Strukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland Udgivelsesdato : 12. november 2007 Projekt : 14.2371.20
Syddjurs og Norddjurs Kommuner Side 1 BAGGRUND OG FORMÅL Med afsæt i Kommunalreformen har Norddjurs og Syddjurs Kommuner igangsat en proces med udarbejdelse af en samlet strukturplan for den fremtidige spildevandshåndtering i de nye storkommuner set over et 5, 10 og 20 års perspektiv. I den forbindelse er der nedsat en tværkommunal teknikergruppe hvis formål er at afdække mulige synergier for den fremtidige spildevandshåndtering på tværs af kommunegrænsen og dermed for Djursland som helhed. Dette notat indeholder en kort baggrundsbeskrivelse samt teknikergruppens tanker for videre tiltag, hvis fokus koncentrerer sig på etablering af en ny fælles nordlig afskærende ledning til Fornæs Renseanlæg. Idriftsættelse Fælleskommunal spildevandsløsning, Midtdjurs - Grenaa For at sikre en rationel og miljømæssig optimal spildevandsrensning for den østlige del af Djursland indgik Midtdjurs, Ebeltoft, Nørre Djurs og Grenaa Kommuner den 18. september 2000 en fælleskommunal aftale omkring fremtidig spildevandsrensning på Fornæs Renseanlæg. Den nuværende aftale betyder, at hovedparten af spildevandet fra tidligere Midtdjurs Kommune, fra den nordlige del af tidligere Ebeltoft samt fra den østlige del af tidligere Nørre Djurs Kommune i dag afledes til og renses på Fornæs Renseanlæg ved Grenaa. Spildevandet transporteres hertil i afskærende spildevandstransportledninger. EU S VANDRAMMEDIREKTIV SAMT MILJØMÅLSLOVEN Der er i de senere år sket flere ændringer af lov- og planlægningsgrundlaget, som vil få indflydelse på strategien for den fremtidige spildevandsstruktur i Danmark. EU vedtog i år 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, og det overordnede mål er, at alt vand - overfladevand og grundvand - senest i 2015 skal have opnået mindst god tilstand. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, der bl.a. beskriver faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum god tilstand i 2015. Med amternes nedlæggelse er det de nye storkommuner som sammen med staten er ansvarlig for arbejdet. Overordnet set er der ingen tvivl om, at kravene til spilde- og regnvandsbetingede udledninger fremover bliver skærpet. For Djursland drejer det sig bl.a. omkring udledninger til de mange vandløb, vådområder samt ikke mindst til de følsomme bugter og vige, eksempelvis Århus Bugt.
Side 2 EKSISTERENDE SPILDEVANDSSTRUKTUR OG FOKUSOM- RÅDER Fornæs Renseanlæg Det bærende element i den eksisterende spildevandsstruktur på Djursland er de afskærende spildevandstransportsystemer ( spildevandsmotorveje ) fra henholdsvis Ryomgård, Balle og Gjerrild til Fornæs Renseanlæg samt fra Allingåbro til Randers Centralrenseanlæg, kombineret med en række decentrale renseanlæg. Figur 1: Oversigtstegning eksisterende spildevandstransportsystemer Den fremtidige spildevandsstruktur tager afsæt i en yderligere centralisering af spildevandsrensningen kombineret med udbygning af de afskærende transportsystemer ( motorveje ). De nuværende 23 renseanlæg forventes i perspektivperioden reduceret til 5 10 centrale anlæg. Det kritiske element i den fremtidige spildevandsstruktur bliver belastningen og kapaciteten i det eksisterende sydlige afskærende spildevandstransportanlæg. Den fremtidige belastning fra udviklingsområderne ved Nimtofte forventes med de seneste udvidelser at komme til at udgøre godt 60% af den samlede kapacitet nedstrøms transportpumpestation Kolind, hvilket kombineret med de fremtidige centraliseringer ikke harmonerer / anses for muligt. Et grundlæggende element i den fremtidige spildevandsstrategi for Djursland bliver derfor etablering af en ny nordlig afskærende spildevandstransportledning fra Nimtofte / Ørum til Fornæs Renseanlæg en transportledning som vil være til gavn for såvel Norddjurs som Syddjurs Kommuner. NORDLIG AFSKÆRENDE TRANSPORTLEDNING Den fremtidige spildevandsstruktur i Norddjurs Kommune er baseret på etablering af en ny nordlig afskærende ledning fra Ørum til Grenaa, forberedt for senere tilslutning af Glesborg, Bønnerup og Fjellerup. Realisering af Lübker Golf Resort og udvidelse af Djurs Sommerland kombineret med visionsplanerne for udvikling af underholdningsindu-
