Welsh Cobavlen i Danmark i nyere tid Set i lyset af kåringsresultater

Transkript

1 Welsh Cobavlen i Danmark i nyere tid Set i lyset af kåringsresultater 5-15 I 15 fejrer vi i Danmark Welsh Pony & Cobavlens 5 års jubilæum, og det sætter tankerne i gang. Hvordan har Welsh Cob avlen mon udviklet sig i løbet af denne periode og i særdeleshed i den nyere tid? Baggrunden for denne lille artikel og debatoplæg er en stor interesse for, hvad der er sket i Welsh Cobavlen i Danmark gennem de sidste ti år. For at undersøge Cobavlens udvikling lidt nærmere er det nærliggende at tage udgangspunkt i kåringsresultaterne. I modsætning til show er kåringen en vurdering og bedømmelse af dyrene som avlsmateriale ud fra racens standard. Her afhænger succesen ikke af antal dyr i klassen eller konkurrenternes evt. bedre kvalitet. Kåringen skulle derfor gerne fungere som en vejledning til avlerne og en selektion af avlsdyrene. Selve kåringssystemet har dog været og er stadig meget omdiskuteret, og aktuelt har bestyrelsen nedsat et udvalg til arbejdet med at forbedre og udvikle Welshforeningens kåringssystem. Denne aktuelle diskussion om kåringssystemet har været med til at skærpe interessen for at undersøge Cobavlen ud fra denne synsvinkel. Derfor er udgangspunktet for denne lille undersøgelse alle kåringsresultater for Welsh Cob hopper og hingste fra de 1 afholdte kåringer i perioden år 5 1. I denne periode har kåringssystemet været bygget op over tre forskellige kåringsgrader: 1.kl.- kl. a.kl. b. Dyr som ikke kan opnå en af disse bedømmelser afvises. Kilderne til dataindsamlingen er dels Welsh Info årgangene 5 8, diverse årbøger udgivet af Welsh Pony & Cobavlen i Danmark perioden 9 15 samt Welsh Data. Datamaterialet fra disse kilder er behandlet og analyseret på forskellige måder f.eks. ud fra antal kårede dyr, kåringsresultater fordelt på hingste, på hoppelinjer, på stutterier osv. I løbet af disse 1 kåringer har der været i alt 1 fremstillinger til Welsh Cob kåring, heraf er der dog genfremstillinger indenfor for samme årrække, og enkelte dyr fra sektion C som er blevet overført til sektion D pga. størrelsen. De genfremstillede dyr er kun medtaget i undersøgelsen én gang og med det bedste resultat. Derfor bliver antallet af fremstillede Welsh Cob i alt 9 dyr. Resultaterne er spændende, og der tegner sig f.eks. et markant billede af hvilke stutterier og ikke mindst hvilke hingste, som i særligt grad har haft betydning for Cobavlen gennem disse år. 1

2 Hvordan har resultaterne fra kåringerne så fordelt sig? Nedenstående diagram, figur 1, viser de samlede kåringsresultater for alle Welsh Cob fordelt på kåringsgrader og resultater i perioden 5 1. Her er det tydeligt at langt over halvdelen af dyrene, i alt dyr, kåres i den bedste ende med enten 1.kl. eller a. Figur 1: Kåringsresultater ialt Welsh Cob kl a b 35 afvist Kilde: LIW - Welsh Info 5-8 Welsh årbøger 9-15 Hvis vi kigger på udviklingen i antallet af fremstillede dyr i perioden (se figur ), så ligger niveauet stabilt med pænt over 1 Welsh Cob til kåring i de første år, men herefter er der en noget lavere deltagelse i kåringen dog på nær årene 1 og 1. Forklaringen på nedgangen kan sandsynligvis skyldes den generelle økonomiske krise Figur : Antal Welsh Cob ialt til kåring pr. år Vilhelmsborg Anderup Holmegaard Elmegaard Dorthealyst Birgittelyst Herning Dorthealyst Kilde: LIW -Welsh Info 5 8 og Welsh årbøger 9-15 Odense Dorthealyst Antal dyr

