Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der er nu udarbejdet en simpel metode, der kan prioritere produkterne efter deres miljø- og sundhedsfarlighed. Produkterne opdeles i tre faregrupper. Metoden er afprøvet på 273 kemiske produkter, som blev udledt i den danske del af Nordsøen i mængder på mere end en ton i 1993. Der er også opstillet principper, der vurderer muligheder for substitution af de mest farlige kemikalier med ufarlige eller mindre farlige produkter. Endelig er der udarbejdet en database, der kan håndtere oplysninger om offshore-produkterne. Internationalt samarbejde Baggrund og formål I Oslo- og Paris Kommissionerne (se boks 1) samarbejdes der om at opstille fælles regler for den miljømæssige regulering i forbindelse med olieefterforskning og -udvinding i Nordsøen (offshore-aktiviteter). Det er blandt andet besluttet, at olieproducenterne skal indsende en række oplysninger om de anvendte kemikalier til de ansvarlige myndigheder. Hertil er der udviklet et fælles skema, HOCNF-skemaet (HOCNF: Harmonized Offshore Chemicals Notification Format). På skemaet indberettes produkternes kemiske sammensætning, den forventede anvendte mængde samt produktets og indholdsstoffernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Oslo- og Paris Kommissionerne har endvidere besluttet, at der skal foretages en indledende vurdering (prescreening) af de kemikalier, der ønskes anvendt. Denne kan efterfølges af en standardiseret farlighedsvurdering af kemikalierne og eventuelt en mere specifik vurdering af risici for de enkelte platforme. Til dette formål er den såkaldte CHARM-model udviklet (CHARM: Chemical Hazard Assessment and Risk Management). Miljøstyrelsen deltager aktivt i det internationale samarbejde og har derfor igangsat projektet PROSPECT (Priority-setting regarding offshore substances and preparations Evaluation of cleaner technology possibilities). Hovedformålene med projektet var dels at opbygge en database om offshore-kemikalier, dels at udvikle en metode til miljø- og sundhedsvurdering af kemikalierne, og endelig at udvikle principper for substitution af de farligste offshore-produkter. Den udviklede vurderingsmetode samt principperne for substitution skulle endvidere afprøves på et omfattende datasæt for en lang række offshore-kemikalier. Vurdering af offshore-kemikalier Undersøgelsen Der blev udviklet en metode til en indledende miljø- og sundhedsvurdering
af offshore-kemikalier. Den sundhedsmæssige vurdering baseres på produkternes klassifikation for sundhedsfare. Miljøvurderingen baseres på, om de enkelte indholdsstoffer er klassificeret efter deres miljøfare, og om de er opført på internationale lister over særligt miljøfarlige stoffer. Ud fra denne viden grupperes produkterne i 3 grupper (P1, P2, P3) eller på en venteliste, hvis der ikke kan findes tilstrækkelige oplysninger. P1 består af de farligste produkter, som må tilstræbes udskiftet med mindre farlige produkt-er. P2 består af produkter, der kan være skadelige for sundheden eller miljøet, og som derfor bør vurderes nærmere, inden en fortsat anvendelse kan accepteres. Endelig består P3 af produkter, som vurderes at være relativt uskadelige for miljø og sundhed. I projektet blev der endvidere udviklet praktiske principper for at kunne sammenligne produkterne. Formålet var at pege på muligheder for at erstatte de mest farlige produkter med uskadelige eller mindre farlige produkter. Principperne blev afprøvet på en række offshore-produkter med samme tekniske anvendelse. I projektet blev der endelig opbygget en database til håndtering af oplysninger om offshore-produkter. I den forbindelse blev der indsamlet HOCNF-skemaer for 273 offshore-produkter, som i 1993 blev anvendt og udledt i mængder på mere end en ton. Da kun få af skemaerne var fuldstændigt udfyldt, blev der lavet en supplerende datasøgning i relativt let tilgængelige datakilder (databaser og håndbøg-er) især mht. indholdsstoffernes miljømæssige egenskaber. Farlige kemikalier kan rangordnes Hovedkonklusioner Der er udviklet en metode til at prioritere offshore-kemikalier ud fra deres miljømæssige og sundhedsmæssige egenskaber. Ligeledes er der udviklet principper for sammenligning af kemikalier med samme tekniske funktion, så der kan peges på de mindst farlige kemikalier. Den udviklede vurderingsmetode er afprøvet på 273 offshore-produkter, der indeholder i alt 306 forskellige kemiske stoffer. Der er foretaget en miljø- og sundhedsmæssig prioritering af disse produkter. 