Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg



Relaterede dokumenter
Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Særbidragsbetaling Eksisterende ordninger og mulige modeller for omkostningsfordeling. Peter Balslev, Norconsult Danmark A/S

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Grønt regnskab Struer Centralrenseanlæg

Udkast. 27. juni Vejledning om bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand (vedrørende bekendtgørelsens 2 4)

grænseværdier for organisk stof opgjort som COD, total-kvælstof og totalfosfor.

Betalingsvedtægt for. Vordingborg Rens A/S. Spildevandsforsyningsselskabet i Vordingborg Kommune

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

6. november Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

Effektiv rensning af spildevand med SBR

TAKSTBLAD 2015 FOR HÅNDTERING AF DRIKKEVAND OG SPILDEVAND

Priser for Vand og Spildevand Vand. Målerafgift. Tilslutningsbidrag. variabelt bidrag udgør. statsafgiften udgør. drikkevandsafgift udgør

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2016 SPILDEVANDSFORSYNING

G R Ø N T R E G N S K A B

Udkast. DANVAs bemærkninger er skrevet ind som kommentarer og forslag til rettelser. 27. juni 2014

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Priser for Vand og Spildevand Vand. Målerafgift. Tilslutningsbidrag. variabelt bidrag udgør. statsafgiften udgør. drikkevandsafgift udgør

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring

Spor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2013 SPILDEVANDSFORSYNING

Otterup Renseanlæg. Kapacitetsvurdering af Otterup Renseanlæg nu og i fremtiden

Projekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg. Programleder Martin Thau Vandmiljø Randers A/S

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav.

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Spildevandsplan

Damme - Askeby Renseanlæg

Vordingborg Renseanlæg

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

Bilag 2 Slamdisponering

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Punkt 7: Budget 2017 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

Viborg Spildevand A/S Sendt pr. til:

TAKSTBLAD 2015 FOR HÅNDTERING AF DRIKKEVAND OG SPILDEVAND

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Ringkøbing-Skjern Kommune. Bilag 7 til Spildevandsplan RENSEANLÆG

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Herning Byråd Rådhuset Torvet Herning. Spildevandstakster og særbidrag for slagterispildevand i Herning

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag

Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

G R Ø N T R E G N S K A B

Århus Vand A/S. Notat om omkostningsberegning for vejafvanding. 10-n002 BHu LBA docx

Middelfart Spildevand A/S deltager i DANVAs benchmarking på spildevandsområdet.

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Petersværft Renseanlæg

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Regulering af belastningsparametre fra industrier i Lynettefællesskabets opland

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Miljøkontoret. Grøndalsvej Viby

PRISER - drikkevand & spildevand. 1. januar. TAKSTBLAD for Vejen Forsyning A/S

Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2014

3.900 m 3 /d BI kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

EnviNa møde Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS

Priser 2015 Vand Affald Spildevand. Erhverv

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

FOSFORGJENVINNING TIL STRUVITT Erfaringer fra Århus. Norsk Vann 2014, Gardamoen Peter Balslev, Norconsult Danmark

PRISBLAD FOR SPILDEVAND PR. 1. APRIL 2016

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

LCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND

DNV-C NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup

Referat. Bornholms Spildevand A/S Bestyrelsesmøde nr. 28 Den 22.april 2015 kl Mødested: Industrivej 1a, 3700 Rønne.

11. oktober Punkt 4: Takster 2018 til beslutning. Indstilling

Orientering fra miljøstyrelsen Nr Punktkilder Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

BEVTOFT RENSEANLÆG. Reg. nr: Anlægsår: 1971 Eventuelt renoveringsår: Målopfyldelse:

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Transkript:

