Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker på den side du ønsker at komme hen til, kommer du direkte dertil. Verbal og subjekt (udsagnsled og grundled)... 2 Sådan finder man verbal (udsagnsled)... 2 Sådan finder man subjekt (grundled)... 2 Typer af sætninger... 3 Ledsætning... 3 sstamme... 3... 3 Eksempler... 3 Ordklasser - en oversigt... 5 Ord der indleder ledsætninger... 6 Sideordnende konjunktioner... 7 Praktiske råd til komma... 9 Eksempler på sætningsanalyser... 10 Grammatisk ordbog... 12 Ordforklaring Startkomma Et startkomma er et komma der er sat før en ledsætning. De to kommavarianter adskiller sig fra hinanden ved at man i den ene variant vælger altid at sætte startkommaer, i den anden variant vælger aldrig at sætte startkommaer. Slutkomma Komma efter en ledsætning. Der skal altid sættes slutkommaer. Side 1 af 12
Grundlag for kommatering i dansk: Verbal og subjekt (udsagnsled og grundled) Hjælp til kommatering Grundlaget for at kunne sætte komma i dansk er at finde verbal (udsagnsled) og subjekt (grundled). Sådan finder man verbal (udsagnsled) Verbalet (udsagnsleddet) er et verbum (udsagnsord). Man finder verbal på to måder: 1. Ved at finde de ord hvor man kan sætte jeg foran. Herved finder man verber i præsens (nutid) eller i præteritum (datid). 2. Ved at finde imperativer (bydemåder). Man sætter bolle under verbaler. Eksempler 1. Det er dejligt at du kunne komme. Man kan her sætte jeg foran ordene er og kunne. Disse ord er derfor verbaler, og man markerer med boller under: Det er dejligt at du kunne komme. ο ο 2. Tænk at hun blev færdig med rapporten allerede i går. Her kan man sætte jeg foran blev. Derudover er tænk en imperativ (bydemåde) af at tænke. Derfor skal der bolle under disse to ord: Tænk at hun blev færdig med rapporten allerede i går. ο ο Sådan finder man subjekt (grundled) Subjektet (grundleddet) kan være ord fra en række forskellige ordklasser. Man finder subjektet ved at spørge: Hvem eller hvad plus verbalet. Man sætter kryds under subjekter. I eksemplerne bliver det: 1. Det er dejligt at du kunne komme. Hvem eller hvad er? Svar: Det er. Det vil sige at Det er subjekt. Hvem eller hvad kunne? Svar: du kunne. Det vil sige at du er subjekt. Altså har vi: Det er dejligt at du kunne komme. ο ο 2. Tænk at hun blev færdig med rapporten allerede i går. Til et imperativ ligger subjektet så at sige i imperativet. Derfor sætter man både kryds og bolle under imperativer. Hvem eller hvad blev? Svar: hun blev. Altså er hun subjekt. Altså har vi: Tænk at hun blev færdig med rapporten allerede i går. ο ο Side 2 af 12
Typer af sætninger En sætning er en samling af ord mellem to punktummer (eller lignende) hvor der er mindst ét verbal (udsagnsled) og mindst ét subjekt (grundled). Ledsætning indledes med en underordnende konjunktion (et underordnende bindeord) eller indledes med et relativt pronomen (et henførende stedord) eller kunne have været indledt med et af disse ord (det står der bare ikke) Tip Man kan kende en ledsætning ved at man i en ledsætning placerer nægtelsen ikke mellem verbal (udsagnsled) og subjekt (grundled) dvs. mellem kryds og bolle. sstamme den del af en sætning der ikke er ledsætning helsætningsstamme + ledsætning Eksempler Hvor der er streg under ledsætningerne, og hvor der kun er sat komma hvor der skal være komma (uanset kommaprincip). 1. Det var dejligt at du kom i aften. (eller: Det var dejligt du kom i aften.) sstamme Ledsætning 2. Det var et frygteligt regnvej da vi kom frem, og regnvejret fortsatte søreme i tre dage. sstamme Ledsætning Sætning Side 3 af 12
3. Foråret nærmede sig, og vi glædede os til at skulle nyde weekenderne i sommerhuset. 4. Vi overvejede om vi skulle blive i Århus en dag til, eller om vi skulle tage hjem med det samme. sstamme Ledsætning Ledsætning 5. Når du har skrevet referatet, og hvis du faxer det, så skal jeg gå videre med det med det samme. Ledsætning Ledsætning sstamme Side 4 af 12