3 Antal Linda Weyhe-Jeppesen, Eskedal Welsh Cob 15 Hvordan fordeler kåringsresultaterne sig over årene i denne periode (se figur 3)? Her er der to år, der skiller sig ud, nemlig 9 og 1, hvor ingen dyr kåres i 1.kl. Herimod i årene, 1, 11 og 1, er der en meget høj andel af dyr kåret i 1.kl. Kåringerne er altid et følsomt emne og baseret på egne erfaringer, så er kåringer, hvor det går godt altid de bedste. I 1 afvises flere hopper, hvilket ikke er sket før i denne periode, tidligere har det været hingste, der er blevet afvist. Alt andet lige så kan hingste nå at producere mere afkom i avlen end hopper og følgelig lave større ulykker. I en så lille bestand som den danske Welsh Cob avl, kan det diskuteres om, det er formålstjenligt at afvise hopper. Her må også afstamningen indgå i vurderingen og også efterfulgt af nogle avlsmæssige anbefalinger til hoppeejerne. 8 7 Figur 3: Kåringsresultater fordelt på antal Welsh Cob og årgange Årstal 1.kl a b afvist Kilde: LIW bearbejdet data fra Welsh Info 5-8/Welsh årbøger 9-15 Hvem klarer sig så bedst til kåringerne, hopperne eller hingstene? Her er kun undersøgt på 1.kl. dyrene, og her er hopperne klart topscorere med i alt 5 hopper kåret i 1.kl. mod kun hingste kåret i 1.kl. Dette skal dog sammenholdes med det store antal hopper, der kåres. Se nedenstående figur hvor det kan ses, at 3 % af hopperne kåres i 1.kl. Dette er i sig selv et meget flot resultat. Figur Kårede dyr efter køn Antal i alt Procent af alle dyr Antal 1.kl Procent 1.kl Hopper 73 77,7 % 5 3 % Hingste 1,3 % 19 % Kilde: LIW bearbejdet datamateriale fra Welsh Info 5-8/Welsh årbøger

4 Antal Antal Linda Weyhe-Jeppesen, Eskedal Welsh Cob 15 Hvilke danske Welsh Cob stutterier har præget kåringerne mest i perioden? Vi har nok alle sammen en eller anden fornemmelse af, hvilke stutterier som præger billedet. Men holder det stik med kåringsstatistikken? Figur 5 viser fordelingen af kårede dyr på danske stutterier. Her er kun medtaget stutterier med 3 eller flere dyr af egen avl fremstillet til kåring. Som det fremgår af figuren, så ligger stutteri Valhalla og stutteri Kildegaard i top, og stutteri Valhalla er en klar vinder i antal fremstillede dyr til kåring Figur 5: Danske stutterier - Fremstillede Welsh Cob til kåring i alt 5-1 I alt Danske Welsh Cob stutterier. Kilde: LIW bearbejdet data fra Welsh Info 5-8/Welsh årbøger 9-15 På den næste figur (figur ) går vi lidt tættere på detaljerne og kigger nærmere på de konkrete resultater af kåringerne for de forskellige danske stutterier og ikke mindst på fordelingen af resultaterne på de forskellige kåringsgrader. Se figur nedenfor. Her kan det ses, at stutterierne Valhalla og Kildegaard har en meget høj andel af deres dyr kåret i 1.kl. 1 8 Figur : Danske stutterier - Resultater fra kåringerne kl.. a.b Afvist Danske Welsh Cob stutterier

5 Antal Linda Weyhe-Jeppesen, Eskedal Welsh Cob 15 Selvom stutteri Valhalla og stutteri Kildegaard ligger i top, hvad angår kårede dyr, så har stutteri Fjordglimt ligeledes haft en stor indflydelse på Cobavlen i Danmark i denne periode. Denne indflydelse sker bl.a. gennem især hingsten Fjordglimts Sir Johnson, som er far til en betydelig del af de kårede dyr, men også med hingsten Fjordglimts Martino, se figur 7. Fjordglimts Sir Johnson var selv kåret i.a. og opnåede senere point på dyrskue. Figur 7 nedenfor viser Welsh Cob hingste i avlen med kåret afkom 5 1. En hingst, der skiller sig helt særligt ud, må siges at være Menai Sparkling Imperial, som er far til 1 kårede dyr, heraf er hopper kåret i 1.kl., hvilket er dobbelt så mange dyr i 1.kl.i forhold til nogle af de øvrige hingste bag kåringsdyrene. Som tidligere nævnt markerer Fjordglimts Sir Johnson sig i top, hvor også stutteri Kildegaards to hingste, Synod Rembrandt og Kildegaards Columbus, er at finde. De to hingste står tilsammen for 11 stk. kåret afkom i perioden. Figur 7: Welsh Cob hingste* i avlen med kåret afkom kl.a.b I alt Welsh Cob hingste Kilde: LIW bearbejdet data fra Welsh Info 5-8/Welsh årbøger 9 15 *Hingste med min. 3 kårede afkom Ud af de nævnte 8 Welsh Cob hingste er der pt kun en af disse hingste til rådighed i Danmark, nemlig Rotherdale Rhodri. Menai Sparkling Imperial som tidligere har været i Danmark hos stutteri Valhalla, er tilbage i Wales. Fjordglimts Martino er nu kastreret ridehest, og de øvrige hingste er ikke nulevende. Samlet set har Menai Sparkling Magic haft en meget stor indflydelse på Welsh avlen i Danmark i denne periode, da han ligger bag en hel del af hingstene bag de kårede dyr, f.eks. 5