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre for de største industrielle spildevandsafledere i Fredericia Kommune. Formålet med notatet er, at skabe overblik over hvad industribelastningen udgør af den samlede tilledning til Fredericia Centralrenseanlæg, samt hvilke ekstraudgifter disse industrier bidrager med på driften af Fredericia Centralrenseanlæg. Omkostninger ved spildevandsrensning kan opdeles i fire hovedområder: Løn til driftspersonale Afskrivning af anlægsinvestering Variable driftsudgifter baseret på vandmængder (spildevandsafgifter og pumpeenergi) Variable driftsudgifter baseret på forureningsmængder (COD, N og P) Grundbidraget til spildevand skal dække de første tre hovedområder. Særbidrag knyttes til det fjerde hovedområde, hvor man kan beregne marginale driftsudgifter baseret på forureningsmængderne ved den nuværende spildevandssammensætning. Ved nyanlæg kan man derudover indregne en del af afskrivningen på nyanlæg (procesvolumen) på særbidraget, svarende til det aktuelle spildevands andel af anlægskapaciteten. Til beregning af de reelt forekommende marginale udgifter, som kan afregnes via særbidrag på organisk stof, kvælstof og fosfor, er følgende variable udgifter til spildevandsrensning i Fredericia vurderet udfra de aktuelle udgifter i driftsåret 2008: Energiudgifter som kan henføres til omsætning af COD og kvælstof (beluftnings- og omrøringsenergi i det aktive slamanlæg, baseret på massebalancer for COD og N) Omkostninger, som kan henføres til slamproduktion fra hhv COD og fosfor (Driftsudgifter til CAMBI anlægget, slamdeponeringsudgifter, kemikalieforbrug til afvanding og fosforfjernelse, elforbrug til for- og slutafvandere) 1

Belastning af Fredericia Centralrenseanlæg, 2008 Tabel 1. Tilløbsbelastning af Fredericia Centralrenseanlæg for 2008 (ekskl.rejektvand) Koncentration Mængde Flow 28.010 m 3 /d COD 1014 mg/l 28.403 kg/d TN 52,8 mg/l 1.480 kg/d TP 12,6 mg/l 353 kg/d SS 313 mg/l 8.767 kg/d COD/TN 19,2 COD/TP 80,5 Data i Tabel 1 er årsgennemsnittet for belastningen af Fredericia Centralrenseanlæg, 2008. Belastningen med COD i 2008 svarer til PE-belastning på omkring 219.000 PE (130 g COD/person/d). Hvis man regner med en befolkning på omkring 45.000 er industribelastningen altså omkring 174.000 PE, hvilket svarer til 80 % af den samlede belastning på renseanlægget. Variable omkostninger til spildevandsrensning, 2008 Tabel 2. Variable omkostninger, Fredericia Centralrenseanlæg, 2006 Parameter Driftsudgift Elforbrug, COD og N 3.731.327 kwh/år 2.238.796 kr/år Elforbrug, 562.105 kwh/år 337.263 kr/år slambehandling Slambehandling, 750.000 kr/år CAMBI Slamdeponering 8181 ton/år 1923 t TS/år 4.442.283 kr/år Polymer, 70,6 ton/år 1.623.800 kr/år slamafvanding Kemikalier, P- fjernelse 461 ton PIX115/år 20 t JSF/år 151 t TS/år 599.370 kr/år Variable udgifter 9.991.512 kr/år Enhedspriser for marginale mængder COD, N og P ved nuværende spildevandssammensætning: COD/N= 19,2, COD/P= 80,5 er beregnet i Tabel 3. Anvendte enhedspriser: 2