Ordklasser - en oversigt Hjælp til kommatering Verber Udsagnsord at se, at gå, at sove; nutid: jeg ser, jeg sover; datid: jeg faldt, jeg sov. Substantiver Navneord en seng, et bord, et hus Proprier Egennavne Per, Ulla, Danmark, Østersøen Artikel Kendeord en bil, en rose, den gode bil, det søde hus Adjektiver Tillægsord (fortæller noget om substantiverne, navneordene - 'at være' kan sættes foran tillægsord, fx at være glad, at være ny) den nye bil, manden er ældst Konjunktion Bindeord Sideordnende konjunktioner (binder ord, led og sætninger sammen): og, men, eller, for, thi, så, samt Underordnende konjunktioner (indleder ledsætninger): Neutral konjunktion: at Tidskonjunktion: når, da, idet, før, så snart, efter (at), mens/medens, indtil, fra, førend, inden, til, siden Mådeskonjunktion: ved at, således at, idet, uden (at) Årsagskonjunktion: da, fordi, eftersom, idet Spørgende konjunktion: hvor, hvorfor, hvordan, hvorledes, om, hvorvidt Betingelseskonjunktion: hvis (synonymt m. 'dersom'), dersom, såfremt, ifald, medmindre Følgekonjunktion: så at, således at, sådan at Indrømmende konjunktion: skønt, selvom (el. selv om), om end Hensigtskonjunktion: for at Sammenlignende konjunktion: som, ligesom, sådan som, som om, end Adverbier Biord ("restordklassen" - her findes ord der ikke tilhører andre ordklasser) snart, nu, ud, hjemme, sådan, derfor, ikke, aldrig, alligevel, hvorfor, hvordan, hvor, hvornår Præpositioner Forholdsord (småord der sætter andre ord "i forhold" til hinanden) af, for, hos, i, med, over, på, til Pronomener Stedord (ord der står i stedet for eller viser hen til et andet ord) jeg, du, han, hun, den, det, mig, ham, os, dem, hans, sig, hvem, hvad, hvis (fx ' hvis er skylden?', 'en mand hvis navn er kendt') Numeralier Talord mængdetal: to, ti, tolv osv. og ordenstal: anden, syvende osv. Interjektioner Udråbsord åh, gudskelov, pokkers Side 5 af 12
Ord der indleder ledsætninger Hjælp til kommatering Underordnende konjunktioner underordnende bindeord Alfabetisk oversigt at da dersom efter (at) eftersom end for at fordi fra før førend hvis hvor hvordan hvorfor hvorledes hvorvidt idet ifald imedens imens inden indtil ligesom medens medmindre mens når om om end selvom siden skønt som som om så (at) så snart sådan at sådan som såfremt således at til uden (at) ved at Relative pronomener henførende stedord der, som (når de kan byttes ud med hinanden) hvem, hvad, hvis, hvilke/hvilken/hvilket Side 6 af 12
Sideordnende konjunktioner Sideordnende bindeord Hjælp til kommatering Binder ord, led og sætninger sammen. og, men, eller, for, thi, så, samt Når sideordnende konjunktioner binder ord sammen De dyrkede kartofler, bønner, løg og ærter i deres have. ο Søren og hans kusine tog på ferie sammen. ο Når sideordnende konjunktioner forbinder helsætninger Foråret nærmede sig, og vi glædede os til at skulle nyde weekenderne i sommer- ο ο huset. Jacob kunne vælge at fortsætte træningen i den gamle klub, eller også kunne han ο ο begynde i den nye klub med det samme. Når sideordnende konjunktioner forbinder ledsætninger Der er streg under ledsætningerne. Der er her kun sat komma hvor der skal være komma uanset princip. Vi overvejede om vi skulle blive i Århus en dag til, eller om vi skulle tage hjem med ο ο ο det samme. Vi overvejede om vi skulle blive i Århus en dag til, eller om vi skulle tage hjem med det samme. Det var tydeligt for alle at han havde stort behov for at slappe af, og at han burde ο ο ο tage ferie. Det var tydeligt for alle at han havde stort behov for at slappe af, og at han burde tage ferie. Side 7 af 12
