Bonita Aziza med sin fuldblodsarabermor Nye heste vinder frem Barokpinto, quarab, hispano, arasier - hvorfor vælge mellem to racer, hvis man kan tage det bedste fra hver og forene det i en og samme hest? Hesteavlere har altid benyttet sig af blandinger og forædlinger, for at frembringe heste med særlige brugsegenskaber eller et helt specielt udseende, og resultatet af disse racekrydsninger kan være alt fra en eksklusiv sjældenhed, der næsten ikke er til at købe for penge, til en værdiløs blandingshest uden skyggen af en stamtavle. 32 MAGASINET HEST 10 2009
Lille Bonita Aziza er hispano, det vil sige halvt araber og halvt Pura Raza Espanol, eller P.R.E., som de spanske heste også kaldes. Hendes avler og ejer Charlotte Holten tror på, at mange ryttere i fremtiden vil få øjnene op for netop skønheden og ridekvaliteterne i netop den blanding På en mark på Midtsjælland løber et lille rødbrunt hoppeføl omkring og ligner ethvert andet sommerføl, men i virkeligheden få måneder gamle Bonita Aziza lidt af en sjældenhed på dansk jord: Hun er nemlig hispano - eller hispanoaraber, som det også kaldes, når man er halvt Pura Raza Espanol og halvt fuldblodsaraber. I Spanien en anerkendt blanding af to solide racer med hver deres styrker og svagheder, i Danmark en kuriositet uden avlsforening og stambog. Men det vil Bonita s ejer, Charlotte Holten, gerne lave om på.»jeg er vild med araberne, men som rytter kan man ind i mellem godt føle, at de er lidt smalle og klejne. Og nogle af P.R.E hestene er så store og massive, at de kan godt mangle lidt fremdrift. I hispanoen får vi det bedste fra hver race. Vi får araberens ædelhed og udholdenhed, og vi får P.R.E hestens masse og bevægelse, så for mig er det den ideelle hest,«fortæller Charlotte Holten, mens hun fordeler spandene med tilskudsfoder i den lille flok, der udover moderhoppen, fuldblodsaraberen Shiwana ox og så består af Bonita s far, den tre år gamle og nykårede P.R.E 10 2009 MAGASINET HEST 33
f Fagre nye hesteracer Quarab og arasier en verden med flere hundrede forskellige hesteracer kan det være svært at I se behovet for flere. Men selvom det går langsomt herhjemme med at få registreret nye racer, så er der uden for Danmarks grænser mange hestefolk, der arbejder målrettet med avl af nye hestetyper. Mange af disse nye racer fremkommer ved krydsninger med de smukke og typefulde arabiske fuldblodsheste, ox-araberne. For ti år siden opstod der i USA et avlsforbund for den særlige blanding af quater-horse og fuldblodsaraber, som i dag kaldes en quarab: En hest, der på avlsforeningens website fremhæves for at have»araberens skønhed, paint-hestens flotte brogede farver og quaterens mod og hjerte«. Quarab hesten er nok især interessant for western- og show ryttere og er stadig sjælden i Europa. I Tyskland har et ægtepar med interesse for araberavl for få år siden fået registreret en helt ny race, som de kalder»arasier «- en blanding af fuldblodsaraber og akhal-tekiner, som de nu markedsfører som den nye elite-hestetype i spring og distanceridning. De har oven i købet udstyret det nye race-navn med det lille»r«i en cirkel, der viser, at de har taget patent på navnet. Det første arasier føl blev født i 2006 og har derfor endnu ikke bevist sine evner i hestesportens verden. Hestene registreres i en underafdeling af en international avlsorganisation for sportsheste med arabisk blod. hingst Selecto XXV og en varmblodshoppe. Den spanske opskrift Den lille Bonita Aziza er hendes første hispanoføl, men bestemt ikke det sidste, håber hun, for hun tror på, at der snart vil være køberinteresse for de smukke blandingsheste, der som regel både i temperament og udseende vokser op og bliver et udtryksfuldt og velafbalanceret mix af den ædle araber og de tungere og mere barokke spanske heste. Hispano føllet på Midtsjælland er avet efter»den rigtige spanske opskrift«hvor det er hingsten, der er P.R.E og hoppen, der er araber, men der findes også andre