Kap. 1 Projekteringsgrundlag. Statikjournal. Som projekteringsgrundlag har vi brugt følgende Eurocode som vist herunder:

Kap. 1 Projekteringsgrundlag Statikjournal Som projekteringsgrundlag har vi brugt følgende Eurocode som vist herunder:

Kap. 2 - Statisk analyse

Lodret last Rem Rem Sne Tag Spær Lægter + fast. undertag Rem Beslag Letdæk Nyttelast + indv. Væg HEB-Bjælke Rem Pladeklip Bagmur Gavl Indv. væg Tungt dæk Sandwich Element Indv. væg Nyttelast Fundament Kældergulv Bæredygtig jord

Vind på facade Re HEB--bjælke Forank. + bindere Vind Gavltrekant Sammenmuret Forank. + bindere HEB-bjælke Trempel Tag/spær Letdæk Gavl Rem Sammenmuret HEB-bjælke Bagmur Bærende skillevæg Tungt dæk Kælder ydervæg Kælder indervæg Fundament

Vind på gavl Vippebindere Beslag/vinkel Vind Taglægter + Fast undertag Trempel Tag Facade Sammenmuret Letdæk Gavl Indv. væg Binder Forankring HEB Ydervæg HEB-bjælke undertag e Sammenmuret undertag Rem + Forankring Tungt dæk Kælder ydervæg Kælder indervæg Fundament

LODRET LAST Snelast på tag [plade/skivefunktion] Lodret last fra tag bliver ført ned i spær og videre i posi joist (rem ovenpå posi joist) [plade] Last fra posi joist bliver ført til HEB bjælken [bjælke]samt alle bagmur facadevægge (rem på bagmur) [plade] Last fra Heb bjælke bliver optaget i ind. Væg [søjle] under bjælken samt går ud i bagmur i gavlene. [søjle] Last fra gavle, facader samt indervægge bliver ført til det tunge dæk. [plade] Last fra tungt dæk bliver optaget kælderydervægge samt bærende indervægge. [søjle] Last fra kældervægge bliver ført til fundamentet. [søjle] Nyttelast på kælderdæk bliver ført til bæredygtig jord [plade] Jordtryk: Jordtrykket på kælderydervægge bliver optaget af ydervæggene egen skivefunktion på hinanden, samt de stabiliserende indervægge. Skivevirkningen fører kraften til fundament. Desuden har kælderdæk samt tungt dæk også skivevirkning. VINDLAST PÅ FACADE Vind på tag [plade*/skive] bliver ført til gavltrekant [skive] Last fra gavltrekant bliver ført til tungt dæk [søjle] Last på tungt dæk [plade] bliver ført til kælder yder- og indervæg [søjle] Last fra kælderyder- og indervægge bliver ført til fundament [søjle] Vind på tremplen [plade] bliver ført til gavl og letdæk [skive] og taget [skive] <- passer det? Last på gavl (se ovenfor) Last på letdæk bliver ført til bagmur [søjle] og HEB [bjælke] Last fra HEB bjælke bliver ført til bagmur i gavl samt bærende skillevæg [søjle] Last på bagmur, bagmur i gavl og bærende skillevægge bliver ført til tungt dæk [plade] Last på tungt dæk [plade] bliver ført til kælder yder- og indervæg [søjle] Last fra kælderyder- og indervægge bliver ført til fundament [søjle] Vind på facade bliver ført til letdæk, gavle, stabiliserende skillevægge samt tung etageadskillelse [skive] Last på letdæk bliver ført til bagmur [søjle] og HEB [bjælke] Last fra HEB bjælke bliver ført til bagmur i gavl samt bærende skillevæg [søjle]

Last på bagmur, bagmur i gavl og bærende skillevægge bliver ført til tungt dæk [plade] Last på tungt dæk [plade] bliver ført til kælder yder- og indervæg [søjle] Last fra kælderyder- og indervægge bliver ført til fundament [søjle] (Last på gavl, se ovenfor) Stabiliserende skillevægge bliver ført til tungt dæk. Last på tungt dæk [plade] bliver ført til kælder yder- og indervæg [søjle] Last fra kælderyder- og indervægge bliver ført til fundament [søjle] (Jordtryk gælder stadig, se lodret last) *(for tagets pladefunktion, se lodret last) VINDLAST PÅ GAVL Vind på gavltrekant [plade] bliver ført til tag, trempel og letdæk [skive] Lodret last fra tag bliver ført ned i spær og videre i posi joist (rem ovenpå posi joist) [plade] Last på letdæk bliver ført til bagmur [søjle] og HEB [bjælke] Last fra HEB bjælke bliver ført til bagmur i gavl samt bærende skillevæg [søjle] Last på bagmur, bagmur i gavl og bærende skillevægge bliver ført til tungt dæk [plade] Last på tungt dæk [plade] bliver ført til kælder yder- og indervæg [søjle] Last fra kælderyder- og indervægge bliver ført til fundament [søjle] Last på trempel bliver ført til letdæk (se ovenfor) (Bliver den ført til facade ydermur?)

