EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med et emne om f.eks. fodring af fugle og fremstilling af fuglekasser og foderbræt er det en god idé, at lave fugleobservationer. Man kan lave fugletællinger af de forskellige arter, der besøger foderbrættet. Man kan også undersøge, hvilken føde fuglene foretrækker. Sæt nogle bægre fast med et søm på et bræt og sæt et nummer fast på bægrene. Læg forskellige slags frø (hvede, hele solsikkefrø, afskallede solsikkefrø, hamp, knækket majs, hele majs, havregryn osv.). Lav gerne et lille tag over hele opstillingen, så det ikke regner og sner i bægrene. Nu kan man lave en lille undersøgelse over, hvilke frø, der først bliver ædt og hvilke fugle, der æder hvad. At observere fugle kan dog være lidt svært for en hel klasse ved et fuglebræt og for at se nærmere på fuglen er det rart, at den sidder helt stille. Derfor disse ark med mulighed for at farvelægge, mens man i ro og fred kigger på den udstoppede fugl. Man kan låne tegneunderlag ved henvendelse til Skoletjenesten. Det er også muligt at få et undervisnings-oplæg i museets naturværksted i forbindelse med et besøg. Se under UNDERVISNING og TEMAER. Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet: Svømmeænder Dykænder Vadefugle Dyrene og den danske vinter Byens natur Fuglesang - form og funktion Fjer Fuglepleje ved hus og have På museet: Opgaverne løses på museets 1. sal. På arkene er tilføjet nogle fakta om den enkelte fugleart, som er tænkt til læreren, som så let kan fortælle en lille historie, når man finde frem til den rigtige fugl i montrene. Bemærk - der er tre opgavesæt med fugle: Fugle - ved foderbrættet, Fugle - ved vandet og Fugle - i skoven. Yderligere oplysninger: Skoletjenesten, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, 8000 Århus C, Tlf. 86 12 97 77. Træffes hverdage kl. 13-15 undt. ons. Hjemmeside: www.naturhistoriskmuseum.dk - E-mail: ima@nathist.dk
Strandskade Du kan finde mig i montre 38 på første sal. - at strandskaden er en vadefugl. Vadefugle finder sin føde på lavt vand, ved at bore sit lange næb ned i strandbunden efter små krebsdyr, muslinger og sandorme. - at strandskadens rede bare er en fordybning i jorden, men den pynter den med strandskaller, sneglehuse, småsten og flotte tangstumper. - at strandskaden er en meget larmende fugl. Hvis man kommer for tæt på dens territorium, vil den skælde ud med et skarpt og højtlydende bli-bli-bli.
Isfugl Du kan finde mig i montre 123 på 1. sal Du kan kende mig på de skinnende, blå farver -at når isfuglen jager fisk, sidder den på en gren, som rager ud over vandet. Derfra kan den holde udkig efter fisk, som den fanger med sit lange næb i et hurtigt styrt-dyk. - at det er vigtigt for isfuglen, at vandet er helt klart og rent. Ellers kan den ikke få øje på sit bytte. - at isfuglen ikke bygger rede som de fleste andre fugle. Den graver i stedet en tunnel i en skrænt, måske ved en å. Denne tunnel kan være én meter lang. Her lægger den sine æg. - at isfuglen ikke er så almindelig i Danmark. Der er flest ved søer og åer i østjylland.
Gråand han Du kan finde mig i montre 87 på 1. sal eller måske i søen i parken. Vidste du - at gråanden er den mest almindelige andefugl i Danmark. Det er nok den, du kender fra parker og søer rundt om i landet. Den er ikke så kræsen, som de andre ænder, og spiser alt fra planter, snegle og insekter til franskbrød. - at det kun er om vinteren og i foråret, at andrikken (hannen) har så flotte farver. Det er nemlig på denne tid, han skal finde en hun. Resten af året ligner han mere hunnen. - at som mange andre fugle har hunnen den kedeligste fjerdragt. Der er dog en god grund. Det er nemlig hende, der står for at ruge æggene ud, og med de brune farver er det svært for et rovdyr at finde hende. Kan du finde andre fugle hvor der er den samme forskel mellem han og hun? -at det ikke kun er grisen der har krølle på halen, gråandrikken har også.
Gravand han Du kan finde mig i montre 87 på 1. sal. Med min lange hals kan jeg godt minde lidt om en gås. - at gravanden holder til ved alle de danske kyster, hvor der er lavt vand. Man kan også se den ved moser eller søer inde i landet. - at i starten af oktober trækker den tilbage til Spaniens og Frankrigs kyster, hvor den holder til hele vinteren. - at gravanden har fået sit navn, fordi den graver sin redehule ind i en skrænt. Hvis der er en forladt rævegrav eller et kaninhul i nærheden, laver den sin rede der.
Troldand han Du kan finde mig i montre 91 på første sal, eller måske i søen i parken. - at om vinteren tager 140.000 troldænder på træk til Danmark fra Rusland og den nord-østlige del af Norge og Sverige. De vender tilbage og yngler i foråret. - at i Danmark yngler omkring 500 par, ved søer og moser med buske og planter at gemme sig i. Du kan se dem ude i universitets-søen. - at troldænder tit har deres rede i nær heden af hættemåge-kolonier. Når der kommer en fjende, vil hættemågerne skræppe op. De fungerer som et alarm-system for troldænderne. -at troldanden er en dykand. Det betyder at den dykker ned i vandet, for at finde de muslinger og snegle den har brug for. Troldanden dykker ikke dybere end 2 meter ned i vandet. Havlitten, som også er en dykand, kan dykke ned til 75 meters dybde.