El: Slamdeponi: Polymér: PIX 115: JKL: 60 øre/kwh 543 kr/ton afvandet slam 23 kr/kg handelsvare (50% aktiv) 1270 kr/ton handelsvare 695 kr/ton Tabel 3. Marginale driftsudgifter, Fredericia Centralrenseanlæg, 2008 Marginaludgifter Kr/kg Kr/år COD 0,826 8 562 000 N 0,506 270 000 P 9,01 1 160 000 Det ses tydeligt, at på Fredericia Centralrenseanlæg er de altovervejende udgifter bundet til omsætning af organisk stof (COD) og bortskaffelse af afvandet slam. Slamproduktionen stammer hovedsageligt fra organisk stof (92% fra COD og 8% fra fosfor). Ved den anvendte beregningsmetode kan man prissætte industrispildevandets reelle økonomiske belastning på driftsbudgettet, hvis sammensætningen er som den nuværende, gennemsnitlige spildevandssammensætning. Omkostninger ved varierende COD/N og COD/P forhold Hvis spildevandssammensætningen ændres, vil man observere store ændringer i de marginale driftsudgifter for N og P. Mindre COD/N forhold forøger behovet til energiforbrug da en stigende mængde N skal nitrificeres/denitrificeres, i stedet for at blive indbygget i den biologiske slamproduktion, som stammer fra COD. Mindre COD/P forhold forøger behovet for fældningskemikalier, og dermed stiger den samlede slamproduktion, da den biologiske fosforfjernelse er afhængig af biologisk slamproduktion, som stammer fra COD. De marginale omkostninger til N og P fjernelse er således stærkt afhængig af det aktuelle COD/N og COD/P forhold i det aktuelle industrispildevand. Der er foretaget følsomhedsanalyser for de marginale omkostninger til kvælstof og fosforfjernelse ved forskellige COD/N og COD/P forhold i industrispildevand: COD/N= 5 100 COD/P= 30-99 Resultaterne for disse følsomhedsanalyser for rensning af næringssalte kan ses på Figur 1 (Særbidrag for N) og Figur 2 (Særbidrag for P). 3

Kvælstoffjernelse er billig, med et variationsområde mellem 0 og 0,6 kr/kg N tilført, afhængigt af spildevandssammensætningen. Fosforfjernelse er betydeligt dyrere, med et variationsområde mellem 0 og 34 kr/kg P tilført, afhængigt af spildevandssammensætningen. Ved COD/N forhold mindre end 5 kræves tilsætning af eksternt kulstof (glycol, eddikesyre, ethanol etc.) for at opnå fuld kvælstoffjernelse, hvilket udløser ekstra særbidrag, som bør beregnes separat. Ved COD/N= 0 bliver kan særbidraget således blive optil 14 kr/kg N afhængigt af kulstofkilde. Ved lavt COD/P forhold stiger særbidraget proportionalt på grund af stigende behov for fældningskemikalier og stigende slamproduktion. Ved COD/P= 30 bliver særbidraget således 34 kr/kg P. Grænser for udløsning af særbidrag Tabel 4. Grænseværdier for særbidrag for COD, N og P 2008 spv. Grænseværdier uden særbidrag COD 1014 mg/l < 500 mg/l TN 52,8 mg/l < 50 mg/l TP 12,6 mg/l < 20 mg/l COD/TN 19,2 COD/TP 80,5 Der skal være sammenhæng mellem de valgte grænseværdier, idet de vigtigste parametre er COD/N og COD/P, som det ses af de foregående følsomhedsanalyser. COD grænseværdien bør være tæt på værdien for husspildevand, da COD er den økonomisk vigtigste parameter. (86% af de samlede variable omkostninger ved den nuværende spildevandssammensætning kan henføres til COD-relaterede udgifter i forbindelse med slambehandling og elforbrug). Kvælstof er mindre interessant, så længe COD/N er større end 7 og fosforfjernelse bliver først en økonomisk belastning ved lave COD/P forhold. Gert Petersen 25.11.2009 4

Særbidragsfaktorer for COD, N og P SÆRBIDRAG Kvælstof kr/kg N 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 SÆRBIDRAG kr/kg N COD/N > 5 : -0,00626*(COD/N-5)+0,595 COD/N > 100: 0 COD/N < 5 : Special beregning 0,2 0,1 0 5 15 25 35 45 55 65 75 85 95 COD/N FIGUR 1: Følsomhedsanalyse for særbidrag på kvælstof SÆRBIDRAG Fosfor 40 35 30 25 kr/kg P 20 15 10 5 SÆRBIDRAG kr/kg P COD/P > 30: -0,495*(COD/P - 30) + 34 COD/P > 99: 0 0 30 40 50 60 70 80 90 100 COD/P FIGUR 2: Følsomhedsanalyse for særbidrag på fosfor 5