Vind på gavl (under trekant) [plade] bliver ført til letdæk, tungt dæk, indervægge, og facade [skive] Last på letdæk bliver ført til bagmur [søjle] og HEB [bjælke] Last fra HEB bjælke bliver ført til bagmur i gavl samt bærende skillevæg [søjle] Last på bagmur, bagmur i gavl og bærende skillevægge bliver ført til tungt dæk [plade] Last på tungt dæk [plade] bliver ført til kælder yder- og indervæg [søjle] Last fra kælderyder- og indervægge bliver ført til fundament [søjle] Last på tungt dæk [plade] bliver ført til kælder yder- og indervæg [søjle] Last fra kælderyder- og indervægge bliver ført til fundament [søjle] Last på stabiliserende indervægge og facade bliver ført til tungt dæk[plade] (se ovenfor) (Jordtryk gælder stadig, se lodret last)

Kap. 3 Laster Egenlaster

Lastskema Sprog/language: DK Konstruktionsdel Tagkonstruktion g k [kn/m²] - egenlast 2,10 q k [kn/m²] s k [kn/m²] - snelast 0,40 w k [kn/m²] Noter Referencer til Eurocodes.Tung eller let konstruktion etc. - nyttelast (hvis skunk/tagrum) 0,50 Eurocode 1 del 1-1 DNA - nyttelast (hvis loftsrum) Loftskonstruktion - egenlast 0,54 Ydervæg 1. sal - egenlast 2,48 - vind last (zone D) 0,63 Indervæg 1. sal - egenlast 0,56 Dæk 1. sal - egenlast 0,76 - nyttelast 1,00 Eurocode? (ved ikke hvilken) Ydervæg stueplan - egenlast 4,09 - vind last (zone D) 0,63 Indervæg stueplan - egenlast 1,94 Dæk stueplan - egenlast 6,37 - nyttelast 1,50 Ydervæg kælder - egenlast 7,06 Indervæg kælder - egenlast 3,75 Gulv kælder - egenlast 2,81 - nyttelast 1,50 Balkon - egenlast 4,25 Balkon = beton på letdæk. - nyttelast (incl. sne) 1,00 Eurocode? gk = egenlast (permanent last) qk = nyttelast (variabel last) sk = snelast (variabel last) wk = vindlast (variabel last) Karakteristisk last

Nyttelaster

Snelast

Vindlaster Beregning af vindlast på facader Generelt w k = q p (z) (c pe,10 + c pi ) q p (z): Peak hastighedstrykket i højden z c pe : Udvendig formfaktor (tryk/sug) c pi : Indvendig formfaktor (tryk/sug) Eksempel på udvendigt tryk/sug Eksempel på indvendigt tryk Eksempel på indvendigt sug Eksempel: Placering:

EC1 del 1-4 Anneks A s92: EC1 del 1-4 s18: EC1 del 1-4 Dansk Nationalt Anneks s2: v b = 1,0 1,0 24 m s = 24 m s EC1 del 1-4 s23 (basis hastighedstryk):

q b = 1 kg 1,25 2 m 3 (24 m s )2 = 360 N kn = 0,36 m2 m 2 EC1 del 1-4 s22 (peak hastighedstryk): EC1 del 1-4 s23: c e (8,5m) = 1,6q p (8,5m) = 1,6 0,36 kn kn = 0,576 m2 m 2 EC1 del 1-4 s36: EC1 del 1-4 s37: h d = 8,5m 8,00m = 1,06 Som vist I tabel 7.1 er værdien h/d = 1 valgt (ca. 1,06) EC1 del 1-4 s53 (Indvendige tryk koefficienter): Zone q p [kn/m 2 ] c pe,10 c pi w k [kn/m 2 ] Bredde Tryk/sug A 0,58 1,2 0,2 0,81 2,20 Sug B 0,58 0,8 0,2 0,58 8,80 Sug C 0,58 0,5 0,2 0,40 0,00 Sug D 0,58 0,8 0,3 0,63 11,00 Tryk E 0,58 0,5 0,2 0,40 11,00 Sug b = 11,00 m b = 11,00 m e = { h = 8,50 m 2 h = 17,00 m d = 8,00 m e = mindsteværdi = 11,00 m