35 produkter (13%) tilhører gruppe P1, der omfatter de farligste produkter, som må tilstræbes udskiftet med mindre farlige produkter.. 129 produkter (47%) har en sådan karakter, at den fortsatte anvendelse af disse bør vurderes nærmere.. 76 produkter (28%) kan anvendes uden væsentlig risiko for miljø- eller sundhedsskader.. Endelig er 33 produkter (12%) placeret på en venteliste, da de ikke har kunnet vurderes tilstrækkeligt, fordi der mangler oplysninger om indholdsstoffernes miljøegenskaber. Den udviklede prioriteringsmetode er altså anvendelig til at identificere de farligste af de produkter, der anvendes i offshore-branchen.
Afslutningsvis er der foretaget en indledende identificering af produkttyper, hvor der på det foreliggende grundlag synes at være muligheder for at erstatte de farligste produkter med mindre farlige produkter. Det drejer sig især om produkter inden for følgende produktgrupper: Cementkemikalier og additiver, fortykningsmidler, vandbaseret boremudder og additiver, samt brøndstimuleringsvæsker. En detaljeret miljøvurdering af disse produkter kræver dog flere oplysninger om indholdsstoffernes miljøegenskaber, end det har været muligt at finde i løbet af projektet. En endelig afklaring af dette spørgsmål kræver endvidere, at der laves en detaljeret vurdering af, om de mulige alternative produkter kan opfylde de ønskede tekniske specifikationer....sundhed (s) Miljø (m)... P1(s) P2(s) P3(s)...P1(m) P1 P1 P1...P2(m) P1 P2 P2...P3(m) P1 P2 P3...Venteliste P1 P2* Venteliste Tabel 1: Metode til samlet gruppering af offshore-kemikalier. P1= Meget farlige produkter / P2= Skadelige produkter / P3= Relativt uskadelige produkter...sundhed (s) Miljø (m)... P1(s) P2(s) P3(s) I alt...p1(m) 6 18 4 28...P2(m) 0 12 10 22...P3(m) 3 74 76 153...Venteliste 4 33 33 70...Produkter i alt 13 137 123 273 Tabel 2: Gruppering af 273 offshore-kemikalier.
Prioritering af offshore-kemikalier Projektresultater I pre-screeningen opdeles offshore-produkterne i tre grupper. P1 omfatter de farligste kemikalier, som må tilstræbes at blive udfaset eller erstattet, P2 omfatter kemikalier, der er skadelige og som derfor bør vurderes nærmere, og P3 omfatter relativt uskadelige kemikalier. Hvis produkterne ikke kan grupperes på grund af mangel på data, placeres de på en venteliste. Miljøvurderingen baseres på de enkelte indholdsstoffer, idet produkterne både under anvendelsen og efter udledning til miljøet typisk vil opløses eller opblandes i vand. De vil derfor ikke findes som de oprindelige produkter, men som en blanding af vand og enkeltstoffer, der muligvis stammer fra en lang række forskellige produkter. Sundhedsvurderingen baseres i modsætning hertil på klassifikationen af produkterne, idet personalet på platformene kan udsættes for selve produktet. Endvidere skal produkter i dag klassificeres for sundhedsfare, men endnu ikke for miljøfare, og produkternes sundhedsfareklassifikaton er derfor umiddelbart tilgængelig. Grupperingen udføres i tre trin. I trin 1 vurderes indholdsstoffernes miljøfare, idet der tages udgangspunkt i, om stofferne skal klassificeres som farlige for vandmiljøet, eller om de er optaget på internationale lister over miljøfarlige stoffer. Stofferne fordeles i tre grupper: S1 (meget miljøfarlige), S2 (skadelige) eller S3 (stoffer, der ikke skal klassificeres for miljøfare), eller de placeres på en venteliste, hvis der ikke kan findes tilstrækkelige oplysninger. I trin 2 grupperes produkterne efter miljøfare (m) ud fra indholdet af farlige stoffer. Hvis et produkt indeholder bare ét S1 stof, placeres det i P1(m). Hvis det kun indeholder S3 