Syddjurs og Norddjurs Kommuner Side 3 strien i området omkring Nimtofte resulterer på sigt i en markant stigning i behovet for spildevandsafledning fra området. Den hidtidige planlægning har været baseret på en væsentlig mindre udvikling / og en afledning af spildevandet til den eksisterende sydlige afskærende ledning ved etablering af en ny ledning fra Nimtofte til transportpumpestation Kolind, kombineret med etablering af forsinkelsesbassin af hensyn til kapaciteten i det videreførende transportsystem. Med afsæt i; den fremtidige spildevandsstruktur i såvel Norddjurs som Syddjurs kommuner, den markante udvikling i spildevandsmængden fra Nimtofteoplandet samt den begrænsede kapacitet i den eksisterende sydlige afskærende transportledning anbefaler teknikergruppen, at den fremtidige spildevandsstruktur baseres på etablering af en ny nordlig afskærende spildevandstransportløsning fra Nimtofte og Ørum til Fornæs Renseanlæg. Herved kan opnås en mere optimal helhedsløsning. INVESTERINGSBEHOV OG FINANSIERINGSMODEL Med udgangspunkt i nøgletal for tilsvarende transportanlæg udgør det samlede investeringsbehov for etablering af en ny nordlig afskærende ledning fra Nimtofte / Ørum til Grenaa omkring 38 mill kr. excl. moms (prisniveau 2007). Aftalegrundlaget for etablering af den nye fælles ledning forudsættes at tage afsæt i de nuværende fælleskommunale aftaler: Anlægsinvesteringer fordeles ud fra kapacitetsønsker / behov. Driftsbidrag til transport og spildevandsrensning udgør omkring 5,00 kr. pr. m3 excl. moms (forventet prisniveau 2008). ANLÆGSINVESTERING Fordeles de samlede anlægsinvesteringer ud fra de forventede kapacitetsbehov fås følgende: Ledningsstrækning Norddjurs Syddjurs Kommune Kommune % 1.000 kr % 1.000 kr Nimtofte Ørum 0 0 100 12.450 Ørum Glesborg 30 2.160 70 5.040 Glesborg Grenaa 70 12.880 30 5.520 Investeringsbehov i alt 15.040 23.010 Tabel 1: Udgiftsfordeling / investeringsbehov for ny fælles ledning.
Side 4 DRIFTSBIDRAG Driftsbidraget er fastlagt ud fra faktiske omkostninger. Afregning foretages efter faktuelle tilledte vandmængder. Driftsbidraget er principielt ens for de to modeller sydlig / nordlig afskæring, idet der er tale om de samme oplande / vandmængder. For Syddjurs Kommune modsvares driftsbidraget af en indtægt fra vandafledningsbidraget for de aktuelle forbrugere på 31,65 kr. pr. m 3 i 2007. VIDERE TILTAG Kapaciteten i den eksisterende transportledning til og fra Kolind, og herunder den store udvikling i området omkring Nimtofte samt tilstanden af Ørum Renseanlæg betyder, at der er behov for en snarlig afklaring af den fremtidige strategi. Teknikergruppens tanker omkring det videre sagsforløb fremgår af nedenstående oversigt. Aktivitet Tid Orientering MTU / NTM-udvalg November 2007 Dispositionsforslag December 2007 februar 2008 Politisk behandling / samarbejdsaftale Marts april 2008 Projektering, udbud etc. Maj september 2008 Anlægsarbejder, etapeopdelt Oktober 2008 maj 2009 Idriftsættelse Juni 2009
Side 5 SAMMENFATNING En sydlig og nordlig afskærende spildevandsmotorvej indebærer såvel miljø- som samfunds- og udviklingsmæssigt en række fordele og muligheder for Djursland, herunder: Øget kapacitet og fleksibilitet i relation til spildevandshåndtering relateret til byudvikling etc. Mulighed for etablering af færre og mere robuste renseanlæg. Afskæring af spildevandsudledninger fra de sårbare vandløb, vådområder og badestrande. Driftsmæssigt optimale betingelser Figur 3: Fordele ved spildevandsmotorveje.