Kap. 4 Teglbjælker Mur belastning 2 kn/m2 Bagmur facader Murhøjde 2400 mm Døre/vinduespartier overkant 2146 mm Mur over 254 mm 4 skifter over Mur belastning 0,508 kn/m Vinduer overkant 1812 mm Mur over 588 mm 9 skifter over Mur belastning 1,176 kn/m Formur Murhøjde 3734 mm Døre/vinduespartier overkant 2146 mm Mur over 1588 mm 24 skifter over Mur uden gesims 3,176 kn/m Vinduer overkant 1800 mm Mur over 1934 mm 29 skifter over Mur uden gesims 3,868 kn/m Gesimsens ekstra vægt svarer til 2,5 skifter = 166,7mm mur 0,333 kn/m Let etageadskillelse m beton Egenlast: (gk) 4,41 kn/m2 7,7175 kn/m Nyttelast: (qk) 1,0 kn/m2 1,75 kn/m Last opland: 1,75 m BGT: E d = 1,0*gk + 1,5 * q k Ed = 1,0 * 7,7175 kn/m + 1,5 * 1,75 kn/m = AGT: Ed = gk + 0,3 * qk Ed = 7,7175 kn/m + 0,3 * 1,75 kn/m = 10,3425 kn/m 8,2425 kn/m Let etageadskillelse m trægulv Egenlast: (gk) 0,76 kn/m2 1,33 kn/m Nyttelast: (qk) 1,0 kn/m2 1,75 kn/m

Last opland: BGT: E d = 1,0*gk + 1,5 * q k Ed = 1,0 * 1,33 kn/m + 1,5 * 1,75 kn/m = AGT: Ed = gk + 0,3 * qk Ed = 1,33 kn/m + 0,3 * 1,75 kn/m = 1,75 m 3,955 kn/m 1,855 kn/m Tag belastning 2,5 kn/m2 Facade øst 4122 mm Tag belastning 10,305 kn/m Facade vest + tilbygning 5521 mm Tag belastning 13,8025 kn/m

Tegloverlæggere/bjælker Åbning Placering Belastning Antal Minimum Valgt Gavl nord 732x745 mm Bagmur kn/m 3 1 skifte 1N (komp) 29/3N (bjælke) Formur kn/m 3 1 skifte 1N (komp) 1 skifte 1N (komp) (dør tilbygning) 972x2146 mm Bagmur kn/m 1 1 skifte 1N (komp) 29/3N (bjælke) Formur kn/m 1 1 skifte 1N (komp) 1 skifte 1N (komp) Gavl syd 1932x2146 mm Bagmur 9,00 kn/m 1 1 skifte 1N (komp) 29/3N (bjælke) Formur 9,00 kn/m 1 1 skifte 1N (komp) 1 skifte 1N (komp) Facade øst 732x745 mm Bagmur 21,82 kn/m 1 1 skifte 1N (komp) 29/3N (bjælke) Formur 4,20 kn/m 1 1 skifte 1N (komp) 1 skifte 1N (komp) ( Vindfang ude) 1332x2146 mm Bagmur 21,16 kn/m 1 4 skifte 1N (bjælke) 29/3N (bjælke) Formur 3,51 kn/m 1 1 skifte 1N (komp) 1 skifte 1N (komp) (Inde) 1332x2146 mm Bagmur 0,51 kn/m 1 1 skifte 1N 29/3N (bjælke) Formur 0,51 kn/m 1 1 skifte 1N 1 skifte 1N (komp) Facade vest 732x745 mm Bagmur 15,44 kn/m 1 1 skifte 1N (komp) 29/3N (bjælke) Formur 4,20 kn/m 1 1 skifte 1N (komp) 1 skifte 1N (komp) 1932x2146 mm Bagmur 14,77 kn/m 1 4 skifte H/3n 1 (bjælke) 29/3N (bjælke) (Lige på grænsen, skal beregnes!) Formur 3,51 kn/m 1 1 skifte 1N (komp) 1 skifte 1N (komp)

Efter samtale med Nicolai, er denne bjælke nok den bedste løsning. En alm. Teglbjælke ville godt kunne klare det de fleste steder. Der vil dog være problem med vores indmuringer, derfor dette valg. Det giver os en kuldebros afbrydelse på 70 mm. Vil nok kræve vinduer med bredere karm, så den kan dække denne.