stoffer, placeres det i P3(m). Alle andre produkter placeres i P2(m) eller på venteliste. I trin 3 grupperes produkterne efter deres klassifikation for sundhedsfare (s). Meget farlige produkter placeres i P1(s), mindre farlige produkter i P2(s) og produkter, der ikke skal klassificeres for sundhedsfare, i P3(s). En sammenligning af grupperne for sundhedsfare og miljøfare ses i tabel 1. Som det fremgår af tabellen, er der indført en gruppe P2*. Dette angiver, at produktet mindst skal grupperes i P2, men at yderligere oplysning-er om indholdsstoffernes miljøfare kan resultere i en gruppering i P1. Gruppering af offshore-kemikalier 273 produkter, der indeholder i alt 306 forskellige kemiske stoffer, blev gennemgået ved hjælp af den udviklede pre-screeningsmetode. Fordelingen af produkterne er vist i tabel 2. 28 produkter skal grupperes i P1(m). Den væsentligste årsag til denne gruppering er, at de indeholder stoffer, som skal klassificeres som meget giftige for vandmiljøet, men en række produkter indeholder også stoffet alkylphenolethoxylat, som er reproduktionsskadende og derfor er opført på Esbjerg-deklarationens liste over stoffer, der skal udfases. 13 produkter skal grupperes i P1(s), da de indeholder så store mængder af meget sundhedsfarlige stoffer, at de skal klassificeres som meget sundhedsfarlige. Seks af disse skal klassificeres som kræftfremkaldende
eller mutagene, dvs. stoffer, der fremkalder ændringer i arveanlæggene. Endelig skal ni klassificeres som akut giftige. Kombineres oplysningerne i tabel 1 og 2 ses det, at sammenlagt 35 produkter (13%) skal placeres i gruppe P1, 129 produkter (47%) skal placeres i gruppe P2 eller P2*, 76 produkter (28%) skal placeres i P3, og 33 produkter (12%) skal placeres på ventelisten, da der mangler oplysninger om indholdsstoffernes miljøegenskaber. I 1993 blev der således anvendt et relativt stort antal produkter, som er eller kan være problematiske for arbejdsmiljøet eller for vandmiljøet. De første konventioner til beskyttelse af havmiljøet i det Nordøstatlantiske område, inklusive Nordsøen og Kattegat, blev undertegnet i 1972 (Oslo Konventionen) og i 1974 (Paris Konventionen) af landene med kyst hertil. Den 22. september 1992 blev en ny OSPAR Konvention, der integrerer Oslo og Paris Konventionerne. OSPAR Konventionen trådte i kraft i foråret 1998. Oslo Konventionens formål er at forhindre havforurening ved dumpning og havafbrænding.. Paris Konventionens formål er at beskytte havmiljøet mod forurening fra offshore-aktiviteter og landbaserede kilder.. OSPAR Konventionen opretholder disse formål, men inddrager også beskyttelse af marine økosystemer og biologisk diversitet mod menneskelige aktiviteter. Konventionens bestemmende organ er OSPAR Kommissionen, der mødes en gang om året, og hvert femte år afholdes møderne på ministerniveau. Boks 1: Hvad er Oslo og Paris Konventionerne? Brug af renere produkter I en del af projektet blev der opstillet en række overordnede principper for vurdering af mulighederne for at udskifte de farligste kemikalier med mindre farlige kemikalier. Generelt set vil det naturligvis være ideelt at udskifte P1 kemikalier med P3 kemikalier. Det kan dog også overvejes at udskifte P1 kemikalier med P2 kemikalier, hvis der ikke kan findes teknisk egnede P3 erstatningsprodukter, idet P2 kemikalierne er mindre farlige end P1 kemikalierne. Her må der dog tages højde for, om der ved anvendelse af et P2 kemikalie i stedet for et P1 kemikalie skal anvendes betydeligt større mængder. Hvis dette er tilfældet, bør der laves en mere detaljeret miljøvurdering, da den samlede miljøbelastning herved vil kunne forøges. Hvis der ikke kan findes egnede P3 eller P2 kemikalier som erstatning for et P1 kemikalie, kan det være nødvendigt midlertidigt at vælge mellem to P1 kemikalier. Til afvejning af to P1 kemikalier mod hinanden er der derfor opstillet mere detaljerede principper. Heri kræves, at der skal være en tydelig forbedring af produktets miljømæssige eller sundhedsmæssige egenskaber, før det ene produkt kan erklæres bedre end det andet.