6 Fjordglimts Sir Johnson, Fjordglimts Martino, HS Martino, HS Monty Pyton, HS Morning Star, Menai Sparkling Midas, Menai Magic Prophet og Menai Sparkling Magic er selv far til 3 af de kårede dyr i perioden. Danskavlede hingste; Hvordan er det så gået med de danskavlede hingste, der har stillet til kåring i denne periode? I alt er 1 danskavlede Welsh Cob hingste blevet kåret i perioden, heraf er to hingste sektion C hingste, der er overført til sektion D pga. størrelsen. De sidstnævnte er ikke medtaget i nedenstående tabel (figur 8), som viser de kårede hingste, resultater og årgang. Figur 8: Danskavlede Welsh Cob hingste kåret 5-1 Kåringsresultat Kåringsår Faderdyr Adlais Sir Toby.a 1 Ringside Thomas Caminas Maccoy.b 5 Kildegaards Columbus Kildegaards Carlos 1.kl 1 Kildegaards Columbus Kildegaards Ramses 1.kl 1 Synod Rembrandt Kildegaards Sir Robert.a 1 Synod Rembrandt Valhallas Camelot.a Geler Cymro Du Valhallas Lord Matrafal.a 7/8 Menai Sparkling Imperial Valhallas Mabon Mai.b 8 Menai Sparkling Imperial Kilde: LIW bearbejdet datamateriale fra Welsh Info 5-8/Welsh årbøger 9-15 Også i denne sammenhæng er det stutterierne Kildegaard og Valhalla, som ligger i top med hver 3 kårede hingste. Stutteri Kildegaard har som det eneste danske Welsh Cob stutteri avlet to 1.kl. hingste i denne periode, nemlig Kildegaards Carlos og Kildegaards Ramses. Sidstnævnte opnåede også point på Roskilde Dyrskue i 1. Faderdyrene blandt de danskavlede kårede hingste er primært Kildegaards Columbus ( afkom), Menai Sparkling Imperial ( afkom) og Synod Rembrandt ( afkom). Dette stemmer godt overens med topscorerne på hingstelisten over kåret afkom (figur 7). Samlet set står de importerede Welsh Cob hingste ikke overraskende for hovedparten af de kårede dyr, og i den forbindelse kan det nævnes, at Menai stutteriets prefix står direkte på faderdyret på af de kårede dyr i denne periode. Så skal der udpeges et walisisk stutteri med indflydelse i dansk Cob avl, så må det være Menai Stud.

7 På nedenstående foto fra hingstechampionatet på Royal Welsh 1 ses fra venstre Menai Sparkling Imperial, i midten Llanarth Fiery Jack og yderst til højre Aleanto Bon Aparte. De to sidstnævnte hingste er efter Menai Sparkling Magic. Dermed er det nok ingen tilfældighed, at Menai Studs hingste har præget den danske Welsh Cob avl, da de tydeligvis også ligger i top i Wales. Den fremtidige Welsh Cobavl og kåringssystemet i Danmark? Når Welsh Cobavlen i Danmark undersøges gennem kåringerne kan det naturligvis indvendes, at ikke alle dyr stiller til kåring, ligesom hingstenes samlede antal afkom ikke er inddraget. Derfor er det ikke det fulde grundlag at bedømme avlen på, men alligevel tegner kåringsresultaterne et billede af Welsh Cobavlen, og kåringerne skulle gerne været et eftertragtet sted for at få sit avlsmateriale bedømt. Men det bliver spændende at se, hvem af alle disse kårede dyr, der vil løfte arven i den fremtidige Welsh Cobavl i Danmark og se de nye resultater om 1 år. Debat? Hvordan fremtidens kåringssystem kommer til at se ud er endnu uvist. Hvis kåringssystemet skal fungere i fremtiden skal der være opbakning fra avlerne til at bruge kåringssystemet, og til at se kåringen som et brugbart redskab i avlen. Derfor er det vigtigt at få et kåringssystem, som kan være attraktivt for avlerne. En kåring skal være et kvalitetsstempel, som gerne skulle være medvirkende til at forbedre avlen og ikke mindst afsætningen af kvalitetsdyr til nye Welsh Cob entusiaster. Kåringsudvalget er nu i gang med at lave et forslag til en forbedring af kåringssystemet, og forhåbentlig kommer resultatet af dette udvalgsarbejde til debat hos Welshforeningens medlemmer, inden forslaget til et nyt kåringssystem fremlægges Generalforsamlingen 1. 7