Kap. 5 Fundering Minimumsarmering

Kap. 6 Kældervægg

Kap. 7 Dækelementer

Beregning af EXPAN lyddæk NGH 2013 Dette program beregner de nødvendige EXPAN lyddæk. Egenlast Egenlast på dækket: 2,88 kn/m 2 Nyttelast Hovedkategori: A Underkategori: A1 Rum i beboelses bygninger og huse; køkkener og toiletter. Nyttelast fra personer/møbler: 1,50 kn/m2 Linjelast fra flytbare indervægge: 2 kn/m Fladelast fra flytbare indervægge: 0,80 kn/m2 Brudgrænsetilstand (BGT) Ed = 1,0*2,88 + 1,5*(1,50 + 0,80) = 6,33 kn/m2 Anvendelsesgrænsetilstand (AGT) Ed = 2,88 + 0,3*(1,50 + 0,80) = 3,57 kn/m2 Densitet - lyddæk: 1750 kg/m 3 Spænd (lysvidde): 3600 mm Vælg element: 140/32 Denne beregning er udfra vores nuværende retning på lyddækket! I selv projektet har vi valgt at arbejde videre med vores første udregning (180/33) på lyddækket, hvor t vi havde et andet spænd/retning! Brudgrænsetilstand (BGT) hvor vi havde et andet spænd/retning! Rd = 13,28 kn/m2 Ed = 6,33 kn/m2 210% OK! Anvendelsesgrænsetilstand (AGT) Rd = 4,02 kn/m2 Ed = 3,57 kn/m2 113% OK! Elementdata Densitet: 1750 kg/m 3 Højde: 140 mm Antal armeringstænger: 8 stk Dim. armeringsstænger: 10 mm Egenlast dæk: 2,50 kn/m 2

Finnwood 2.3 SR2 (2.4.009)?? Copyright 2013 Metsäliitto Cooperative (Metsä W 10-10-2013 Permanent last: 0.600 0.300 Langtidslast: 0.700 0.400 Mellemlang last: 0.800 0.550 Korttidslast: 0.900 0.700 Øjeblikkelig last: 1.100 0.900 ------------------------------------ kdef,flange 0.800 kdef,krop 2.250 LASTER ------------------------------------ Egenlast (Egenlast, Permanent last): Bjælkens vægt: QZ = 0.030 kn/m x = 0-3600 mm Fladelast: 1: QZ = 4.300 kn/m2 x = 0-3600 mm ------------------------------------ Lette skillevægge (Lette skillevægge, Permanent last): Fladelast: 1: QZ = 1.200 kn/m2 x = 0-3600 mm ------------------------------------ Nyttelast (Bevægelig last kat. A, Mellemlang last, ULS/SLS-bevægelighed = 100.0 %): Fladelast: 1: QZ = 1.000 kn/m2 x = 0-3600 mm LASTKOMBINATIONER ------------------------------------ Kombination 1 (ULS, Permanent last) Side 2

Finnwood 2.3 SR2 (2.4.009)?? Copyright 2013 Metsäliitto Cooperative (Metsä W 10-10-2013 1.00*1.20*Egenlast + 1.00*1.20*Lette skillevægge ------------------------------------ Kombination 2 (ULS, Mellemlang last) 0.90*Egenlast + 0.90*Lette skillevægge + 1.00*1.50*Nyttelast ------------------------------------ Kombination 3 (ULS, Mellemlang last) 1.00*1.00*Egenlast + 1.00*1.00*Lette skillevægge + 1.00*1.50*Nyttelast ------------------------------------ Kombination 5 (ULS, Mellemlang last) 1.00*1.00*Egenlast + 1.00*1.00*Lette skillevægge + 1.00*1.50*0.50*Nyttelast ------------------------------------ Kombination 9 (ULS, Permanent last) 1.00*1.00*Egenlast + 1.00*1.00*Lette skillevægge ------------------------------------ Kombination 10 (ULS, Permanent last) 0.90*Egenlast + 0.90*Lette skillevægge ------------------------------------ Kombination 11 (Stivhedseftervisning, kombinationer) 1.00*Egenlast + 1.00*Lette skillevægge ------------------------------------ Kombination 12 (Stivhedseftervisning, kombinationer) 1.00*Egenlast + 1.00*Lette skillevægge + 1.00*Nyttelast ------------------------------------ Kombination 15 (Stivhedseftervisning, kombinationer) 1.00*Egenlast + 1.00*Lette skillevægge + 1.00*0.50*Nyttelast ------------------------------------ Kombination 18 (Stivhedseftervisning, nyttelast) 1.00*Nyttelast BEREGNINGSRESULTATER ------------------------------------ Norm/Standard: DS/EN 1995-1-1+AC:2007+A1:2008 Total udnyttelsesgrad: 99.9 % ------------------------------------ BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Deformationskriterium Wq,inst:5.00 mm (SLS, nyttelast) Faktor for venstre udkragning: 2.00 Faktor for højre udkragning: 2.00 Der er sikret for søjlestabilitet i begge retninger (y og z) Kipning for bøjning My omkring y-aksen: Afstand mellem tværafstivning i overside: Lk1 = 300.00 mm Afstand mellem tværafstivning i underside: Lk2 = 300.00 mm BEMÆRK! Lk1 anvendes når My>0 og Lk2 når My<0 ------------------------------------ DIMENSIONERENDE BEREGNINGSRESULTATER Side 3