hingst-hoppe kombinationer, der giver hispano heste, fortæller Charlotte Holten.»Jeg kan ikke se noget forkert i at blande racerne, selvom de er ret forskellige. Vores ønsker til de heste, vi avler forandrer sig jo hele tiden, med det brugsbehov vi har. Nogle af P.R.E hestene blevet for store og for massive. Især nogle af hopperne er nogle store maskiner, der fylder godt i landskabet, og det var naturligvis smart, dengang det først og fremmest var en krigshest Hingsten Stormarksgaards Paco er også en repræsentant for brogede heste med en andel af frieser, men fra en anden avler man skulle bruge, men det er jo ikke lige behovet i dag,«siger Charlotte Holten, der endnu ikke ved, hvor hun kan få lille Bonita Aziza registreret, for der findes endnu ingen dansk stambog eller avlsforening for hispano -heste.» I Spanien har hispanoerne haft deres egen stambog i mere end hundrede år, og de bliver avlet på de anerkendte P.R.E stutterier side om side med de spanske heste, så jeg mener jo, de også må kunne registreres i Danmark, men det bør være i deres egen stambog eller i relation til P.R.E foreningen. De skal Hingsteføllet Concorde her spås en fremtid som avlshingst inden for avlen af brogede friesere. Barokpinto, som nogen kalder de hårfagre, sort-hvide heste er fremavlet gennem de seneste 40-50 år, men er stadig ikke registreret som en race i Danmark. (privatfoto:danfarming) 34 MAGASINET HEST 10 2009
Hispano-føllet vil blive meget lettere end det s far, P.R.E. hingsten Seclecto XXV, men stadig meget mere ridehest end sin fuldblodsaraber mor. ikke blot registreres som araber-race eller sportsarabere, eller andre araberkrydsninger,» mener hun. Brogede friesere eller? De brogede, hårfagre heste, som er skabt ved indkrydsning af blandt andet pintoer i frieseravlen, har i Holland har været avlet siden 1960 erne. Men når de i øjenfaldende heste, der af mange kaldes barok-pintoer, endnu ikke er registreret som race, så skyldes det blandt andet, at de avlere, der har interesseret sig for netop disse heste, ikke har kunnet finde sammen om at definere, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt, når man vil fremavle en barokpinto. Blandt andet har der været strid om, hvilke kårings-krav man skulle stille til avlsdyrene og også uenighed om noget så basalt som, hvilke hesteracer, der skulle danne grundlag i avlen af den nye barokpinto. En blandet landhandel Resultatet af denne strid er, at man i hestesalgs-databaserne i dag kan finde annoncer for forskellige frieser- og irish cob- blandinger, der alle markedsføres som barokpinto`er, og det er en stor fejl, mener frieseravler Bent Mikkelsen, der har 15-16 af de flotte sorte eller sort-hvide barok-heste gående på sine marker ved Vejen. Egentlig orker han ikke tage diskussionen. Og egentlig er han temmelig ligeglad med, om de kalder den barokpinto eller et helt andet navn. For ham er det frieser-præget og det kølige sind, der tæller. Han holder til gengæld strengt på, at der skal være mindst fire gange frieser i hestens stamtavle, og at der på ingen måde må blandes koldblodsheste som for eksempel irske cobs, ind i avlen. Men bortset fra det, så må de for hans skyld kalde dem, hvad de vil.»for mig er det bare en frieser med flere farver end sort, så jeg kalder det en broget frieser. Jeg lægger vægt på at hesten i både sind og eksteriør er som en friser - en sund, solid barokhest med et køligt sind og et minimum af dyrlægeregninger. Jeg lægger også vægt på kun at avle på kvalitets-heste, og har blandt andet købt nogle ster-kårede frieserhopper i Holland (svarer til hovedstambogshopper, red.), som danner grundlag for min avl«, fortæller avleren fra det syd jyske, der i sit forsøg på at avle barok-heste med så stor frieser-andel som muligt, må acceptere, at op til halvdelen af føllene bliver ensfarvede og dermed ikke er så meget værd, fordi de hverken har de brogede hestes salgsværdi eller kan sælges som 100% rene friesere. Da