Når du har skrevet referatet, og hvis du faxer det, så skal jeg gå videre med det med ο ο ο det samme. så skal jeg gå videre med det med det samme. Når du har skrevet referatet, og hvis du faxer det, Side 8 af 12
Praktiske råd til komma Uden komma før ledsætninger (uden startkomma) Kommaet fungerer her som et pausesignal. Kommaet vil i nogen grad adskille sætningens indhold. Der skal normalt ikke komma foran ledsætninger. Der skal derfor ikke komma foran underordnende konjunktioner/bindeord som at, da, fordi, mens, når og hv-ordene. Der skal komma efter en ledsætning hvis der følger andet end en ledsætning efter. Der skal ofte komma (eller et andet tegn) foran men. Der skal komma foran og og eller når der er sæt af kryds&bolle på hver side af ordene. Med komma før ledsætninger (med startkomma) Kommaet afgrænser her sætninger. Det vil sige, at kommaet oftest adskiller sæt af kryds & bolle. Der skal ofte komma (eller et andet tegn) foran men. Der skal altid komma foran at, når at står som bindeord (konjunktion). Der skal ikke komma foran at, når at står som mærke til en navneform (infinitiv), som fx at sove, at sidde, at gå, at spise. Der skal ofte komma foran hv-ordene (dvs. foran hvad, hvilke, hvis, hvor, hvordan, hvorfor, hvorledes, hvorvidt). Der skal altid komma foran og og eller, når der er sæt af kryds & bolle på hver side af ordene. Der skal oftest komma foran der / som, når de kan byttes ud med hinanden. Side 9 af 12
Eksempler på sætningsanalyser Hjælp til kommatering 1. Det var skønt at det hurtigt blev forårsvarmt men der var naturligvis risiko for at det igen blev koldt. Det var skønt at det hurtigt blev forårsvarmt men der var naturligvis risiko for at det ο ο ο igen blev koldt. ο Markering af konjunktioner/bindeord (fed skrift: underordnende konjunktion, fed skrift understreget: sideordnende konjunktion): Det var skønt at det hurtigt blev forårsvarmt men der var naturligvis risiko for at det igen blev koldt. Sætningsanalyse (sætningstrappe): Det var skønt men der var naturligvis risiko for at det hurtigt blev forårsvarmt at det igen blev koldt. sstamme Ledsætning sstamme Ledsætning Sætning 2. Fordi han havde feber og var træt kunne han ikke koncentrere sig og det havde nok været bedre hvis han ikke var kommet. Sætningsanalyse: kunne han ikke koncentrere sig og det havde nok været bedre Fordi han havde feber og var træt hvis han ikke var kommet. Side 10 af 12
3. Om det var fordi hun ikke havde lyst til at se familien at hun ikke kom vidste de ikke. Sætningsanalyse: Om det var fordi hun ikke havde lyst til at se familien at hun ikke kom vidste de ikke. 4. Om det var glædeligt eller om det var trist kunne de ikke rigtigt finde ud af. Sætningsanalyse: Om det var glædeligt eller om det var trist kunne de ikke rigtig finde ud af. 5. At hun allerede havde fået nyt arbejde var glædeligt. ο ο Sætningsanalyse: At hun allerede havde fået nyt arbejde var glædeligt. Side 11 af 12
Grammatisk ordbog dansk bindeord biord bydemåde datid egennavne ental flertal forholdsord genstandsled grundled handleform kort tillægsform lang tillægsform lideform navnemåde navneord nutid omsagnsled tillægsord udsagnsled udsagnsord latin adjektiv adverbium aktiv imperativ infinitiv konjunktion pluralis objekt passiv proprier prædikat præposition præsens præsens participium præteritum præteritum participium singularis subjekt substantiv verbal verbum latin konjunktion adverbium imperativ præteritum proprier singularis pluralis præposition objekt subjekt aktiv præteritum participium præsens participium passiv infinitiv substantiv præsens prædikat adjektiv verbal verbum dansk tillægsord biord handleform bydemåde navnemåde bindeord flertal genstandsled lideform egennavne omsagnsled forholdsord nutid lang tillægsform datid kort tillægsmåde ental grundled navneord udsagnsled udsagnsord Side 12 af 12