Finnwood 2.3 SR2 (2.4.009)?? Copyright 2013 Metsäliitto Cooperative (Metsä W 10-10-2013 ANALYSE AKTUEL KAPACITET UDNYT.-GRADPOS. x [mm] Forskydning (z): 2.98 kn 3.15 kn 94.6 % 3278 mm Komb. 1/1, Permanent last Bøjning (My): 3.27 knm 4.80 knm 68.0 % 1800 mm Komb. 1/1, Permanent last (uden kcrit): 3.27 knm 4.80 knm 68.0 % 1800 mm Komb. 1/1, Permanent last Bæring, understøtning 1: 3.63 kn 3.63 kn 99.9 % 0 mm Komb. 1/1, Permanent last Bæring, understøtning 2: 3.63 kn 3.63 kn 99.9 % 3600 mm Komb. 1/1, Permanent last Spændvidde 1, Wq,inst: 1.1 mm 5.0 mm 22.6 % 1800 mm Komb. 18/1 (SLS, nyttelast) ------------------------------------ DIM. LASTKOMB. Kombination 1/1 (Permanent last): 1.20*Egenlast + 1.20*Lette skillevægge Kombination 18/1 (SLS, nyttelast): 1.00*Nyttelast ------------------------------------ DIMENSIONERENDE SNITKRÆFTER Vz,max 3.83 kn 0 mm My,max 3.45 knm 1800 mm REAKTIONER ------------------------------------ Understøtning maks, styrke min, styrke maks, stivhed min, stivhed Vederlagstryk 1: 3.83 kn 2.72 kn 3.56 kn 0.54 kn 2.24 N/mm2 2: 3.83 kn 2.72 kn 3.56 kn 0.54 kn 2.24 N/mm2 - Reaktioner fra stivhedsanalyse, kun til orientering REAKTIONER, LASTGRUPPER: ------------------------------------ Lastgruppe: Egenlast Understøtning: FZ [kn]: 1: 2.38 2: 2.38 ------------------------------------ Lastgruppe: Lette skillevægge Understøtning: FZ [kn]: 1: 0.65 2: 0.65 ------------------------------------ Lastgruppe: Nyttelast Understøtning: FZ [kn]: 1: 0.54 2: 0.54 NOTER: ------------------------------------ - Eftervisning er udført iht. EN 1995-1-1:2004, EN 1995 DK NA:2007 inkl. Tillæg 1:15-12- Side 4