Bent Mikkelsen ikke kan registrere sine brogede heste i avlsforeningen for frieserheste har han valgt at lade dem registrere i ECHA, (European Association of Coloured Horses) som er en europæiske organisation for farve-avl af heste, og han har ikke meget tilovers for de avls-organisationer, der fordømmer blandings-avl.»når man har købt hesten, bestemmer man selv, hvad man vil stille op med den. Og jeg kan ikke bruge det til noget, at der sidder nogle folk med dyrt indkøbte heste og siger, at deres måde at avle på er den eneste rigtige,«siger Bent Mikkelsen. d Definitionen af en hesterace En hesterace er et menneskeskabt begreb, der opstår, når en eller flere personer definerer og registrerer et avlsmål - blandt andet hvilke hestelinjer eller hestetyper, der ligger til grund for racen, og hvilke fysiske fællestræk der er målet. Mange racer men ikke alle har stamhingste eller stamhopper, der går igen i mange af hestenes stamtavler. De fleste af det, vi i dag opfatter som gamle hesteracer, er opstået ved tilfældigheder, når lokale heste blev krydset med hestetyper fra andre egne, for eksempel i forbindelse med krige eller folkevandringer. Nogle af disse racer blev tidligt beskrevet og bogført i stambøger, som for eksempel frederiksborgeren og fuldblodshesten, mens andre hesteracer i løbet af århundreder udviklede sig uden nogen form for registrering eller menneskelig indblanding, men i ly af et bestemt geografisk område, som for eksempel den islandske hest eller shetland ponyerne, eller blev avlet af bestemte befolkningsgrupper, som den irske cob, der i århundreder har været trækdyr for de europæiske roma-familier. Nogle hesteracer, som for eksempel oldenborgeravlen tillader forædling med på forhånd definerede racer typisk engelsk fuldblod. Andre hesteracer, blandt andet den islandske hest og fuldblodsaraberen har en lukket stambog, som ikke tillader indkrydsning af heste fra andre racer. Man lukker stambogen, når man beslutter, at avlsmålet er nået og at udefrakommende blod ikke længere kan tilføre racen forbedringer. En hest kan altså godt tilhøre en bestemt race uden at være race-ren. Raceren er den kun, hvis den har 100% originalt blod i stamtavlen. Modsætningen til raceavl er typeavl, som man for eksempel finder det i Dansk Varmblod (DV) eller Dansk Sportsponyavl (DSP). Her kan alle heste, også heste helt uden stamtavle i princippet kåres (i sektion F1), hvis de opfylder avlsforbundets krav til udseende, størrelse og egenskaber i øvrigt. 36 MAGASINET HEST 10 2009
Vil du gerne vide hvorfor Anke ter Beek blev professionel dressurrytter? Eller hvordan Andreas Helgstrand er faldet til i sit nye liv som selvstændig? Så klik ind på www.hest-online.dk hvor du hver dag kan læse spændende blogs, skrevet af et fast team af 50 af Danmarks mest kendte rytterprofiler og anerkendte hestefagfolk. Mød os på Hest-online.dk: Dresurrytter Andreas Helgstrand Distancerytter Tanja van Willigen Thomas Velin Advokat Sophus Bøgeskov Christensen Danmarksmester i springridning, senior Andreas Schou Dyrlæge Hans Christian Mathiesen Hippologisk hestetræner Maj-Britt Carter Formand for Hestens Værn John Randskov Westernrytter Susanne Skovrider Holsteneravler Lene Ibsen Exam. berider Bjarne Nielsen Militaryrytter Peter Flarup DV-Avler Per Springborg Stævnearrangør Jens Trabjerg Mental- Coach Rasmus Bagger Linnea Ericsson Træner og fysioterapeut Claus Toftgaard FEI dommer Anne Mette Binder Hobbyavler Christel Krøyer Dressurrytter Anke ter Beek Tina Lund Landstræner, dressur Rudolf Zeilinger Islandske heste Jóhann Rúnar Skúlason Michael Aabo Bygningskonsulent Peter Raabymagle...og mange flere! På Hest-online.dk kan du desuden oprette din egen profil, tilknytte hesteprofiler og dermed skabe dit personlige netværk blandt hestefolk. Du kan desuden se videoer, søge i over 1200 artikler fra Magasinet Hest og læse korte nyheder fra ind - og udland. Velkommen til Hest-online.dk - hestefolkets nye mødested