Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de har tabt bladene fra sidst på sommeren til hen på vinteren. Urteagtige stiklinger betegner stiklinger med blade, der normalt vil have meget urteagtige stængler og som skæres i sommerens løb. Stiklinger af stedsegrønne planter kan komme i en kategori for sig, da de er med blade samtidigt med, at de ofte har træagtige stængler. Hvilke planter Planter der kan formeres ved træagtige stiklinger vil normalt også kunne formeres ved urteagtige stiklinger, måske med større succes, men de urteagtige kræver noget mere påpasselighed end de træagtige. For havefolk kan det være ligegyldigt om ikke alle stiklingerne slår rod, man kan jo bare sætte rigeligt. Nogle plantearter er almindeligt kendt i havekredse for at være lette at formere ved hjælp at træagtige stiklinger, til den gruppe hører blandt andre: solbær, ribs, stikkelsbær, figen, pil, poppel, uægte jasmin, hyld, liguster, forsytia, kaprifolie, brombær, gedeblad, ildtorn, kornel, morbær, snebollebusk, snebær, sommerfuglebusk, stjernetop og arkitektens trøst. Hvornår høstes stiklingerne Træagtige stiklinger kan høstes fra moderplanterne har tabt bladene og til tidligt på foråret. Stiklingerne skal ikke høstes i frostperioder, idet de her er mindre saftspændte. Man kan sagtens høste skuddene til stiklinger så snart de har tabt bladene og opbevare dem i køleskab eller et skyggefuldt sted i haven, godt begravet i fugtig grus eller lignende, indtil de skal stikkes engang i foråret. Det er bedst at vente med at skære stiklingerne af de afklippede skud, til de skal bruges. Stiklingerne skal opbevares fugtigt og beskyttes mod hård frost og sol for ikke at tørre for meget ud.
Høst og Klargøring af stiklingerne Man høster af de kraftigste skud på moderplanten dem som er skudt op i begyndelsen af året og har vokset sig store i løbet af sommeren. Nogle ældre buske er gået mere eller mindre i stå i væksten, man kan ofte få sådanne buske til at danne brugbare skud ved at beskære dem i foråret. Af de fleste skud vil man kunne skære flere end en stikling. Stiklingerne skæres/klippes af skuddene når de skal stikkes. Man klipper 15 25 cm lange stykker af skuddene, nederst lige under en knop (eller et knoppar) og øverst lige over en knop. Klip eventuelt stiklingerne lidt skrå i den ende der skal vende ned af og lige i den der skal vende op, så der kan ses forskel på op og ned. Normalt behøver man ikke fjerne de knopper der skal være under jorden, men på fx stikkelsbær, ribs og andre der er slemme til at sætte rodskud, skulle det mindske tendensen til rodskud. Et lille snit i barken halvvejs rundt på stiklingen under der hvor man ønsker rødderne dannet, kan i nogen tilfælde stimulere roddannelsen. Stikning/potning i hus eller på friland Stiklingerne vil hurtigere udvikle rødder hvis de står i væksthus eller havestue om foråret frem for på friland simpelthen fordi der er mere varme i jorden. Specielt i væksthus skal stiklingerne beskyttes mod direkte sol før de har fået dannet en god rodmasse, da de ellers kan fordampe for meget vand og tørre ud. Stiklingerne kan skæres og sættes i potter med en god pottejord, allerede når de er høstet, måske i efteråret. Man skal da beskytte alle de pottede stiklinger mod udtørring hele vinteren. Mindre arbejdskrævende er det at vente med at klargøre og potte stiklingerne til februar-marts. Stiklinger kan også sættes i bede, med en god let jord, direkte på friland. Det har været benyttet meget til formering af stikkelsbær og andre fra ribes-slægten. Det er en mindre arbejdskrævende metode end potning og drivning i væksthus, men det egner sig langt fra til alle
de planter, der kan formeres ved hjælp af træagtige stiklinger sig til. Stiklinger der er sat på friland om vinteren kan beskyttes mod frost, ved overdækning med fx grene og blade. Jord og stikkedybde Jorden i potterne skal være luftig og fugtig på samme tid. En blanding af grus og spagnum er som regel velegnet og overkommelig at fremstille. Det længste stykke af stiklingen placeres nede i jorden, Man kan lade et stykke med tre knopper være over jorden, bare en af dem behøver overleve. Rodning i vand Der er ingen ide i at få stiklinger til at slå rødder i vand før udplantning i jord som man tit ser det på fx pilegrene taget ind til drivning i stuerne om foråret. Sådanne rødder er ikke meget værd ude i jorden. Vegetativ formering Stiklingformering er vegetativ formering. De planter som forhåbentlig bliver resultatet af anstrengelserne vil genetisk være identiske med moderplanten. Formering ved hjælp af er en måde at sikre at man får en plante som den man tager stiklingen fra, i modsætning til ved frøformering hvor afkommet kan være meget forskellig fra moderplanten. Formering: Urteagtige stiklinger Urteagtige stiklinger kan benyttes til formering af en lang række forskellige træer, buske og urter. Urteagtige vil sige at man benytter skud fra planter før de er forveddet og mens de har blade, i modsætning til når man formerer fra træagtige stiklinger. Stiklinger af stauder og sommerblomster vil nødvendigvis altid være mere eller mindre urteagtige. Stiklinger af stedsegrønne planter kan opfattes som en slags mellemting mellem træagtige og urteagtige stiklinger, idet de normalt har