Finnwood 2.3 SR2 (2.4.009)?? Copyright 2013 Metsäliitto Cooperative (Metsä W 10-10-2013 2008 samt A1:2008 - ULS = Brudgrænsetilstand, SLS = Anvendelsesgrænsetilstand - Anden ordens analyse/laster er ikke taget i regning - *) procent værdien ved kontrol af kombinerede belastninger står for forholdet mellem regningsmæssig belastning og regningsmæssig bæreevne, ikke den egentlige udnyttelsesgrad - Bæreevnen af den underliggende konstruktion skal kontrolleres separat. - Kontrol af udbøjning bliver ikke udført ved udkragning under 200 mm. - Beregninger tager ikke hensyn til opadgående udbøjninger på udkragninger der er mindre end 10 mm - Der kan være behov forankring ved mellemunderstøtning (for at undgå yderligere svingning) skal kontrolleres - Faktor kcr er 1.0 for alle træmaterialer - ved lastkategori E er det nødvendigt at definere faktorerne psii0, psii1 og psii2 separat for sne og vindlast (med fri konstruktion) - Det antages at gamma3 er 1.0 for alle materialer og alle konstruktioner - Forskydning blev medtaget i stivhedsanalyse - Forskydning blev ikke medtaget i beregning af snitkræfter - Reduktion af forskydningskræfter er taget i anvendelse tæt på understøtninger, og laster antages at angribe på modsat side af konstruktionen i forhold til understøtningsområdet. - Forskydningskraft reduktion sker på forskydningskraft kurven på lastkombinationer, i afstanden H fra kanten af understøtningen. Disse beregninger tager ikke højde for specielle belastnings- og fugtforhold under montagen. Behovet for ekstra afstivning i montagefasen skal kontrolleres separat. Den overordnede stabilitet og eventuelle vandrette kræfter i konstruktionen skal ligeledes kontrolleres. Beregneren, ingeniøren eller anden person med ansvar for konstruktionen og bygningens stabilitet skal kontrollere den generelle anvendelighed af de valgte materialer i bygningen. Beregningerne og udskriften udført med Finnwood beregningsprogram er kun gyldig for Metsäliitto Cooperative (Metsä Wood) produkter, som indgår i Finnwood programmet. Anvendelsen af disse produkter kan efter forlangende skulle dokumenteres på byggepladsen. Metsäliitto Cooperative (Metsä Wood) har ingen ansvar for anvendelse af andre produkter end fra Metsäliitto Cooperative (Metsä Wood). Det gælder liegelede for direkte eller inddirekte skader og tab, forårsaget af feller beregnet for andre produkter end fra Metsäliitto Cooperative (Metsä Wood). Det er ikke tilladt at udelade denne tekst i udskriften. Side 5

Kap. 9 Tagforankring

Kap. 10 Bjælkeberegning - Beregning af stålbjælke

STD - BÆR side 1 Bjælke HEB i letdæk 25. november 2013 11:49 BGT: Linjelast: Lastvidde: 3,6 meter Lastbredde: 1,8 meter Egenlast gk = 4,41 kn/m2 * 1,8 m = 7,94 kn/m -->(alt den døde last) (SKAL DER TAGES HØJDE FOR SKILLEVÆGGE?) Nyttelast qk = 1,00 kn/m2 * 1,8 m = 1,80 kn/m -->(alt den levende/bevægelige last) (Ekstreme last) Ed = 1,0 * gk + 1,5 * qk Ed = 1,0 * 7,94 kn/m + 1,5 * 1,80 kn/m = 10,64 kn/m Mmax = 1/8 * Ed * l 2 (brug BeamMax) ---> (Maksimale moment) Mmax = 1/8 * 10,64 kn/m * (3,6m) 2 Mmax = 17,24 knm Wnødv (nødvendigt modstandsmoment) Wnødv = Mmax / fyd --> Mmax / flydespændingen på stålet. (TIN hjemmesiden) Manualer --> Tabeller --> # 6 ST235 tykkelsen t af stålet = mindre end 16 mm fyd = fy/1,1 = ( 235N/mm 2 (Mpa) ) / 1,1 = 212 N/mm 2 Wnødv = ( 17,24 * 10 6 Nmm ) / 212 N/mm 2 = 81,4 * 10 3 mm 3 W el,y større end Wnødv i vores opslag i Teknisk Ståbi Valg HE100B W el,y = 89,9 * 10 3 mm 3 (g=20,4 kg/m) AGT: Ed = gk + 0,3 * qk Ed = 7,94 kn/m + 0,3 * 1,80 kn/m = 8,48 kn/m --> (N/mm) u = 5 / 384 * (Ed * l 4 )/(E * Iy) --> (i omkring Y-aksen, ellers i x) (5 / 384 er bare en konstant vi bruger i formlen) u = 5 / 384 * (8,48 N/mm * (3600mm) 4 )/(210000 N/mm 2 * 4,50 *10 6 mm 4 ) = 19,63 mm Iy(HE100B) = 4,50 * 10 6 mm 4 BeaMax: Iy = 450 cm 4