Miljøfaren vurderes ud fra indholdet af akut giftige stoffer, indholdet af bioakkumulerbare stoffer (stoffer, der kan ophobes i organismen), og indholdet af let bionedbrydelige stoffer, dvs. stoffer, der nedbrydes hurtigt. Der kan også laves en beregning af produktets miljøfarlighed ved hjælp af den ovenfor nævnte CHARM-model. Sundhedsfaren vurderes ud fra, om produktet kan resultere i langtidseffekter eller korttidseffekter, om det er kræftfremkaldende eller mutagent, samt hvor giftigt det er. Test på produkter med samme funktion Principperne blev afprøvet på en række produkt-er med samme tekniske funktion. Som udgangspunkt blev det antaget, at produkterne vil kunne erstatte hinanden. Hvorvidt dette kan lade sig gøre i praksis kræver dog en mere detaljeret vurdering, end det har været muligt inden for projektets rammer. Ud fra produkternes gruppering i grupperne P1, P2 eller P3 synes det dog oplagt, at muligheder for at anvende renere produkter bør undersøges nærmere inden for følgende produktgrupper: cementkemikalier og additiver, fortykningsmidler, vandbaseret boremudder og additiver, samt brøndstimuleringsvæsker. Det skal bemærkes, at oliebaseret boremudder ikke indgår i vurderingen, da det ikke blev anvendt i projektperioden. Miljøfarligheden af produkter med samme tekniske funktion blev også sammenlignet ved hjælp af både de detaljerede principper og CHARMmodellen. Ud fra disse forsøg på sammenligning må det generelt set konkluderes, at vi på trods af den supplerende datasøgning ikke har haft data nok til at foretage en detaljeret vurdering af produkternes miljøfarlighed. Der er dog nu indført detaljerede krav til registrering af offshore-kemikalier, så myndighederne fremover har lettere adgang til oplysninger om produkternes kemiske sammensætning samt deres miljøog sundhedsmæssige egenskaber. Projekttitel: Kemikalier i offshore-branchen. Udarbejdet af: VKI, dk-teknik og DTC. Artiklens forfattere: Finn Pedersen og Dorthe Rasmussen, VKI, Anders Schmidt, dk-teknik samt Lisbeth Mygind, DTC. Trykt publikation: Der findes ingen trykt publikation. Elektronisk publikation: http://www.mst.dk/199909pubs/87-7909-434-1/default.htm Finansiering: Miljøstyrelsen.
Yderligere oplysninger: Havkontoret, Miljøstyrelsen, tlf. 32 66 01 00. Vurderingerne i projektartiklen står den udførende institution for. De er ikke nødvendigvis identiske med Miljøstyrelsens. Trykte publikationer kan købes i Miljøbutikken, Læderstræde 1-3, 1201 København K, tlf. 33 37 92 92, fax 33 92 76 90, e-mail butik@mim.dk.