forveddede stængler samtidigt med, at de har blade. Urteagtige stiklinger er kun få uger om at danne rødder Det er en god ide at reducere bladmassen lidt hos de urteagtige stiklinger, så de ikke skal fordampe så meget vand. Stikkemedium Jorden eller stikkemediet som det kaldes, når det ikke er jord man bruger, skal kunne indeholde meget luft og stor fugtighed samtidigt. Spagnum iblandet grus er velegnet og let tilgængeligt for de fleste. Eventuelt kan man også blande lidt Leca eller findelt Flamingo i for at forbedre luftforholdene yderligere. Stiklingen Urteagtige stiklinger skæres typisk i sommermånederne, det mest velegnede tidspunkt på sommeren kan variere afhængigt af planteart. Generelt er stiklinger taget tidligt på sæsonen mest villige til at slå rødder. Stiklingerne skæres eller klippes, med skarptslebet værktøj, lige under hvor et blad eller bladpar er fæstet til stænglen. De nederste blade fjernes, da mindst halvdelen af stiklingen skal stikkes i jorden. Stiklingerne kan være med 2-3 blade og omkring 5 cm lange. Hos stiklinger med store blade kan bladene eventuelt kortes ind, for at formindske
fordampningen. Stiklingerne kan være topskud eller mellemstykker fra moderplantens skud. Har man rigeligt med formeringsmateriale at lave stiklinger af foretrækkes ofte alene topskud. Transport af stiklingen Urteagtige stiklinger skal plantes så hurtigt som muligt efter skæring. De planter man ønsker at stiklingformere, står ikke nødvendigvis lige i nærheden af ens hjem det betyder at stiklingerne undertiden skal transporteres over en større afstand. Hvis man på forhånd ved at man skal have stiklinger med hjem kan man eventuelt tage potter med, klare til at stikke i. Ellers må man forsøge at holde stiklingerne saftspændte ved at transportere dem så køligt som muligt, i lukkede fugtede plasticposer. Begræns fordampningen Urteagtige stiklinger er altid med blade. I fri luft vil bladene fordampe vand og da de, til at starte med, ikke har nogle rødder, vil de ikke kunne erstatte vandtabet og derfor blive slappe. Derfor skal urteagtige stiklinger lukkes inde, typisk under plastik, for at holde en luftfugtighed på så nær 100% som muligt. Man kan eventuelt engang imellem åbne plastiken og forstøvet vand ind til stiklingerne med en vandforstøver. Vækstrum Et drivhus eller en udestue er oplagte rum at forsøge sig med formering af urteagtige stiklinger. Alternativt må man forsøge sig indendørs i vindueskarm eller bygge en drivbænk i haven. Urteagtige stiklinger skal have noget lys, men for at undgå overophedning må kasser og potter med stiklinger beskyttes mod direkte sol, eller man kan benytte tyndt hvidt plastik til overdækning, i stedet for gennemsigtigt.
Inde i det store vækstrum sættes stiklingerne i små minidrivhuse det kan være høje flamingokasser, der er fyldt med stikkemediet men stadigvæk med så meget plads øverst at kassen kan dækkes over med plastik, eller det kan være potter med plastikposer over, der bliver holdt på plads af små ståltrådsbøjler eller lignende. Undervarme Undervarme vil normalt være en stor fordel ved stiklingformering. Det er en forholdsvis let sag at etablere undervarme ved hjælp af elektriske varmekabler. Kablerne kan bredes ud i et bed i drivhuset eller i en isoleret formeringskasse. Varmeafgivelsen fra kabler eller varmerør skal kunne reguleres. Man behøver ikke gå højere op i varme end at der er 17-18 grader C. i jorden med stiklingerne. Afhærdning Man kan typisk se på stiklingerne at de har fået rødder, når de begynder at skyde fra bladhjørnerne.på det tidspunkt kan man begynde at tage dem ud af kuvøsen og potte dem om. De nyrodede planter tåler ikke at blive flyttet direkte fra det meget specielle stikkemiljø, ud i mere barsk klima i drivhus eller på friland. De skal i begyndelsen beskyttes mod fuld sol, tør luft, blæst og træk. Roddannerhormoner I planteskoler bruger man såkaldte roddannere til stiklinger af mange forskellige planter. De benyttes fordi de giver et mere sikkert resultat. Nogle plantearter vil kun vanskeligt formeres uden brug af disse midler. Almindelige haveejere har ikke brug for at have disse dyre og giftige kemikalier stående i hjemmet. Man kan sagtens holde sig til formering af de mange plantearter der kan formeres uden brug af roddannerhormoner. Skidt med at det ikke er alle stiklinger, der bliver til levedygtige planter, det er jo glæden ved det der lykkes, man skal gå efter.