STD - BÆR side 2 Iy = 450 cm 4 u = 19,63 mm Uacc = 1/500 * 3600mm = 7,2 mm --> IKKE OK! Iy (HE140B) = 1510 cm 4 u = 5,85 mm < 7,2mm OK! Konklusion = HE140B er ok. VED HEM profil, kan jeg få den ned på HE120M mener jeg. (Den er også 140mm høj, ligesom HE140B) Bedre stålkvalitet: Wnødv (nødvendigt modstandsmoment) Wnødv = Mmax / fyd --> Mmax / flydespændingen på stålet. (TIN hjemmesiden) Manualer --> Tabeller --> # 6 ST275 tykkelsen t af stålet = mindre end 16 mm fyd = fy/1,1 = ( 275N/mm 2 (Mpa) ) / 1,1 = 250 N/mm 2 Wnødv = ( 17,24 * 10 6 Nmm ) / 250 N/mm 2 = 68,96 * 10 3 mm 3 W el,y større end Wnødv i vores opslag i Teknisk Ståbi Valg HE100B W el,y = 89,9 * 10 3 mm 3 (g=20,4 kg/m) AGT: Ed = gk + 0,3 * qk Ed = 7,94 kn/m + 0,3 * 1,80 kn/m = 8,48 kn/m --> (N/mm) u = 5 / 384 *(Ed* l 4 )/(E* Iy) bare en -->(i omkring Y-aksen, ellers i x) (5/ 384 er konstant vi bruger i formlen) u = 5 / 384 * (8,48 N/mm * (3600mm) 4 )/(210000 N/mm 2 * 4,50 *10 6 mm 4 ) = 19,63 mm Iy(HE100B) = 4,50 * 10 6 mm 4 ( = Bedre stålkvalitet forbedrer ikke AGT) Konklusion = HE140B er ok. (der var problem med at jeg måske ikke kunne føre ventilation i det lette dæk under HEB bjælken. Derfor prøvede jeg at arbejde med en idé med flexible slanger til at føre ventilationen i. Deres "manifold" var bare for stort til at indbygge i dækket. Men med den nye HEB profil, kan vi bruge 100mm spiorør,

STD - BÆR side 3 indbygge i dækket. Men med den nye HEB profil, kan vi bruge 100mm spiorør, så problemet er løst) Posi-Joist = 300mm HE140B = -140mm Nederste flange på Posi-Joist = - 45mm = 115mm Dermed bliver der plads til rørene, hvilket er godkendt af Nicolai.

- Beregning af træbjælke

Søjleberegning - stål 5. december 2013 21:01 Vigtige links: http://nicolaigreen.dk/std/attachments/article/306/elementaer_beregning_af_centralt_belastede_staalsoejler.pdf http://nicolaigreen.dk/std/attachments/article/338/beregning_af_en_central_belastet_staalsoejle.pdf http://nicolaigreen.dk/std/attachments/article/199/baereevne_centralt_belastede_staalsoejler.pdf Byggesag: Amballegård 5-8700 Horsens Beregning af søjle til at holde tag i trappehus. 4,5 m 4 m Jeg skal kende følgende laster for tagkonstruktionen: Egenlast (g k) : 2,1 kn/m 2 Nyttelast (q k) : 0,4 kn/m 2 (Snelast og evt. nyttelast for tagrum) (ikke noget tagrum i den "kvadrat" stolpen står) Arealet "A" skal jeg finde, hvilket er det kvarte af det tag jeg har markeret med en rød firkant. (Taget har en hældning på 45 grader, og sidelængden bliver da ikke 4 m, men i stedet = 4 +4 5,7 m A = 2,85 m * 2,25 m = 6,4 m 2 Derefter skal jeg beregne de faktiske laster på søjlen: G k= 2,1 kn/m 2 * 6,4 m 2 = 13,5 kn Qk = 0,4 kn/m 2 * 6,4 m 2 = 2,6 kn Derefter skal jeg beregne BGT, AGT er "normalt" ikke noget man bruger til søjler. BGT: E d= 1,0 * G k+ 1,5 * Q k E d= 1,0 * 13,5 kn + 1,5 * 2,6 kn = 17,4 kn Der er givet en formel der lyder: STD - BÆR side 1

