evangelisk Børnemissions Forlag