Den Regningsmæssig søjlebæreevne ska være større eller lig med Brud Grænse Tilstanden. Vi ved også: I vores tilfælde er søjlen eksempel 1 nedenfor. DVS. at knæklængden på søjlen er lig med den "synlige" del af søjlen = hele søjlens længde. (Ikke indspendt) ls = 2,3 m i afhænger af hvilken søjletype/profil jeg vælger at bruge. I dette tilfælde prøver jeg med en kvadratisk stålsøjle: Jeg prøver at regne med en 100 profil, med en godstykkelse på 10,0 mm. (den nederste af de viste) Jeg kan aflæse at i = 36,4 mm Echelon har noget at gøre med stålkvaliteten.men hvis jeg regner med den dårligste stålkvalitet: 235 N/mm2 Bliver Echelon = 1, hvis jeg regner med en bedre, bliver den lavere. se oplæg på NGH hjemmeside Slankhedsforholdet bliver: = ls / i / 89,4 * λ= 2300 mm/36,4 mm / 89,4* 1) = 0,71 (rigtig fint) Før jeg kan finde søjlereduktionsfaktoren, skal jeg finde ud af hvilket "søjletilfælde" der gør sig gældende for vores stålsøjle. Det gør jeg ved opslag i følgende skema: STD - BÆR side 2

Da vores profil er varmvalset, er det søjletilfælde "a" Nu kan jeg aflæse søjlereduktionsfaktoren. (rund op for en sikkerhedsskyld) Jeg antager Lambda til at være 0,8 for en sikkerhedsskyld. = 0,796 A og f ydaflæses i teknisk ståbi: (A for profilen, og fyd for konstruktionsstål generelt) STD - BÆR side 3

= 0,796 A = 3490 mm 2 f yd= 214 N/mm 2 R d= 0,796 * 3490 mm 2 * 214 N/mm 2 = 594500,56 N => 594,5 kn => 59 ton Da BGT påkrævede 12,2 kn vil jeg sige at Profilen nok skal holde. ;-) Men en mindre profil, og evt. mindre godstykkelse ville nok være at udnytte materialerne bedre. Jeg vil prøve med en 80x80 mm profil af dårligste stålkvalitet i stedet: = ls / i / 89,4 * λ= 2300 mm/30,0 mm / 89,4* 1) = 0,86 (også rigtig fint) STD - BÆR side 4

λ= 2300 mm/30,0 mm / 89,4* 1) = 0,86 (også rigtig fint) Jeg antager Lambda til at være 0,9 for en sikkerhedsskyld. = 0,734 A = 1740 mm 2 f yd= 214 N/mm 2 R d= 0,734 * 1740 mm 2 * 214 N/mm 2 = 273312,24 N => 273,4 kn => 27,4 ton Da BGT påkrævede 12,2 kn vil jeg sige at også denne profil godt kan klare jobbet. Men med godstykkelse på 3 mm giver det: = ls / i / 89,4 * λ= 2300 mm/31,3 mm / 89,4* 1) = 0,82 (bedre end foregående, og stadigvæk rigtig fint) Jeg antager Lambda til at være 0,9 for en sikkerhedsskyld. = 0,734 A = 910 mm 2 f yd= 214 N/mm 2 R d= 0,734 * 910 mm 2 * 214 N/mm 2 = 142939,16 N => 142,9 kn => 14,2 ton Da BGT påkrævede 12,2 kn er denne profil ved at være den rigtige til jobbet. (Jeg har efterprøvet med profilerne med dimensionerne på 70x70 mm, og der er ingen der passer bedre på end denne) Derfor er valget for os en kvadratisk stålsøjle 80 x 80 mm med t = 3,0 mm. STD - BÆR side 5

Kap. 12 Konklusion I dette semester har vi lært at redegøre for det statiske system for et hus i 2½ planer med kælder. Vi har fået bedre kendskab til de kraftoverførende samlinger samt de bærende konstruktioner og materialers funktion i huset. Vi er blevet klogere på de forskellige laster; egenlaster, nyttelaster, snelaster samt vindlaster hvor vi bl. a. har lært at bruge Eurocodes. De specifikke punkter vi har arbejdet med og lært om er: Egenlast Nyttelast Snelast Vindlast Armering af fundamenter Kældervægge af letklinkeblokke Beregning af lyddæk Bjælker i træ og stål og beregning af disse Søjler i træ og stål og beregning af disse Dimensionering af teglbjælker ud fra vores viden om designværdien af laster Hvordan vi omregner en længelast til en fladelast En masse viden omkring forankring og vederlag Brug af beregningsprogrammerne beamax og finnwood Forankring af tag med vindtræksbånd Materialers egenskaber mht træ, stål beton og specielle bjælker Vigtigheden af skivevirkening, pladefunktion, søjlefunktion Grundlæggende statik Vi har lært meget, men meget skal repeteres når det skal bruges næste gang. Men vi har lært det grundlæggende og hvor vi kan finde vores viden.